GLOBALISERING

GLOBALISERINGENS PROBLEMFELTER

Ved at nagivere rundt i linksene herunder får du en all-round præsentation af globalisering

GLOBALISERINGENS PROBLEMSTILLINGER:	GLOBALISERINGENS AKTØRER:
Definitioner af begrebet globalisering Globaliseringens historie - kort fortalt Økonomisk globalisering Kulturel globalisering Globalisering - ideologi Kommunikation og globalisering Globaliseringens problemfelter - og løsninger	Verdensbanken IMF (Den internationale Valutafond) WTO (Verdenshandelsorganisationen) Transnationale selskaber

Globaliseringen kan fra den rige verdens side ses som en fortsat liberalisering af handelen, der bevirker stigende internationale handel og dermed økonomisk vækst og velstand. Det kan godt være, at der er nogle arbejdere, der mister deres jobs, når virksomheden flytter til Kina. Til gengæld kan man så købe billige varer fra Kina, og der opstår andre jobs (videnjobs) i de rige lande. På den måde er alle bedre stillet som følge af globaliseringen.
   Andre ser mere skeptisk på det. Fra den 3. Vedens side beskrives globaliseringen ofte på en anden måde.
   Globaliseringen kan ses som en række af sideløbende processer (tabellen herunder), der tilsammen skaber en ny verden. Denne udvikling kan være to fordel for nogle og til ulempe for andre. Den kan imidlertid påvirkes af mennesker. Det er ikke naturlove, som f.eks. tyngdeloven, der bevæger økonomien. Den kan ændres af politiske handling. Der er også derfor, mange i dag retter deres politiske interesser og handling i retning ad det globale. "Tænk globalt - handl lokalt" siger man, i erkendelse af, at sommetider er det lokale niveau det niveau, man har adgang til.
    Globaliseringen består af flere processer, hvor nogle dele er til fordel for nogle grupper. Andre kan være til ulempe. Man kan f.eks. anskue den i lyset af følgende 10 problemfelter, der kan kombineres på forskellige måder, når det gælder globaliseringens virkninger og det endelige økonomiske og politiske perspektiv. Problemfelterne angiver faktiske udviklinger under globaliseringen, og de ses under henholdvis en liberal synsvinkel og et mod-globaliseringsperspektiv. Sandheden om Verden er ikke ”objektiv”. Det sete afhænger af øjnene, der ser. Således tager globaliseringen sig meget forskellig ud efter, om det er en liberal økonom eller en ”globaliseringsmodstander”, der betragter den.

Globaliseringens problemfelter, ”mod-globalisering” og løsningsperspektiver - klik hyperlinks i venstre kolonne

GLOBAL UDVIKLING – problemfelt	Liberalt syn	“Mod-globalisering”	Løsningsper-spektiver
1. Den helt frie handel og de frie finansielle strømme medvirker til ulige økonomisk udvikling	Hvis der er problemer, er det fordi, markedet ikke er gjort frit nok	De, der har meget viden og teknologi og dermed en stærk konkurrenceevne, favoriseres. Der sker en samtidig skabelse af stor rigdom hos de få og fattigdom hos de mange	Fair trade contra free trade (retfærdig handel contra frihandel). Kamp om og kritik af WTO, organisationens udformning og politik. Er det nok kun at tænke på frihandel. Skal man ikke tænke på ”retfærdig” handel
2. Kapital og viden placerer sig i videns- og forskningsintensive centre	Større markedsfrihed vil give større spredningsvirkninger Kapitalen vil investere, hvor det er fordelagtigst og derved skabe udvikling	Globaliseringen skaber centre og periferi med strukturel tendens til udvikling/underudvikling som modstående poler	Overførsel af ressourcer og viden fra de fattige til de rige lande nødvendig gennem øget bistand og teknologiske udviklingsprogrammer
3. Urbaniseringspro-cesserne forskellige i rige og fattige lande	Megapoliserer er investeringscentre med spredningsvirkninger	Globaliseringen skaber gigantbyer, de såkaldte megapoliser	Afhjælpning af urbaniseringsproblemer i periferien gennem byplanlægning
4. Migrationerne (folkevandringerne) i tiltager, fordi menneskestrømme vil flyde efter økonomiske muligheder	Handel og investeringer vil på sigt reducere uligheder	“Verden uden grænser” en illusion. Kun fri bevægelighed for kapitalen	Internationalt solidarisk asyl- og flygtningepolitik
5. Terrorisme øges, da terrorister benytter netværkssamfundet	Bekæmpelse gennem internationalt samarbejde – ”Alliance mod terror”	Terrorismen forklares ved den globale ulighed	Bekæmpelse igennem forståelse af årsagerne – reduktion af ulighed i Verden
6. Der sker en stigende finansiel globalisering og en internationalisering af korruption og økonomisk kriminalitet	Behov for fælles governance	Globaliseringen fører til mafiaagtig kapitalisme	Samarbejde internationalt om bekæmpelse af skattely, narkohandel m.m. Tobin-skat.
7. Hvilken magt er i global skala legitim og hvilken er illegitim? Hvordan skabe legitime ”globale statsfunktioner” og universelle rettighedsbegreber?	Markedskræfter legitime i sig selv, men evt. behov for visse supranationale statsfunktioner	Nationalstatens legitimitet fjernes af globaliseringen	Fælles anerkendelse af menneskerettigheder
8. Miljøproblemer bliver grænseoverskridende i større målestok end tidligere	Markedsmekanismerne fordyrer knappe ressourcer og vil derved rationalisere brug af dem. Fragmentering er et resultat af markedsufuld-kommenheder	Virksomhedernes og de enkelte nationers kamp om ressourcer og produktion skaber forurening og truer ressourcer og naturgrundlag. Risiko for mere fragmenteret verden som følge af frie markeders øgede varestrømme og investeringer	Det globale system må tilvejebringe globale offentlige goder ligesom nationalstaterne har gjort det i landene. Fair trade og fælles planlægning. Samarbejde om opbygning af nye frihandelsområder og toldunioner (Mercosur, ASEAN?)
9. Globaliseringen ”politiseres” i ”verdensborgere” ctr. Modstandsbevægelser	Multietniske og multikulturelle samfund del af ny liberal verdensorden	Identitet/modidentitet dannes i global skala	”Åben Verden” princippet bør råde. Anerkendelse af forskellige kulturer og etniciteter
10. Global governance strukturer søges dannet til håndtering af problemerne	Governance strukturer er selvdannende eller må iværksættes af statsmagter	Globalt anarki råder. Der er ingen governance	Governancestrukturer bør ikke kun domineres af centerlandene. De fattige lande skal f.eks. have mere at sige i WTO

Tekster og web-layout: Gregers Friisberg 2002