En Verden til at leve i? En overskuelig eller fragmenteret Verden?

Virksomhedernes og de enkelte nationers kamp om ressourcer og produktion skaber forurening og truer ressourcer og naturgrundlag. Den individualiserede jagt på nye produktionsmuligheder har ført til overfiskning af havene, rydninger af regnskove, trusler imod biodiversiteten og risiko for drivhuseffekt med den øgede CO2 udledning, som den økonomiske vækst medfører. Det stiller krav til det, man kalder ”global governance” (global styring): Hvordan regulere disse ting på overnationalt plan? Hvordan sikrer man sig, at der på overnationalt plan produceres de fælles goder, som kapitalen ikke af sig selv kan producere, fordi det ikke er profitgivende? Det er delvist det samme, som man i nationalstaterne har staten til at tilvejebringe.

Hvad med hele det sociale område? Det, vi i nationalstaterne har velfærdsstaten til at tage sig af? Risikoen opstår for en mere fragmenteret verden som følge af frie markeders øgede varestrømme og investeringer.

Hvordan er det billede af verden, der skabes af globaliseringen? For nogle vil den være mere overskuelig end den gamle verden: Man er blevet ”verdensborger” i en global Verden. Det giver nye muligheder.

For andre vil elimineringen af handelsbarriererne, telekommunikationsrevolutionen og informationsmotorvejene, samt  de finansielle centres allestedsnærvær, forårsage en pulverisering af de interne markeder og de lokale stedlige og rumlige sammenhænge parallelt med risikoen for en underløbning af nationalstaterne. Det sidste betyder, at også velfærdsstaten kan komme under pres, - og dermed behov for en sikring på overnationalt plan. Hvordan det kan ske, er der ikke rigtig nogen, der har holdbare forestillinger om.

MODSTAND IMOD EN AF GLOBALISERING PÅTVUNGET UDVIKLING - et eksempel

Følgende seerbrev af Bent Jacobsen blev i november 2001 afvist af TV2:

Familiesammenføringernes konsekvens.

I løbet af en million år var menneskene i 1950 blevet til 2,5 milliard. Siden da (på kun 50 år!) er antallet forøget med 3,5 milliard gennem firedobling af ulandenes folketal. Historiens største katastrofe, der har umuliggjort afskaffelse af fattigdommen. Konsekvensfri overformering har været forrykt norm for FN og samtlige NGO'er i disse år ...
  En blanding af nyttige idioter og politiske ekstremister forsøger nu helt nytteløst at vælte denne gigantiske katastrofe over på os i Europa gennem masseindvandring. Men masseindvandring i et folks fædreland er landsforræderi, og fortsætter man tilden bitre ende udsletter man sit eget folk. Det er folkemord.
  Et godt signal til ulandene ville være at vende denne strøm og henvise til Kinas ansvarsbevidste eksempel! Hvornår indfører fx de islamiske lande étbarnsfamilier?
  Troværdige økologer fastslog omkring 1970, at Europas folketal var100 millioner over det varigt bæredygtige, og derfor bør Danmarks folketal ned på fire millioner. Og hele verdens ned på tre milliarder!
  Derfor skal retskravet på familiesammenføringer til Danmark afskaffes. Og det er kun begyndelsen. Danmark er det eneste land i verden, hvori det danske folk kan videreføres.
  FN's konventioner indeholder ingen forpligtelser. Uden at overtræde dem har Japan mellem 1990 og 1997 kun givet asyl til ialt 15 personer ..
.
Bent Jacobsen
(Kilde: Den danske forening, november 2001)