Hvilken magt og hvilken voldsudøvelse er legitim i en globaliseret verden? Hvordan mægler den nationale stat mellem forskellige interesser?

Moderniseringen af de vestlige samfund begyndte i 16- 1700-tallet med anvendelse af naturvidenskab og udbredelse af fremskridtstro. Religiøse normer og traditionerne i landsbysamfundene blev trængt tilbage. Midlet var skabelse af en nationalstat, der sørgede for, at der blev administreret nogenlunde ensartet inden for det nationale territorium.
   Traditionelt har nationalstaten haft en ret til legitim voldsudøvelse (militær, politi, domstole).  Denne voldsudøvelse og repression fra politi og militær har været rationel/fornuftsmæssig for så vidt som den har tjent den kapitalistiske modernisering af samfundet (økonomisk fremgang og vækst).
    I den globale markedsøkonomi bliver den svage stats sidste holdepunkt monopolet på såkaldt legitim voldsanvendelse, når den skal håndtere de problemer, der opstår. Det kan være problemer med f.eks. migrationerne. Den engelske stat må til sidst med vold forhindre flygtningene i at gå igennem Kanaltunnelen til England. Den australske stat begyndte i 2001 at tvangsanbringe asylansøgere på øde - eller næsten øde - øer ud for Australiens kyst.

I den globale kapitalisme er den nationalstatslige ramme for moderniseringen af samfundet ikke længere aktuel, idet de økonomiske rammer for nationalstaten er overskredet. Den legitime vold fra statens side er nu reelt blevet en del af et forsvar for markedskræfternes frie spil i den globale kapitalisme og for bevarelse af velfærdsordninger for de oprindelige beboere i nationalstater, hvor man gerne vil have frihed på det økonomiske område, men ikke vil lade borgere fra andre lande rejse ind frit.
   Der er imidlertid også et politisk spil i gang og forskellige syn på samfundsudviklingen fra forskellige interessers side. De økonomiske interesser repræsenteret ved f.eks. de multinationale selskaber ser gerne globaliseringen og dens fjernelse af grænser og forhindringer for handel og flytning af mennesker. Dele af de  folkelige interesser stritter ofte imod, fordi mange almindelige mennesker bliver bange for virkningerne. Populistiske politikere opfanger de folkelige synspunkter, og statsmagten må forsøge af mægle imellem de globaliseringsivrige og de globaliseringsskeptiske. Statens legitimitetsgrundlag bliver diskuteret og endda draget i tvivl: Hvad der "politiske korrekt" i globaliseringens tidsalder: Skal vi stoppe for indvandring, fordi Fru Olsen bliver bange for, om der er råd til hendes sygedagpenge, når indvandrerne også skal forsørges eller på uddannelse, eller skal vi tværtimod opfordre til den, fordi en åben Verden stimulerer den økonomiske vækst?

Og hvornår kan monopolet på vold, som det udøves fra f.eks. amerikansk side, siges at være legitimt og rationelt? USA blev angrebet af terrorister den 11. september 2001, og svarede igen sammen med sine allierede. Det blev legitimeret af musketéreden i NATO-traktatens § 5, der siger, at et angreb på et af NATO-medlemmerne er et angreb på dem alle. Da USA så senere begyndte at lægge op til at udstrække aktionerne ud over Afghanistan, meldte der sig en tvivl hos mange af de allierede om, det nu også fortsat var ”legitimt” at være med i denne ”alliance mod terror”. I nationalstaten havde vi parlamentets beslutninger og vores grundlov til at sige, hvad den ”legitime” vold  fra staten kunne indebære.

Efter 11. september så man, hvordan nogle begyndte selv at definere, hvad den ”legitime” vold var, først terroristerne, der angreb World Trade Center, og dernæst USA, der fragtede Al Queda fangerne til Guantanamo basen på Cuba og underkastede dem en behandling, som vakte tvivl hos mange om, hvad legitimitetsgrundlaget egentlig var. Var disse fanger krigsfanger, som skulle underkastes Genevekonventionens bestemmelser om behandling af krigsfanger? Var de kriminelle terrorister, som kunne behandles nærmest efter forgodtbefindende? Mange følte et behov for at få defineret en international legalitet. En global verden kommer uvægerligt til at stille krav om en global legalitet: Hvilken status skal menneskerettighederne have, og hvordan skal de defineres? Verden er først lige begyndt på denne øvelse.