Afvisning af globalisering   styrk national velfærd	GLOBA-LISE-RING	Stop for indvandring
Globalisering med "menneskeligt" ansigt		Globalisering              Fleksible arbejdsmarkeder
Kosmopolitisk demokrati         Global stat                                      Liberalisering   Washingtonconsensus

Selv om globaliseringen har skabt en økonomi, der overskrider grænser og måske bryder statens  velfærdsfunktioner ned, fordi der ikke længere er råd til dem, så skaber den ikke nødvendigvis forudsætninger for ensartet identitet og kultur. Ja, faktisk modsat: Der skabes måske også kraftig modstand. Der opstår lommer af modstand, f.eks. danskerne, der stemte nej til euroen den 28. september 2001. F.eks. irerne, der stemte nej til Nicetraktaten i 2001. Globaliseringsteoretikeren David Harvey har kaldt dette for den ”kommunitære fælde”. Folk reagerer lokalt på globaliseringens udfordringer ved at isolere sig i deres lokalsamfund og styrke identiteten i dette. Måske kan det danske valgresultat i 2001 delvist ses i dette lys. Det er ikke al sådan modstand, der er bagstræverisk. En del af den er motiveret i forsøg på at stille udviklingsalternativer op i forhold til de liberale globaliseringsmodeller.

Hvad f.eks. med de oprindelige folk rundt omkring, der kommer skævt ind i den globale økonomi og derfor gør modstand? De vil ofte bevare dele af deres oprindelige etnicitet, kultur og særpræg. Det kan dreje sig om Inuitbefolkninger i Alaska, Canada eller grønland. Det kan dreje sig om indianere i Mellemamerika, når de f.eks. kræver, at deres fælles ejendom og dyrkning af jorden inden for landsbyfællesskaberne skal  bevares. De vil ikke uden videre acceptere den kapitalistiske ejendomsret og den legalitet, der følger med, og som hævdes at være nødvendig for at man kan klare sig under globaliseringen. Uden respekt for ejendomsret - ingen investeringer! Dermed kan man være "dømt" til evig fattigdom. Den form for pervers logik vil man ikke uden videre acceptere. Mayaindianerne i de sydlige mexicanske delstater Chiapas og Oaxaca har f.eks. nærmest ført en slags modstandskamp imod Puebla - Panama planen, som er et stort moderniserings- og investeringsprojekt, som de føderale myndigheder i Mexico By har sat i værk sammen med internationale hjælpeorganisationer. Hensigten er at forbedre infrastruktur (veje, jernbaner) m.v. i det sydlige Mexico og Mellemamerika, så internationale investorer vil interessere sig mere for det. Det forventes at kunne stimulere den økonomiske udvikling i Sydmexico og Mellemamerika. Mayaindianerne ønsker imidlertid ikke deres tradionelle livsform og kultur brudt ned af globaliseringens kræfter. De udvikler modstandsidentitet imod det forkromede projekt.  

I eksemplet de oprindelige folk er der altså blevet dannet modidentitet. Af den spansk-amerikanske sociolog Manuel Castells er det blevet kaldt for proaktiv projektidentitet. Det er en form for identitet, der bygger en bevægelse op, som forsøger at finde en vej ud af globaliseringsfælden på en sådan måde, at det kan skabe udvikling og forbinde det globale med det lokale på nye måder. Et eksempel på denne form for projektidentitet er zapatisterne i Mexico, der organiserer mange af mayaerne i Chiapas. Deres opbygning af indianerbevægelsen har båret præg af, at man forbinder sig bagud til de indianske symboler og det traditionelle indianske mayasamfund. Samtidig bruger man internettet (www.ezln.org) til at skabe en forening af den lokale bevægelse med globale drivkræfter og folkelige bevægelser.