Migrationer (vandringer)

Dette er sørgelig aktuelt for de mange afrikanere, der løbende forsøger at forcere strædet mellem Afrika og Europa nede ved Gibraltar, de mange, der forsøger at komme ind i EU tværs over Bosporus strædet eller ved den polske grænse, mexicanere, der hvert år forsøger at forcere grænsen til USA og udsættes for xenofobisk[i] behandling. Den mexicanske udvandring til det nordamerikanske område startede allerede i midten af det 20. århundrede. I dag er der over 40 mio. mennesker af latinamerikansk afstamning i USA. Reelt har de været med til at forny og styrke den amerikanske økonomi, men der ses alligevel på indvandringen med stor skepsis – for ikke at sige aktiv modstand. Presset på EU's sydlige grænser har også taget til i de senere år.

    Der skelnes mellem push (skubbe-) og pull (trække-) faktorer, når man kigger på migration.

Pull-faktorer

 Pull er f.eks. løftet om bedre økonomiske forhold. Udbredelsen af globale medier er med til at danne grundlag for "indre billeder" af, hvor "grønt græsset kan være på den anden side af havegærdet". Dannelse af sådanne billeder, og hvad de betyder, har antropologen Appadurai beskæftiget sig med i sin kulturteori.

Grunde givet for intention om at vandre udenlands Reason: Grund Frequency: Hyppighed Origin: Oprindelse Income: Indkomst living conditions: Levevilkår opportunities: Muligheder available: Til rådighed improve knowledge: Forbedre viden Family reunification: Familiesammenføring Escape: Flugt Destination: Bestemmelsessted relatives: Slægtninge job offer: arbejdstilbud Kilde: Arbejds- og immigrationsministeriet i Ægypten Her efter: DIIS rapport: EGYPTIAN YOUTH AND THE EUROPEAN ELDORADO: JOURNEYS OF HOPE AND DESPAIR by Ayman Zohry

 Det ægyptiske arbejds- og emigrationsministerium har lavet en undersøgelse blandt ægyptiske unge, der delvist bekræfter elementer i Appadurais teori. Man lavede blandt andet focusgruppeinterviews blandt de unge. De viste, at det var forestillinger om rigdom og et anstændigt liv. Mange af de unge talte ud fra stereotyper ud fra hjemvendte og penge sendt tilbage fra Europa af ægyptiske emigranter (remittances). Det kunne være luksushuse opført af hjemvendte i landsbyen, hvor man boede. Det kunne være biler og den formodede sociale status af dem, det var lykkedes at komme til Europa. De fleste ægyptere er emigreret til Italien og Grækenland (henholdsvis 90.000 og 60.000 i 2000. De fleste ønsker at emigrere til Italien og Frankrig.

Push-faktorer

Push kan være dårlige forhold, undertrykkelse, forfølgelse, fattigdom m.v. i de områder, folk vandrer fra.
    Migrationerne, der er fremtvunget af økonomisk nødvendighed, fører til tab af kulturel identitet og ofte politimæssig undertrykkelse og ny forfølgelse.

Figur 1: Det økonomiske gap mellem Spanien og Marokko målt spansk BNP pr indbygger divideret med marokkansk BNP pr indb.

Kilde: DIIS-rapport  

Figuren viser det økonomiske gab mellem Spanien og Marokko, målt på BNP pr indbygger. Fra at være over 4 gange så rigt som Marokko i begyndelsen af 70'erne, er Spanien på dette noget summariske mål nu over 12 gange så rigt. Hvad skyldes det?

Det er klart, det er nærliggende at henvise til Spaniens optagelse i EF i 1985, og de virkninger det har haft på den spanske økonomi. At så EU reelt har fungeret som et "Fort Europa" den anden vej, med toldsatser på f.eks. marokkanske landbrugsprodukter, kan være med til at forklare, hvorfor Marokko ikke er kommet med i udviklingen. Det er kun nogle få km vand, der skiller de to lande, men afstandene i økonomiske muligheder er enorme. Og det er intet under, at marokkanerne og de, der er bosat længere nede i Afrika, hvor forholdene er endnu ringere, reagerer ved at forsøge at lade sig "menneskesmugle" ind i det forjættede land.

Hovedruter til Europa og Frontex

EU-landene har med de seneste forfatningsændringer indledt et stadig mere tæt og forpligtende samarbejde på asylområdet. Danmark har taget forbehold for denne del af Maastrichttraktaten. Alligevel er Danmark med i dele af samarbejdet, bl.a. inden for EU-grænseagenturet Frontex. Her deltager Danmark i arbejdet med at identificere de mange bådflygtninge, der kommer i land på de spanske kyster, bl.a. de Kanariske Øer. Det er efterhånden så stort et problem for Spanien, at landet har vanskeligt ved at klare det selv. I løbet af 2005 kom der 12.000 flygtninge til De Kanariske Øer. I perioden januar til august 2006 kom der 18.000. Det har ført til øget kystbevogtning. Den socialistiske regering i Spanien har også taget andre initiativer i forsøget på at dæmme op for strømmen af asylansøgere og "økonomiske flygtninge". I august 2006 tog man principbeslutning om at fordoble den spanske u-landsbistand, åbenbart i en erkendelse af, hvordan problemerne i verden hænger sammen eller for at få økonomiske midler til visse praktiske løsningstiltag. Det kan tænkes, at en del af disse penge bliver øremærket til at "hjælpe flygtningene i deres nærområder", som man f.eks. også i både Storbritannien og Danmark har haft overvejelser om. Det er kun en del af de, der kommer, der lever op til FN-konventionernes krav til at kunne få asyl og flygtningestatus. De øvrige skal sendes tilbage. Det er ikke altid ligetil at få de lande, de kommer fra, til at tage dem tilbage. Her kan tilførsel af ressourcer i form af f.eks. "ulandsbistand" være et middel.

Figur 2: Migrationsruter til det forjættede Fort Europa 

Kilde: DIIS-rapport, citeret værk. De tykke streger er Major land routes: Større ruter over land, de tyndeste minor (mindre ruter). European partner states: Et af EU opbygget partnerskabsprogram. De hvide lande på koret er "less concerned", dvs de har ikke så meget med det at gøre eller betyder ikke så meget som mål for migration.

Headhunting og manglende frihed for personers bevægelser

  En anden side af de internationale migrationer er ”headhuntningen” af de gode hoveder i periferien. Det er et alvorligt problem for de fattige lande. De forsøger at komme ud af underudviklingen ved at satse på uddannelse af IT-eksperter, læger, ingeniører og lærere, men oplever, at disse lader sig lokke af høje lønninger i USA og Europa.

    Det siges ofte, at globaliseringen udmærker sig ved, at kapitalen har fået frihed til at flytte sig, men befolkningerne har ikke. Det er egentlig imod en principiel liberalistisk opfattelse: Frihed til at flytte sig burde ikke kun gælde for varerne og kapitalen, men også efter egentlig liberal opfattelse for arbejdskraften. De politiske højrebevægelsers fremgang i Europa og andre rige områder har ført til indskrænkninger – ikke alene i egentlig indvandringspolitik, men også i asyl- og flygtningepolitik. Det er vanskeligt for folk fra de fattige områder af verden at søge til de mere velstående. Det kunne ellers synes at være naturligt i en neoliberal verden.
   Det er på nogle måder en god idé, når det endelig sker. Friere migrationer kunne føre til reduktioner i økonomisk ulighed.

   Og der sker da også en relativt omfattende indvandring af arbejdskraft, f.eks. fra det latinamerikanske område. Det skyldes måske, at kultur- og sprogproblemer ikke er den store hindring her. Push-faktorer i Colombia (næsten borgerkrig mellem staten og de venstreorienterede guerillaer FARC og ELN, samt paramilitære) fik 600.000 colombianere til at udvandre til især USA fra 1998-2001. Orkanen Mitch og dens ødelæggelser fik i 1999 mange fra Centralamerika til at udvandre til USA.

   Det er ofte de mest dynamiske og de bedste hoveder, der udvandrer. Og det kan give problemer. Men det kan på den anden side være en fordel med alle de penge, som de udvandrede sender hjem. Det kan i visse tilfælde blive en hovedkilde til indkomst for det fattige land. Ifølge tal fra Verdensbanken udgjorde arbejderes pengeforsendelser til Latinamerika og det caribiske område i år 2000 over 15 mia. $, langt mere end u-landsbistanden til området, der kun udgjorde omkring 3 mia. $. For lande som El Salvador og Den dominikanske Republik oversteg disse valutaindtægter de samlede eksportindtægter.

Muligt undersøgelsesdesign

Hermeneutik: Man bruger en fortolkende metode til f.eks. at fortolke kvalitative interviewdata, jvf f.eks. den ovenfor omtalte ægyptiske undersøgelse. Den hermeneutiske metode kan også komme ind, når man f.eks. vurderer udvandreres fortællinger om deres bevæggrunde til at rejse ud. Man søger da efter de finale årsager (motiver), det intentionelle. Man ser altså her menneskelig adfærd som motivstyret. Mennesket sætter sig mål, som det forsøger at realisere. 

Positivisme: Den statistiske registrering af migrationsstrømme er et eksempel. Positivisme betyder ikke andet end den metode, der tager udgangspunkt i det positivt givne, i det iagttagelige. Det er f.eks. en optælling af mennesker, der har krydset en grænse. Det vil da også være positivisme, at man bruger denne statistik på forskellig vis, f.eks. ved at undersøge korrelationer mellem variable. Man undersøger f.eks. om der er korrelation (i dette tilfælde omvendt samvariation) mellem BNP pr indbygger og pushfaktorer. Hvis det er tilfældet, og den er rimelig klar (signifikant), kan man udforme hypotesen: Fattigdom skubber folk ud på rejse til et sted, hvor "græsset nok er grønnere". En positivistisk undersøgelse kunne være en spørgeskemaundersøgelse med så tilpas lukkede svarmuligheder, at der kan laves statistik på det.

Hypotetisk-deduktiv metode. Denne metode bruger man meget i økonomi, da man arbejder med modeller.Et eksempel er den keynesianske multiplikator: Hvis investeringerne øges med 1, kan vi deducere med anvendelse af multiplikatormodellen, at BNP stiger med 1,5 gange investeringsstigningen (multiplikatoren er 1,5).
    Et mere sammensat virkelighedsrelateret eksempel kan være figur 1 ovenover, der viser det økonomiske gab målt ved BNP pr indbygger mellem Marokko og Spanien. Vi kan på basis af denne iagttagelse deducere forskellige hypoteser frem: Er det p.g.a. EU-medlemsskab og EU's strukturfonde, at denne forøgede forskel mellem de to lande? Er det kulturforskelle, der gør spaniere bedre til rationel økonomi? Etc.
 

Hvordan undersøge forskellene i økonomi rige og fattige lande imellem. Man kan f.eks. bruge linkene her:

http://hdr.undp.org/statistics/data/    giver data i seneste Human Development Report, som gør det muligt at se en lang række data for alle FN’s medlemslande. Det er data, der danner grundlag for Human Development Index: Levealder, uddannelsesdata, kønsmæssig ligestilling, indkomst og indkomstfordeling, etc.

http://www.worldbank.org/ Verdensbanken indeholder data om samtlige medlemslande. Man kan kigge efter Quick reference tables  (f.eks. sammenligninger af BNP, både nominelt og PPP: http://siteresources.worldbank.org/DATASTATISTICS/Resources/GNIPC.pdf ) eller landedata: klik på Countries: http://web.worldbank.org/WBSITE/EXTERNAL/COUNTRIES/0,,pagePK:180619~theSitePK:136917,00.html vælg land. Når du har valgt u-landet efter alfabetisk oversigt, klik dernæst på Data and Statistics . Herefter kan vælges mellem: Millennium data goals (indikatorer for, hvordan landet klarer sig efter FN’s Millenniummål),  Country data profile (hurtige aktuelle tal for befolkning, BNP, miljøforhold) og Data at-a-glance , pdf-filer mednøgleindikatorer for socioøkonomisk udvikling de sidste 30 år, samt flere emner som køn, uddannelse, m.m.