GLOBALISERING - en kort indledning

Levi Strauss & Co., hvis  jeans er et all-American symbol, sagde I går, at virksomheden lukker 6 fabrikker I USA og fjerner 3,600 jobs. Virksomheden, hvis salg har været faldende siger, at den ønsker at koncentrere sig mere om markedsføring af sit tøj.

    ”Der er ingen tvivl om, at vi bliver nødt til at bevæge os bort fra selv at eje og styre fabrikker i USA, hvis vi vil forblive konkurrencedygtige i vor branche, sagde Philip Marineau, administrerende direktør. Siden 1997 havde virksomheden allerede lukket 24 nordamerikanske fabrikker og overført arbejde til billigere oversøiske producenter, hvorved der var afskediget omkring 13.000 ansatte.

Washington Times 9.4.2002  (oversat fra engelsk af  GF)   

Globalisering betyder, at det ikke længere er USA eller Danmark, det drejer sig om. Danmark er i stedet en del af en global Verden. Globalisering betyder altså afnationalisering af markeder, politik og retssystemer (domstole, politi, jura). Der opstår en global økonomi, hvor hele Verden bliver virksomhedernes "hjemmemarked". Konsekvensen bliver en omstrukturering af lokale økonomier, velfærd og miljøforhold. Men konsekvensen er også, at folk reagerer på forskellige måder på det, nogle ved at stemme på Dansk Folkeparti, andre ved at blive internationale jet-setmedarbejdere, der færdes fortroligt og hjemmevant i såvel Vanløse som Californien. 

Det, der står i tekstboksen om Levi’s jeans er blot en af de mange historier, der daglig fortælles i medierne om globaliseringen og dens virkninger. Som følge af, at dollaren er blevet mere værd og den amerikanske arbejdskraft er dyrere end arbejdskraften i mange andre lande, er det svært for Levi’s at tjene ”penge nok” i sin traditionelle branche: produktion af cowboybukser; - en produktion der ellers var startet halvandet århundrede tidligere med produktion af blåt cowboytøj til guldgravere, - og en produktion, som man mere end noget andet forbinder med USA.

Levi’s har også været en del af den drøm om casual wear ("afslappet påklædning"), frihed igennem tøjet, der også har været en del af den ”amerikanske drøm”, dvs drømmen om det "gode liv", som man kan få igennem sin egen individuelle indsats, ved at være sin "egen lykkes smed". Det er denne drøm, der kommer ny turbo på med globaliseringen, fordi de dygtige får hele Verden som deres hjemmebane. Bagsiden af medaljen er, at der kan komme mange tabere i den anden ende.

Fordyrelsen og afsætningsvanskelighederne tvinger, som man kan se,  Levi's til at overveje og tage op til revision, hvad den hidtil har lavet. Enten må den lægge selve produktionen til lavtlønslande (Kina, Mexico, Indonesien, m.fl.) eller også må den helt give den fra sig, f.eks. ved at lade andre producere tøjet på licens. Under alle omstændigheder kan man fortsat lægge de dele af virksomheden (design, marketing, administration), hvor aktiviteten afhænger af specialiseret vidensarbejdskraft i USA, mens de dele, der laves af ufaglærte, altså må høre op eller lægges til lavtlønsområder. Taberne er de amerikanske tekstilarbejdere, der mister deres jobs.

Udtrykket "globalisering" anvendes på forskellige måder. Det betyder for det første, at den internationale sammenhæng og forbundethed i Verden øges. Det, Levi foretager sig i USA som følge af ændrede tøjvaner i hele verden, får betydning for amerikanske tekstilarbejdere. Og når internationale investorer i slutningen af 1990’erne og begyndelsen af det 21. århundrede gerne ville investere penge i USA, drev de derved dollaren op i værdi og gjorde det dyrere for amerikansk tekstilindustri, stålindustri og andre traditionelle brancher at producere. De måtte altså søge til lavtlønsområder. Det kunne få ubehagelige konsekvenser for amerikanske arbejdere. Det, globalisering betyder, er altså, at det, man foretager sig, får  konsekvenser for andre dele af Verden.