Center og periferi

Det andet punkt er globaliseringens skabelse af centre og periferi i Verden. Der er tale om en historisk udvikling, der blev indledt med koloniseringen og fortsat i den globale økonomi efter afkoloniseringen.
   Det sker bl.a. som følge af de transnationales arbejdsmetode.
  Globaliseringen skaber rigdom, magt og beskæftigelse i de økonomiske centre. Den skaber i den anden ende stigende sociale problemer, dels mennesker, der marginaliseres på et stadig mere usikkert arbejdsmarked, og dels virksomheder, der går ned, og ejerne kastes ud i lønarbejderstatus.

   Centret var tidligere et resultat af kolonisering og dermed tvangsmæssig fastholdelse af de koloniserede folk i en slags klientstatus, hvor de ikke fik lov til at udvikle sig. I dag er center-periferimodellen et resultat af ikke alene kapitalophobning i centret, men også en større viden og teknologi, der koncentreres nogle steder og ikke andre.

    Globaliseringen fører til, at de udviklede økonomiske modeller så at sige ”lægger sig indover” de områder, hvor de økonomiske og sociale net er svage eller ikke-eksisterende. Det sker f.eks. i det traditionelle landbrug. I dag er der næsten ikke nogen plet tilbage på kloden, som ikke på en eller anden måde har fået forbindelse til Verdensmarkedet og er blevet stærkt påvirket af det på den ene eller den anden måde. Selv hvis man går til de mest afsidesliggende landsbyer i Tyrkiet eller Iran, i Mexico eller Brazilien, vil indbyggerne der købe billige kinesiske eller koreanske industriprodukter. De mest økonomisk aktive mænd vil være taget væk for at søge arbejde på steder, hvor udsigterne er bedre, og den kulturelle påvirkning i form af TV-serier og Hollywood-film er massiv.

    De finansieller markeder ”kræver” modernisering af landbrugssektorerne, ellers vil der ikke fortsat blive givet lånegarantier til de pågældende områder og  lande. Produktiviteten skal øges i landbruget. Det, der imidlertid samtidig sker, er, at de sociale relationer og de traditionelle økonomiske strukturer ødelægges. Resultaterne er massiv afvandring fra landbruget og ind i byerne. Det fører til en overbelastning af arbejdsmarkederne i byerne med store økonomiske uligheder til følge, når for mange ledige hænder skal jagte for få jobs: En ulige indkomstfordeling er den ”retfærdighed”,  der venter de, der søger bedre levevilkår.

    Et særligt problem udgøres af den såkaldte 4. Verden, de oprindelige folk.    Uheldigvis lever de indianske folk i områder med store naturrigdomme og turistmuligheder. Det fører til en eksponering for de transnationales investeringer, når områderne skal udnyttes økonomisk. Udnyttelse af naturressourcer som olie og mineraler, samt turismen, bliver de hovedindustrier, som truer de oprindelige folks territorier i Latinamerika. Efter investeringerne kommer alle følgevirkningerne: Forurening, prostitution og narkotika (destruktion/affolkning versus rekonstruktion/nyordning af et område).