Engelskfagets metode er humanistisk og blandet humanistisk-samfundsmæssig. Man benytter f.eks. hermeneutik (fortolkningslære), hvor man analyserende og fortolkende ser litteratur - og tekster/film, etc  -  som frembringelser af den menneskelige bevidsthed. Det er sprogligt konstrueret og kan dermed fortolkes som udtryk for menneskers brug af sproglige udtryksmidler, af deres vilje og bevidsthed.
    Men den menneskelige bevidstheds produkter bliver ikke til i en osteklokke. De er udtryk for den tid og det samfund, de er blevet til i. Derfor skal samfundsmæssige baggrundsfaktorer ofte inddrages til forståelse af bevidsthedsudtryk som litteratur, sagtekster og film.
    Hermeneutisk metode går ud på at analysere og fortolke menneskelig handlen som meningsfuld. Det er en humanistisk videnskabsteori, som markerer humaniora som et område, der benytter andre metoder end naturvidenskabens.
     Dermed er ikke sagt, at man i humaniora, f.eks. litteraturanalyse, ikke kan benytte metoder, der ligner naturvidenskabens. Det kan man godt, f.eks. når man laver en kvantitativ indholdsanalyse af en tekst (tæller op, hvor mange ord af bestemte typer der er, måler lixtal etc). Resultatet af den kvantitative metode bliver dernæst analyseret og fortolket. Den bruges som udgangspunkt. Den er ikke et mål i sig selv.
     Med den hermeneutiske metode bevæger vi os over i det kvalitative analysefelt.
     Vi fortolker teksten, når vi f.eks. ser på, hvad forfatteren "vil med teksten". Hvad er budskabet?
      At analysere en tekst vil sige at se på dens delementer og hvordan de er forbundet med hinanden til et hele. At fortolke en tekst vil sige at se de forskellige elementer som et hele, der udtrykker intention og budskab, for f.eks. at besvare spørgsmålet: Hvad ville forfatteren? Hvad er temaet? Er der en moralsk/etisk pointe? Har forfatteren "læsset af" i forhold til sin egen fortid og baggrund? Etc.

Når man skal vælge metode/metodemix, er det en god idé at starte med en genrebestemmelse af teksten/medieproduktet.

Litteratur er blevet analyseret og fortolket på mange måder i tidens løb. En meget udbredt metode har f.eks. været den nykritiske metode, jvf nedenfor. Men der er også mange andre metoder.

Roman/novelle, mm: Nykritisk analysemetode

Nykritikken ser fiktionsproduktet, f.eks. novellen, som en enhed i sig selv. Det gælder om at gå ind i fiktionsproduktet og analysere det på dets egne præmisser, (se f.eks. en relativt simpel novelleanalysemodel her. 

En nykritisk tekstanalyse kan f.eks. inddrage følgende spørgsmål:

Explain the title. In what way is it suitable to the story?
How does the author manage to tell the story? How does he build suspense (spænding) by means of the plot (handling)?
What is the narrative perspective/point of view: 1st person narrator or omniscient narrator?
What is the predominant element in the story - plot, theme, character, setting?
Who is the single main character about. whom the story centres?
What sort of conflict confronts the leading character or characters?
external?
internal?
How is the conflict resolved?
 

Vi kan benytte den korte novelle Friendly Fire af Tessa Hadley som eksempel.  Her er overskriften, the title, umiddelbart letforståelig og passer til (suitable to) historien. Den handler om en episode af såkaldt "friendly fire" i Aghanistan, hvor britiske soldater kom  til at skyde to af deres danske allierede. En novelles overskrift/titel er ofte dobbelttydig. Den kan have en videre symbolsk betydning, der er relateret til novellens tema. Det gælder måske også her, idet der bruges et "godmodigt" udtryk, en såkaldt eufemisme, om en forfærdelig tildragelse. Der kan også spilles på et andet af novellens temaer, nemlig det feministiske syn, at krige er lavet af mænd og afspejler den verden, de har skabt, og som kvinder er blevet tvunget til at tilpasse sig. "Friendly fire" er et udtryk, der oprindelig er opfundet i den amerikanske hær.

Plot er en slags samlebetegnelse for handling/komplot, dvs de handlingselementer og overraskende drejninger i begivenheder, der så at sige skaber fortællingen som en fortælling. Det er det dynamiske element i fortællingen.  I Friendly Fire er plottet, den ydre handling, beskrivelsen af to kvinder, der skal ud at gøre rent på et lager. Det er ikke særlig afgørende. Det vigtige er det, der sker i den ene persons indre. Shelleys indre liv er det, novellen drejer sig om. En kvindes tanker vedrørende, at hendes søn er soldat i Afghanistan er temaet, eller det overordnede, ordnende tema (theme) for fortællingen. Herunder gemmer der sig flere underordnede temaer: Mænd, og specielt ægtemænd, kønsroller, livet som en hård daglig kamp, når man befinder sig i bunden af det samfundsmæssige hierarki.

Setting er fysisk sted og baggrund for novellens handlinger: Hvor sker det? I dette tilfælde er det nogle ret så kedelige industrielle omgivelser. Selv om den ene af kvinderne er selvstændig er det sociale miljø arbejderklasse. Det er måske i virkeligheden sigende, at i det postindustrielle samfund er arbejdere selvstændige; i dette tilfælde er personen Pam en selvstændig kvinde, der er langt nede i hierarkiet af selvstændige. Det forstår man umiddelbart, når man ser beskrivelsen af hendes køretøj og arbejdsredskaber.

Single main character (Hovedperson): Det er Shelley. Alle andre er bipersoner. Bipersonerne er imidlertid vigtige til at understrege det ret udsigtsløse og desperate i hendes livssituation.

What sort of conflict is the leading character (or characters) confronted with?
external?: Sønnens medvirken i krigen
internal?: Shelleys forsøg på at komme overens med dette, så det ikke sønderriver hendes liv totalt.

How is the conflict resolved?: Den løses ikke.  Tværtimod er dens fortsættelse en understregning af tilværelsens gru for Shelley.

How does the author handle characterization?
by description?
conversation of the characters?
actions of the characters?
combination of these methods?
Who tells the story? What point of view is used?
first person?
omniscient?

Personerne bliver beskrevet - ikke direkte, men mere igennem en form for indirekte implikation: "John was meant to do the books for the cleaning business". Det var meningen, han skulle have ført bøgerne/lavet regnskaber, men han gjorde det altså åbenbart ikke. - Og måske konfronterer Pam ham ikke med løftet eller aftalen om at gøre det. Hermed er der med en lille diskret bemærkning sagt noget ganske centralt om hendes mand og deres ægteskab.  Personerne karakteriseres både direkte, f.eks.: All Pam’s conversations began as if you hadn’t stopped talking since you last saw her; they were as cluttered as her car og  igennem, at læserne overværer deres samtale, f.eks. i følgende samtale mellem Shelley og en af arbejderne på fabrikken, der skal på toilettet:

“What d’you need to go for already?” she said, pulling out one earphone from her music player. “You only just got here!” He was sheepish. “Two cups of tea for breakfast. Bladder control’s not what it used to be.”“Use the one upstairs.” “Don’t tell me they piss the same stuff as we do?”   Han beskrives som "sheepish", men hendes ret så kraftfulde personlighedstræk, som de kommer frem i denne udveksling, skal vi ræsonnere os til via samtalen.

Det er den alvidende historiefortæller (omniscient), der benyttes. Det giver forfatteren maksimal mulighed for at forfølge sit hovedprojekt, der kan beskrives som: udforskning af, hvad der foregår i en kvindes sind og familieliv i en situation med en søn, der er udsendt i krig.

figurative language (billedsprog)?
simile? (sammenligning)
metaphor?
 

Særlige lingvistiske virkemidler (Special linguistic features): Brug af  social dialect? Brug af  colloquialism or puns/wordplay?: shelling out more kids.” Shelley (pun intended?) misforstår udtrykket to shell out (at punge ud), så hun faktisk kommer til at sige: "bombardere omgivelserne med babyer". Kontrasteres med den kommercielle (mande)verdens platte ordspil:
names they gave to hairdressers and fishmongers and so on: A Cut Above, The Plaice to Go, that sort of thing. She supposed it passed the time.

Hvordan italesættes virkeligheden, dvs hvilken diskurs benytter forfatteren sig af?

I novellen "Friendly Fire" kan man se forfatteren italesætte virkeligheden på flere forskellige måder.
   Krig er ikke et spørgsmål om geostrategiske interesser i olieforsyninger og staters magtbalance. Det er et spørgsmål om den følelsesmæssige balance i et menneskes sind. Det, der er interessant, er, hvordan det påvirker et menneske. Det er i egentligste forstand noget, vi ikke ved ret meget om, men som et menneske, der har de følelsesmæssige antenner ude, har en vag mulighed for at vide noget om:  She never watched the news; she only listened in from the kitchen while the others watched it. But when there was that fuss about the friendly-fire incident with the Danish soldiers, she fixated on the idea that Anthony had been involved in it. 

Det kan også f.eks. dreje sig om kønsroller:
Since Anthony had been posted to Afghanistan, Roy had gone on the Internet and found out everything about what was going on there. He followed it on the blogs and on YouTube. He talked about “the lines” and “advance to contact” and “hearts and minds.” Hvad der er statistisk sikkerhed for den ene, er nagende følelsesmæssig usikkerhed for den anden: Roy said that statistically Anthony would be in more danger if he were still playing with his rugby club, but Shelley was always waiting for some dreadful kind of message.
   Igennem novellen kører forfatteren en slags "industrial waste land" diskurs i beskrivelsen af  the setting, der står i skærende disharmoni med det menneskelige i kvindernes følelses- og tankeliv:  The fibrous wadding the men worked with got everywhere......They crossed the river. It was at low tide, sunk to a twisting channel between flanks of mud glinting with moonlight. A notice outside the red brick warehouse, which was not much more than a two-story shed.

Hvis det er inden for miljøområdet, kan man f.eks. se på, hvad det er for en grundlæggende opfattelse af natur/menneske forholdet, der ligger i en miljømæssig diskurs. Rent sprogligt kan analysen gå ud på at analysere de sproglige virkemidler, argumentation, etc.

Biografisk metode

Biografisk metode vil sige, at man finder nøgler til fortolkning i biografiske data om forfatteren. Ofte er det, der skrives om i fiktion noget, forfatteren selv har oplevet. Fortolkningen består da i at finde dette frem og se det i det litterære produkt.


Diskursanalyse

En diskurs kan være flere ting afhængig af, om man er på et mere overordnet samfundsmæssigt plan, eller man dykker ned i en tekst.
  . En diskurs er for de første en måde at italesætte virkeligheden på. Virkeligheden er ikke "virkelig" til stede for os, før vi har sat ord på den. Hvis vi taler om democracy, hvad taler vi så egentlig om? Det er ikke the House of Commons (Underhuset) i sig selv. Det er jo bare en bygning, en masse mursten, glas, stole og tæpper, og det er ikke nødvendigvis "demokratisk", hvad der foregår derinde. Hvad der er "demokrati",  afhænger af diskursen, måden, hvorpå vi taler om fænomenet. Man kan også sige, at "demokratiet" bliver til i sproget, i diskursen.  For det andet koncentrerer diskursanalyse sig om tekstanalyse, jvf Faircloughs teori herunder. Det vil sige, man ser på, hvordan teksten/taleren bruger sproget (ordforråd, grammatik og sætningers opbygning og sammenhæng. Tekstanalysen er imidlertid forbundet med en social praksis, dvs den sammenhæng sproget bruges i, f.eks. et klasselokale, en bodega eller et redaktionslokale på en avis. På den måde kan der være forskellige såkaldte diskursive praksiser.
    Man ser altså i diskursanalyse dels på, hvordan tekster og kommunikation bliver til som følge af rådende magtforhold og tidens trends, dels på, hvordan taleren/teksten vælger ud blandt de mulige ord og sætningernes mulige opbygning. Bruges der mange fremmedord eller bruges der hverdagssprog?
   
I diskursanalyse indgår således ud over selve teksten også den sociale sammenhæng den bruges i. Og man ser på andet end tekster, f.eks. også samtale, multimedietekster (TV, Internet).  Teksten bliver til et system af tegn, der indgår i en social sammenhæng.  

Figur 1: Elementer i dannelse af diskurser

Note: Semiotik: Videnskaben om tegn. Når vi har et fælles sprog og en fælles kultur, indgår tegnene i fælles meningssammenhænge. De ændrer sig løbende som følge af ændringer i samfundet og kulturen. Når man f.eks. siger ordet "ghetto", forstår man noget bestemt ved det i det danske samfund. Man forstod noget andet ved ordet i et andet samfund i et andet århundrede. Figuren viser, hvordan en diskursanalyse indeholder dels en lingvistisk analyse af ord/tegn og tekster, dels en analyse af selve diskursen, dvs hvordan er teksten produceret og distribueret, og hvordan skal den forstås, og endelig spørgsmålet om, hvordan den samfundsmæssige og kulturelle ramme har indflydelse på diskursens udformning .
 

En dominerende diskurs er en diskurs, der vinder frem i forhold til og dominerer andre diskurser.
  
 Et eksempel er New Labour diskursen, der vandt frem i Storbritannien i 1990’erne.
    Tony Blair (premierminister fra 1997-2007) kan således bruges som eksempel på en politiker, der italesatte virkeligheden på en ny måde. Han indførte en ny socialdemokratisk diskurs i Storbritannien, hvor han brugte sociologen Anthony Giddens teorier om senmodernitet til at sige, at Labours samfundsmodel skulle fornys som led i tilpasning til et fleksibelt samfund, hvor man bliver sig globalisering og marked bevidst på en anden måde end tidligere. Derfor opgav man f.eks. tanken om nationalisering af virksomheder. Partiet skiftede navn til New Labour. Tydeligere kunne det ikke siges, at en ny diskurs var indført.
    Det blev en ny dominerende diskurs i Storbritannien, der medførte f.eks. Charter schools, foundation hospitals, måder at ”forny” den offentlige sektor på, idet denne blev set som ”betonagtig” og præget af for tungt bureaukrati og planlægning. Endelig var Blairs globaliseringsdiskurs også med til at fortolke for briterne, hvad det vil sige, at man er en del af et "internationalt samfund", og derfor kan være "nødt til at agere", når der sker noget andre steder i Verden.

Faircloughs model

Kilde: Norman Fairclough: Discourse and social Change. Polity Press 2004

Ovenstående illustration viser sammenhængene i Norman Faircloughs tredimensionelle model. Det er de elementer, der normalt vil indgå i en grundigere diskursanalyse. Tekstbegrebet er bredt. Teksten underkastes traditionel grammatik- og lingvistikanalyse. Det gælder ordvalg, sætningsopbygning, sætningssammenkædning og brug af verbalformer og adjektiver/adverbier. Hvordan bruges f.eks. aktiv/passivformer - evt til at "skjule", hvem den handlende er?
    Det andet lag er den diskursive praksis: Hvordan produceres, fordeles og forbruges tekster og mediebudskaber. Det sker altsammen i en social sammenhæng, der er påvirkelig af samfundsstruktur og påvirker denne. Der er en dialektiv (gensidig påvirkning).  Fairclough har bl.a. lavet analyser af politikkens italesættelse i perioden under den britiske leder Tony Blair (premierminister 1997 - 2007). Efter en lang periode, hvor De Konservative havde været ved magten skulle han genformulere, hvordan Labour ville løse samfundsproblemerne. Han gjorde det bl.a. ved at tale om "en tredje vej" mellem hard-core socialisme og kapitalisme. Det var den vej New Labour skulle følge.
I overgangen fra Tony Blair-æraen er der sket store samfundsændringer, der påvirker det, Fairclough kalder "den hegemoniske kamp". Hegemoni betyder herredømme. Det går på den ideologiske udformning af klassekampen i samfundet, dvs kampen mellem de afgørende sociale grupperinger i samfundet (arbejdsgivere, lønmodtagere i arbejde, bistandsmodtagere, studerende, etc). Hvem har magten til at bestemme den dominerende ideologi, og hvordan den italesættes? Dsv: Hvordan beskrives samfundstilstanden nu? Hvordan sætter man ord på samfundstilstanden, og hvilken retning samfundet bevæger sig i?
    I 2009-10 har samfundsstrukturen ændret sig i forhold til tiden under Tony Blair. Vi har været igennem en finanskrise, der har demonstreret, at globaliseringen og drømmene om den fleksible kapitalisme ikke har været så ligetil, som man antog. Arbejdsløsheden er vokset og ulighederne øget. Labourdiskursen udvikler sig i nye (eller måske rettere: i ”gamle”) retninger igen.
   I 2010 dannes koalitionsregeringen af Konservative og Liberaldemokrater. Den nye hegemoniske konstellation fører til nye diskursive praksiser. Hvordan fortolker man dem?  Den nye regering vil gerne bringe balance i økonomien via besparelser på velfærden. Samtidig vil den gerne opretholde velfærdssamfundet ved at satse på, at opgaver løses i civilsamfundet. Derfor udvikler man begrebet "The big Society", hvor opgaver skal tilbageføres fra staten til civilsamfundet (familie, kirke, civilorganisationer). Der udvikles en særlig diskurs omkring offentlig forsørgelse. Det er noget, man skal gøre sig fortjent til. Man vil have workers, not shirkers ("arbejdere, ikke skulkere"). Det sætter gang i nye diskursive kampe. Ordet "arbejdsløs" (unemployed) kan være præcist defineret, f.eks. ud fra lovgivningen, som en, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, hvad der f.eks. har vist sig ved en henvendelse i en arbejdsformidling eller på et bistandskontor. Men ordet kan også være det, man i semiotikken kalder en "floating signifier" (en "flydende bestemmer"), når ordet betyder forskellige ting for forskellige mennesker.
     I England udspandt der sig en diskursiv kamp om velfærdsbegreber og velfærdsmodeller i den britiske regering og imellem regeringenn og oppositionspartiet Labour.  Partiet Liberaldemokraterne vendte sig imod De Konservatives retorik om "shirkers versus strivers" ("skulkere imod stræbere") i velfærdsdebatten, f.eks. om regler for udbetaling af unemployment benefits (arbejdsløshedsunderstøttelse) og velfærdspolitik. Men udtryk som skivers vs. strivers, der oven i købet rimer, blev almindelig brugt.
    Liberaldemokrater og Labour repræsenterer i højere grad lønmodtagere og modtagere af bistandsydelser i modsætning til De Konservative, der også lyttede til Confederation of Industry (det britiske industriråd) og andre repræsentanter for brancher og arbejdsgivere, der primært så på, hvordan britisk erhvervsliv klarer sig på markederne. Sprog og retorik indgår dermed som midler i en kamp om magten i samfundet: Hvem skal bestemme, hvordan velfærd italesættes?

Tory (conservative) posters:

Man skal passe på ikke at have for firkantede opfattelser af diskursive kampe. Kampen om "scroungers or strivers" diskursen kom f.eks. til at gå ind i - og blev ført - også i De Konservatives egne rækker. Men det er også pointen hos en teoretiker, som moderne diskursanalyse bygger på, nemlig Michel Foucault, der mente, at den daglige magtudøvelse foregår på mange - og ofte diskrete - måder.

     Mange ord kan ses som værende både en meget konkret bestemmer og en flydende bestemmer. Ordet "katedral" kan være defineret som en høj stenbygning, hvor forskellige religiøse ritualer kan ses udøvet. Men det bliver en floating signifier, når begrebet udvides, og det f.eks. bruges i overført betydning om en  moderne venue for rockkoncerter, eller hvis man tager begrebet i form af et eksempel som La Sagrada Familia, bygget af den berømte catalanske arkitekt Gaudi, hvor begrebet bliver synonymt med en vision om, hvordan Guds skaberværk kan udtrykkes i sten og mørtel. 
    I Raymond Carvers novelle Cathedral italesættes ordet "katedral" igen på en ny måde, nemlig som det, der kan ses af den, der har fantasien og indsigten (hvad der i den sammenhæng kan give et dybere syn på den ydre virkelighed end de, der har det visuelle syn, besidder).

Når man skal analysere diskurser, skal man have blik for, hvordan floating signifiers benyttes, og de mange konnotationer (forskellige betydninger), der kan være indeholdt i begreberne og tegnene.  Nogle ser begrebet "imperialisme" som et rent historisk begreb. Andre vil bruge det også om f.eks. nogle manifestationer af amerikansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, eller Kinas investeringer i Afrika. Verden ses på forskellige måder afhængig af, hvilke ord vi bruger om den.
 

Semantik
Semantik drejer sig om ords betydning. Det er en væsentlig del af Faircloughs diskursanalyse at inddrage de muligheder, der ligger i semantikken.
   Ofte bruger vi ordbøger meget normativt. Ordene defineres og skal betyde det, der står i ordbogen. Mange ord har imidlertid bibetydninger (som store ordbøger også oplyser om i det omfang, de når at få det med i sidste udgave og kan have et væld af betydningspotentialer, og dette forhold udnyttes ved konstruktionen af diskurser. Tænk f.eks. på de mange betydninger, et ord som "demokrati" kan have. Tænkes der på valgmåde og parlamentets sammensætning som følge af stemmeafgivning, eller er det livsform, indflydelse og processer, der tænkes på? De mange mulige betydninger kan udnyttes diskursivt (se f.eks. analyse af præsident Obamas brug af ordene hope og change).
    Et udsagn som "Kalundborg er den fedeste by i Danmark" kan forstås på to måder, enten meget rosende eller meget nedsættende. Det er en pointe hos Fairclough, at betydningerne udvikler sig og forskydes med samfundsudviklingen og konstellationen mellem sociale klasser. Det er meget alvorligere at være en "fed" by i den bogstavelige betydning efter grøntsags- og fitnesskulturen gjorde det til en vigtig kloassemarkør, hvordan man ser ud. Samtidig, kan det hævdes,  har den globale kapitalistiske udvikling og den danske økonomis integration i den globale økonomi gjort udkantsproblematikken større. I Storbritannien har man en parallel i diskurssionen om "chav"-kulturen. Sproget indgår altså på mange måder som en del af den sociale interaktion. Det påvirkes af - og påvirker - den  sociale interaktion.
   

Taler
 
Analyse af taler kan dels benytte sig af de såkaldte appelformer: Patos, logos og ethos, alt efter om der appelleres  til følelser, fornuft eller talerens troværdighed. Man kan endvidere benytte sender-modtager modellen, jvf nedenfor om medieanalyse. Man kan undersøge talens lixtal i en kvantitativ lingvistikanalyse. Og endelig kan man se på, hvilke sproglige strukturer og grundelementer, en tale indeholder. Hvordan italesættes temaet for talen i en bestemt diskurs?
    Man forsøger f.eks.at se, hvordan teksten stiller modsætninger op,  modsætninger, som måske også ligger i virkeligheden, eller som er udtryk for store forenklinger af virkeligheden. Man laver altså via modsætningspar en fortolkning af virkeligheden. Man kan f.eks. se "virkeligheden" som præget af kampe og konflikter eller som præget af harmoni. Man har dermed modsætningen Konflikt/harmoni. 
   Sondringer kan være bygget op imellem dem, der "er med" og dem, der ikke "er med". Hvad omfatter  in-gruppen? Man kan kalde denne begrebsmodsætning for inklusion/eksklusion ("med"/"ikke-med"). Se f.eks. dette eksempel fra Michelle Obamas tale på Demokraternes Nationalkonvent i Denver i august 2008. Hun taler om, hvordan hun mødte sin mand, Barack Obama:

And as our friendship grew, and I learned more about Barack, he introduced me to work -- the work that he'd done when he first moved to Chicago after college. You see, instead of going to Wall Street, Barack went to work in neighborhoods that had been devastated by the closing of steel plants. Jobs dried up. And Barack Obama was invited back to speak to people from those neighborhoods about how to rebuild their community.
   And the people gathered there together that day were ordinary folks doing the best they could to build a good life. See, they were parents trying to get by from paycheck to paycheck; grandparents trying to get it together on a fixed income; men frustrated that they couldn't support their families after jobs had disappeared.

Inklusionen drejer sig her om at høre til "det arbejdende folk", de, der arbejder hårdt og har svært ved at få indtægterne til at slå til til forsørgelse af familien. Inklusionen drejer sig også om arbejde for folket. I stedet for at tage til Wall Street, hvor Børsen ligger, og mænge sig med de rige for at realisere den amerikanske drøm som børshandler, valgte Obama altså at tage til det fattige South Side i Chicago for at lave socialt arbejde. Modsætningen er rig/fattig, og hvordan man skal skabe mulighedernes samfund, i stedet for det stærkt hierarkiske samfund med store indkomstforskellge - altså hierarki/lige muligheder. Community er også et inkluderende ord, ikke mindst i amerikansk sammenhæng. Det betyder nærsamfund og er en vigtig del af livet for de fleste amerikanere. Uden et fungerende nærsamfund kan man være ilde stedt.
    Ved at tale om "jobs der var forsvundet" knyttes næsten umærkeligt an til et andet af præsidentkandidatens temaer: Globaliseringen, der med sin outsourcing af jobs til Kina bringer det arbejdende folks lokalsamfund i fare. Det nævnes også under lukningen af stålværkerne. Modsætningen hertil er Wall Street, der bliver et ikonisk symbol for de rige.
    Ved at fortælle en hverdagshistorie om sig selv og sin mand, og hvordan de mødte hinanden, lykkes det for Michelle Obama - uden at bruge ordene "klassekamp" at køre en antiglobaliseringsdiskurs om, hvordan kapitalens dispositioner bringer det arbejdende folks velfærd i fare.  

I sin tale til samme konvent sagde vicepræsidentkandidaten Joe Biden bl.a.:

My mother's creed is the American creed: No one is better than you. You are everyone's equal, and everyone is equal to you. My parents taught us to live our faith, and treasure our family. We learned the dignity of work, and we were told that anyone can make it if they try.

That was America's promise. For those of us who grew up in middle-class neighbourhoods like Scranton and Wilmington, that was the American dream and we knew it. But today that American dream feels as if it's slowly slipping away. I don't need to tell you that. You feel it every single day in your own lives.
   I've never seen a time when Washington has watched so many people get knocked down without doing anything to help them get back up. Almost every night, I take the train home to Wilmington, sometimes very late. As I look out the window at the homes we pass, I can almost hear what they're talking about at the kitchen table after they put the kids to bed.
   Like millions of Americans, they're asking questions as profound as they are ordinary. Questions they never thought they would have to ask:

- Should mom move in with us now that dad is gone?
- Fifty, sixty, seventy dollars to fill up the car?
- Winter's coming. How we gonna pay the heating bills?

Her laves en amerikansk drøm - diskurs, hvor drømmen ses som "middelklassens". Det kan undre, at der bruges et ord som "middelklasse", idet over 50 pct af befolkningen i Wilmington er afroamerikansk og tilhører en klasse, man normalt ville kalde "arbejderklassen". Opinionsundersøgelser har imidlertid vist, at over 2/3 af amerikanerne opfatter sig som tilhørende "middelklassen". Der vil derfor ikke være meget ide i at bruge udtrykket "arbejderklasse" om den, især ikke, når man er en politiker, der gerne vil frem. Noget af pointen er bl.a., at den "amerikanske drøm" drejer sig om at komme til at tilhøre middelklassen, men det skal være en middelklasse, der har råd til college til børnene, der har råd til sundhedsforsikring, der har råd til en bolig i forstaden, og som har råd til benzin til bilen. Derfor bygges en diskurs op, hvor modsætningen ikke er overklasse/arbejderklasse; - den er knap nok ejheller overklasse/middelklasse, men snarere Bush-America/middelklasse.
    Vi kan også her bruge inklusion/eksklusion. Brugen af ordet "Washington" er f.eks. her ekskluderende, idet det henviser til den gammelkendte "politiske klasse", de politikere i Washington, der er underlagt lobbyister (interesseorganisationer i Washington, der forsøger at få indflydelse på politikerne) og fører traditionel politik. Eksklusionstricket er her så meget mere bemærkelsesværdigt, som Joe Biden selv er en af de længtsiddende medlemmer af det amerikanske Senat. Eksklusionstricket har til hensigt at sætte lighedstegn mellem Bush og Washington. Modsætningen er de, der er anti-Bush, dvs Obamalejren. Der forsøges altså kørt en "politisk establishment" diskurs, et politisk lag hentes frem i den malende beskrivelse, et lag, der ligger langt fra de almindelige mennesker, der ikke har penge til benzin.   

   Ved dekonstruktion af diskurser nedbryder vi dem i deres sproglige bestanddele og forsøger at gennemskue de bagved liggende grundantagelser og strukturer.
    Der kan sættes spørgsmålstegn ved den eksistensmæssige status af udsagn som udsagn om "virkeligheden". Man kan f.eks. sætte spørgsmålstegn ved, om der ikke også kunne være andre grunde til lukningen af stålværkerne, eller sætte spørgsmålstegn ved, at globaliseringen altid er dårlig for det arbejdende folk? Taleren har valgt ud blandt virkelighedens mangfoldighed og kompleksitet i konstruktionen af sin diskurs. Det gælder om at finde ud af, hvordan det er sket.

   

Medie- og kommunikationsanalyse

I en medie- og kommunikationsanalyse ser man på, hvordan teksten er blevet til som led i en kommunikation via et massemedie fra en sender til en modtager. "Tekst"-begrebet er endvidere blevet udvidet. Videoer, TV, film, Internet, etc er mediebudskaber.

Mediebudskaber er meget forskelligt alt efter, hvem det er, der sender, og hvem modtagerne er.

Et eksempel:

Den følgende mediehistorie om goflspilleren Tiger Woods er historien om ægteskabelig og samfundsmæssig harmoni, der krakelerer som følge af en enkelt persons uovervejede adfærd.

Sprogbrug

Tiger Woods was at the centre of yet another crisis yesterday after his mother-in-law was taken to hospital in the middle of the night.
In the latest dramatic twist, Barbro Holmberg, 57, is believed to have fallen ill after confronting the billionaire golfer over claims that he cheated on her daughter with a string of mistresses. .......It is believed Mrs Holmberg suffered an anxiety attack after confronting Woods' over the affair claims ........
The golfer was said to have been struggling to breathe .......
It was claimed last night that Nordegren, the mother of Woods' two young children, had moved out of the property to a nearby house. However neighbour Jarius Adams denied the reports, insisting: 'She is still here'. (fremhævede ord til brug i analysen)


Det vrimler med passivformer, hvor agens er væk: "Is reported to"... o.lign. Der fortolkes frit fra politirapporten om Woods' bil-crash, hvor passivformen igen bruges: The witness is understood to be Woods' wife, who handed over two bottles of Vicatin, a painkiller, and sleeping pill Ambien, after the accident. (Daily Mail, 9.12.09)

   Via en dekonstruktion af historien kan man nå frem til et andet billede af, hvad der er passeret. At det nok er billedet af den perfekt kontrollerede "golfer", der er krakeleret, men at manden samtidig har været udsat for et ekstremt pres, og at han ofte er blevet nærmest belejret af mennesker, der vil ind og være med i celebrity-auraen. En sidehistorie er sponsorers hæmningsløse brug af ham.   

The 34-year-old club promoter allegedly claimed Woods pursued her for four months before they got involved and was very 'possessive' and 'jealous'.
Rumours also persist linking Woods with a well-known female British TV presenter, whom he is claimed to have met on his frequent visits to the UK.

Der er igen brug af passiv-formen -  uden agens -  "is claimed to have met". Der er ikke angivet en kilde. Her bliver diskret og insinuerende lavet et mindre karaktermord på "tigeren". Ikke alene tillader han sig at bryde ægteskabets love, men han er oven i købet "possessive" og "jealous". At sådanne udsagn måske kan fortolkes som den nu forsmåede elskerindes efterrationalisering af et forhold, der har efterladt en formodentlig bitter eftersmag, gøres der ikke noget ud af. Men det er netop disse "omvendte fortolkninger", man kan gøre noget ud af i dekonstruktionen af historien, jvf ovenover.
    For at gøre historien endnu mere saftig for et britisk publikum inddrages en "well-known female British TV presenter" på et helt uvederhæftigt grundlag ("whom he is claimed to have met"). Hermed er indklaget endnu et uskyldigt menneske i denne sag. 

 Formuleringen "yet another crisis" antyder, at der er endnu en infam twist på denne uendelige historie. Hvad der i starten var et sidespring, er nu blevet til "a string of mistresses". Og der er mere i vente. Det er "the latest dramatic twist", - ikke the last.
    Historien bygges op via en række af implicitte antagelser, som læserne forventes ukritisk at acceptere som beskrivelser af virkeligheden. Det er de naturligvis også i et vist omfang, men i stærkt overdrevet og forvrænget form, så avisen faktisk er med til at konstruere virkelighedsbilledet for læserne.
    Den underforståede præmis er, at manden har gjort noget forkert. Når det er godtaget, kan "folkets dom", som tabloidpressen er kommet frem til, fældes.  Det er først efter, at hans offentlige image er kvast, og efter at han er gået i bodsgang til en sex-addiction clinic, at aviserne i et anfald af "retfædighedssans" begynder at skrive historier om, at måske har nogle af disse "Tiger babes" selv været aktive, og måske har sponsorerne og pengemændene bag golferen været lidt for griske.

Vinkling

Den britiske tabloidpresse repræsenteret ved Daily Mail vinkler historien på en sådan måde, at der svælges i alle de intime detaljer i Tigers sidespring. Historierne vinkles med fokus på de menneskelige tragedier. Historierne er hægtet op på konkrete mennesker og deres synlige reaktioner. Der er indlagt store farvebilleder af dem i avisen.  Vinkling og layoout hænger sammen med, at Daily Mail skal overleve på markedsvilkår. Målgruppens forventninger om at blive underholdt forsøges derfor imødekommet.
    Tiger Woods historien blev vinklet på en helt anden måde i aviser som The New York Times, The Independent og The Guardian. Her blev historien i nogle tilfælde til analyser af mediernes behandling af Tiger Woods affærerne og analyser af disse som socio-kulturelt fænomen. Disse aviser har en anden målgruppe. Der er stor brug af fremmedord, kompliceret sætningsopbygning og i det hele taget et højt lix-tal (readability index) Det samme gælder Søndags-Observer, der f.eks. har en længere analyse af Tiger Woods som offentligt ikon, dygtig markedsføring og "invisible man". Fænomenet forsøges også i denne artikel analyseret ud fra personens baggrund.
 

Andre eksempler på mediebudskaber, hvis indhold og form er tilrettet målgruppe:

Text 1: Excerpt from The Sun diet page April 20^th 2009:

A GIRLIE holiday in the sun was all it took to make Claire Jones realise it was time to tone up.
The 33-year-old dental nurse, says: "I had always been slim as a teenager and in my twenties but I began to put on a bit.
"It wasn't until I went on holiday with my girlfriends at the end of last summer that I realised just how big I'd got."
Claire, from Chafford Hundred in Essex, continues: "We were in Marbella in Spain where it was really glamorous.
"Round the pool in our bikinis it was pretty obvious I was the fattest in the group and I just felt awful.
"I resolved there and then that when I was next lying by a pool I'd be fit and healthy and looking good again.
"I'm 5ft 5in and went from 12st and a size 14-16 to 9st and size 10. "I'm now ready for the beach in Goa when I go on my summer hols with my mum."

Text 2: The Economist 26.02.09 on social inequality:

Within the rich world, where destitution is rare, countries where incomes are more evenly distributed have longer-lived citizens and lower rates of obesity, delinquency, depression and teenage pregnancy than richer countries where wealth is more concentrated. Studies of British civil servants find that senior ones enjoy better health than their immediate subordinates, who in turn do better than those further down the ladder.
   And the evidence is that the differences in status cause these “gradients”. Low-caste Indian children do worse on cognitive tests if they must state their identities beforehand. High-status baboons bred in captivity show elevated levels of stress hormones and become ill more often when they are moved to groups where they no longer dominate.

What makes the difference between the two texts? Analyze them in terms of:
Style:
Vocabulary (choice of words):
Nouns, verbs, pronouns, adjectives, adverbs.
 Is the vocabulary specific?
- abstractness/concreteness of words  
- words of Latin origin
- How are adjectives and adverbs used differently for different effect?
Sentence structure
-  Length of sentences and their internal structure:.
   - Parataxis ( Parataxe  - sideordnede led) and hypotaxis (hypotaxe - underordnede led)
Figures of Speech (talemåder), f.eks. “girlie holiday”.
Are idioms used?

Hypotakse: He had to study hard, because he was behind with his homework (den ene sætning underordnet den anden. Årsagsrelation)
Paratakse: John drank whisky. Oliver drank beer (sideordnede sætninger)
 

Ex: Klassesprog/sociolekt

 
Target group analysis

Different target groups influence how the message is coined. Readers of The Economist belong to high social strata, readers of the Sun to low strata. This affects the angling (vinkling) of the message.

Text 3: Michelle Obama tale til Democratic National Convention 2008:

I come here tonight as a sister, blessed with a brother who is my mentor, my protector and my lifelong friend.

I come here as a wife who loves my husband and believes he will be an extraordinary president.

I come here as a Mom whose girls are the heart of my heart and the center of my world - they're the first thing I think about when I wake up in the morning, and the last thing I think about when I go to bed at night. Their future - and all our children's future - is my stake in this election.

And I come here as a daughter - raised on the South Side of Chicago by a father who was a blue collar city worker, and a mother who stayed at home with my brother and me. My mother's love has always been a sustaining force for our family, and one of my greatest joys is seeing her integrity, her compassion, and her intelligence reflected in my own daughters  (full speech).

Text 4:  Barack Obama tale til American Medical Association 2009:

Make no mistake: the cost of our health care is a threat to our economy. It is an escalating burden on our families and businesses. It is a ticking time-bomb for the federal budget. And it is unsustainable for the United States of America.

It is unsustainable for Americans like Laura Klitzka, a young mother I met in Wisconsin last week, who has learned that the breast cancer she thought she'd beaten had spread to her bones; who is now being forced to spend time worrying about how to cover the $50,000 in medical debts she has already accumulated, when all she wants to do is spend time with her two children and focus on getting well. These are not worries a woman like Laura should have to face in a nation as wealthy as ours.

Stories like Laura's are being told by women and men all across this country – by families who have seen out-of-pocket costs soar, and premiums double over the last decade at a rate three times faster than wages. This is forcing Americans of all ages to go without the checkups or prescriptions they need. It's creating a situation where a single illness can wipe out a lifetime of savings.

TASK: Show how different target groups influence the coining of the two messages above. What kinds of metaphors/figurative speech do they use?

Note: Figurative speech (billedlig tale), e.g. Metaphors: “down the ladder” (low social status), “My Dad was our rock”  (Michelle Obama).
 

Appelformer i retorik

Den klassiske retorik går tilbage til Aristoteles. Aristoteles definerede retorik som evnen til at overbevise lytteren. For at kunne gøre det, må modtagerne have en opfattelse af senderens troværdighed. Det blev endvidere set som nødvendigt for overbevisning/overtalelse, at man ikke forvirrer tilhørerne igennem for ensidige emotionelle appeller/argumenter, eller ved at snakke udenom. Tilhørerne skal overbevises først og fremmest ved argumentets holdbarhed. Derfor knyttes der an til den opfattelse, tilhørerne i forvejen har - eller er tæt på at have. Hvis man f.eks. vil overbevise tilhørerne om, at Danmarks økonomi er god, kan det ikke nytte kun at tale om et dansk modefirma, der har stor succes i New York, eller at tale bagvaskende om Islands økonomi og evt. fremhæve den danske i forhold hertil. De fornemmelser, tilhørerne i forvejen har af, at "økonomien er god", skal forstærkes gennem rationelle argumenter og igennem at bygge på tilhørernes forhåndsforventninger om talerens troværdighed.

Selvfølgelig benyttede Aristoteles sig også af appeller til følelser i sin retorik, men han kritiserede samtidige retorikere for at satse for entydigt på dette.

Retorikken benytter appelformer som patos, logos og etos.
Patos er den umiddelbare appel til spontane følelser. Man kunne f.eks. forestille sig, hvis man ville tale om indvandrere i Danmark og viste billeder af psykisk syge indvandrere i Saltholmlejren. Det ville vække tilhøreres sympati og altså give en gevinst af følelse som tillæg til argumenter om f.eks. en anderledes indvandrerpolitik.
Logos appellerer til intellektet. Der bruges rationelle argumenter. Taleren appellerer til modtagerens rationelle fornuft. 
Med Etos forsøger taleren at skabe tillid til, at budskabet er troværdigt. Det gøres bl.a. ved argumenterne i sig selv og igennem bibringelse af overbevisning om, at taleren er troværdig.

En tale består af tre elementer: Taleren, emnet og tilhører(ne).

Hvis taleren virker troværdig, vil tilhørerne fælde anden ordens dommen, at udsagn og påstande fra den troværdige taler også vil være sande eller acceptable. Det er specielt vigtigt i anliggender, hvor der ikke foreligger eksakt viden, men der er et rum for tvivl om, hvordan det forholder sig med den givne sag. Ifølge Aristoteles bliver taleren en troværdig person igennem:  1. praktisk intelligens, 2. at være et godt (etisk) menneske, og 3. have en god vilje (gode intentioner). Hvis første punkt er til stede, men ikke de to sidste, vil tilhørerne tvivle på, at talerens hensigter er gode. Hvis 1 og 2 er til stede, men ikke 3, vil tilhørerne tvivle på, at taleren kommer med de bedste argumenter, selv om han selv ved, hvad de er. De føres altså bag lyset.
   Muligheden for at overbevise afhænger af tilhørernes emotionelle disposition og habitus. Derfor må taleren gøre tilhørerne venligt stemte.
   Muligheden for at overbevise afhænger af argumenterne i sig selv. Det hører til logos. Aristoteles skelnede mellem induktioner og deduktioner. De første går fra den partikulære iagttagelse til det universelle: Det går godt for Volkswagen →  Det går godt for hele den europæiske økonomi. Induktionsmetoden kan også vise sig igennem en opsummering af en række eksempler, der f.eks. er påstande om virkeligheden. Herudfra uddrager man så en generel regel, der understøtter ens argumentation.
   En deduktion er et argument, hvor man udleder et udsagn fra andre udsagn: Det går godt for europæisk økonomi →  Det går godt for dansk økonomi. Deduktionen kan være mere eller mindre udbygget: Det går godt for europæisk økonomi. Dansk økonomi er tæt sammenvævet med EU-økonomien   →  Det går godt for dansk økonomi.

Kvantitativ lingvistikanalyse

Kvantitativ lingvistikanalyse er optælling af ord-anvendelse, både tekstens samlede sværhedsniveau (link til en readability index calculator) og optælling af f.eks. klichéer (slidte, banale udtryk). Man kan bruge Word til at tælle op, hvor mange gange  bestemte ord bruges i en tekst. Så copypaster man teksten ind i Word og bruger menuen Søg/erstat (i Word 2007 i Start- menubjælken yderst til højre).
    Man kan også undersøge brugen af bestemte ord på et helt website ved at gå ind i Googles søgefelt og skrive ordet i anførselstegn efter navnet på website/evt. undersite. Hvis jeg f.eks. vil undersøge, hvor meget "arbejdsløshed" anvendes som ord på Det hvide Hus' blog, skriver jeg i Google søgefelt:  site:whitehouse.gov/blog "unemployment". Der kommer så en lang liste over alle de dokumenter i denne undermappe til Det hvide Hus' blog, hvor ordet anvendes. Og i alt tælles op, at ordet anvendes 233 gange i alt i undermappen blog:
 

På sitet www.obamaspeeches.com ligger over 100 taler, præsident Obama har holdt. Det kan være velegnet som udgangspunkt for en undersøgelse af hans sprog og kommunikation. Er han en floskelmager? Bruger han klichéer?
    En undersøgelse af ordet "hope", viser, at han bruger det 193 gange i sine taler. Vi skriver altså i Google søgefelt, se illustration ovenover,  site:obamaspeeches.com "hope". En søgning på ordet terror giver 58 hits, en på "welfare" 6 hits.
    For at en undersøgelse kan blive interessant, skal den kombineres med kvalitativ analyse. Vi skal have en teori om, hvorfor bestemte ord er interessante i forhold til andre. For at finde ud af, hvordan han bygger sin sprogbrug op, kan vi undersøge, hvordan ord er beslægtede og relaterede til hinanden og bruge det til opstilling af en hypotese om, hvordan han sammensætter sine slogans, og hvordan han laver mere faktuelle analyser.
   Vi kan f.eks. have en teori om, at vagtdefinerede ord, som almindelige mennesker har et normalt positivt forhold til, vil være ord, der kan indgå i politiske slogans. Det kan f.eks. være ord som "hope" og "change". Det sidste bruges over 130 gange. Det er ikke så meget som "hope", men dog temmelig mange. Så er det interessant, at vi kan søge på både "hope" og "change" ved at skrive i søgefeltet:

site:obamaspeeches.com "change"; "hope" 

Denne søgning viser, at begge ord optræder sammen i alt 120 gange. For at komme nærmere i analysen af anvendelse af klichéer, og hvordan de indgår i en kommunikation, er det nødvendigt at se, hvilke sammenhænge ordene indgår i, og hvilken mening der intenderes fra talerens side.

En søgning i den visuelle Thesaurus på ordet "hope" giver dette resultat. Det viser forgreninger i betydning og relationelle begreber. Det viser også det modsatte, antonymet despair (fortvivlelse).  Bortset fra egennavnet Hope, siger illustrationen en del om, hvorfor "hope" kan være et godt ord for den behændige kommunikator. Det har relation til virtue (supernatural og theological). Begrebet har religiøse overtoner. Læg mærke til go for og promise. Want og desire. For slet ikke at tale om trust.  Eller hvad med anticipation og expectancy.

Readability index analysis: You copy paste the text into the calculator (link here).

Kvalitativ analyse

Resultater af en kvantitativ analyse bruges i en kvalitativ analyse, når man fortolker på resultatet. Man ser f.eks. en Reading Ease score (lixtal) på 20 som resultat af en lix-tælling af en artikel fra The Guardian, mens den er på 60, hvis det er en artikel fra The Sun. Man vil da kombinere det med den viden, man har om de to avisers målgrupper og redaktionelle processer.

MEDIE-/TEKSTANALYSE: KONKRET FREMGANGSMÅDE
Fremgangsmåde afhænger af den givne problemformulering. men følgende ting kan ofte indgå:

Start evt med at genrebestemme teksten: Novelle, roman, digt, nyhedsartikel, reportage, leder, rejseberetning, etc?
Hvad betyder genren for tekstens udformning?
wh-spørgsmål og målgruppeanalyse
Analyse af tekstens appelformer (f.eks. politisk tale): Især logos, patos eller etos?
Evt. kvantitativ lingvistikanalyse, hvis det er relevant. Kvalitativ lingivstikanalyse: Klassesprog, ordvalg m.v.
Tekster med fiktionselementer: Tekstens opbygning. Forfatterens virkemidler: Figurative speech m.m.
Hvordan er teksten blevet vinklet, dvs emnet er omtalt/præsenteret på én bestemt måde? Hvorfor denne vinkling?
Evt: Teksten i samfundsmæssig/kulturel sammenhæng: Diskursanalyse

Gregers Friisberg 2010

Diskursanalyse

Eksempel på retorikanalyse

Cambridge Dictionary

Dictionary (with Visual Thesaurus)


Der er mange tilgange til diskursanalyse. Metoden her på siden er især inspireret af Norman Fairclough, Lancaster University's kritisk diskursanalyse, hvor sproget ses som en del af social praksis. I bunden af hans hjemmeside er der flere gode tekster (dog ikke egnet til elever) til download. Fairclough har bl.a. lavet en interessant analyse af Tony Blairs globaliseringsdiskurs.

Tool-box (engelsk)

Tessa Hadley: Friendly Fire  
- Gloser til Friendly Fire


Nyhedstrekant og fortælleformer

Taler og retorik