Engelskfagets metode er humanistisk. Man benytter f.eks. hermeneutik (fortolkningslære). Herved ser man f.eks. kitteratur, som frembringelser af den menneskelige bevidsthed. Det er sprogligt konstrueret og kan dermed fortolkes som udtryk for menneskers vilje og bevidsthed.
    Hermeneutisk metode går ud på at analysere og fortolke menneskelig handlen som meningsfuld. Det er en humanistisk videnskabsteori, som markerer humaniora som et område, der benytter andre metoder end naturvidenskabens.
     Dermed er ikke sagt, at man i humaniora, f.eks. litteraturanalyse, ikke kan benytte metoder, der ligner naturvidenskabens. Det kan man godt, f.eks. når man laver en kvantitativ indholdsanalyse af en tekst (tæller op, hvor mange ord af bestemte typer der er, måler lixtal etc). Med den hermeneutiske metode bevæger vi os over i det kvalitative analysefelt. Vi fortolker teksten. Resultater af en kvantitativ undersøgelse, f.eks. lixtal eller opmåling af ord af bestemte typer, kan indgå i den kvalitative analyse.
     At fortolke en tekst vil sige at se de forskellige elementer som et hele og f.eks. besvare spørgsmålet: Hvad ville forfatteren? Hvad er temaet? Er der en moralsk/etisk pointe? Har forfatteren "læsset af" i forhold til sin egen fortid og baggrund? Etc.

Nykritisk analysemetode

Nykritikken ser fiktionsproduktet, f.eks. novellen, som en enhed i sig selv. Det gælder om at gå ind i fiktionsproduktet og analysere det på dets egne præmisser, (se f.eks. en relativt simpel novelleanalysemodel her. 

En nykritisk tekstanalyse kan f.eks. inddrage følgende spørgsmål:

Explain the title. In what way is it suitable to the story?
How does the author manage to tell the story? How does he build suspense (spænding) by means of the plot (handling)?
What is the narrative perspective/point of view: 1st person narrator or omniscient author?
What is the predominant element in the story - plot, theme, character, setting?
Who is the single main character about. whom the story centres?
What sort of conflict confronts the leading character or characters?
external?
internal?
How is the conflict resolved?
 

Vi kan benytte den korte novelle Friendly Fire af Tessa Hadley som eksempel.  Her er overskriften, the title, umiddelbart letforståelig og passer til (suitable to) historien. Den handler om en episode af såkaldt "friendly fire" i Aghanistan, hvor britiske soldater kom  til at skyde to af deres danske allierede. En novelles overskrift/titel er ofte dobbelttydig. Den kan have en videre symbolsk betydning, der er relateret til novellens tema. Det gælder måske også her, idet der bruges et "godmodigt" udtryk, en såkaldt eufemisme, om en forfærdelig tildragelse. Der kan også spilles på et andet af novellens temaer, nemlig det feministiske syn, at krige er lavet af mænd og afspejler den verden, de har skabt, og som kvinder er blevet tvunget til at tilpasse sig. "Friendly fire" er et udtryk, der oprindelig er opfundet i den amerikanske hær.

Plot er en slags samlebetegnelse for handling/komplot, dvs de handlingselementer og overraskende drejninger i begivenheder, der så at sige skaber fortællingen som en fortælling. Det er det dynamiske element i fortællingen.  I Friendly Fire er plottet, den ydre handling, beskrivelsen af to kvinder, der skal ud at gøre rent på et lager. Det er ikke særlig afgørende. Det vigtige er det, der sker i den ene persons indre. Shelleys indre liv er det, novellen drejer sig om. En kvindes tanker vedrørende, at hendes søn er soldat i Afghanistan er temaet, eller det overordnede, ordnende tema (theme) for fortællingen. Herunder gemmer der sig flere underordnede temaer: Mænd, og specielt ægtemænd, kønsroller, livet som en hård daglig kamp, når man befinder sig i bunden af det samfundsmæssige hierarki.

Setting er fysisk sted og baggrund for novellens handlinger: Hvor sker det? I dette tilfælde er det nogle ret så kedelige industrielle omgivelser. Selv om den ene af kvinderne er selvstændig er det sociale miljø arbejderklasse. Det er måske i virkeligheden sigende, at i det postindustrielle samfund er arbejdere selvstændige; i dette tilfælde er personen Pam en selvstændig kvinde, der er langt nede i hierarkiet af selvstændige. Det forstår man umiddelbart, når man ser beskrivelsen af hendes køretøj og arbejdsredskaber.

Single main character (Hovedperson): Det er Shelley. Alle andre er bipersoner. Bipersonerne er imidlertid vigtige til at understrege det ret udsigtsløse og desperate i hendes livssituation.

What sort of conflict confronts the leading character or characters?
external?: Sønnens medvirken i krigen
internal?: Shelleys forsøg på at komme overens med dette, så det ikke sønderriver hendes liv totalt.

How is the conflict resolved?: Den løses ikke.  Tværtimod er dens fortsættelse en understregning af tilværelsens gru for Shelley.

How does the author handle characterization?
by description?
conversation of the characters?
actions of the characters?
combination of these methods?
Who tells the story? What point of view is used?
first person?
omniscient?

Personerne bliver beskrevet - ikke direkte, men mere igennem en form for indirekte implikation: "John was meant to do the books for the cleaning business". Det var meningen, han skulle have ført bøgerne/lavet regnskaber, men han gjorde det altså åbenbart ikke. - Og måske konfronterer Pam ham ikke med løftet eller aftalen om at gøre det. Hermed er der med en lille diskret bemærkning sagt noget ganske centralt om hendes mand og deres ægteskab.  Personerne karakteriseres både direkte, f.eks.: All Pam’s conversations began as if you hadn’t stopped talking since you last saw her; they were as cluttered as her car og  igennem, at læserne overværer deres samtale, f.eks. i følgende samtale mellem Shelley og en af arbejderne på fabrikken, der skal på toilettet:

“What d’you need to go for already?” she said, pulling out one earphone from her music player. “You only just got here!” He was sheepish. “Two cups of tea for breakfast. Bladder control’s not what it used to be.”“Use the one upstairs.” “Don’t tell me they piss the same stuff as we do?”   Han beskrives som "sheepish", men hendes ret så kraftfulde personlighedstræk, som de kommer frem i denne udveksling, skal vi ræsonnere os til via samtalen.

Det er den alvidende historiefortæller (omniscient), der benyttes. Det giver forfatteren maksimal mulighed for at forfølge sit hovedprojekt, der kan beskrives som: udforskning af, hvad der foregår i en kvindes sind og familieliv i en situation med en søn, der er udsendt i krig.

figurative language (billedsprog)?
simile? (sammenligning)
metaphor?
 

Særlige lingvistiske virkemidler (Special linguistic features): Brug af  social dialect? Brug af  colloquialism or puns/wordplay?: shelling out more kids.” Shelley (pun intended?) misforstår udtrykket to shell out (at punge ud), så hun faktisk kommer til at sige: "bombardere omgivelserne med babyer". Kontrasteres med den kommercielle (mande)verdens platte ordspil:
names they gave to hairdressers and fishmongers and so on: A Cut Above, The Plaice to Go, that sort of thing. She supposed it passed the time.

Hvordan italesættes virkeligheden, dvs hvilken diskurs benytter forfatteren sig af?

I novellen "Friendly Fire" kan man se forfatteren italesætte virkeligheden på flere forskellige måder.
   Krig er ikke et spørgsmål om geostrategiske interesser i olieforsyninger og staters magtbalance. Det er et spørgsmål om den følelsesmæssige balance i et menneskes sind. Det, der er interessant, er, hvordan det påvirker et menneske. Det er i egentligste forstand noget, vi ikke ved ret meget om, men som et menneske, der har de følelsesmæssige antenner ude, har en vag mulighed for at vide noget om:  She never watched the news; she only listened in from the kitchen while the others watched it. But when there was that fuss about the friendly-fire incident with the Danish soldiers, she fixated on the idea that Anthony had been involved in it. 

Det kan også f.eks. dreje sig om kønsroller:
Since Anthony had been posted to Afghanistan, Roy had gone on the Internet and found out everything about what was going on there. He followed it on the blogs and on YouTube. He talked about “the lines” and “advance to contact” and “hearts and minds.” Hvad der er statistisk sikkerhed for den ene, er nagende følelsesmæssig usikkerhed for den anden: Roy said that statistically Anthony would be in more danger if he were still playing with his rugby club, but Shelley was always waiting for some dreadful kind of message.
   Igennem novellen kører forfatteren en slags "industrial waste land" diskurs i beskrivelsen af  the setting, der står i skærende disharmoni med det menneskelige i kvindernes følelses- og tankeliv:  The fibrous wadding the men worked with got everywhere......They crossed the river. It was at low tide, sunk to a twisting channel between flanks of mud glinting with moonlight. A notice outside the red brick warehouse, which was not much more than a two-story shed.

Hvis det er inden for miljøområdet, kan man f.eks. se på, hvad det er for en grundlæggende opfattelse af natur/menneske forholdet, der ligger i en miljømæssig diskurs. Rent sprogligt kan analysen gå ud på at analysere de sproglige virkemidler, argumentation, etc.

Biografisk metode

Biografisk metode vil sige, at man finder nøgler til fortolkning i biografiske data om forfatteren. Ofte er det, der skrives om i fiktion noget, forfatteren selv har oplevet. Fortolkningen består da i at finde dette frem og se det i det litterære produkt.


Diskursanalyse

En diskurs er en måde at italesætte virkeligheden på. Virkeligheden er ikke "virkelig" til stede for os, før vi har sat ord på den. Hvis vi taler om democracy, hvad taler vi så egentlig om? Det er ikke the House of Commons (Underhuset) i sig selv. Det er jo bare en bygning, en masse mursten, glas, stole og tæpper, og det er ikke nødvendigvis "demokratisk", hvad der foregår derinde. Hvad der er "demokrati",  afhænger af diskursen, måden, hvorpå vi taler om fænomenet. Man kan også sige, at "demokratiet" bliver til i sproget, i diskursen. 
    Man ser i diskursanalyse dels på, hvordan tekster og kommunikation bliver til som følge af rådende magtforhold og tidens trends. Nogle vil f.eks. om demokrati sige: "Democracy" er representative democracy, hvorimod andre vil opfatte det repræsentative demokrati som ikke særlig  "demokratisk", - og vil måske i stedet sige: Democracy - rule by the people, for the people.  Man ”slår hinanden oven i hovedet med argumenter”, og det gælder om at formulere en diskurs, der kan overbevise flest muligt om, at man ”har ret”. Vinderdiskursen bliver den alment accepterede diskurs, opfattelsen af fænomenet.
    Dels analyserer man diskursen som bestående af et sæt af tegn (semiotik).

I diskursanalyse indgår således ud over selve teksten også den sociale sammenhæng den bruges i. Og man ser på andet end tekster, f.eks. også samtale, multimedietekster (TV, Internet).  Teksten bliver til et system af tegn, der indgår i en social sammenhæng.  

Figur 1: Elementer i dannelse af diskurser

Note: Semiotik: Videnskaben om tegn. Når vi har et fælles sprog og en fælles kultur, indgår tegnene i fælles meningssammenhænge. De ændrer sig løbende som følge af ændringer i samfundet og kulturen. Når man f.eks. siger ordet "ghetto", forstår man noget bestemt ved det i det danske samfund. Man forstod noget andet ved ordet i et andet samfund i et andet århundrede. Figuren viser, hvordan en diskursanalyse indeholder dels en lingvistisk analyse af ord/tegn og tekster, dels en analyse af selve diskursen, dvs hvordan er teksten produceret og distribueret, og hvordan skal den forstås, og endelig spørgsmålet om, hvordan den samfundsmæssige og kulturelle ramme har indflydelse på diskursens udformning .
 

En dominerende diskurs er altså en diskurs, der vinder frem i forhold til og dominerer andre diskurser.
    Enhver, der har hørt den australske premierminister Kevin Rudds undskyldstale (Kevin Rudd apology speech) til Australiens oprindelige befolkning, the Aborigines, vil undre sig over, hvordan man i dette land tidligere kunne tage så grundigt fejl i omtalen af et samfundsproblem og en anden befolkningsgruppe.
    Forklaringen ligger i ændringer i den dominerende måde at se indigenous people (oprindelige folk) på ikke alene i Australien, men i det meste af Verden. I første halvdel af det 20. Århundrede var man i mange lande optaget af eugenics, spørgsmålet om, hvordan man forbedrer en befolknings genetiske udrustning. Store dele af den hvide befolkning i Australien følte sig potentielt truet af, ikke alene den australske urbefolkning, men også asiatiske folk nord for landet, folk, der havde en højere fødselsrate, og som var langt mere talrige. I den situation følte man det ikke forsvarligt at lade Aborigines-familier/-kvinder opdrage raceblandede børn. De blev taget væk, bortadopteret eller anbragt i børnehjem. I alt var det op imod 100.000 børn, der kom til at tilhøre denne ”lost generation”, der mistede kontakten til deres oprindelige familier.
    I dag er diskursen en helt anden. Der er en anderledes respekt for oprindelige folk. De har fået deres egne konferencer, råd og forsamlinger i FN-regi. Australien er heller ikke længere bange for sine asiatiske naboer, men vil nu lave handelsaftaler med dem. I den hjemlige politik fører man en multietnisk og multikulturel diskurs i forhold til aborigines og indvandrergrupper.  

 Et andet eksempel er New Labour diskursen, der vandt frem i Storbritannien i 1990’erne.
    Tony Blair (premierminister fra 1997-2007) kan således bruges som eksempel på en politiker, der italesatte virkeligheden på en ny måde. Han indførte en ny socialdemokratisk diskurs i Storbritannien, hvor han brugte sociologen Anthony Giddens teorier om senmodernitet til at sige, at Labours samfundsmodel skulle fornys som led i tilpasning til et fleksibelt samfund, hvor man bliver sig globalisering og marked bevidst på en anden måde end tidligere. Derfor opgav man f.eks. tanken om nationalisering af virksomheder. Partiet skiftede navn til New Labour. Tydeligere kunne det ikke siges, at en ny diskurs var indført.
    Det blev en ny dominerende diskurs i Storbritannien, der medførte f.eks. Charter schools, foundation hospitals, måder at ”forny” den offentlige sektor på, idet denne blev set som ”betonagtig” og præget af for tungt bureaukrati og planlægning. Endelig var Blairs globaliseringsdiskurs også med til at fortolke for briterne, hvad det vil sige, at man er en del af et "internationalt samfund", og derfor kan være "nødt til at agere", når der sker noget andre steder i Verden.

I 2009-10 har samfundsstrukturen ændret sig. Vi har været igennem en finanskrise, der har demonstreret, at globaliseringen og drømmene om den fleksible kapitalisme ikke har været så ligetil, som man antog. Arbejdsløsheden er vokset og ulighederne øget. Labourdiskursen udvikler sig i nye (eller måske rettere: i ”gamle”) retninger igen. Der skal være valg til Underhuset i foråret 2010, og Labour er bagud for De Konservative i meningsmålingerne. I den situation forsøger Labourstrateger at recaste Labourlederen, premierminister, Gordon Brown som ”class-warrior”. Klassediskursen skulle tilbage i britisk politik. Det  skulle blive Labours chance for at komme igen i meningsmålingerne. Befolkningen var stærkt utilfreds med den dyre redning af de britiske banker under finanskrisen.

Idet han tilpassede et citat, der ofte er blevet tillagt Arthur Wellesley, den Første Hertug af Wellington, om, hvor slaget ved Waterloo virkelig blev vundet, udtalte Brown, at De Konservatives skattepolitik forekom at være "dreamed up on the playing fields of Eton" (noget, man har drømt sig til på Etons sportspladser). David Cameron, De konservatives leder (der har gået på Eton and Oxford) fik nervøse trækninger, samtidig med at der kom et brøl af bifald fra Arbejderpartiets parlamentsmedlemmer (Labour MPs). (http://www.guardian.co.uk/politics/2009/dec/06/brown-cameron-general-election-campaign)

I en analyse af diskursen vil man sige, at udsagnet ”dreamed up on the playing fields of Eton” består af flere tegn. Udsagnet indgår i en kompleks semiotik, der forstås, hvis man f.eks. forestiller sig, at man siger ordet ”Eton” på Vesterbro i København i forhold til, at det siges i Brighton, i London eller i det engelske Underhus. Danskeren vil virre med hovedet og ikke forstå det som andet end en lokalitet eller navnet på en skole. Briten vil se det som et led i et større kompleks af tegn, der semiotisk forbindes med samfundets klassedeling. Udsagnet i sin helhed forbindes samtidig til den nationale identitets selvforståelse (battle of Waterloo og the Duke of Wellington). Bagved ligger en forståelse af, at samfundsudviklingen (globalisering og finanskrise) har gjort det ”nødvendigt” at italesætte nogle ting på en ny måde i forhold til den britiske befolkning. Krigslykken i Underhuset og blandt vælgerne vendte sig 180 grader. Pludselig stormede Brown frem i meningsmålingerne. Han var ikke længere blot en let skydeskive for Torylederen David Cameron. Nu fløj pilene også den anden vej: (Brown) sigtede på  Cameron, og sendte "E-ordet" afsted på tværs af parlamentet.
   
    I den sproglige del af diskursanalysen indgår mange af de elementer, som nedenfor introduceres under medieanalyse, dvs ordvalg, sætningernes opbygninger, brug af billedlig tale, grammatisk/syntaktisk udformning af teksten (hvordan bindes bisætninger til hovedsætninger? Hvordan skabes sammenhæng (kohæsion)? etc). Diskursen består også af andet end ord. Der følger ikke alene et kropssprog med, men også diskursens rent sproglige elementer, så som en bestemt udtale af ordene, intonation, ordforråd og valg af udtryk (idiomer).

Strukturalisme og poststrukturalisme: Ord i modsætninger - dekonstruktion af en tekst

Strukturalisme er en måde at erfare Verden på, hvor det drejer sig om at se og beskrive den som bestående af strukturer. Strukturalismen er oprindelig udviklet af franskmanden Claude Levi Strauss (1908 - 2009). Som antropolog studerede han myter. Analysen af myter kunne føres over i analysen af litteratur. I myter står modsætninger over for hinanden. Det kan f.eks. være syndefaldsmyten, der siger noget om overgang mellem kaos og kosmos og forklarer, hvorfor mennesker skal arbejde. Det er en del af hjernens måde at arbejde på, at vi udvikler sådanne fortællinger og f.eks. har forestillinger om kosmos og kaos, paradis- og helvedesforestillinger. En anden myte er den græske myte om Kong Ødipus. Det er, f.eks. hos Freud, blevet til en fortælling om nogle dybere strukturer i forældre-børnforhold, om dybdestrukturer i personligheden, modstående følelser og deres overvindelse..
   Når vi har et begreb for det søde, har vi også et begreb for det sure. Strukturalisterne kalder det binære modsætninger. Det kan vi føre over i de strukturer, vi ser i fortællinger. Når der i en historie er en helt, er der også en skurk (Protagonist/antagonist). De er begge dele af den narrative struktur.

Strukturalismen blev kritiseret for at have for faste forestillinger om uforanderlige strukturer. Sprogets strukturer forandrer sig med historien. De såkaldte poststrukturalister (post: efter) har set sprog og tekster/medieudtryk som noget, der udvikler sig i et samspil med magtforholdene i samfundet. De er skabt af mennesker og kan ændres af mennesker, jvf socialkonstruktivismen nedenfor.

Dekonstruktion af en tekst vil sige, at man piller teksten fra hinanden for at se, hvilke grundelementer og grundantagelser, den består af, og evt. også hvilke magtforhold i samfundet, der har bestemt, at den har fået et vist udseende.
    Hvis man f.eks. skulle dekonstruere den danske grundlov, ville man sige, at den nok taler om demokrati og magtdeling, men at der mange steder står, at "Kongen....." gør en række ting og har en række magteføjelser. Hvor demokratisk er teksten så egentlig?  Den er siden blevet fortolket på en bestemt måde af jurister. Men så er det i virkeligheden en anden tekst, som man kan læse om i en lærebog i statsret, hvor juristernes fortolkninger af grundloven står.

Et engelsk eksempel kunne være Baz Luhrmans film Australia, hvor flere repræsentanter for landets urbefolkning spiller fremtrædende roller. De er tilsyneladende blevet restitueret og anerkendt som fuldt ligeværdige med de hvide. Men måske lurer racismen under overfladen? Det er det, en dekonstruktion af teksten/filmen kan vise: Er de indfødte for malerisk beskrevet? Er beskrivelsen af deres riter (f.eks. rites of passage, hvor overgangen til voksenliv markeres ved at man sendes på "overlevelseskursus" i ødemarken) for romantiserende beskrevet? Er den gamle troldmand et sandt billede af en sådan, eller er han stereotypen den "ædle vilde" i ny udformning? I The Guardians anmeldelse af filmen 22.12.08 blev den pillet fra hinanden, dvs dekonstrueret på følgende måde:

Hovedpersonerne spillet af Kidman og Russell følges af Nullah (Brandon Walters),  en dreng af blandet race, af den slags som de australske myndigheder insisterede på at sende væk for at skjule beviserne på, at der var forekommet sex mellem racerne. Den groteske nedladenhed, der ligger i at lade den eneste betydningsfulde Aborigine person være et barn synes snarere at understrege racisternes gentagne erklæringer om at de indfødte (aborigines) ikke er andet end børn.


Analyse af taler
 
Analyse af taler kan dels benytte sig af de såkaldte appelformer: Patos, logos og ethos, alt efter om der appelleres  til følelser, fornuft eller talerens troværdighed. Man kan endvidere benytte sender-modtager modellen, jvf nedenfor om medieanalyse. Man kan undersøge talens lixtal i en kvantitativ lingvistikanalyse. Og endelig kan man se på, hvilke sproglige strukturer og grundelementer, en tale indeholder. Hvordan italesættes temaet for talen i en bestemt diskurs?
    Man forsøger f.eks.at se, hvordan teksten stiller modsætninger op,  modsætninger, som måske også ligger i virkeligheden, eller som er udtryk for store forenklinger af virkeligheden. Man laver altså via modsætningspar en fortolkning af virkeligheden. Man kan f.eks. se "virkeligheden" som præget af kampe og konflikter eller som præget af harmoni. Man har dermed modsætningen Konflikt/harmoni. 
   Sondringer kan være bygget op imellem dem, der "er med" og dem, der ikke "er med". Hvad omfatter  in-gruppen? Man kan kalde denne begrebsmodsætning for inklusion/eksklusion ("med"/"ikke-med"). Se f.eks. dette eksempel fra Michelle Obamas tale på Demokraternes Nationalkonvent i Denver i august 2008. Hun taler om, hvordan hun mødte sin mand, Barack Obama:

And as our friendship grew, and I learned more about Barack, he introduced me to work -- the work that he'd done when he first moved to Chicago after college. You see, instead of going to Wall Street, Barack went to work in neighborhoods that had been devastated by the closing of steel plants. Jobs dried up. And Barack Obama was invited back to speak to people from those neighborhoods about how to rebuild their community.
   And the people gathered there together that day were ordinary folks doing the best they could to build a good life. See, they were parents trying to get by from paycheck to paycheck; grandparents trying to get it together on a fixed income; men frustrated that they couldn't support their families after jobs had disappeared.

Inklusionen drejer sig her om at høre til "det arbejdende folk", de, der arbejder hårdt og har svært ved at få indtægterne til at slå til til forsørgelse af familien. Inklusionen drejer sig også om arbejde for folket. I stedet for at tage til Wall Street, hvor Børsen ligger, og mænge sig med de rige for at realisere den amerikanske drøm som børshandler, valgte Obama altså at tage til det fattige South Side i Chicago for at lave socialt arbejde. Modsætningen er rig/fattig, og hvordan man skal skabe mulighedernes samfund, i stedet for det stærkt hierarkiske samfund med store indkomstforskellge - altså hierarki/lige muligheder. Community er også et inkluderende ord, ikke mindst i amerikansk sammenhæng. Det betyder nærsamfund og er en vigtig del af livet for de fleste amerikanere. Uden et fungerende nærsamfund kan man være ilde stedt.
    Ved at tale om "jobs der var forsvundet" knyttes næsten umærkeligt an til et andet af præsidentkandidatens temaer: Globaliseringen, der med sin outsourcing af jobs til Kina bringer det arbejdende folks lokalsamfund i fare. Det nævnes også under lukningen af stålværkerne. Modsætningen hertil er Wall Street, der bliver et ikonisk symbol for de rige.
    Ved at fortælle en hverdagshistorie om sig selv og sin mand, og hvordan de mødte hinanden, lykkes det for Michelle Obama - uden at bruge ordene "klassekamp" at køre en antiglobaliseringsdiskurs om, hvordan kapitalens dispositioner bringer det arbejdende folks velfærd i fare.  

I sin tale til samme konvent sagde vicepræsidentkandidaten Joe Biden bl.a.:

My mother's creed is the American creed: No one is better than you. You are everyone's equal, and everyone is equal to you. My parents taught us to live our faith, and treasure our family. We learned the dignity of work, and we were told that anyone can make it if they try.

That was America's promise. For those of us who grew up in middle-class neighbourhoods like Scranton and Wilmington, that was the American dream and we knew it. But today that American dream feels as if it's slowly slipping away. I don't need to tell you that. You feel it every single day in your own lives.
   I've never seen a time when Washington has watched so many people get knocked down without doing anything to help them get back up. Almost every night, I take the train home to Wilmington, sometimes very late. As I look out the window at the homes we pass, I can almost hear what they're talking about at the kitchen table after they put the kids to bed.
   Like millions of Americans, they're asking questions as profound as they are ordinary. Questions they never thought they would have to ask:

- Should mom move in with us now that dad is gone?
- Fifty, sixty, seventy dollars to fill up the car?
- Winter's coming. How we gonna pay the heating bills?

Her laves en amerikansk drøm - diskurs, hvor drømmen ses som "middelklassens". Det kan undre, at der bruges et ord som "middelklasse", idet over 50 pct af befolkningen i Wilmington er afroamerikansk og tilhører en klasse, man normalt ville kalde "arbejderklassen". Opinionsundersøgelser har imidlertid vist, at over 2/3 af amerikanerne opfatter sig som tilhørende "middelklassen". Der vil derfor ikke være meget ide i at bruge udtrykket "arbejderklasse" om den, især ikke, når man er en politiker, der gerne vil frem. Noget af pointen er bl.a., at den "amerikanske drøm" drejer sig om at komme til at tilhøre middelklassen, men det skal være en middelklasse, der har råd til college til børnene, der har råd til sundhedsforsikring, der har råd til en bolig i forstaden, og som har råd til benzin til bilen. Derfor bygges en diskurs op, hvor modsætningen ikke er overklasse/arbejderklasse; - den er knap nok ejheller overklasse/middelklasse, men snarere Bush-America/middelklasse.
    Vi kan også her bruge inklusion/eksklusion. Brugen af ordet "Washington" er f.eks. her ekskluderende, idet det henviser til den gammelkendte "politiske klasse", de politikere i Washington, der er underlagt lobbyister (interesseorganisationer i Washington, der forsøger at få indflydelse på politikerne) og fører traditionel politik. Eksklusionstricket er her så meget mere bemærkelsesværdigt, som Joe Biden selv er en af de længtsiddende medlemmer af det amerikanske Senat. Eksklusionstricket har til hensigt at sætte lighedstegn mellem Bush og Washington. Modsætningen er de, der er anti-Bush, dvs Obamalejren. Der forsøges altså kørt en "politisk establishment" diskurs, et politisk lag hentes frem i den malende beskrivelse, et lag, der ligger langt fra de almindelige mennesker, der ikke har penge til benzin.   

   Ved dekonstruktion af diskurser nedbryder vi dem i deres sproglige bestanddele og forsøger at gennemskue de bagved liggende grundantagelser og strukturer.
    Der kan sættes spørgsmålstegn ved den eksistensmæssige status af udsagn som udsagn om "virkeligheden". Man kan f.eks. sætte spørgsmålstegn ved, om der ikke også kunne være andre grunde til lukningen af stålværkerne, eller sætte spørgsmålstegn ved, at globaliseringen altid er dårlig for det arbejdende folk? Taleren har valgt ud blandt virkelighedens mangfoldighed og kompleksitet i konstruktionen af sin diskurs. Det gælder om at finde ud af, hvordan det er sket.


Socialkonstruktivisme

Socialkonstruktivisme er en tilgang, hvor man ser, hvordan samfundet/social virkelighed konstrueres igennem sproget. En social virkelighed eksisterer jo ikke i sig selv, som man i en vis forstand kan sige den fysiske virkelighed gør. Den bliver til via den sproglige iklædning.

Man kan forsøge at "se samfundet og tidsånden" i det litterære produkt. Herved forstås forfatteren og det, han har skrevet, som en del af et større hele, hvad der kan give mening i fortolkningen.

Den hermeneutiske metode er mere end blot brug af biografiske baggrundsdata.  og herigennem udkrystallisere en "tidsånd". Samtidig ses en tidsånd komme til udtryk i det givne samfund, det litterære produkt er produceret i. Det er selv med til at viderekonstruere tidsånden (socialkonstruktivisme).  I 1800 var det oplysningstid, tro på fornuft, videnskab og fremtid.   
    Vi ser f.eks. et digt fra romantikken som udtrykkende visionen om det grænseløse menneske, mennesket i naturen og modernitetens frihedssøgen.
    I 2008 kan det være risikosamfund. En anderledes tro på videnskab og fornuft.
    Man kan se et omrids af  risikosamfundets problematik  i følgende digt:

Which vineyard
did you grow your cluster bomb in? And your

Depleted geranium, your thistle
Spray by the emerald sea,

Your memory
Of time in myelin, sheathed

Ceremonial dagger, a name
Like any other name but yours.
(Fareed Jahoud)

I vingården dyrkes klyngebomber i stedet for vindruer. Digteren laver en hentydning til uran i pelargonieblomsten.

Kærlighed er et tema, der optræder i litteratur til alle tider. Hvordan konstrueres kærlighed? Det konstrueres faktisk ret forskelligt: Tidsånd, kulturstrømninger og samfund er medvirkende faktorer. Den elskede/kærligheden konstrueres forskelligt i teksterne nedenfor.

Giddens opfatter seksualiteten som "plastisk", dvs den kan formes og konstrueres af deltagerne. "Plastisk seksualitet" er opstået i og med den demografiske (befolkningsmæssige) overgang i Europa i det 20. århundrede, dvs overgangen fra at man fik mange børn til, at reproduktionen blev kontrolleret, og fødselstallet faldt drastisk.
     Dermed blev seksualiteten løsrevet fra reproduktion og andre socioøkonomiske behov. I Alice Mattisons novelle Brooklyn Circle følger man et par, der er blevet skilt, og som senere genopliver deres forhold som "rent forhold".  I Maxim Billers novelle The Mahogany Elephant følger vi et par, der har et ideal om "rent forhold", men hvor deres psykiske udrustning tilsyneladende gør dette til en umulighed. Den udskårne elefant bliver et symbol på en kommunikation imellem dem, der er præget af mangel på tillid.
    Set i lyset af finanskrisen i 2008-10 må man sige, at Giddens har haft et for optimistisk syn på senmodernitet og globalisering. Den delte verden med social ulighed og psyko-sociale problemer er en del af virkeligheden.
     I feministisk literaturanalyse stiller man spørgsmålet: Hvor er kvinderne henne i litteraturen? Det gælder dels som forfattere og dels den måde, kvinden er fremstillet på. Indtil langt op i det 20. århundrede var langt det meste litteratur skrevet af mænd. I virkeligheden forholdt det sig ikke helt sådan. Men den litteratur, der nåede frem i offentlighedens bevidsthed og blev kendt, var skrevet af mænd. I det patriarkalske samfund blev billedet af kvinden konstrueret på en bestemt måde, der faldt i tråd med den mandlige optik på Verden. I hvilket omfang er de "typisk kvindelige træk" i virkeligheden kulturelt og socialt konstrueret, spørger man?
   Man vil f.eks. se en del kærlighedsfiktion skrevet af mænd som præget af objektgørelse af kvinden. Manden konstrueres som den aktive, selvcentrerede part, hvis lyster skal tilfredsstilles. Og kvinden konstrueres ((u)bevidst) som objekt for den handlende mand. Derfor er der i disse år stor interesse for, hvordan eksempelvis Bronté-søstrene skrev om kærlighed. Imod alle odds i et mandsdomineret samfund fik de skrevet og publiceret litteratur, der viser kærligheden konstrueret fra et kvindeligt perspektiv.
   Den konstruktivistiske metode går her ud på at afdække/afsløre, hvordan billedet af kønsrollerne er konstrueret i det patriarkalske samfunds litteratur.
   

Medie- og kommunikationsanalyse

I en medie- og kommunikationsanalyse ser man på, hvordan teksten er blevet til som led i en kommunikation via et massemedie fra en sender til en modtager. "Tekst"-begrebet er endvidere blevet udvidet. Videoer, TV, film, Internet, etc er mediebudskaber.

Mediebudskaber er meget forskelligt alt efter, hvem det er, der sender, og hvem modtagerne er.

Et eksempel:

Den følgende mediehistorie om goflspilleren Tiger Woods er historien om ægteskabelig og samfundsmæssig harmoni, der krakelerer som følge af en enkelt persons uovervejede adfærd.

Sprogbrug

Tiger Woods was at the centre of yet another crisis yesterday after his mother-in-law was taken to hospital in the middle of the night.
In the latest dramatic twist, Barbro Holmberg, 57, is believed to have fallen ill after confronting the billionaire golfer over claims that he cheated on her daughter with a string of mistresses. .......It is believed Mrs Holmberg suffered an anxiety attack after confronting Woods' over the affair claims ........
The golfer was said to have been struggling to breathe .......
It was claimed last night that Nordegren, the mother of Woods' two young children, had moved out of the property to a nearby house. However neighbour Jarius Adams denied the reports, insisting: 'She is still here'. (fremhævede ord til brug i analysen)


Det vrimler med passivformer, hvor agens er væk: "Is reported to"... o.lign. Der fortolkes frit fra politirapporten om Woods' bil-crash, hvor passivformen igen bruges: The witness is understood to be Woods' wife, who handed over two bottles of Vicatin, a painkiller, and sleeping pill Ambien, after the accident. (Daily Mail, 9.12.09)

   Via en dekonstruktion af historien kan man nå frem til et andet billede af, hvad der er passeret. At det nok er billedet af den perfekt kontrollerede "golfer", der er krakeleret, men at manden samtidig har været udsat for et ekstremt pres, og at han ofte er blevet nærmest belejret af mennesker, der vil ind og være med i celebrity-auraen. En sidehistorie er sponsorers hæmningsløse brug af ham.   

The 34-year-old club promoter allegedly claimed Woods pursued her for four months before they got involved and was very 'possessive' and 'jealous'.
Rumours also persist linking Woods with a well-known female British TV presenter, whom he is claimed to have met on his frequent visits to the UK.

Der er igen brug af passiv-formen -  uden agens -  "is claimed to have met". Der er ikke angivet en kilde. Her bliver diskret og insinuerende lavet et mindre karaktermord på "tigeren". Ikke alene tillader han sig at bryde ægteskabets love, men han er oven i købet "possessive" og "jealous". At sådanne udsagn måske kan fortolkes som den nu forsmåede elskerindes efterrationalisering af et forhold, der har efterladt en formodentlig bitter eftersmag, gøres der ikke noget ud af. Men det er netop disse "omvendte fortolkninger", man kan gøre noget ud af i dekonstruktionen af historien, jvf ovenover.
    For at gøre historien endnu mere saftig for et britisk publikum inddrages en "well-known female British TV presenter" på et helt uvederhæftigt grundlag ("whom he is claimed to have met"). Hermed er indklaget endnu et uskyldigt menneske i denne sag. 

 Formuleringen "yet another crisis" antyder, at der er endnu en infam twist på denne uendelige historie. Hvad der i starten var et sidespring, er nu blevet til "a string of mistresses". Og der er mere i vente. Det er "the latest dramatic twist", - ikke the last.
    Historien bygges op via en række af implicitte antagelser, som læserne forventes ukritisk at acceptere som beskrivelser af virkeligheden. Det er de naturligvis også i et vist omfang, men i stærkt overdrevet og forvrænget form, så avisen faktisk er med til at konstruere virkelighedsbilledet for læserne.
    Den underforståede præmis er, at manden har gjort noget forkert. Når det er godtaget, kan "folkets dom", som tabloidpressen er kommet frem til, fældes.  Det er først efter, at hans offentlige image er kvast, og efter at han er gået i bodsgang til en sex-addiction clinic, at aviserne i et anfald af "retfædighedssans" begynder at skrive historier om, at måske har nogle af disse "Tiger babes" selv været aktive, og måske har sponsorerne og pengemændene bag golferen været lidt for griske.

Vinkling

Den britiske tabloidpresse repræsenteret ved Daily Mail vinkler historien på en sådan måde, at der svælges i alle de intime detaljer i Tigers sidespring. Historierne vinkles med fokus på de menneskelige tragedier. Historierne er hægtet op på konkrete mennesker og deres synlige reaktioner. Der er indlagt store farvebilleder af dem i avisen.  Vinkling og layoout hænger sammen med, at Daily Mail skal overleve på markedsvilkår. Målgruppens forventninger om at blive underholdt forsøges derfor imødekommet.
    Tiger Woods historien blev vinklet på en helt anden måde i aviser som The New York Times, The Independent og The Guardian. Her blev historien i nogle tilfælde til analyser af mediernes behandling af Tiger Woods affærerne og analyser af disse som socio-kulturelt fænomen. Disse aviser har en anden målgruppe. Der er stor brug af fremmedord, kompliceret sætningsopbygning og i det hele taget et højt lix-tal (readability index) Det samme gælder Søndags-Observer, der f.eks. har en længere analyse af Tiger Woods som offentligt ikon, dygtig markedsføring og "invisible man". Fænomenet forsøges også i denne artikel analyseret ud fra personens baggrund.
 

Andre eksempler på mediebudskaber, hvis indhold og form er tilrettet målgruppe:

Text 1: Excerpt from The Sun diet page April 20^th 2009:

A GIRLIE holiday in the sun was all it took to make Claire Jones realise it was time to tone up.
The 33-year-old dental nurse, says: "I had always been slim as a teenager and in my twenties but I began to put on a bit.
"It wasn't until I went on holiday with my girlfriends at the end of last summer that I realised just how big I'd got."
Claire, from Chafford Hundred in Essex, continues: "We were in Marbella in Spain where it was really glamorous.
"Round the pool in our bikinis it was pretty obvious I was the fattest in the group and I just felt awful.
"I resolved there and then that when I was next lying by a pool I'd be fit and healthy and looking good again.
"I'm 5ft 5in and went from 12st and a size 14-16 to 9st and size 10. "I'm now ready for the beach in Goa when I go on my summer hols with my mum."

Text 2: The Economist 26.02.09 on social inequality:

Within the rich world, where destitution is rare, countries where incomes are more evenly distributed have longer-lived citizens and lower rates of obesity, delinquency, depression and teenage pregnancy than richer countries where wealth is more concentrated. Studies of British civil servants find that senior ones enjoy better health than their immediate subordinates, who in turn do better than those further down the ladder.
   And the evidence is that the differences in status cause these “gradients”. Low-caste Indian children do worse on cognitive tests if they must state their identities beforehand. High-status baboons bred in captivity show elevated levels of stress hormones and become ill more often when they are moved to groups where they no longer dominate.

What makes the difference between the two texts? Analyze them in terms of:
Style:
Vocabulary (choice of words):
Nouns, verbs, pronouns, adjectives, adverbs.
 Is the vocabulary specific?
- abstractness/concreteness of words  
- words of Latin origin
- How are adjectives and adverbs used differently for different effect?
Sentence structure
-  Length of sentences and their internal structure:.
   - Parataxis ( Parataxe  - sideordnede led) and hypotaxis (hypotaxe - underordnede led)
Figures of Speech (talemåder), f.eks. “girlie holiday”.
Are idioms used?

Hypotakse: He had to study hard, because he was behind with his homework (den ene sætning underordnet den anden. Årsagsrelation)
Paratakse: John drank whisky. Oliver drank beer (sideordnede sætninger)
 

Ex: Klassesprog/sociolekt

 
Target group analysis

Different target groups influence how the message is coined. Readers of The Economist belong to high social strata, readers of the Sun to low strata. This affects the angling (vinkling) of the message.

Text 3: Michelle Obama tale til Democratic National Convention 2008:

I come here tonight as a sister, blessed with a brother who is my mentor, my protector and my lifelong friend.

I come here as a wife who loves my husband and believes he will be an extraordinary president.

I come here as a Mom whose girls are the heart of my heart and the center of my world - they're the first thing I think about when I wake up in the morning, and the last thing I think about when I go to bed at night. Their future - and all our children's future - is my stake in this election.

And I come here as a daughter - raised on the South Side of Chicago by a father who was a blue collar city worker, and a mother who stayed at home with my brother and me. My mother's love has always been a sustaining force for our family, and one of my greatest joys is seeing her integrity, her compassion, and her intelligence reflected in my own daughters  (full speech).

Text 4:  Barack Obama tale til American Medical Association 2009:

Make no mistake: the cost of our health care is a threat to our economy. It is an escalating burden on our families and businesses. It is a ticking time-bomb for the federal budget. And it is unsustainable for the United States of America.

It is unsustainable for Americans like Laura Klitzka, a young mother I met in Wisconsin last week, who has learned that the breast cancer she thought she'd beaten had spread to her bones; who is now being forced to spend time worrying about how to cover the $50,000 in medical debts she has already accumulated, when all she wants to do is spend time with her two children and focus on getting well. These are not worries a woman like Laura should have to face in a nation as wealthy as ours.

Stories like Laura's are being told by women and men all across this country – by families who have seen out-of-pocket costs soar, and premiums double over the last decade at a rate three times faster than wages. This is forcing Americans of all ages to go without the checkups or prescriptions they need. It's creating a situation where a single illness can wipe out a lifetime of savings.

TASK: Show how different target groups influence the coining of the two messages above. What kinds of metaphors/figurative speech do they use?

Note: Figurative speech (billedlig tale), e.g. Metaphors: “down the ladder” (low social status), “My Dad was our rock”  (Michelle Obama).
 

Kvantitativ lingvistikanalyse

Kvantitativ lingvistikanalyse er optælling af ord-anvendelse, både tekstens samlede sværhedsniveau (link til en readability index calculator) og optælling af f.eks. klichéer (slidte, banale udtryk). Man kan bruge Word til at tælle op, hvor mange gange  bestemte ord bruges i en tekst. Så copypaster man teksten ind i Word og bruger menuen Søg/erstat (i Word 2007 i Start- menubjælken yderst til højre).
    Man kan også undersøge brugen af bestemte ord på et helt website ved at gå ind i Googles søgefelt og skrive ordet i anførselstegn efter navnet på website/evt. undersite. Hvis jeg f.eks. vil undersøge, hvor meget "arbejdsløshed" anvendes som ord på Det hvide Hus' blog, skriver jeg i Google søgefelt:  site:whitehouse.gov/blog "unemployment". Der kommer så en lang liste over alle de dokumenter i denne undermappe til Det hvide Hus' blog, hvor ordet anvendes. Og i alt tælles op, at ordet anvendes 233 gange i alt i undermappen blog:
 

På sitet www.obamaspeeches.com ligger over 100 taler, præsident Obama har holdt. Det kan være velegnet som udgangspunkt for en undersøgelse af hans sprog og kommunikation. Er han en floskelmager? Bruger han klichéer?
    En undersøgelse af ordet "hope", viser, at han bruger det 193 gange i sine taler. Vi skriver altså i Google søgefelt, se illustration ovenover,  site:obamaspeeches.com "hope". En søgning på ordet terror giver 58 hits, en på "welfare" 6 hits.
    For at en undersøgelse kan blive interessant, skal den kombineres med kvalitativ analyse. Vi skal have en teori om, hvorfor bestemte ord er interessante i forhold til andre. For at finde ud af, hvordan han bygger sin sprogbrug op, kan vi undersøge, hvordan ord er beslægtede og relaterede til hinanden og bruge det til opstilling af en hypotese om, hvordan han sammensætter sine slogans, og hvordan han laver mere faktuelle analyser.
   Vi kan f.eks. have en teori om, at vagtdefinerede ord, som almindelige mennesker har et normalt positivt forhold til, vil være ord, der kan indgå i politiske slogans. Det kan f.eks. være ord som "hope" og "change". Det sidste bruges over 130 gange. Det er ikke så meget som "hope", men dog temmelig mange. Så er det interessant, at vi kan søge på både "hope" og "change" ved at skrive i søgefeltet:

site:obamaspeeches.com "change"; "hope" 

Denne søgning viser, at begge ord optræder sammen i alt 120 gange. For at komme nærmere i analysen af anvendelse af klichéer, og hvordan de indgår i en kommunikation, er det nødvendigt at se, hvilke sammenhænge ordene indgår i, og hvilken mening der intenderes fra talerens side.

En søgning i den visuelle Thesaurus på ordet "hope" giver dette resultat. Det viser forgreninger i betydning og relationelle begreber. Det viser også det modsatte, antonymet despair (fortvivlelse).  Bortset fra egennavnet Hope, siger illustrationen en del om, hvorfor "hope" kan være et godt ord for den behændige kommunikator. Det har relation til virtue (supernatural og theological). Begrebet har religiøse overtoner. Læg mærke til go for og promise. Want og desire. For slet ikke at tale om trust.  Eller hvad med anticipation og expectancy.

Readability index analysis: You copy paste the text into the calculator (link here).

Kvalitativ analyse

Resultater af en kvantitativ analyse bruges i en kvalitativ analyse, når man fortolker på resultatet. Man ser f.eks. en Reading Ease score (lixtal) på 20 som resultat af en lix-tælling af en artikel fra The Guardian, mens den er på 60, hvis det er en artikel fra The Sun. Man vil da kombinere det med den viden, man har om de to avisers målgrupper og redaktionelle processer.

MEDIE-/TEKSTANALYSE: KONKRET FREMGANGSMÅDE
Fremgangsmåde afhænger af den givne problemformulering. men følgende ting kan ofte indgå:

Start evt med at genrebestemme teksten: Novelle, roman, digt, nyhedsartikel, reportage, leder, rejseberetning, etc?
Hvad betyder genren for tekstens udformning?
wh-spørgsmål og målgruppeanalyse
Evt. kvantitativ lingvistikanalyse, hvis det er relevant. Kvalitativ lingivstikanalyse: Klassesprog, ordvalg m.v.
Tekster med fiktionselementer: Tekstens opbygning. Forfatterens virkemidler: Figurative speech m.m.
Hvordan er teksten blevet vinklet, dvs emnet er omtalt/præsenteret på én bestemt måde? Hvorfor denne vinkling?
Evt: Teksten i samfundsmæssig/kulturel sammenhæng: Diskursanalyse

Gregers Friisberg 2010

Cambridge Dictionary (with Visual Thesaurus and idiom dict.)
Dictionary (with Visual Thesaurus)

Der er mange tilgange til diskursanalyse. Metoden her på siden er især inspireret af Norman Fairclough, Lancaster University's kritisk diskursanalyse, hvor sproget ses som en del af social praksis. I bunden af hans hjemmeside er der flere gode tekster (dog ikke egnet til elever) til download. Fairclough har bl.a. lavet en interessant analyse af Tony Blairs globaliseringsdiskurs.

Tessa Hadley: Friendly Fire  
- Gloser til Friendly Fire


Nyhedstrekant og fortælleformer