NOVELLEANALYSEMODEL -  NARRATIVE STRUKTURER

Det er almindeligt i den klassiske fortælleteknik, at forfatteren forsøger at bygge forhåndsforventninger/-spænding op. Hvad vil der ske med helten, hvis forudsigelsen i starten holder stik, el.lign. Man vil fastholde læseren. Denne skal anspores til at blade videre. Den amerikanske immigrantforfatter Anzia Yezierska indleder sin novelle The Miracle på følgende måde:

LIKE all people who have nothing, I lived on dreams. With nothing but my longing for love, I burned my way through stone walls till I got to America. And what happened to me when I became an American is more than I can picture before my eyes, even in a dream.

Det giver læseren lyst til at læse videre. Hvordan kommer heltinden ud af fattigdommen og det kærlighedsløse liv? Hvordan "brændte hun sig vej igennem stenmure"?

En anerkendt mester i denne teknik er den spanske forfatter Javier Marias.   Den amerikanske kritiker Wyatt Mason skriver således i The New Yorker om Javier Marias og den måde, hvorpå han konstruerer sit narrativ:

... en provokation med plottet  —  en voldelig handling lige i starten, hvis sande betydning ikke afsløres før bogens slutning - er et typisk træk ved Marias' narrative teknik. I de første sider af  “The Man of Feeling,”  husker fortælleren, en operasanger, en togrejse, hvor han forførte en gift kvinde, mens hendes mand var i samme vogn  (det får læseren til spændt at vente på, hvordan han gjorde det, og hvilke frygtelige konsekvenser handlingen ville få). I  “Tomorrow in the Battle Think of Me,” fortæller en ghostwriter  om en affære, han næsten havde med en gift kvinde - næsten, fordi kvinden dør i hans arme, før hun har en chance for at være utro. Hvordan, tænker vi som læsere, vil fortælleren klare denne umulige situation, især når kvindens unge søn oven i købet sover i et værelse længere nede ad gangen?

Det er klart, det ikke er alle historier, der nødvendigvis indeholder disse elementer. Det er ikke alle forfattere, der føler et behov for at underholde læserne ved at få disse til at turn the pages. Men vil man sælge bøger i et større oplag, kan det være nødvendigt. Det ligger i definitionen af et narrativ (en fortælling), at der er en form for plot, og at plottet kan udvikles sådan, at der bygges en forventning op til, hvad der skal ske fremadrettet i historien. Det er med til at fastholde læseren.
 

Aristoteles' oversigt over lineær fortællestruktur

Hvordan bygges en historie op? En af de første, der forsøgte at besvare dette spørgsmål, var Aristoteles. Det er videreudviklet af bl.a. den tyske forfatter Freytag.


Dramatic Structure (Linear/Pyramidal)
1. Exposition
Sets Tone
Theme: Mulige tematiske elementer:
Man Vs. Man / External Struggle (menneske mod menneske/ydre kamp)
Man Vs. Himself / Internal Struggle (mennesket imod sig selv/indre kamp)
Man Vs. Society / Moral Struggle (mennesket imod samfundet/moralsk kamp)
Man Vs. Nature / Struggle Against Fate (mennesket mod naturen/Kamp imod skæbnen)
2. Inciting Incident (igangsættende hændelse) - kaldes sommetider "complication"

Exposition giver baggrunden, introduktion af characters (personer) og setting, så man forberedes på historiens tema/konflikt.
    Tone er forfatterens følelsesmæssige holdning til det, han/hun skriver. Den kan f.eks. være ironisk, indfølt, alvorlig, romantisk.
Historien skrider frem efter chronological time (kronologisk tid), eller den kan have flashbacks indlagt og køre frem og tilbage mellem fortid, nutid og fremtid. Den vil som regel være bygget op med stigende spænding, et climax, som udløses til sidst med falling action/denouement. Aristoteles taler om handlingens, tidens og stedets enhed (unity of action). Det bryder man tit med i moderne litteratur.
    Mange moderne historier bryder således mønstret med begyndelse, rising action, climax og slut (falling action/resolution of conflict). Man starter f.eks. ofte in medias res (in the middle of things). Og så kan de oplysninger, der plejer at komme i exposition, blive formidlet via f.eks. flashbacks eller ignnem dialogen mellem personerne i historien.
Lad os prøve at anvende dette analyseskema på Sam Shepards novelle Indianapolis (Highway 74).
 

Handling (plot)

Plottet i en historie er historiens drivmiddel, det, der gør det til en historie. Den ydre handling i denne historie er et klassisk amerikansk tema, en mand, der uden særlig grund "kører tværs igennem USA". "Being on the road" er det bedste sted, man kan være, når man nu ikke rigtig hører til nogen steder. Der er allerede her et kronologisk fremadrettet element: Hvad bliver det næste sted?
    Han gør stop ved et motel i udkanten af byen Normal Illinois. Det er ved at blive aften, det er koldt, og en snestorm er på vej. Han vil gerne have et værelse på motellet, men der er ikke noget ledigt. Det er dog muligt, der bliver et værelse ledigt, hvis en af reservationerne ikke dukker op. Mens han venter i Motellobbyen kalder en skinger kvindestemme på ham og nævner ham ved navn "Stuart". Det er en gammel kæreste. For så vidt en banal historie. Man møder en gammel kæreste, og hvad sker der? (- Er det en page turner?). Det er kendte fortællekneb:

Foreshadowing: Opbygning af forventninger til kommende begivenheder
Suspense: Spænding opbygges via bekymringsskabende elementer: Kan han klare at komme ud i snestormen igen?
Conflict: Kamp imellem hovedpersonen og popkulturen og materialismen

 Her ligger kernen altså i plottet. Kan man genoptage det gamle forhold? Er det en kærlighedshistorie om gammel kærlighed, som "never rusts"?
    Det er det ikke. Det kunne ellers være nærliggende, for hun har faktisk et værelse og tilbyder, han kan sove der, da det ikke lykkes ham at få det reserverede værelse, og han kører af sted for at finde et andet sted at sove, men vender tilbage p.g.a. snestormen.

Som man kan se af figuren, foregår handling på to planer, dels den egentlige handling, hvor han kommer til motellet og det efterfølgende, dels de to personers forhistorie, der især fortælles via dialogen. Det giver mulighed for at afprøve empatioverførsel fra Beckys beretning til Stuart. Sker den? Hun ser ud til at leve efter alle provinsborgerlighedens bedste konventioner, og alligevel udsættes hun for det værst tænkelige, ægtefællen, der forsvinder med børnene. Det er overfladisk set mere "forståeligt", at Stuart, den evige counterculture hippie, ender med en række af forliste forhold og fem børn med forskellige kvinder. Historiens flash-back økonomi via dialogen mellem de to personer giver maksimal mulighed for fortælleren til at opbygge spænding mellem de to handlingsplaner. Det er med til at forklare det endelige denouement, hvor Stuart, efter at have været igennem sin Man vs. himself/internal struggle,  bryder sammen i gråd og bryder endnu en amerikansk myte: "Stærke drenge græder ikke"..


Point-of-View

Point-of-view drejer sig om forfatterens tilgang til historie og tema. Forfatteren skal vælge, hvem der  skal fortælle historien, og hvordan det skal gøres.

 

1st person narrator	En jeg-fortæller fortæller historien. Jeg-fortælleren kan både være historiens hovedperson, og han/hun kan være en biperson
3rd person limited narrator	Tredje person. Vi går kun "ind i" en eller ganske få personer
3rd person omniscient/all-knowing intrusive narrator	Alvidende fortæller. Vi går "ind i" alle betydende personer. Alt kan observeres
3rd person  detached/objective/neutral narrator	Vi går ikke "ind i" personer. Vi skal udlede fra deres handlinger og dialog, hvordan de er, og hvordan setting er.

Der kan være en intrusive (påtrængende) eller detached (objektiv) holdning til materialet.
    En Forfatter kan have en holdning, en verdensanskuelse (philosophy, world view, outlook on the world), der skal skinne igennem (f.eks. Shepard).. Det er jo ofte derfor, han/hun er interesseret i at fortælle historien. Forfatterens holdning kommer frem i udvalg af ord, stil, etc. jf "kogebogen" nedenfor. 

Point-of-view i Indianapolis er jeg-fortællerens. Stuart fortæller selv historien. Han er overhovedet ikke detached/neutral i sin beskrivelse af det USA, han ser. Har forfatteren samme holdning? Det har han nok helt eller delvist. Stuart er et slags spejl, han sætter op for at forholde sig refleksivt til det USA, han ikke er i stand til at se helt objektivt på, og som han løbende reflekterer over i sin fortsatte identitetsudvikling. 
 

Personkarakteristik (Characterization) via handling

Her er det interessant at se på, om personkarakteristikken er direkte, eller man som læser skal bedømme personerne ud fra deres handlinger/dialog. 
    Det er ofte personernes forskellighed, der er med til at fremkalde og udvikle konflikten i en historie. De skaber dynamikken i fortællingen. Derfor kalder man da også ofte hovedpersonen for the Protagonist ("helten"), den modstående ("skurken") for the Antagonist, bipersoner for minor characters eller subsidiary characters. Ofte er protagonisten involveret i et "projekt", det være sig
Note: Modellen skal opfattes som idealtypisk i Max Webers forstand, dvs der er rendyrket træk fra virkeligheden for at få aktører og forbindelseslinjer til at fremstå i stiliseret form i den hermeneutiske analyse af intentionalitet og mening (hermeneutik forstås her i bredere betydning end "hermeneutisk fortolkningsmetode" nedenfor, men de to betydninger er beslægtede). Antagonisten behøver f.eks. ikke at være en person. I Indianapolis kan det siges at være tidsånden/samfundet, der er antagonist til hovedpersonen.

en guldskat, Lykken, "retfærdighed", den amerikanske drøm el.lign. Her ses/fortolkes en aktørs handlinger ud fra ønsket om at fremme realiseringen af mål (intentionalitet).
    Det typiske mønster for en fortællings opbygning kan se ud som i figuren ovenover. En begivenhed i omgivelserne (setting) udløser et konfliktpotentiale, der er grundlag for plottet og for forholdet mellem personerne. Personerne reagerer, og de reagerer på hinanden. Den måde, de gør det på, bruger vi i karakteristikken af dem.
    Man har brugt den såkaldte aktantmodel (actantial model) til at analysere de typiske strukturelle træk for, hvordan personer indgår i roller (aktanter) i forhold til hinanden i fortællinger. Den er oprindelig lavet til at analysere folkeeventyr. Faste mønstre kan dog ikke uden videre overføres til alle fortællinger.
    Figuren ovenover kan bruges til at vise strukturen i mange historier, f.eks. novellen Land of the Living. Den handler om en amerikansk familie, der tager på ferie til Mexico. Det er en banal ydre handling. Inden familien tager afsted, har hustruen ved et tilfælde besvaret mandens mobiltelefon, hvorved hun finder ud af, at han har en affære. Det er et ikke ukendt tema. Men i dette tilfælde udløser det en særlig socialpsykologisk dynamik imellem personerne, fordi de er væk hjemmefra og påvirkes både af denne event og af opholdet i det fremmede land (setting).
    

Karakteristik og livshistorier via dialog
En stor del af det dramatiske indhold i Indianapolis fortælles via dialogen mellem de to personer, Stuart og Becky. Igennem denne dialog præsenteres personen Becky også. Vi får via dialogen at vide, at hendes mand er stukket af med deres to børn:

“He took the girls.”
“No—”
“He may have left the country.” I find myself standing and making a feeble gesture toward comforting her, but I’d rather be running out the door.
“Have you—I mean, do you have help?” My mouth has gone dry. “Police? Lawyers?”
“Yes, I’ve gone through all that.”
“That’s a pretty serious—I mean, that’s considered kidnapping, isn’t it?”
“It is kidnapping.”
“Have you got any clues? I mean—”
“We’ve followed some credit-card debits—you know, gas stations, restaurants—but they all led to dead ends. Everything winds up in Florida and just stops.”
“Florida?”

I Indianapolis får vi personkarakteristik på den indirekte måde, f.eks. i beskrivelsen af hans reaktion ovenover: a feeble gesture toward comforting her, but I'd rather be running out the door.
    Via dialogen konfronteres Stuart med mange af sine fordomme, f.eks. om kvinder, der farver deres hår og går i Pat Nixon spadseredragt. Becky Maria Thane lever ikke op til billedet. På trods af et outfit, der er en reflektion af amerikansk kommerciel populærstil er hun et autentisk menneske, der ikke har bagtanker med tilbudet om overnatning. Stuart er blevet konfronteret med sine egne stereotyper om kvinder og har måttet revidere dem. Disse pointer må læseren selv udlede.
   Vi får via dialogen en stor del af Stuarts baggrund, bl.a. at han har 5 børn med forskellige partnere. Flash backet tilbage i tiden bliver også fortalt via dialogen. 
 

Setting

Novellen udforsker en flig af den amerikanske "normalitet". Det er derfor passende, at den finder sted i udkanten af byen "Normal" Illinois. Passende er det måske også, at der er et boxcarstævne i gang i byen: Evidently there’s some kind of hot-rod convention going on in town. Udborede biler og udstødningsrør i poleret crom. Man in charge of the machine.
   Landskabet giver en følelse af emptiness: Det er de åbne vidder i det nordlige Midtvesten. Novellen starter med: I've been crisscrossing the country again, without much reason. Sometimes a place will just pop into my head and I’ll take off. Hermed angives en tone af en vis opgivenhed, at være detached i forhold til tid og sted..
   Det  fortsætter med beskrivelsen af den fremmedgørende hotellobby i den lokale Holiday Inn.


Metaforik og symbolbrug

Grænserne mellem prosa og poesi er flydende, når det gælder brug af billedlig tale (figurative speech), som vil sige brug af sproget ud over det bogstavelige. Der skelnes mellem denotation (ordets bogstavelige betydning) og konnotation (bibetydninger). Den billedlige tale beriger sproget.
 

Billedlig tale, metaforer og symboler:
Imagery	Konkrete ordbilleder, der har forbindelser til sanserne (se, høre, lugte)
Metaphor/simile	"My love is a rose" (metaphor)/"My love is like a rose" (simile).  "To see a world in a grain of sand" (Blake) er et billede på Verden som et mikrokosmos.  At se "a heaven in a wild flower" er et billede på naturen
Symbol	En byggeklods som symbol for Lego, eller for leg. "Dråben, der fik bægeret til at flyde over": Symbol for, at man har fået nok.

Indianapolis: På vej fra et sted til et andet. Det er en metafor for livet selv. I USA er det, der måtte ligge for enden af rejsen, også et symbol på The Frontier, grænsen. Der er både en ydre og en indre grænse. I dette tilfælde er den også en "omvendt metafor" i den forstand, at Highway 66 er en amerikansk gennemgående færdselsåre, der så at sige "vendes på hovedet" som legendarisk symbol. Det er the "main street of America", "the Mother Road", der oprindelig gik fra Chicago til Los Angeles, tværs over mainland America og dermed personliggørelsen af "on the road" temaet og Frontier-ånden.
   Hvad er Highway 74 til gengæld? Hvad er byen Normal i Illinois? Et hul i jorden, vil man måske sige på dansk? Men altså dermed en omvendt metafor for hovedpersonen. Normalitetens psykiske nedtur og fremmedgjorthed i den amerikanske kulturs værste materialisme-mareridt.
    Landskab og vejr bliver billeder på Stuarts indre sindstilstand: Kulde og fremmedgjorthed: Minnesota, dead of winter, icy roads, wind blowing sideways across the empty cornfields. Find myself stopping for the night outside Indianapolis, off 74. Han ser sig selv standse. Han handler altså ret så mekanisk: er så at sige mentalt koblet fra sin ydre handling.


Tema

Temaet (the theme): Man Vs. Himself / Internal Struggle og Man Vs. Society / Moral Struggle. 
   Jeg- fortælleren føler sig fremmed i forhold til det samfund, han lever i. Det ses i beskrivelsen af hotellobbyen, hvor et larmende TV (der ikke kan slukkes eller skrues ned: Teknikken har taget magten) er i gang med en voldsudsendelse:

The TVs are on some kind of preordained computer system, much like sprinklers in Los Angeles or garage security lights everywhere else. I ask her if she can at least mute the sound, so that I don’t have to listen to the agonized groans of the victims or the raging insanity of the gunmen, but she says that she has no control over that, either.

Man vs. society/moral struggle er altså et væsentligt tema i novellen. Det er counterculture (hippie- og alternativkultur) gone sour. Vi hører om Stuart og Becky, der som unge spiser wheat germs (hvedespirer) sammen i New York. Det er dog ikke det, der er hovedtemaet.
   Hovedtemaet er det, som plottet i den dialogfortalte fortælling sætter i gang i Stuarts bevidsthed, hvoraf noget er ubevidst for ham. Det implicitte krav om empati, som Beckys frygtelige fortælling afstedkommer via the dialogue, viser sig ikke direkte,  men slår ud via underbevidstheden i ønsket om en stærk kompensationshandling (freudiansk analyseelement):

If I had a gun right now, I’d shoot both the plasma TV screens and maybe the overstuffed sofa, and then maybe I’d start in on the glass coffee table and the Caribbean-vacation brochure and all the Time and Newsweek magazines with men of the year on their covers.

Han kan ikke udkæmpe sin moralske kamp for autentiske værdier imod den amerikanske "normalitet", lige så lidt som han kunne det nogle årtier tidligere. Den amerikanske "normalitet" er også præget af - til hans forbløffelse - autentisk og solidarisk menneskelig adfærd, først hos receptionsdamen og siden hos Becky. Damen i receptionen er mere hjælpsom, end hun "behøver" at være:
I wander back over to the desk, where the girl with the laminated name is being surprisingly helpful. ....

Man viser temaet og de konflikter/dilemmaer, det indebærer, i den såkaldte strukturmodel. Litteraturteoretikere har længe været opmærksomme på, at man i mange litterære værker kan genfinde de samme grundstrukturer i typer af konflikter, opbygning, etc.
   Strukturmodellen bygger på, at vi mennesker, når vi skal sætte ord på virkeligheden, ofte opfatter den i modsætningspar. Hvis vi har en opfattelse af, at noget er uretfærdigt, vil vi formulere modsætningen "retfærdig". Hvis vi siger "højreorienteret", har vi samtidig sagt "venstreorienteret". Modsætningsbegreber er f.eks. liv ctr. død. Det kan være mennesket mod samfundet, etc. Denne tendens til spænding i modstående begrebspar kan forfatteren udnytte. Og han kan vise, hvordan hovedpersonen overvinder spændingen eller kommer ud af modsætningerne. Det sker i Stuarts tilfælde ved, at han når til en erkendelse om sig selv. Det er muligvis ikke en ny erkendelse, men det er en erkendelse, der er stærk i den konkrete situation.

Note: Epiphany def. således i en ordbog: a sudden, intuitive perception of or insight into the reality or essential meaning of something, usually initiated by some simple, homely, or commonplace occurrence or experience. 

Biografisk metode

Ifølge nykritikken skal det literære værk forstås på egne præmisser, inden for sin egen ramme og horisont. Med den biografiske metode forsøger man at skabe forståelse ved at se det literære værks baggrund i forfatterens personlighed, interesser og fortid. Man kan ofte finde parallelliteter i de biografiske data og det literære værk, og man laver så oplagt hypotesen, at forfatterbiografien kan forklare større eller mindre aspekter af et værk. Se f.eks. følgende oplysninger om Shepard:

Shepard sees himself as a “victim” of his father’s tough-guy persona. “My old man tried to force on me a notion of what it was to be a ‘man,’ ” he said. “And it destroyed my dad.”
   As a child, amid the violence of his family, Shepard, who has spoken of “tremendous morning despair,” was something of a sleepwalker. He grew up feeling as if he were living “on Mars”; “I feel like I’ve never had a home,”

Det minder meget om de konflikter, Stuart brydes med i novellen. Det er som om, det er en mand fra Mars, der kommer til Normal, Illinois. Det viser sig i fremmedgørelsen over the hot-rod convention og motellet. Fornnemmelsen af ikke at høre til. Forsøgene på at håndtere Western Man's machismo i mødet med Becky: Opdagelsen af, at denne kvinde med det farvede hår og påklædning, der minder om noget fra et kommercielt damemagasins katalog, har et stort menneskeligt hjerte. Disharmonien mellem stereotyperne og virkeligheden får hans facade til at bryde sammen.
    Novellen kan fortolkes som forbryderen, der kommer tilbage til arnestedet for forbrydelsen for at bearbejde, hvad der gik galt. Kort tid inden han skrev novellen, blev Shepard dømt for at køre for hurtigt og i påvirket tilstand i området omkring Normal, Illinois:

In the interview Mr. Shepard said he got sober in late January 2009, a few weeks after he was stopped in central Illinois and charged with speeding and driving under the influence of alcohol. He pleaded guilty a month later and was ordered to pay a fine, finish an alcohol treatment program and perform community service. “I continue to struggle with it,” Mr. Shepard said.

Til forståelse af novellens form kan der også hentes oplysninger i biografien. Sam Shepard har en baggrund som skuespil- og filmmanuskriptforfatter, og han har spillet i rock bands:

Rhythm led Shepard to character. “When you write a play, you work out like a musician on a piece of music,” he wrote. “You find all the rhythms and the melody and the harmonies and take them as they come.”

Det forklarer de hurtige sceneskift i novellen. Og det forklarer måske også brugen af den dialogiske form til exposition og formidling af viden. Indianapolis er som et stykke jazzmusik, med hyppige sceneskift og nye vinkler på gennemgående figurer. God jazzmusik kan også være præget af spændinger mellem overflade og dybdestrukturer i musikken. Det samme er novellens beskrivelser af setting og personer. Receptionisten er "the girl with the laminated name", og hun er "surprisingly helpful". Den kyniske Western loner forventer ikke at finde et menneske bag den laminerede overflade. 

Sociologisk metode

I den sociologiske metode går man også uden for værkets eget univers. Man forsøger at se det litterære produkt som noget, der er blevet til i et bestemt samfund i en bestemt periode. Den måde, man tænker på, bevidstheden, er afhængig af historie og samfund.
   En forfatters tænkemåde og skrivestil er rammesat og påvirket af samfund og historisk periode. Ovenover, under omtalen af Aristoteles' begreber står f.eks. "kamp imod skæbnen". At tro at der var en skæbne, der greb ind og bestemte forløbet af et menneskes liv, er en tanke, der mest hører det førmoderne samfund til. I et moderne samfund (fra ca. 1800) kan man til gengæld se mennesket som påvirket af samfundskræfter, f.eks. den sociale arv, dvs at man er tilbøjelig til at have sociale miljøfaktorer med sig fra sin opvækst, som er med til at bestemme, hvordan livet kommer til at forløbe. Det kan minde om skæbnen, men der er dog den væsentlige forskel, at den sociale arv ikke er uafvendelig. Og der er masser af mønsterbrydere. En del af Sam Shepards sociale arv er faderens "tough-guy persona" (jf ovenfor). Samtidig ses mennesket i det modernes samfund også som samfundsskabende.
    Det samfund, Shepard er udsprunget af, er et rigt forbrugersamfund, hvor afsætningen af varerne spiller en vigtig rolle. Det er et samfund med reklame og medier. Det er samtidig et multikulturelt samfund. Det er ikke alle, der har taget den kommercielle forbrugerkultur til sig. I 1960'erne dannedes counterculturen, der indeholdt mange elementer, f.eks. anti-materialisme, antikapitalisme, pacifisme, eksperimenter med familieformer og seksualitet, etc. En del af novellens samfundsrum består af disse modstridende kulturelementer og bevidsthedsformer.
    Efter II. Verdenskrig fremstod USA som den globalt dominerende magt. Som amerikansk vælger kommer man til at skulle forholde sig til, om landet griber ind i konflikter rundt omkring i Verden på den rigtige måde? Hvordan stiller man sig til protester imod Vietnamkrig og senere Irak- og Afghanistankrige? The mood of the Sixties' multietniske, globaliserende amerikanske samfund i New York beskrives sådan:

Hearing Polish for the first time.
Old World women in bandannas and overcoats.
Cubans playing chess.
Rumors of acid and TCP.
Crowds gathered around a black limo,
listening to a radio report of Kennedy’s killing.
Jungles burning with napalm.
Caskets covered in American flags.
Mules hauling Martin Luther King, Jr.,’s coffin

Billedernes sammenstilling siger noget om, hvordan fortællerens bevidsthed arbejder med dem.  Andre ville stille dem sammen på andre måder, men det er det samme materiale. Samfundsrummet er der som en ramme for bevidsthedsdannelsen. Samtidig opnås en lyrisk effekt her, idet disse linjer dels er klart rytmiske, som det er vist ovenover ved at stille dem op i verslinjer (det er de ikke i novellen), dels indeholder andre lyriske virkemidler som assonans (old world women) og flere brug af allitteration. Beatet gør dem til en elegi over det amerikanske samfunds tilstand.

Receptionsanalyse og Hermeneutik
 

Reception betyder "indoptagelse af indtryk og budskaber" fra den omgivende verden. I receptionsanalyse ser man på - ikke værket alene, i sig selv - men, hvordan det "indoptages" af læseren/seeren. Denne bruger sin begrebsverden og erfaring som midler til at forstå og fortolke. Læseren/seeren er så at sige medskabende af historien i sin indoptagelse af den. 

 

For sale: baby shoes, never worn. – Ernest Hemingway

Historien ovenover skal i virkeligheden skabes af læseren. Forfatteren er kun kommet med nogle effektfulde antydninger. Den er på kun 6 ord og bryder med de møjsommeligt opbyggede (fortolknings)mønstre, der er fremlagt ovenover. Men det er alligevel en meget effektiv historie. Den bliver effektiv igennem læserens meddigtning, igennem læserens fortolkning

D-A. Alvarez: Something to Cry About. 2007

Ifølge den hermeneutiske fortolkningsmetode bringer læseren sig selv med ind i fortolkningen af en tekst. Modsat den nykritiske metode siger man i den hermeneutiske metode, at teksten ikke kan stå alene. Den læses og forstås forskelligt efter, hvilken forforståelse læseren bringer med ind.
    En person, der har været med i alternativkulturen vil have en anden forforståelse af Indianapolis end en, der ikke har været med i den. Dermed være ikke sagt, at det er en betingelse for ordentlig oplevelse og forståelse af teksten, at man var med i modkulturen. På ingen måde. Tekster opleves netop forskelligt, fordi man bringer forskellige ting med i sin forforståelse.
    Når man ser på tekstuddraget ovenover, fortolkes billederne forskelligt, alt efter læserens baggrund og forudsætninger. Det "amerikanske flag" betyder noget forskelligt for nationalisten og for internationalisten. Martin Luther King er også et forskelligt opfattet symbol for forskellige grupper af amerikanere. Det bringer os længere ind i tekstens univers på den måde, at en større smerte over Martin Luther Kings endeligt vil føre til større fremmedgørelse fra de amerikanske værdier, end en mindre smerte over denne menneskeretsforkæmpers død for en snigmorders kugle vil. 

Tobias Wolff's short story, "Bullet in the Brain"

I Bullet in the Brain er der en anden fortællersynsvinkel (Point of View). Det er den alvidende fortæller, vi har her. .
   Den handler om, hvad der foregår i hovedet på en mand lige før, og lige i det øjeblik, han dør. De billeder, der går igennem hovedpersonen Anders' bevidsthed i et splitsekund, inden en kugle har gennemboret hjerne, er fokus for novellen. 

 

The Killers' fortællervinkel Et sidetema i Wolffs historie er den dialogiske fortælleteknik i hemingwaysk udformning, som den udspiller sig i Hemingway's klassiske fortælling The Killers. I The Killers foregår exposition, præsentation af character og characterisation, via dialogen, og det er her den objektive, distancerede fortæller, der står på afstand af begivenhederne. Historien åbner sådan: The door of Henry’s lunch-room opened and two men came in. They sat down at the counter.                    ‘What’s yours?’ George asked them.                    ‘I don’t know,’ one of the men said. ‘What do you want to eat, Al?’                    ‘I don’t know,’ said Al. ‘I don’t know what I want to eat.’           Outside it was getting dark. The street light came on outside the window. The two men at the counter read the menu. From the other end of the counter Nick Adams watched them. He had been talking to George when they came in.                               ‘I’ll have a roast pork tenderloin with apple sauce and mashed potatoes,' the first man said.                     ‘It isn’t ready yet.’                     ‘What the hell do you put it on the card for?’                     ‘That’s the dinner,’ George explained. ‘You can get that at six o'clock.’           George looked at the clock on the wall behind the counter.                     ‘It’s five o'clock’                     ‘The clock says twenty minutes past five,’ the second man said.                     ‘It’s twenty minutes fast.’                     ‘Oh, to hell with the clock,’ the first man said. ‘What have you got to eat?’                     ‘I can give you any kind of sandwiches,’ George said. ‘You can have ham and eggs, bacon and eggs, liver and bacon, or a steak.’                     ‘Give me chicken croquettes with green peas and cream sauce and mashed potatoes.’                     ‘That’s the dinner.’                     ‘Everything we want’s the dinner, eh? That’s the way you work it.’ "That's the way you work it". Vi får hurtigt en vis fornemmelse af en understrøm af nervøsitet og aggression i denne samtale, hvor to gangstere er kommet til en lille by for at udføre en likvidering for mafiaen i Chicago. 3die persons fortælleren er diskret tilbageholdende og objektiv.

Det kan ses som et senmoderne fortælleteknisk kneb, at man bevidst leger med fortælleteknikkers form.i udfoldelsen af en fortælling. Det gør Wolff i Bullet in the Brain. Fortælleren skifter fra den objektive, distancerede i starten af historien til den alvidende ikke-distancerede i slutningen.
    Novellen handler om Anders, der er på vej ind i en bank for at hæve penge.Den starter in medias res. Handlingen speeder hurtigt op efter introduktion af hovedperson (exposition). Midt i det hele går et bankkup i gang. Anders kommer til at sige noget "forkert" til en af gangsterne. Gangsteren skyder ham. Det er den simple ydre handling. Det, der er interessant ved novellen er dels legen med genren, den dialogfortalte historie, dels hvad der foregår i Anders' hoved i splitsekundet, inden han dør.

Anders watched the teller. She put her hand to her throat and turned to the man she'd been talking to. He nodded. "Mine," she said.
"Then get your ugly ass in gear and fill that bag."
"There you go," Anders said to the woman in front of him. "Justice is done."

"Hey! Bright boy! Did I tell you talk?"
"No," Anders said.
"Then shut your trap."

"Did you hear that?" Anders said. "'Bright boy.' Right out of 'The Killers'."

Genrelegen med dialogen fortsætter. Gangsteren lever op til stereotypen om en rigtig amerikansk gangster ved at sige "Capiche" - "har du forstået"? til Anders, hvor han irettesætter ham for hans frækhed ved at "svare igen". Anders kan ikke undertrykke sin latter, og det udløser et raserianfald hos gangsteren, der er stort set lige så sårbar over for at blive gjort til grin, som gangsteren i The Killers er det.

Det er ikke bankkuppet, volden og mordet på Anders, der er interessant i denne fortælling. Det kan man læse om hver dag i avisernes kriminalreportager. Det interessante er forestillingerne om, hvad der sker i hovedet på et menneske, der er ved at dø, og hvad en geskæftig videnskabstro kan få ud af de neurologiske processer i hjernen på ofret. Og endelig oplevelsen: Hvilke billeder og tanker går igennem bevidstheden i den situation? Forfatteren kan være alle steder i tid og rum. Det er da heller ikke mærkeligt, at novellen er blevet filmatiseret. Filmmediet kan udnytte de hurtige ryk i tid og rum.
    Hertil kommer eksperimenterne med fortællersynsvinklen, hvor der lægges ud med en leg med Hemingway-inspirationen og sluttes af med en alvidende fortæller, der nærmest er blevet til en biokemisk videnskabsmand og freudiansk psykoanalytiker, der kan kigge ned i det ubevidste hos hovedpersonen:

After striking the cranium the bullet was moving at 900 feet per second, a pathetically sluggish, glacial pace compared to the synaptic lighting that flashed around it. Once in the brain, that is, the bullet came under the mediation of brain time, which gave Anders plenty of leisure to contemplate the scene that, in a phrase he would have abhorred, "passed before his eyes."

Plottet i novellen er i en vis forstand bankkuppet, men klimaks er ytringen af ordet "capiche", og hvad det udløser:

"You think I'm comical? You think I'm some kind of clown?"
"No."
"You think you can fuck with me?"
"No."
"Fuck with me again, you're history. Capiche?"

Anders burst our laughing. He covered his mouth with both hands and said, "I'm sorry, I'm sorry," then snorted helplessly through his fingers and said, " Capiche - oh, God, capiche," and at that the man with the pistol raised the pistol and shot Anders right in the head.

 Det er katalysator for, hvad der efterfølgende sker. Og det er samtidig en slags lingvistisk klassemarkør, der placerer gangsteren i en social kategori og Anders i en anden social kategori som den, der forstå ordet og dets "klassemæssige primitivitet". Det er denne komik, der sætter hans latter i gang. Det er samtidig den kulturelt overlegnes latterliggørelse af den underlegne, og det er den klassiske bar room brawls mandejævning, der finder sted. 
   Den sarkastisk intellektuelle Anders i historiens første del er ikke umiddelbart nogen sympatisk type, men vi får et helt andet indtryk af ham i historiens anden del, hvor vi via den alvidende fortæller dykker ned i det ubevidste for at blive vidne til, hvad han husker og ikke husker i splitsekundet før døden. Det giver et anderledes nuanceret portræt af hovedpersonen, hvor vi kan se, det er et menneske, der består af rigt facetterede dybder, men bærer rundt på en ironisk maske i dagligdagen.


Brud på klassisk fortællemønster

I senmoderne fiktion vil man også ofte se brud på princippet om handlingens enhed. Man bryder med det lineære narrativ Alt lader sig konstruere frit i postmoderne litteratur. Derfor behøver man ikke holde sig til det klassiske enhedsprincip.
    Det gælder f.eks. Saïd Sayrafiezadehs novelle Appetite.  Man kunne tro, den handler om anoreksi, jf titlen. Der indgår da også en kvindelig anoreksisk tjener i novellen, men anoreksi er kun et sidetema.
    Hovedpersonen i historien har et lavtbetalt job som tjener og kok i en fastfoodrestaurant. Hvis der er et plot i historien, er det hovedpersonens ønske om, tilløb til og abortive forsøg på at få en lønforhøjelse fra 8 - 10$ i timen. Historien starter in medias res med klimakset: Tilløbet til at bede om lønforhøjelse:

Things were not going as I had hoped. My sole purpose for interrupting my manager at this late hour on this Monday night was to inquire, respectfully, about an increase in my wage. But the conversation had somehow reversed itself, and now here I was standing awkwardly in the doorway of the restaurant office having to defend my very competency at my job...

Det ender hver gang med, at manageren viser ham en sveden sandwich, som en kunde har sendt tilbage. Lønforhøjelse bliver ikke aktuel. - Ikke engang en forespørgsel om det. Der lægges op til et tema om klassemodsætning mellem arbejder/arbejdsgiver, der ender med at det er arbejdsgiveren, der er den stærke, idet hovedpersonen må "defend my very competency at my job". Lønproletariatets helt umulige socialt-økonomiske situation i den trøstesløse industriby, personificeret ved hovedpersonen,  vises flere gange i novellen. Alligevel er det ikke klassemodsætningen og dens mulige overvindelse, der er det centrale tema.
   Så kunne det måske blive en kærlighedshistorie? Han brænder varm på anorektikeren, men han er for genert til at henvende sig til hende. Drømmene om kontakten leverer noget af det bedste imagery i novellen:

The body of a hamster meets the body of a bird. “Here,” the hamster said. “Like this. You do it like this.” And the bird’s wing touched the hamster’s paw, but it was not clear if this was intentional

Note: Contingent: A contingent world: en verden, der kan udvikle sig på forskellige måder, afhængig af tilfældighed, eller hvordan man vælger at lade den udvikle sig. En Verden, der er konstrueret, og som kan konstrueres om.

Drømmene om servitricen intensiveres. Hun samler ham op i bil, og de kører ud af byen, ud i bjergene, hvor der er landligt, -  tror han. Men byen er i færd med at konstruere sig selv om til en "international by": Det kunne være den gamle stålby Pittsburgh, hvor forfatteren er vokset op. Men det er ikke væsentligt. Hvad der derimod er væsentligt, er novellens tema om, at muligheden for kollektiv handling for at konstruere tilværelsen og den samfundsmæssige virkelighed om, er død og begravet. Det er et forslidt postmoderne tema, at de store fortællinger, f.eks. utopien om det gode samfund, er slut, men i dette tilfælde er der en særlig baggrund i forfatterens biografi. (link her, her og her ).

Novellen slutter fuldstændig open-ended, uden at der er resolution på hverken lønforhøjelsesplottet eller den antydede kærlighedshistorie. Det er næppe fordi, forfatteren ikke har hørt om Aristoteles, men snarere at der er en pointe i slutningens open-endedness. Det er i god overensstemmelse med, hvad postmodernisme står for.

Unity of Effect

Unity of Effect (novellens pointe og den virkningsfulde enhed af elementerne til opnåelse af pointen) indgår i Edgar Allan Poes principper for et kort litterært værks konstruktion. Poes novelleteori går et skridt videre end Aristoteles' teori om de narrative elementer, hvor fokus er på plottets enhed. I Poes kompositionsteori fokuseres på de samlede virkninger af værkets forskellige elementer.
    En novelle er kort, og derfor skal forfatteren være bevidst om, hvordan de enkelte dele indgår i den pointe, i den samlede oplevelse, novellen skal give læseren. Tone, handling og slutning (denouement/resolution of conflict)  behandles på en sådan måde, at den samlede virkning af indtrykket forstærkes samtidigt af disse elementer. Dette princip er gennemført mesterligt i Indianapolis (Highway 74), hvor det f.eks. er logisk, at hovedpersonen bryder sammen i gråd til sidst. Han er blevet konfronteret med billeder af sin mandlige identitet og har erkendt deres sammenbrud. The setting er f.eks. landskabet og vejret, der bliver sindbilleder på  hovedpersonens psykiske grundstemning, og beskrivelsen af Indianapolis og Highway 74 giver en psykosocial grundtone.
    Unity of effect opnås også fint i Wolffs novelle/Anchens film. Elementerne peger frem mod følgende helhedsindtryk:

.... this is a story of redemption (forløsning/"indløsning"). Of an embittered, middle-aged writer whose passion for writing and words has cut him off from life, and of his rediscovering the spirit that gave him life and gave his life meaning

    Det er mere et åbent spørgsmål, om Appetite lever op til denne enhedsvirkning? I den forstand, at novellens pointe er, at der ikke er nogen enhedsforståelse af Verden, kan man sige, den lever op til idealet om unity of effect.
 

Kogebog for forfattere

Fra Elmore Leonards "kogebog": 10 regler for fiktionsskrivning: Using adverbs is a mortal sin

1 Never open a book with weather. If it's only to create atmosphere, and not a character's reaction to the weather, you don't want to go on too long. The reader is apt to leaf ahead looking for people. There are exceptions. If you happen to be Barry Lopez, who has more ways than an Eskimo to describe ice and snow in his book Arctic Dreams, you can do all the weather reporting you want.

2 Avoid prologues: they can be annoying, especially a prologue following an introduction that comes after a foreword. But these are ordinarily found in non-fiction. A prologue in a novel is backstory, and you can drop it in anywhere you want. There is a prologue in John Steinbeck's Sweet Thursday, but it's OK because a character in the book makes the point of what my rules are all about. He says: "I like a lot of talk in a book and I don't like to have nobody tell me what the guy that's talking looks like. I want to figure out what he looks like from the way he talks."

3 Never use a verb other than "said" to carry dialogue. The line of dialogue belongs to the character; the verb is the writer sticking his nose in. But "said" is far less intrusive than "grumbled", "gasped", "cautioned", "lied". I once noticed Mary McCarthy ending a line of dialogue with "she asseverated" and had to stop reading and go to the dictionary.

4 Never use an adverb to modify the verb "said" . . . he admonished gravely. To use an adverb this way (or almost any way) is a mortal sin. The writer is now exposing himself in earnest, using a word that distracts and can interrupt the rhythm of the exchange. I have a character in one of my books tell how she used to write historical romances "full of rape and adverbs".

5 Keep your exclamation points ­under control. You are allowed no more than two or three per 100,000 words of prose. If you have the knack of playing with exclaimers the way Tom Wolfe does, you can throw them in by the handful.

6 Never use the words "suddenly" or "all hell broke loose". This rule doesn't require an explanation. I have noticed that writers who use "suddenly" tend to exercise less control in the application of exclamation points.

7 Use regional dialect, patois, sparingly. Once you start spelling words in dialogue phonetically and loading the page with apos­trophes, you won't be able to stop. Notice the way Annie Proulx captures the flavour of Wyoming voices in her book of short stories Close Range.

8 Avoid detailed descriptions of characters, which Steinbeck covered. In Ernest Hemingway's "Hills Like White Elephants", what do the "American and the girl with him" look like? "She had taken off her hat and put it on the table." That's the only reference to a physical description in the story.

9 Don't go into great detail describing places and things, unless you're ­Margaret Atwood and can paint scenes with language. You don't want descriptions that bring the action, the flow of the story, to a standstill.

10 Try to leave out the part that readers tend to skip. Think of what you skip reading a novel: thick paragraphs of prose you can see have too many words in them.

Læg mærke til, at de ovenstående regler er lavet af en forfatter af krimier med en "gennemsnitlig læser" som målgruppe, - er er altså for litteratur, der skal flyde let. Læg mærke til, at Indianapolis starter med en beskrivelse af vejr:
dead of winter, icy roads, wind blowing sideways across the empty cornfields, men Shepard lever op til 1. regel i Leonards kogebog for forfattere. Vejret bruges som et ydre billede på en en noget forknyt og fremmedgjort mands sindstilstand.


Begrebsklynger, der kan beskrive holdninger/vinklinger på historier/personer/steder:
 

Når man slår ordet "objective" op i en visual Thesaurus (begrebsordbog), så viser den mulige (bi)betydninger, synonymer og antonymer (modsatte begreber) stillet op i et "betydnings"-landskab, hvor betydninger, der er i slægt med hinanden, står tæt på hinanden. Flere af disse ord viser mulige vinkler på en fortælling. Ses personen f.eks. igennem et objektiv (object lens), hvor der stilles skarpt på personen, så denne nærmest afbildes "fotografisk"? Afbildes personer og steder i en form for documentary (dokumentar)? Er der en subjective eller nonsubjective beskrivelse?

Sam Shepard er den "objektive" fortæller i Indianapolis. Det er neorealisme. Hans ærinde er at vise os Verden, som den tager sig ud igennem hans "object lens". Han viser personerne, og læseren skal ræsonnere sig frem til fortolkning. Dermed er ikke sagt, at det ikke er subjektivt. Det er det i høj grad. Det er et "vinklet" realistisk syn på den amerikanske virkelighed, vi præsenteres for.

Det er anderledes i Appetite. Denne novelle starter som en socialrealistisk novelle om en fattig servicearbejder i en gammel, forslidt industriby, hvor det hele tiden regner. I løbet af historien sker der en udvikling væk fra socialrealismen og i retning ad en slags magisk realisme: she was driving with great vigor along the wet streets, all the power of her fossilized limbs surging into the car.

Det beskrives f.eks også, hvordan industribyen er i gang med at blive invaderet af naturen. Det kunne paradoksalt nok forekomme at være et fremskridt, men borgmesteren forsøger at modvirke byens tilbagegang med en globaliseringsvision:

The mayor had countered this by referring to the city as “The Emerging International City.” He hoped the moniker would catch on. So far it hadn’t. On local television, there were commercials every half hour, poorly made, with people on the street pretending to be saying unprompted things about why the city was already an international city or deserved to be one. But it was clear that none of them really knew what they were talking about.

Der er en klar ironisk-satirisk effekt i dette stykke tekst. Det er adskillige steder i novellen som om, forfatteren er påvirket af det absurde teater. Sammenstillingen af stilelementer og vinklingerne i præsentationen af stoffet har den effekt, at forfatteren ikke engagerer sig, men at de modernitetsprojekter, der antydes, f.eks. familie-/kærlighedstema, solidaritet/velfærd og globalisering-kosmopolitisme, som mulige svar på de udfordringer, der ligger i industrisamfundets forfald, kommer til at stå i et komisk-nihilistisk skær. Novellens titel er ironisk. Denne hamster, novellens hovedperson, har i virkeligheden ikke meget appetit på hverken maden eller livet. Det har anorektikeren derimod, jf beskrivelsen af hendes kørestil.  Man undrer sig som læser over, hvad forfatteren egentlig mener, - hvor han egentlig vil hen? Men det er måske netop meningen? 


Gloser til Indianapolis

junction/forbindelse randomly pick/vælger tilfældigt predictability/forudsigelighed wiped out/udkørt hot-rod convention/boxcartræf convertible coupé/cabriolet desk clerk/receptionist cancellation/annullering threaten/true surveillance footage/overvågningsfilm convenience-store/døgnbutik hooded/med hætte slug/projektil claim/hævde access/adgang safe/pengeskab preordained/forudindstillet mute/skrue ned for agonized groan/pinefuld støn raging/rasende smug/selvtilfreds looped cycle/cyklus, der kører i ring anticipate/se frem til temper-tantrum/temperamentsanfald sequence/sekvens, rækkfølge rapid spray/hurtig byge limbo/helvedes forgård bandanna/pandebånd revolving doors/svingdør stab/stød hot rods/tunede(udborede) bil(motor)er squashy/blød, sjasket, sammenpresset spine/ryg chest/bryst stoical/stoisk, med ophøjet ro glossy/blank

presence/noget tilstedeværende high-pitched/skinger tinge//tone, anstrøg, (farve)skær draw a blank/melde pas confess/tilstå wheat germ/hvedespirer(frø) mount/vokse, stige snap fragile synapse/en skrøbelig synaps       var  kappet whip off/rive af mane/manke giggle/fnise beam/stråle recollection/erindring stiffle/undtrykke, holde tilbage chuckle/kluklatter merciless/nådesløs surrender/overgivelse a bowl clenched/en skål fastholdt twinge/stik undertow/understrøm riot/opstand numb/lammet, stiv tremble/skælve suspect/mistænke illegal/ulovlig feeble/svag comfort/trøste credit-card debit/træk på kreditkort dead end/blindgyde wind up/slutte truce/våbenstilstand console/trøste apologetic/undskyldende vacancy/ledigt værelse slightly ineffectual/utilstrækkeligt peck/flygtigt kys squish/her:klemme

tag/navnemærke chin ... collarbone/hage .... kraveben syllable/stavelse emphasize/understrege squint/se på med sammenknebne øjne index finger/pegefinger fade/svinde bort frantical/vild approach/nærme sig square/firkant squat/sidde på hug hind leg/bagbind weird/mærkelig halo/glorie dart back/fare tilbage corny/sentimental yonder/hinsides conjure/fremmane assault/angribe windshield/forrude bleak/trist, trøstesløs correlation/samvariation strain/anstrenge sig huge poster/kæmpeplakat cabbage-and-barley/kål og byg acid/syre (hallucinogen) TCP/hallucinogen drug blizzard/snestorm jackknifed in the ditch/røget i grøften, så den står som en foldekniv median/midterrabat Shoulder: yderrabat hazard lights flashing/katastrofeblink lysende opposite lanes/modsatte vejbaner shiver/rysten, skælven abyss/afgrund looping exit/sløjfeudkørsel (firesporet vej) meek/sagtmodig, spag

Gloser til Bullet in the brain
 

weary/træt savagery/brutalitet dispatch/sende afsted, "ekspedere" review/anmelde teller/Am.: kasserer (i bank) confident of his accord/sikker på, han ville give hende ret conceive/undfange towering/her: voldsom presumptuous/anmassende ancestral/fædrene- stern/streng brass-knuckled/ med koben på yank/trække med et ryk torpor/dvaletilstand saunter/slentre tickle/kilde titters/fnisen rawly red-rimmed/med store røde rande eyelid/øjenlåg twitch/blinke piercing/gennemtrængende

marble/marmor pillar/søjle gilt scrollwork/forgyldt ornamentik domed/hvælvet decline/afstå fra scrutinize/kigge grundigt på, undersøge utmost gravity/yderste grundighed (tyngde) coy/koket cupid/amorine faun/skovgud rendition/gengivelse ogle/lave øjne til sultry/lummer, hed smirk/smile fjoget Capiche/Ital.: Forstået exit/gå ud shard of bone/benstykke cerebral cortex/hjernebark cerebrum/hjerneområde glacial pace/uhyre langsomt tempo abhor/afsky

compared to synaptic lighting/sammenlignet med det synaptiske elektriske lys mediation/formidling contemplate/iagttage carnality/kødelighed cordial/hjertelig unit/enhed exhaust/udmatte predictability/forudsigelighed sullen/sur appalling punishment/forfærdelig afstraffelse stab/dolke peak/bjergtinde release/slippe løs deliberately/med vilje tedious/kedsommelig oppression/undertrykkelse jerk/idiot elated/opstemt tethered/bundet, tøjret

Gloser til Appetite
 

sole/eneste inquire/forhøre sig increase/stigning reverse/gå i modsat retning distract/her: underholde exacting detail/krævende, "pinlig" detalje gentle/blød, blid assertive/(selv)hævdende disarming/afvæbnende casual/henkastet issue/sag with all reasonableness/med appel til fornuft straightforward terms/ligefremme ord accordingly/svarende hertil onus/byrde ineptitude/manglende kompetence counsel/råd wise/klog determined/besluttet occasion/lejlighed brisk/frejdig effortless/uden anstrengelse rehearse/lave prøve på, høre sig i rid himself of/befri sig for initially/i starten effeminate posture/feminin positur confidence/selvtillid conciliatory mood/i humør til indrømmelser dismissed my request so swiftly/afvist min anmodning så hurtigt volume/her: store partier/mængder crate/tremmekasse jug/krukke, beholder trail of red dots/spor af røde pletter tighten with false concern/trække sig sammen af påtaget bekymring convince/overbevise implicate/involvere sig defective/defekt inedible/uspiselig underlings to consult/underordnede at konsultere puffy cheeks/udspilede kinder supplicant/en, der beder om noget Ouija board: et bræt, der bruges til kommunikation med ånder the beyond/det hinsidige shuffle papers/bytte rundt på papirer angelic/engleagtig prior/tidligere high-school graduation/studentereksamen docile/(for) fredelig audience/publikum, tilhørerne

valedictorian/studentertaler v. afslutning cap and gown/(akad.) hat og kappe tedious/kedsommelig patronizing/nedladende patched/lappet sammen stock lectures/en samling af taler equal/lige amplified/forstærket confident/præget af selvtillid billowy/bølgende delineation/afgrænsning torso/krop extremities/her: ydre organer attempts at anecdotal humour/forsøg på at være sjov ved at fortælle småhistorier ingratiate with/indynde sig hos contrived/fortænkt wooden/her: fortærsket unsettling awareness/foruroligende bevidsthed consigned/indforskrevet mediocrity/middelmådighed indistinguishable/ikke til at skelne fra addressee/den man henvender sig til drone on/fortsætte monotont busboy/Am.: afrydder chip in/give et bidrag overwhelmed the cake/var for meget for kagen I saw the substance of my age/Jeg så, hvad min alder virkelig betød employee/ansat mop closet/skab med rengøringsmidler checkered/ternet proprietary/ejer- boastful/pralende phrase was jarring/sætningen var skærende (disharmonisk) grandeur/storhed discernible urgency/tydelig travlhed/påtrængenhed pristine apron/nyvasket forklæde filthy/beskidt hunches/står foroverbøjet fry/stege wipe/tørre (af) frantic and perilous/afsindig og farlig lacerate/flænse square/kvadratisk abate/tage af, formindskes akin to/lignende, lig

consciousness/bevidsthed lullaby/vuggevise protrude at a sharp angle/stå ud i en skarp vinkel punch out/stemple ud shift/skift jiggle/vippe fragile/skrøbelig rash/udslæt conceal/skjule self-imposed punishment/selvpålagt straf its billing/hvad der stod på etiketten pace around/trave rundt dense/tæt dim/svag counter/modgå emerge/vokse frem gradvist cumbersome/byrdefuld, besværlig detect/opdage commercial/reklame conceit/"svindelnummer" fraudulent/svindlerisk superfluous/overflødig exertion/anstrengelse downpour/regnskyl supervisor/opsynshavende, formand noxious/giftig invigorate/give ny livskraft/ny energi punks/"rødder" presumably/formodentlig strapped/fastbundet exposure/udsættelse for kulde dehydration/udtørring asphyxiation/kvælning starvation/sult ghoulish/uhyggelig, dæmonisk pantomime/lade som om/spille swerve/dreje skarpt tense/anspændt windshield wiper/vinduesvisker momentarily/for et øjeblik reappear/dukke frem igen riddle/gåde elude/undvige underbrush/lavt buskads plead "no contest"/erklære sig skyldig court-appointed/udpeget af retten sentence/dom no contents/intet indhold faint/svag utydelig subtle/subtil (svær at se) vigor/kraft, energi fossilized/forstenede, stivnede limbs/lemmer surge/strømme, bruse

Gregers Friisberg  2010

Links til historier, der omtales i teksten:

Sam Shepards novelle Indianapolis (Highway 74)
- gloser til Indianapolis

Tobias Wolff's short story, Bullet in the Brain
- Film  -  Filmanalyse

Saïd Sayrafiezadehs novelle Appetite
- gloser til Appetite