Lynundersøgelse af et u-lands eller nyindustrialiseret lands økonomi
Linksene til venstre giver mulighed for at undersøge fattige og mellemindkomstlande (efter Verdensbankens klassifikation).
Det gælder f.eks. Country at a Glance Tables, hvor man får adgang til korte tidsserier over BNP-udvikling og forskellige økonomiske balancers udvikling. Der er også udviklingsdiamanter, hvor indikatorer for landet sammenlignes med de større områders (f.eks. fattigste lande eller mellemindkomstlandes) indikatorer. Se også Indien (med i G20) herunder. En opstilling af de økonomiske indikatorer for et land kan danne basis for en vurdering af landets styrke i en forhandlingssituation eller i en international konfliktsituation.

Kilde: Verdensbanken

Den øverste del af de to sider Country at a Glance ses ovenfor som eksempel for Pakistan. Den viser altså fattigdom og sociale-økonomiske indikatorer: Befolkning i midten af året. BNI pr indbygger efter Atlas-metoden, der er Verdensbankens metode til at lave et glidende gennemsnit for 3 år. Det er i amerikanske dollar, billions (milliarder).  Herefter kan man se den gennemsnitlige årlige vækst 2001-07, for befolkning og arbejdsstyrke (labor force).  Herefter kommer der oplysninger om bybefolkningens størrelse, gennemsnitlig levetid (life expectancy), børnedødelighed, fejl- og underernæring af børn, adgang til rente drikkevand, hvor mange der kan læse og skrive (literacy) og hvor stor en andel, der brutto går i folkeskole af drenge (male) og piger (female). 
    Til venstre ses udviklingsdiamanten, hvor Pakistan kan sammenlignes med den øvrige gruppe af lavindkomstlande (lande med et BNP pr indbygger på under 975$), hvad angår gennemsnitlig levetid og - med uret:rundt -  skolegang, adgang til rent vand og BNI (Bruttonationalindkomst, der næsten er det samme som BNP) pr indbygger. Pakistan med over 160 mio indbyggere har et BNP, der er ca det halve af Danmarks.


Ovenfor økonomiske nøgleoplysninger: BNP, brutto kapitaldannelse, dvs investeringer, i pct af BNP, eksport af varer og tjenester i pct af BNP. Indenlandsk opsparing (domestic savings) i pct af BNP, bruttoopsparing. Derefter betalingsbalancens løbende poster (current account balance), rentebetalinger, gæld i pct af BNP, samlede renter og afdrag på udlandsgæld i pct af eksporten (total debt service exports). Det sidste siger noget vigtigt om landets evne til at betale for den gæld, der er optaget.
    "Diamanten" til højre i billedet viser udenrigshandelens (trade) andel af samlet produktion, kapitaldannelse i andel af produktionen (BNP), graden af gældsætning og endel den indenlandske opsparing. Det sidste er vigtigt for landets evne til at foretage kapitaldannelse til investeringer, så den økonomiske fremtid sikres.

Undersøgelser af alle lande
UNDP's levekårsindikatorer giver mulighed for også at sammenligne indkomstfordeling, ligestillingsproblematik, IT-tæthed m.v. Når man går ind på UNDP på linket til venstre, kommer man ind i landeklassifikationen og får data for hvert land for sig. Man kan også vælge at få data efter indicator.
    Verdensbankens dataprofiler (link her til venstre) giver mulighed for at lave sammenlignende undersøgelser af alle landes økonomi over en kortere årrække (kan downloades i excel)

G20 data
Endelig er der også adgang til sammenlignende G20 statistik, hvor man kan få en lang række data (og links) for hvert enkelt af G20-landene. Man får adgang til det ønskede lands data via en rullemenu, "Country Filter".

Indien

I den nederste del af opstillingen ovenfor kan man endvidere finde oplysninger om produktionens (BNP) fordeling på landbrug, fremstillingsvirksomhed og industri, samt serviceydelser. Man kan f.eks. også se, at Indien blev en mere åben økonomi (udvikling i importen) siden de økonomiske reformer i starten af 1990'erne under Radjiv Gandhi og hans finansminister Manmohan Singh. Forbruget i husholdningerne (Household final consumption expenditure) falder. Det kan skyldes, at en stigende del spares op og bruges til kapitaldannelse/investeringer (jvf figuren ved siden af, der viser vækst (growth) i kapitaldannelse og BNP. 

Spil finansminister på Vismandsspillet, et spil på dansk. Link til det her. Vismandsspillet bygger på både den keynesianske models multiplikatorer og på konkurrenceevnesammenhænge. Man kan altså undersøge, hvad der sker, når efterspørgelsen (privat eller offentlig forbrug, eksport, investeringer) stiger eller falder. Det indtastede tal ganges så med en faktor for multiplikatoren (det en stigning i efterspørgselen skal ganges med for at få virkningen på BNP).

Be your own finance minister: Start spillet på den hårde måde - og på den lette måde.

Simuler økonomisk politik på britisk finansministerielt site

Det britiske finansministerium har lavet et fint - og meget pædagogisk - site, hvor man kan simulere økonomisk politik i en EDB-model, hvor ligningssystemet mest er bygget på bl.a. Keynesmodellen. Det er virtuelt i mere end én forstand. Man præsenteres for et map over finansministeriens hjem i Downing Street nr. 11.

Her kan man gå ind i de forskellige rum og f.eks. i library få forklaret begreber. I library er der et glossary, hvor de vigtigste økonomiske begreber fra a...z forklares. I model kan man EDB-simulere økonomien; man kan vælge en simpel model med få udvalgte variable, der kan stilles på, og en mere kompliceret all variables form, hvor man kan stille på mange variable. Man kan ændre på cigaret- eller ølafgiften, indkomstskatteniveau og m.m. Der er også forklaringer på de økonomiske hovedteorier. To modeller sættes op over for hinanden, den (neo)klassiske og den keynesianske. Der er også et selvstændigt afsnit om monetaristerne, hvor man kan afprøve deres instrumenter, f.eks. renten, ændring af udbudssidevirkemidler så som mindsteløn og såkaldt incitamentskabende virkemidler som skattesatser. EDB-modellen bygger mest på et system af ligninger, som simulerer adfærdssammenhænge i økonomien, f.eks. forbrugskvoter, multiplikatorer, etc, og som regnes igennem af en computer, når man ændrer på en eksogen variabel. Lad os begynde et sted, f.eks.:

Keynesians - Virtual Economy Policies

Now why not try out some of these policies on the Virtual Economy to see how effective they are? As we have seen the basis of Keynesian policy is to try to control the level of demand (efterspørgselsniveauet) to get to full employment (fuld beskæftigelse). If there is unemployment, then reflationary policies (klik på bogen for at få det forklaret) are needed, and if there is inflation then deflationary policies are needed.

Why not try the following on the model   (klik på kagediagrmmet for at komme til EDB-modellen) to see how it works:

• Watch unemployment and inflation as your main indicators
• If there is unemployment try to boost demand (cut taxes or boost government expenditure (skær ned på skatter eller øg statsudgifter)
• If inflation increases too much try to dampen down demand (increase taxes or cut government expenditure)
• Once you have managed this try using interest rates as well (higher interest rate to reduce demand, lower interest rates to increase demand) Klik her for nogle oversættelser af ord i modellen

Kan en ændret skattepolitik føre til et øget arbejdskraftudbud, der kan medvirke til at løse de tiltagende bottle-neck problemer i dansk økonomi?

Oliepriser ved at nå en historisk højde

Tallene for olieprisen herunder er allerede ved at være forældede. Prisen er både i dagens priser og i 2006$, så de er sammenlignelige over tidsforløbet.

Kilde: BP. Læs teori om olieprisudvikling her. Om en pinlig diskussion mellem OPEC-ledere, som fejlagtigt blev transmitteret. Endelig: Et langsigtet prisindeks (som kan bruges til evt. at deflatere en prisudvikling i løbende priser. Teori om makroøkonomiske virkninger.

Prisen er på det seneste nogle gange gået over 100$.

BP's historiske energitidsserier er et interessant værktøj (linket til venstre). Kan man se, prisen stiger, når konsum (efterspørgsel) er større end produktion (udbud)? Det kan man måske nok, i hvert fald for den sidste del af perioden? Forskellen kan muliggøres af lagerforskydninger. Men efterspørgselsønsker kan naturligvis ikke vises.

Sammenhængen bliver tydeligere, når man går lidt "tættere på".

Nogle ord for variable i den britiske finansmodel

selected variables
income tax	indkomstskat
VAT   Valute Added Tax	moms
government expenditure	statslige udgifter
interest rates	renter
all variables: all the above and:
tax allowances	her bl.a.: skattefri bundgrænse
benefits	sociale ydelser
indirect taxes	indirekte skatter (=afgifter på varer)
tax thresholds	skattetærskler

NORDISKE DUKSE - HVORDAN FORKLARE NOGLE LANDES KONKURRENCEEVNE?

Her i 2007 skal vi åbenbart igen til at omfortolke de økonomiske lærebøger! Sagen er den, at dansk økonomi igen ser ud til at opføre sig på måder, som tilsyneladende trodser enhver økonomisk fornuft. Arbejdsløsheden er kommet langt under det, økonomer tidligere sagde var den såkaldte "naturlige arbejdsløshed", the NAIRU, Non-Accelerating Inflation Rate of Unemployment (den arbejdsløshed, ved hvilken inflationen ikke stiger). Den sagde man tidligere lå på 7-8 pct. Her ved årsskiftet er den danske arbejdsløshed ved at hoppe ned under 4 pct. - Uden, at det ser ud til for alvor at sætte fut i inflationen, som det skulle ske efter teorien. Hvad er det, der sker? Læs mere.....