Den amerikanske præsident George Bush  fremlagde forslag for Kongressen i begyndelsen af 2003 om et budget, der skulle indeholde skattelettelser over de næste 10 år på over 670 mia. dollars. Da Irankrigen var gået igang, stemte Kongressen budgetforslaget igennem efter først at have barberet skattelettelserne lidt. Samtidig stemte man for en krigsbevilling, der skulle tages fra de foreslåede skattelettelser, på knap 80 mia. dollars.
    Er der her tale om et "keynesiansk" økonomisk tiltag, der skal stimulere den amerikanske økonomi via en god gammeldags efterspørgselsstimulerende politik? Folk får flere penge mellem hænderne. De bruger mere. Virksomhederne afsætter mere. Der er økonomisk fremgang.
    Nej, men må nok sige, at derom er der ikke tale! Skattelettelserne vil især komme de højere indkomster til gode. En stor del af skattelettelserne består i en afskaffelse af den såkaldte "dobbeltbeskatning" af aktieudbytter. Den direkte beskatning af aktieudbytte skal falde væk. Det vil tilgodese de mange amerikanere, der ejer aktier. Men da aktieejet er meget ulige fordelt, er der her tale om en meget ulige tildeling af skattelettelser. Der er dog ingen tvivl om, at krigsbevillingen vil få betydelig økonomisk effekt, da disse penge stimulerer produktionen direkte. Det gælder så meget mere, som Kongressen samtidig bestemte, at kun de allieredes virksomheder kunne komme i betragtning til leverancer og udførelse af opgaver!
    Kan skattelettelser af den foreslåede slags betragtes som et udbudsøkonomisk tiltag?
    Det kan det næppe i særlig grad. Udbudsøkonomi er, når man via incitamentøkonomiske tiltag og/eller fleksibilisering af arbejdsmarkedet skaber incitamenter til en større produktion. Det skaber ikke i sig selv sådanne incitamenter, at man øger indkomsten hos de større aktieejere.
    Det ville have haft en betydelig mere stimulerende virkning på amerikansk økonomi, hvis man i stedet for skattelettelserne havde brugt pengene på offentlig forbrug og investering, eller hvis man alternativt havde lettet skattetrykket for mindre og mellemstore indtægter. Det ville være mere "keynesiansk". Disse indkomstgrupper har en større forbrugskvote. Dermed bliver effekten på den effektive efterspørgsel større. 

 Figur 1: Udviklingen i de føderale budgetunderskud.  Underskud i pct af BNP

Kilde: Office of Management and Budget. Wash.

Man har tidligere i USA, nemlig under Ronald Reagan i 1980'erne, givet lignende skattelettelser. Da fik de ikke nogen særlig effekt m.h.t. at stimulere amerikansk økonomi. Det gjorde de samtidige øgninger i militærbudgetterne måske snarere.
   Tværtimod sket der det i 1980'erne, at de amerikanske føderale budgetunderskud blev endnu større, end det var blevet budgetteret. Det vil måske blive gentaget i årene frem til 2010. Den nedadgående kurve i budgetunderskuddene i figur 1 fra 2006 er derfor ikke særlig realistisk. Med mindre den amerikanske konjunktur vender drastisk i den kommende tid, så vil der måske ske det, at amerikansk økonomi vil miste troværdighed i omverdenens øjne som følge af de store og stigende budgetunderskud og den letsindige finanspolitik fra den amerikanske regerings side. Man risikerer, at omverdenen reagerer ved at  trække penge ud af USA. Det vil bevirke, at USA vil få svært ved at finansiere sine store betalingsbalanceunderskud. Det kan føre til fald i dollarkursen, som vil kunne true en stor del af den globale økonomiske stabilitet.
   Bush' politik kan udvikle sig til en trussel imod international fred og stabilitet - ikke kun på grund af Mellemøstpolitikken, men også p.g.a. den økonomiske voodoo politik, hvor man tror, man kan stampe økonomisk vækst op af jorden via skattelettelser til aktieejerne.

Figur 2: Indtægter og udgifter på det føderale budget 1925-2008 (sidste 5 år estim.) i mio $.

Set i et længere perspektiv (figur 2) fremtræder nogle af de større udsving i amerikansk økonomisk politik. Roosevelts New Deal politik i 30'erne afspejler sig i en forværring af det føderale budget. Det var en politik, der bedre kan beskrives som keynesianisme. Indtægterne falder som følge af den økonomiske krise. Til gengæld opretholdes udgifterne, endda med stigende tendens, og pengene bliver brugt til offentlig konsum og investeringer, samt i et betydeligt omfang også øgede overførsler. II. Verdenskrigs udgiftsboom ses også.

Figur 3: Arbejdsløshed i pct af arbejdsstyrken i USA, 1948-1.2.2003

Til uddybende tekster:
Keynes
Friedman
Ny økonomi