VK kommer igen - men med skrumpet parlamentarisk basis 

Den 13.11.2007 blev der afholdt folketingsvalg.    Det var ventet. Udskrivelsen af valget skete især fordi statsminister Anders Fogh Rasmussen fra venstre stod forand vanskelige forhandlinger om fornyelse af offentlige overenskomster i foråret 2008, fordi der skulle føres forhandlinger om den såkaldte kvalitetsreform til fornyelse af den offentlige sektor, samt at man stod over for en truende overophedning af den danske økonomi. I den situation har man anset det for klogest at gå ud og spørge vælgerne om et fornyet mandag. 

Figuren beskriver nogle af ændringerne op til valget i 2007. Et af de største "jordskælv" i dansk politik var Anders Fogh Rasmussens drejning af Venstre fra oppositionsrollens "minimalstatsvenstre" til en mere centrumsdrejet "ansvarlig" politik. Partiet kunne under Hjort Frederiksen som beskæftigelsesminister stå på den "danske model" og en relativt bred velfærdsgaranti. Samtidig sikrede skattestop og "kulturkamp" imod, at der ville ske afskalning mod højre. Denne politik tvang Socialdemokratiet i retning ad en mere højreorienteret/centralistisk værdipolitik (indvandring, skolepolitik, retspolitik).     Radikale bevæger sig fra Muhammedkrisens multikulturelle fanebærer imod en blødere position, men med samtidig formulering af en mindre ulige skatte- og fordelingspolitik under Vestager. Konservative ser det "hul" mod højre, som Venstre glidning åbner op for. Partiet lægger sig imod Højre i fordelingspolitikken ("ingen skal betale mere end 50 pct i indkomstskat"), samtidig med at partiet i dele af værdipolitikken ligger til venstre for Venstre. På venstrefløjen giver Asmaa Abdol-Hamids opstilling som spidskandidat for Ø rystelser omkring sekularisme/multipluralisme dimensionen, som SF er dygtig til at udnytte. Det giver samtidig SF mulighed for at lancere sig som ansvarligt regeringsvilligt parti.

Effekten af Muhammedkrise og lign. "værdimæssige konflikter" er nok ved at tone noget af. Alligevel blev valgkampen op til 2007-valget præget en hel del af indvandrings- og asylemner. Der var dels spørgsmålet om de ca. 500 afviste irakiske asylansøgere, som sad i asylcentrene. Hvad skulle man stille op med dem, dels var der den arbejdskraftmangel, som var skabt af den økonomiske overophedning, og hvordan man kunne løse dette problem via øget indvandring af udenlandsk arbejdskraft. Den danske vælgerbefolkning kan næppe blive ved at med at være  rædde for indvandrere, der samlet ikke udgør over 6 pct af befolkningen (hvoraf en stor del er fra lande, der ikke i den sammenhæng opfattes som "problematiske").

Den fortsatte udvikling i vælgeradfærden kan følges hos Gallup
 

    Den danske økonomi er stærk i det første årti af det 21. århundrede. Der er økonomisk vækst, lav arbejdsløshed (2007) og overskud på betalingsbalancen.
    Det bliver dermed  ikke så meget et spørgsmål om den økonomiske fordeling, der er afgørende, er det blevet sagt,  men mere f.eks. spørgsmål om kultur, værdier, identitet, jvf temaet om "fundamentalistiske kræfter, som er modstandere af de vestlige livsværdier", som var et dominerende tema under Muhammedkrisen..
    Den "klassebestemte" stemmeafgivning, som man kendte tidligere, har ændret sig, så den nu ligner noget, vi kender fra f.eks. Storbritannien, hvor De Konservative traditionelt ved flere valg har kunnet konkurrere med Labour om lønmodtagerstemmerne. Ved valgene i 2001-07 stemte mange arbejdere på Venstre og andre borgerlige partier. De Radikale var ikke længere "husmændenes parti" eller lærernes parti, men rekrutterede nu bredt blandt et stort udsnit af byboere med højere uddannelser.

Figur  1: Stemmeandele "Rød stue"/"Arbejderpartier" (Socialdemokratiet, SF m.fl.), Centrum og "Blå stue"/Samlede højrefløj (V, K, Uafhængige, Fremskridtsparti, Dansk Folkeparti m.fl.)

Note: Centrum (Radikale, CD, Kristelige). Højrefløj: Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.  Det er en noget arbitrær sondring. Det kan f.eks. diskuteres, i hvilket omfang Dansk Folkeparti er et højreparti eller et centrumsparti. Det er måske det første i lov-og-orden sager, indvandring, Kongehus og nationalfølelse sager, dvs nypolitik/værdipolitik.. Men i spørgsmål om "klassepolitikken", den økonomiske fordelingspolitik, ligger det måske snarere på centrum/svagt venstredrejet position. Arbejderpartier: Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten (tidligere perioder: DKP, VS).

Globaliseringsperspektivet er vigtigt til forklaring af disse valg i det 21. århundrede. Dansk Folkeparti fik succes med at fokusere på danskheden og modstanden imod for "uhindret indvandring" som et middel til at få fat i vælgerne. På andre områder viste opinionsundersøgelser imidlertid, at danske vælgere var relativt åbne over for globalisering. Det er måske ikke så mærkeligt i betragtning af, at Danmark er et af de lande, der nyder godt af globaliseringen.

Figur 2: Eksport af service i mio $

Kilde: WTO.

Kig f.eks. på figur 2. Den viser, hvordan den danske serviceeksport er tordnet frem de senere år. Det er bl.a. det såkaldte "blå Danmark" (søfart), og det er finansielle ydelser, know-how, m.m., der ligger bag disse tal. Danmark er et af de lande i EU, der har den største serviceeksport pr indbygger. Det er udtryk for en succesfuld udnyttelse af globaliseringen af økonomien.
 

Gallup

Folketinget om det danske folkestyre

Anmeldelse af Dahls: Om demokrati

Demokratikonference v. Grl's 150 års dag