|
HUMAN DEVELOPMENT REPORT 03
FN’s udviklingsorganisation UNDP offentliggjorde den årlige
rapport om menneskelig udvikling (Human Development Report) i juli 2003.
Rapporten i 2003 har som overordnet emne spørgsmålet om,
hvordan de såkaldte Millennium mål er opnået. Disse
mål blev fastlagt på en FN konference i september 2000. FN’s
Millennium målsætning, som næsten samtlige lande har
tilsluttet sig, går ud på at halvere den godt 1 mia mennesker,
der lever for under 1 dollar om dagen, at sørge for grund-læggende
primær uddannelse til alle børn i de fattige lande og opbygge
sundheds- og vandforsy-ningssystemer til en større andel af befolkningerne
i de fattige lande.
Rapporten giver et forstemmende billede af realiseringen af målene. I
over 50 lande er indkom-sten faldet i løbet af 1990’erne. Hvor
mange vestlige lande drønede frem under 90’ernes ny økono-mi
med stigende aktiekurser og økonomisk vækst, gik det lige modsat
i andre lande. Den rigeste 1 pct af verdens befolkning (godt 60 mio.) modtager
nu lige så meget indkomst som de fattigste 57 pct. De 25 mio. rigeste
amerikaneres indkomst svarer til indkomsten for op imod 2 milliarder af de
fattigste i u-landene.
Indkomstforskellene i verden er blevet stadig mere udtalte. I 1820 var indkomsten
pr indbygger i Vesteuropa tre gange så høj som afrikanerens indkomst.
I 1990’erne steg dette til 13 gange så meget. Og så har man
endda målt det i købekraftsparitet.
Human Development Report måler indkomst på to måder. Den
første består i, at man tager mar-kedsværdien af produktionen
og dividerer med befolkningen (BNP pr indbygger). Herved overdri-ves forskellene,
fordi mange varer er langt billigere i de fattige lande. Derfor måler
man i købe-kraftsparitet (PPP) for at få et mere realistisk billede.
Store lande med interventionistiske stater
Der er også enkelte lyspunkter i rapporten. Det er Kina og Indien, hvor
der har været betydelig vækst, især i Kina. Det er vigtigt,
da disse to lande har over 1/3 af Verdens befolkning. Men disse to lande er
også præget af, at de reproducerer det globale billede af ulige
udvikling internt i deres lan-de. Gennemsnitligt har de løftet deres
befolkninger i løbet af årtiet, men resultatet er ulige fordelt.
I store områder af Kina og Indien har folk ikke deltaget i udviklingen.
I Kina er det især i kystregio-nerne, at udviklingen har fundet sted.
I store områder af det indre Kina lever folk stadig i u-landslignende
forhold.
Kina og Indien er karakteriseret ved, at de har ret så interventionistiske
stater, der blander sig i økonomien. Det er ikke bare overladt til markedskræfterne,
hvordan investeringer, rentedannelse veksling af udenlandske valutatilgodehavender
m.m. finder sted. Der er dog indbyrdes store forskel-le på de to.
Muligheden for at komme med i den økonomiske udvikling afhænger
ifølge rapporten af, hvor-dan landet ligger placeret og af den såkaldte
governance, dvs styreform og administration.
BNP som en stor provinsby
Et land som Mali i Afrika med 11 mio. indbyggere nævnes som eksempel
i rapporten på, hvor mise-rabel situationen er, når der sammenlignes
med de rige lande. Mali har et samlet BNP på 2,6 mia. dollar. Det
er 240 dollar pr indbygger (800 dollar pr indbygger målt i købekraftsparitet).
Rapporten nævner, at Malis BNP svarer til en by på 85.000
indbyggere i et af de rigeste lande, f.eks. Danmark. Det vil sige, at
Malis BNP svarer til eller er lidt større end Esbjergs og lidt
mindre end Odenses. Rapporten forklarer det med, at landet ikke har adgang
til havet. Derved sættes det delvist uden for globaliseringens
handels- og kommunikationsstrømme. Men mange andre ting spiller
også ind.
Snævert kvantitativt udviklingsbegreb
Man kan undre sig over, at rapporten ikke tillægger imperialisme og afhængighedsøkonomi
be-tydning som forklarende variable. I mange tilfælde skyldes underudviklingen
de måder, hvorpå de fattige lande blev integreret i de rige landes økonomi.
Men det er måske at være for ”tilbageskuen-de” at se
det sådan? Eller det vil føre til for store konflikter internt
i FN-systemet, hvis de rige lande på denne måde skal være
med til at erkende deres ”koloniale og imperiale skyld”?
Man kan i det hele taget stille sig noget kritisk til udviklingsbegrebet i
Human Development Re-port. Udvikling måles ved især tre faktorer,
der danner basis for indekset. Det er levealder, uddan-nelsers udbredelse og
længde og indkomst pr indbygger. Et mere strukturelt udviklingsbegreb,
hvor man f.eks. så på samfundsstruktur, forhold mellem elite og
folk, politiske styreformer, økonomiske afhængighedsforhold, livsformer
og kultur kunne danne grundlag for en mere udviklingsorienteret tilgang til
undersøgelse af og sammenligning af landene.
Danmark rykket op på 11. plads
Danmark er rykket op på en 11. plads i rapporten. På trods af et
meget højt BNP pr indbygger har Danmark i adskillige år ligget
og rodet nede på 15.-16. pladsen, hvad der har været flovt for
danske velfærdsstatsregeringer, især måske dem af socialdemokratisk
observans. Det er især den relativt lave danske levealder, der har gjort
det. En af de mest fremherskende forklaringer har været kvin-dernes høje
deltagelse på arbejdsmarkedet i Danmark. Det har ifølge mange
sociologer samlet givet større udbredelse af velfærdsrelaterede
sygdomme og dermed nedsat den gennemsnitlige levealder. Når Danmark nu
er rykket op på en 11. plads hænger det sammen med, at det er lykkedes
at få den gennemsnitlige levealder lidt op. Stresset på arbejdsmarkedet
er næppe blevet mindre, men det er cigaretrygning og mangelfuld motion
til gengæld. Fremgange i medicinske behandlingsformer kan også forklare
det.
Norge er rykket op på en førsteplads. USA ligger nr 7. I det hele
taget indtages de øverste positi-oner i indekset af de rige vestlige
lande og Japan.
Rapporten har sin styrke i at den kan levere mange interessante udgangspunkter
for drøftelser af globaliseringen og dens virkninger for forholdet mellem
i- og u-lande. Og den kan give masser af materiale til belysning af den for
vestlige lande skamfulde kløft mellem alle de smukke ord ved de internationale
konferencer og den sørgelige virkelighed med hensyn til, hvor meget
man i virkelig-heden hjælper de fattige lande.
Rapporten kan findes på www.undp.org
Gregers Friisberg
|
|