Sådan sagde daværende socialminister Eva Kjer Hansen for 2-3 år siden. Det kan nok være, det satte gang i debatten i Danmark. Og hun blev da også sat godt og grundigt på plads af sin chef Anders Fogh Rasmussen. Hun sagde imidlertid blot det, der var god borgerlig latin, inden VK dannede regering. Det er ikke kun politikere, der er optaget af denne problematik. Økonomer er det også. De såkaldt incitamentøkonomer kommer med mange argumenter, der peger i samme retning som Eva Kjer Hansens mere politisk betonede udtalelse.

Umiddelbart spørger man sig selv, hvor dynamiserende mon det har virket på amerikansk økonomi, at en topdirektør i 1980 tjente 42 gange så meget som arbejderen og i 2000 525 gange så meget?
    Diskussionen har kørt længe i USA og Storbritannien, de to lande, der er hovedsæde for den såkaldte anglo-amerikanske nyliberale kapitalismemodel. Typiske er f.eks. følgende indlæg, der har kørt i den britiske avis The Guardian:

    I USA og England er den også  blevet blandet sammen med diskussionen om globaliseringens virkninger.
    Præsident George W. Bush' skattelettelser fra 2001/02 havde bl.a. som begrundelse ønsker om en dynamisering af økonomien. Hvordan udviklingen så faktisk er blevet m.h.t. vækstens størrelse, kan man se ved at sammenligne de forskellige præsidentperioders væksttal. Her får man det "overraskende" billede frem, at væksten ser ud til at have været størst under de mest lighedsorienterede præsidenter. Men der kan selvfølgelig have været alle mulige mellemkommende variable, der har spillet ind, f.eks. konjunkturopgangen i 1960'erne, der var en del af en international bølge.

Figur 1: Gennemsnitlig økonomisk vækst i forskellige præsidentperioder i USA

Kilde: Her hentet fra Paul Krugmans anbefalelsesværdige blog på New York Times. Han krydrer ofte sine næsten daglige blogindlæg med vittige kommentarer - hvad med f.eks. denne: "Hmm. A little while back I learned from various sources that the reason I criticize Barack Obama is that my son works for Hillary. This was news to me, since I wasn’t aware that I have any children."
    

Vækstimpulsen har måske ikke været overvældende, men det liberale gennemslag i midtfirserne med Reagans og Thatchers økonomiske reformer ser ud til at have fået nogle virkninger på den økonomiske fordeling.
    Det er samtidig blevet forstærket af den øgede globalisering, der har gjort store arbejdsmarkeder i nyindustrialiserede lande tilgængelige for arbejdskraft udefra, både direkte igennem indvandring og indirekte igennem investeringer og frihandel.   
    De seneste årtier har reallønnen for almindelige amerikanere haft svært ved at følge med økonomiens vækst.
    Se f.eks. på tallene herunder:

Tabel  1 : Udviklingen i USA's bruttonationalprodukt i mio $ i  faste priser (2000$)

Kilde: Earth Trends. Word Resources Institute

Tabel  2 : Median løn for amerikanske arbejdere

Kilde: Bureau of Labor Statistics. Anm: Constant (1982) dollar adjusted to CPI-U- Median usual weekly earnings,
                     Employed full time, Wage and salary workers. I løbende priser er gennemsnitsløn knap 18$ i 2007 (BLS)
 

USA har haft en pæn økonomisk vækst de senere år. Produktionen voksede med ti pct i faste priser. Medianlønnen for lønmodtagere stagnerede. Hvor er den øgede produktion forsvundet hen? Det vil bl.a. vise sig i en mere ulige indkomstfordeling. Det, man kalder den funktionelle fordeling løn/overskud vil have udviklet sig til fordel for overskuddene.  Arbejderlønningerne bliver tvunget nedad af markedskræfterne, når hæren af arbejdsløse konkurrerede om jobs med de, der er i beskæftigelse. "Hæren af arbejdsløse" er i dette tilfælde de store reservoirer af billig arbejdskraft, der er tilgængelig for kapitalen efter at Indien og Kina er åbnet for globaliseringen.

Figur 2.A: Indkomstfordelingsdata for USA: De øverste 5 og 1 pct-indkomstmodtageres andele af samlede indkomster. B.(2D): Øverste 0,1 pct andel af samlede indkomster. C: Midterste og laveste femtedeles andele af samlede indkomster . D(2B). Indkomstmodtageres andele.

Kilde: Uncovering the American Dream: Inequality and Mobility in Social Security Earnings Data since 1937 by Wojciech Kopczuk, Columbia and NBER Emmanuel Saez, UC Berkeley and NBER

I 2006 udgjorde den samlede lønpakke for en amerikansk topdirektør 15,06 mio $ (ifølge Paywatch.org). Det var gennemsnittet for S&P 500 virksomhederne.

Figur  3: Gennemsnitlig løn for administrerende direktører i forhold til gennemsnitlig arbejderløn i USA's 500 største virksomheder

Kilde: AFLCIO, Paywatch.org

Figur 3 viser, hvordan udviklingen har været. Det ser ud som om, det er en "lovmæssighed" for den avancerede globale kapitalisme, at dette forhold skal blive stadig mere i CEO'ens favør.

Der er mange måder, ulighed kan måles på. I papiret "Uncovering the American Dream", som der henvises til ovenover, vises også tal for de såkaldte gini-koefficienter, der måler ulighed i indkomstfordeling. De er vokset de senere år i USA, hvormed der er blevet større indkomstulighed, .
   En anden kilde til ulighed er de voksende friværdier i boliger. Det er især de store boliger, og altså de mere velstående borgere, der nyder godt af denne udvikling. Friværdi i boliger er vokset eksplosivt med boligboblen efter 2000-skiftet. Friværdien har nærmest som via en ATM-maskine kunnet omsættes til øget forbrug, et forbrug, som lejere ikke har haft mulighed for at deltage i.

Det økonomiske systems påvirkning af indkomst- og formuefordelingen afhænger af konjunkturudviklingen. Når det går opad, kan der skabes umådelig store formuer i den private sektor. Et eksempel: Walton-familien (jvf herunder i Forbes-listen over de 400 rigeste amerikanere), der grundlagde Verdens største supermarkedskæde Wal-Mart tjente rundt regnet 90 mia $ i 2005 - eller lige så meget som de laveste 40% af den amerikanske befolkning, eller omkring 120 millioner mennesker gjorde det samme år.

Tabel  1: Forbes-listen over de rigeste amerikanere

Kilde: Forbes.com. Man kan også blive rig som lønmodtager, selv om det ikke er så almindeligt at gå den vej, men jvf nr 16 på listen, der tog over for Bill Gates, da denne blev træt af selv at styre Microsoft i det daglige. I dette tilfælde opnås den væsentligste del af rigdommen dog via stock options, som er meget udbredte i Microsoft.

Der kan naturligvis være mange andre årsager til den konstaterede udvikling end globaliseringen. Det er i den sammenhæng interessant, at globaliseringens virkninger - so far - ser ud til at være ret forskellige i USA og Danmark. Danmark har været en større globaliseringsvinder end USA. Der henvises til det fleksible danske arbejdsmarked og høje uddannelsesniveau, men der er nok også andre forklaringer. I modsætning til Danmark er betydelige dele af USA præget af det ene deprimerende "rust belt" efter det andet, områder, hvor hele fabrikker er pillet ned og sendt til Kina, Indien eller Mexico, og hvor arbejderne går ørkesløst rundt og søger underbetalte jobs i den lokale Wal-Mart eller McDonalds.
    Alligevel kan Danmark nok ikke sige sig fri fra et ulighedsskabende pres fra globaliseringen. Efterspørgselen efter kvalificeret arbejdskraft er stor, og der er ønsker om, at den kvalificerede arbejdskraft skal kunne have mere ud af at arbejde i Danmark.
    En anden faktor er udviklingen på boligmarkedet. Lejere i almennyttigt byggeri rapporteres at have en formue på i gennemsnit 45.000,- kr, hvad der er ca. 1/10 af den gennemsnitsformue ejere af boliger har i gennemsnit (dagbladet Information 1.2.08). Fast ejendom lader sig ikke så let flytte rundt med, selv ikke i den mest globaliserede Verden. Prisudviklingen på boliger er imidlertid i høj grad påvirkelig af den globaliserede økonomi, idet den økonomiske udvikling foregår med meget forskelligartet effekt rundt omkring. Det afspejler sig i meget forskellig prisudvikling på fast ejendom.

Paywatch

Bureau of Labor Statistics på amerikansk enkeltstatsniveau - giver et godt billede af den statistiske variation i fordeling

Fordelings-statistik fra EPI