Som det er blevet påpeget af Anders Bondo Christensen fra Danmarks Lærerforening og det offentlige forhandlingsfællesskab KTO, er der ikke ret mange "ægte" nytilførte penge. De 1,7 mia pr år er penge, der skulle være kommet alligevel, blot 1-2 år senere. De offentlig ansatte har en reguleringsordning i deres overenskomster, som giver en udmøntning på 80 pct af lønglidningen på det private arbejdsmarked. Det sker med den forsinkelse, 1,5-2 år, det tager at lave en pålidelig statistik for lønudviklingen i den private sektor.

Romancen kan dermed beskrives som en af de største spin-operationer i nyere tid, med en omtrent ligelig vægtning af symbolpolitik i forhold til velfærd og populisme over for de lavere lønnede offentlig ansatte. Samtidig sikrer de to politikere sig et image af "ansvarlighed" i forhold til den "nødvendige finanspolitik", der gør dem regeringsegnede på længere sigt. Pia Kjærsgaard har endvidere fået den gevinst, at Poul Nyrup Rasmussens ord fra 1999 om, at partiet ikke skulle være "stuerent", nu skulle være bragt endelig til tavshed i Socialdemokratiet.

"Romancen", eller hvad man nu skal kalde spinbluffet, hvor kort den end var, har imidlertid nok den mere blivende effekt, at det, vi har kaldt det socialpolitiske flertal, stadig vil ligge som en hvilende mulighed i Christiansborgs gange, der kan dukke op, når regeringen mindst venter det. Den pludselige indgåelse af forliget den 18.12. skyldes ikke alene, at de to damer har været forhippede efter at udvise ansvarlighed, efter at være blevet beskyldt for attentat imod den "danske model" og andre vederstyggeligheder, men også den galopperende koldsved på panden hos de ansvarlige ministre og ønsker om at få den manet hurtigt i jorden, som Pia-Helle romancen har skabt. Det var en synligt lettet Lars Løkke Rasmussen, der kunne meddele den forsamlede presse, hvad aftalen indebar. Den er indgået med Kommunernes Landsforening og regionerne og indebærer en tilførsel af øgede bloktilskud til lønpuljerne. Så nogle penge smider den rundhåndede offentlige arbejdsgiver altså ud! Men det er ikke meningen, at pengene skal være øremærkede til bestemte grupper. Det er op til de offentlige arbejdsgivere at forhandle med lønmodtagerorganisationerne. Den berømte danske model er højst blevet lidt plettet af operationen. Den er ikke vingeskudt.
   Børsen kalder det "en uventet julegave til dansk økonomi": "Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har helt overraskende lagt en kæmpe julegave i skødet på finansminister Lars Løkke Rasmussen." (Børsen 19.12.07).

Det kan være passende at bruge en julegavemetafor i denne tid. Det er dog spørgsmålet, om  de pågældende grupper af offentlig ansatte er i særlig højt julehumør. Den danske kaffeslabberads er ikke altid så uskyldsbrun, som den tager sig ud.