Surrealisme
Med Sam Shepard og Charles D'Ambrosio bevæger den psykologiske undersøgelse, man kan se i en del "dirty realism", sig i en surrealistisk retning.
Under overfladen
Surrealismen beskæftiger sig med det irrationelle i bevidstheden, der ikke
er synligt for os. Hvordan aflæser man det ubevidste? For det første skal
man vide, at det ubevidste "sprog" er irrationelt. Det besår af drives
fra id'et, og det "ytrer sig" i drømme og symboler.
|
Mummy's Curse
by Charles Simic
Befriending an eccentric young woman |
I was born in Copenhagen, I confide in turn. My father was a successful mortician. My mother never lifted her nose out of a book. Arthur Schopenhauer ruined our happy home. Since then, a day doesn't go by without me Sticking a loaded revolved inside my mouth. She had walked ahead of me and had turned Like a lion tamer, towering with a whip in hand. Luckily, in that moment, the mummy sped by On a bicycle carrying someone's pizza order And cursing the mist and the potholes. |
Digtet ovenover er fyldt med symboler. Filosoffen Schopenhauer var en forløber for Freud og altså en af dem, der opdagede det ubevidste. Samtidig havde han et noget anstrengt forhold til sin mor og til kvinder generelt. Hvordan udnyttes det i digtet? Kig i øvrigt efter liv/død symboler. Hvad antyder ordet "Victorian"? Inficerer victorian values liv og samfund? Hvad kan operasangeren og de "rige napoitanske wienerbrødskager" bruges til? Hvad betyder den finurlige sammensætning af feminin mystik symboler i sidste strofe? - Er det i surrealismens ånd at bruge et udtryk som "betyder"?
Figur 1 : Fremtrædelse og dybdestruktturer i det surrealistiske værk - what you see is a representation of something else
I Charles D'Ambrosios
fine novelle
Her real Name følger man den fra flåden afmønstrede Jones, der
sætter sig for at rejse rundt i USA i en stor brugt flyder af en bil. På en
tankstation samler han Pigen op, som vi ikke kommer til at lære at kende af
navn. Msnden hedder noget så almindeligt som Jones.
Pigen viser sig at lide af en uhelbredelig kræftsygdom. Hun kommer fra
et evangelisk religiøst miljø. Hun dør undervejs af sin kræftsygdom, og for
at slippe for et eventuelt retsligt efterspil "begraver" Jones hende i
havet ud for Californiens kyst. Det er den ydre handling i en novelle, hvor
fortiden dukker op i symbolsk form. Før sin død vil pigen afsøge grundlaget
for sine rødder/sin identitet i Frontiertidens relikvier ude vest på. For
Jones bliver rejsen en metafor for hans rejse gennem livet frem mod en ny
erkendelse:
Beneath him the worn tires rolled over the warm asphalt like the murmur of a river. On the move once more, he felt only relief, a sense of his body freed from its strict place in time, drifting through the huddled blue lights of towns named after Indians and cavalrymen and battles, after blind expectations and the comforts of the known past, after the sustaining beliefs and fears of pioneers. Outlook, Savage, Plentywood. Going west, names changed, became deposits of utopian history, places named Hope and Endwell, Wisdom and Independence and Loveland. Whenever the road signs flashed by, luminous for an instant, Jones felt as though he were journeying through a forgotten allegory.
Det surreelle fremhæves af de lyriske elementer, der er trukket ud af det
amerikanske kollektivt ubevidste, i denne poetiske Chagall-allegori.
Et sted i novellen dukker forfatteren op med en lille indskudt
ironisk kommentar til den særlige form for "realisme", der er
D'Ambrosios varemærke:
Outside Spokane, on an illuminated billboard set back in a wheat field, a
figure of Jesus walked on water, holding a staff. Jones considered the odd
concession to realism: a man walking on water would hardly need to support
himself with a crutch.
Kræftsygdommen antager også symbolske dimensioner i kombination med
the Waste Land ved Columbiaflodens forgreninger, hvor mexicanske
migrantarbejdere og indianere "eke out an existence" på bunden af en
økonomi, der har udtømt sig for muligheder. Californiske skovbrande
anslår yderligere den surrealistiske symbolik: En civilisation, der er ved
at brænde sig ud, men som måske har et håb i form af den unge, heroiske
Jones og hans udholdenhed. Der er dog også undervejs livssymboler, f.eks. et
helt
Blakesk billede af solsikker, der vender sig efter solen:.....
it was the season when the rolling fields were
feverish with sunflowers turning on withered stalks to reach the light,
facing them in the east as they drove off at dawn, gazing after them in the
west as the sun set and they searched the highway ahead for the softly
glowing neon strip.
D'Ambrosio kører et lignende mørkt surrealistisk tema i novellerne
The Bone Game og
Screenwriter. Den første handler om millionærarvingen Kype, der skal
sprede sin bedstefars aske ud over vandet et velvalgt sted. På turen samler
han først den vagabonderende D'Angelo, og senere en indiansk kvinde, Nella
Ides, op. Turen ender i hendes indianerreservat, hvor han taber en del af
sine ejendele i en "bone game" med indianerpigen. Her står den
surrealistiske symbolik frem i form af fiskestimer af både døde, halvdøde og
levende fisk i en rivende å og i form af udtalelser fra indianerpigens mor. Hvad
kan fisken være et symbol på. Kristendom? Den gamle indianerkvinde siger, det er
"fisk", der kom til landet. De få tilbageværende indianere må stadig leve
med de hvides vold og destruktion. Eller fiskene i åen er indianere. Nella
Ides siger:
“Those are my ancestors, you know. You killed my people!”
“I’m sorry about your fish,” D’Angelo said. “And I’m sorry about your
ancestors, too, but I think we’re just gonna have to let bygones be bygones.
I don’t see any other solution. Be reasonable.” “You be rea sonable!” Nell
shouted.
Det er ikke mindst fortsættelsen af denne
tradition, der gør, at de hvide "skylder en omgang". Det er dog
mere alvorligt end roulette og andre spil. Det drejer sig måske også om
kollektiv skyld. Og om, hvad det er, man gør ved naturen.
The Screenwriter beskæftiger sig på et dybere symbolsk plan
med liv (livagtighed)/død (dødelighed) temaet. Det er indimellem i en
burlesk-absurd tone, hvad der i sig selv er i overensstemmelse med den
surrealistiske metode. Scenen er et sindssygehospital på Manhattan med udsigt
over East River, hvor the Screenwriter, en suicidal manio-depressiv manusikriptforfatter fra Hollywood, er
i behandling efter et
psykisk sammenbrud.
Manuskriptforfatteren bliver smålun på en anorektisk balletdanser, der
brænder sig selv med glødende cigaretter. Hun er den personificerede
modstilling af teknisk dansemæssig virtuositet og indre følelsesmæssig død:
“You’re really a good dancer,” I said.
“No I’m not,” she said.
Her voice had no affect and its deadness sat me right back down on the bench.
Hun er et ideelt emne for en slags metaforisk fotomontage (en yndet
surrealistisk teknik):
The girl’s gown was smoldering. A leading edge of orange flame was
chewing up the hem. I rose from my seat to tell the ballerina she was on
fire. The moth flew from my hand, a gust fanned the flames, there was a
flash, and the girl ignited, lighting up like a paper lantern. She was
cloaked in fire. The heat moved in waves across my face and I had to squint
against the brightness. The ballerina spread her arms and levitated, sur les
pointes, leaving the patio as her legs, ass, and back emerged phoenix-like
out of this paper chrysalis
Det er kun det første af mange billder af ballerinaen. D'Ambrosio benytter sig af velkendte metoder i
surrealistisk litteratur, nemlig at lege, ikke kun for adspredelsen, men
også for at få fantasien, det fabulerende til at flyde frit, lige som i
psykoanalysens drømmetydning og "frie association". Det rationelle trænges
til side for en tid, så drømmebillederne, og alt det, der er på "skallens
inderside", kan komme ud og blive beskuet i dets symbolske
repræsentationsformer.. Endvidere kan man dekonstruere identitet ved at bringe sig
- i dette tilfælde jeg-fortælleren - i positurer, som omgivelserne er nødt
til at forholde sig til.
Kendte roller, normer og identiteter brydes derved
ned, og personerne forholder sig til hinanden på nye måder. I sin mest
ekstreme form, kan det føre til identitetsbrud, og - tab. Fortælleren starter allerede
i 10 - 12 års alderen sine "suicidal ideations" (omtale af - og
billedmæssige gestalter af - selvmord), som
bringer hans omgivelser i nye positioner i forhold til ham. I lang tid bliver
det mest paradisiske sted, han kan finde, lokaliseret inden i ballerinaens hjerne.
Det er lige så paradisisk som Gauguins billeder:
“Life being what it is, we dream of revenge,” a phrase whose ruthlessness
used to be right up my alley. But what kind of revenge did I need when last
year I’d managed to enjoy three summers, two springs, and four falls—one in
Moscow, another in Florence, two more in Cairo and Burma? I was a touch
manic, and after I walked off the set of my last movie, winter just didn’t
make it onto the itinerary. I was like a god, laughing at the weather. Who
needed Gauguin and his gaudy painted paradise? For me, now, the most extreme,
remote, Polynesian corner of the globe was inside the ballerina’s skull.
Hvad der kommer ud af det, skal ikke røbes her, men det er ikke kedeligt. At
komme "ind i ballerinaens kranium" er så at sige en surrealistisk skrælning
af løget, hvor lag på lag af de indre fortrængninger åbenbares.
Fusion af Freud og Marx
En del surrealister er inspireret af fusionen af Freud og Marxi i den
såkaldte freudo-marxisme.
I Frankfurterskolen, som er betegnelsen for sociologisk
forskning ved Frankfurt universitets Institut for Socialforskning, har man
undersøgt litteratur som en del af "kulturindustrien".
Industrisamfundet muliggør masseproduktion og massekonsum af "kultur". Litteraturteoretikere/sociologer som Adorno, Horkheimer og Walter Benjamin
undersøgte, hvordan kulturindustrien frembragte en masse fordummende
medieudtryk, der var med til at give folk en falsk bevidsthed om samfundet.
Man lavede i Frankfurt også den store undersøgelse af Den
autoritære Personlighed (The Authoritarian Personality), der var et forsøg
på igennem en undersøgelse af holdninger at afdække en hypotese om, at det
autoritært borgerlige samfund i det årti havde socialisationsmønstre
(opdragelsesformer i familie og skole), der fremelskede en særlig autoritær
personlighed, der på et dybere psykologisk samfundsmæssigt plan kunne
forklare fascismens opståen og udvikling i Europa. Freuds teorier om den psykoseksuelle udvikling fra den tidlige barndom og den regression til
tidligere faser, der kunne være et resultat af psykisk undertrykkelse
(repression og fortrængning) kunne forklare træk i personlighed, f.eks.
overdreven perfektionisme og autoritetstro.
Hvad er nu forskellen på et almindeligt psykologisk og socialpsykologisk
forklaringsplan og de dybere analyseformer, der blev lagt op til hos
Frankfurterskolens teoretikere og nogle af de første surrealister?
På det psykologiske plan kan der være stor forskel på den synlige adfærd og
de virkelige intentioner bag den. "A man may smile and smile, and yet be
a villain", som Shakespeare lægger i munden på Caesar i "Julius Caesar".
Det er selvfølgelig på et relativt overfladisk plan, at den sociale aktør
har andre motiver end det fremgår af den synlige adfærd.
Man kan imidlertid også operere med forskellen på fremtræden og
dybdestrukturer på en mere kompliceret måde. Det præger den psykoanalytiske
metode, hvad enten den tager udgangspunkt i Freuds model eller Jungs
arketyper.
Fusionen af Marx og Freud kan laves på mange forskellige måder. Den grundlæggende tanke er, at vi ikke får alle vore behov opfyldt, og at vi ikke får dem kanaliseret ud på tilfredsstillende måde i et autentisk arbejde og familieliv. Det, vi så at sige mangler, kommer så til udtryk i drømme og tilfældige handlinger. Og det kommer - i sublimeret form - til udtryk i den surrealistiske kunst..
Beslægtet med surrealismen er hauntologien, en slags nutidig variant
af det fortidigt fortrængtes hærgen i nutiden, men et umuligt begreb, der
blev udviklet af Derrida i 1993 i bogen Specters of Marx: The State of
the Debt, the Work of Mourning & the New International, hvor Derrida
stiller spørgsmålet på baggrund af hypotesen om murens fald og det liberale demokratis
påståede triumf (Fukuyama: The End of History and the last Man): Hvad
så med Marx' spøgelse? Lige så vel som Marx og Engels skrev i Det
kommunistiske Manifest, at et "spøgelse hjemsøger Europa, kommunismens
spøgelse", mener Derrida, at samfundet efter murens fald vil blive hjemsøgt
af Marx' spøgelse. Ordet hauntologi er et ordspil (a pun) på det
engelske ord haunt (hjemsøge) og det franske ord ontologie
(læren om det værende). Udtalt på fransk er der ikke forskel på ontologie
og hauntology, idet h-et jo er stumt. Udtalt på engelsk kan man høre
h-et. Ordet lægger altså på en noget finurlig måde op til fortolkning. Det,
der fortolkes, er, hvordan nutiden hjemsøges af fortiden. Spøgelserne fra
fortiden kommer frem og hjemsøger os i nuet. Nutiden bliver så at sige
dekonstrueret af spektret. Fortiden kommer op fra dybet og dekonstruerer den
ontologiske essens.
Via fortællersynsvinkler
Saunders er den alvidende fortæller, der går ind i tre personer og ser Verden fra disse tre personers forskellige vinkler i novellen Victory Lap, der handler om et forfejlet forsøg på at kidnappe en pige fra et overbeskyttende borgerligt miljø. Verdenssymet er f.eks. skildret sådan:
Also she loved her house. Across the creek was the Russian church. So
ethnic! That onion dome had loomed in her window since her Pooh footie days.
Also loved Gladsong Drive. Every house on Gladsong was a Corona del Mar.
That was amazing! If you had a friend on Gladsong, you already knew where
everything was in his or her home.
Jeté, jeté, rond de jambe.
Pigen frelses fra bortføreren af Kyle, der tilfældigt kommer til at
overvære bortførelsen af pigen, og som blander sig. Hans miljø er f.eks.
beskrevet i følgende arbejdsseddel fra faderen:
On the kitchen island was a Work Notice.
Scout: New geode on deck. Place in yard per included drawing. No goofing.
Rake area first, put down plastic as I have shown you. Then lay in white
rock. THIS GEODE EXPENSIVE. Pls take seriously. No reason this should not be
done by time I get home. This = five (5) Work Points.
Det er en sådan rund sten med krystaller (geode) i, at kidnapperen dræbes af
Kyle.
Via de tre synsvinkler på begivenheden, og indsigten i personernes
indre billeder, skildres livsstile og det underbevidste i
forskellige sociale miljøer. - Også kidnapperens. Det giver en særlig
indgang til et Verdenssyn bestående af de forskellige livsstile, kollektivt
ubevidste og
kulturer i det amerikanske samfund. At forfatteren overdriver, jvf f.eks.
pigen og hendes Walt Disney Verden, er bevidst.
Gauguin: La Perte de pucelage - Ræven som den
"onde forfører". Til højre i billedet en Bretonsk bryllupsprocession.
Gauguin: Te'haamana har mange forældre.
Tunnard 1959. Nat. Gallery
Luc Tuymans: Det diagnostiske blik IV. 1992
Doug Harvey: In the Garden. L.A. 2009
Links: