Der røres i gryden - de fordelings- og værdipolitiske spektra påvirkes. OPDATERET

Fra en politologisk synsvinkel er et interessant aspekt af den seneste tids udvikling i dansk politik det, man kan kalde "sammentrængningen af det værdipolitiske spektrum". Ligesom det fordelingspolitiske spektrum er skrumpet, er dette også ved at ske for det værdipolitiske spektrum. Venstre er ifølge nogle vurderinger ved at overtage Socialdemokraternes miljøpolitik. SF og Socialdemokraterne anlægger en hårdere linje i indvandrer- og lov- og orden politik. Hvad bliver der snart tilbage at lave politik på, så vælgerne kan se en tydelig forskel mellem partierne?     

Der skal ikke meget til for at blive udråbt til oppositionens leder i dansk politik. Men det har Villy Søvndal opnået med sine udtalelser om uroen oven på mordtrusler mod Muhammedtegner og Hizb-ut-Tharihr demonstration.

Kilde: Gallup og Berlingske Tidende. Indsamlet 11.- 18.3.08

Fremgangen for SF er stor ifølge Gallupmeningsmålingen, der blev offentliggjort 20.3. i Berl. Tidende. Blokkene er næsten lige store. Når der er forskel i mandattal, er det fordi, Enhedslisten lige netop er krøbet ned under spærregrænsen. Hvis de havde ligget over den, ville der kun være 1-2 mandaters forskel på de to blokke. Et helt andet spørgsmål er så, hvor sikkert man egentlig kan regne med, at De Radikale hører til i den "røde" blok?

"Det ser imidlertid ikke ud til, at han vil kunne bruge SF's fremgang til ret meget. Både Socialdemokratiet og Enhedslisten er gået tilbage. Enhedslisten står til at ryge helt under spærregrænsen. Ny Alliance kommer heller ikke ind. Det giver et sikkert VK(O)-flertal."

Sådan skrev jeg i februar. De nye tal ser ud til at gøre disse bemærkninger til skamme. Der må være løbet borgerlige vælgere over. Det er ikke usandsynligt, at det er arbejdervælgere, der finder den nye SF-profil mere tiltalende. SF er måske ved at vinde noget af profilen fra Aksel Larsen perioden tilbage: Lidt mindre økoflip og hallalhippyisme og lidt mere traditionel arbejderisme. Det var dengang, man havde en højtstående SF'er (Morten Lange), der gik ind for atomkraft ud fra den betragtning, at det var en energiform, der ville sikre vækst og arbejdspladser. Det var også dengang, Hanne Reintoft stod i Folketinget og gjorde opmærksom på, at indvandringen af gæstearbejdere (i 1970'ernes start) kunne tage arbejdspladser fra danske arbejdere. Det er lang tid siden, men det er måske en flig af denne profil, der er på vej tilbage.

Søvndals taktik er formentlig den, at han prøver at vinde værdipolitisk konservative, men fordelingspolitisk socialistiske vælgere tilbage til den venstrefløj, de måske forlod for nogle eller en del år siden. Galluptallene lader formode, at det delvist er lykkedes. Taktikken kan også være at forsøge at få fat i nogle af de borgerlige vælgere, der var trætte af VK's samarbejde med O, og som derfor sluttede op om Ny Alliance i stort tal i sommeren 2007. Spørgsmålet er, hvor disse vælgere er i dag? De fleste er formodentlig gået tilbage til Venstre og Konservative, men det er måske ikke helt utænkeligt, at de kunne svigte borgerligheden til fordel for et værdipolitisk oprustet SF.

Figur 1: Det partipolitiske spektrum omkring fordeling og værdipolitik

Ulempen ved denne strategi er, at det vel i realiteten mest er socialdemokratiske vælgere eller radikale vælgere, som går over til SF. Der  sker nok en omfordeling inden for blokken S, SF, R., men der er tilsyneladende også vælgere fra VK(O)-blokken, der skifter over.  For så vidt kan man sige, at Søvndal har været i stand til at lodde vælgerstemningen og drage fordel af det.

  

SF's "akutplan" mod nye uroligheder

Blog-indlægget, som der kom over 600 comments til

Søvndals og Uffe Ellemann-Jensens holdninger til Muhammedkrise