Ideologier er sammenhængende
idékomplekser, som formulerer mål for samfundsudviklingen. Af
gamle ideologier
kan nævnes konservatisme, liberalisme og socialisme.
Den første gik ind for at bevare (konservere) træk samfundet, der
opfattedes som bevaringsværdige. Den anden, liberalismen, gik ind for at
frigøre individet og markedet.
VH Partierne havde under det såkaldte fire-partisystem fra 1905 - ca. 1960 ideologiske opfattelser, der noget forenklet kan siges at svare til nogle af de grundliggende opfattelser og interesser hos de befolkningsgrupper, der stemte på dem. Figur 1: Venstre-højre skala under firepartisystemet
Note: DKP: Danmarks Kommunistiske Parti. Ordforklaringer: Hierarki: F.eks. en social pyramide, hvor man bestemmer mere i toppen end i bunden, og der er flere lag. Solidaritet: En følelse af at være forbundet i et fællesskab med de andre. Det forpligter til, at man skal hjælpe de andre, hvis man har det bedre end dem. Reform: Ændring af samfundet fra en tilstand til en anden. Tradition: Man holder fast i tingene, som de plejer at være. Man ønsker f.eks. at holde fast i Kirken og Kongehuset. Republik: Præsidentstyre. Monarki: Kongedømme (Monark = Konge). Internationalisme: En opfattelse af, at det internationale samarbejde er vigtigere end kamp for de nationale interesser. Offentlig mening: De dominerende meninger hos vælgerne, som f.eks. når man er for eller imod EU. Parlamentarisk taktik: F.eks. når man samarbejder med nogen i Folketinget.
NYERE IDEOLOGIUDVIKLING Med industrisamfundets omdannelse til service- og informationssamfund
var klasseforholdene efter manges mening ikke længere så entydige. I
hvert fald den manuelle
arbejderklasse blev mindre, der blev flere funktionærer. Om
arbejderklassen er blevet mindre, afhænger dog af, hvordan man definerer
den. Men hvis vi godtager argumentet om, at den blev mindre, eller
klassedelingen mindre overskuelig og klar, så kom det til at
påvirke ideologiudformningen. Figur 2: Traditionel Venstre-højre skala
Noter: Velfærd, f.eks. social bistandshjælp og arbejdsløshedsunderstøttelse. Samfundsændringer, der påvirker betingelserne for ideologiudvikling Mange mener, at ideologierne er påvirket af det, man kalder postmoderniteten. Der er f.eks. tale om en postmodernistisk synsvinkel, når Mandelson ovenover taler om en befolkning, der sætter spørgsmålstegn ved politikeres evne til at skabe en forskel i deres tilværelse. Eller når han taler om, at en faldende andel af vælgerne identificerer sig som enten "venstre" "eller højre". Postmodernitet betyder, at troen på uundgåelige fremskridt, at samfundet kan planlægges rationelt, er opgivet, altså at vi med brug af videnskaben og den højere fornuft kan indrette det gode samfund. Produktionens og samfundets indretning har ændret sig væsentligt gennem det 20. århundrede. Produktionsteknikken i industrien har ændret sig væk fra forhåndsindstillede produktionssystemer, som styrer arbejderne og bestemmer organisation og produktudformning (standardiserede masseprodukter), og over til produktionssystemer, som er lette at omprogrammere. Computerstyring kommer ind overalt. Det øger omstillingsevnen. Forbrugernes behov og efterspørgsel bliver afgørende for, hvilke typer af produkter der kommer på markedet. Stordrift og standardisering er ikke længere det eneste saliggørende. Samfundet bliver præget af mere individualisering, specialisering og af vækst i serviceerhverv og informationssektor. Dermed bliver klassestrukturen mere differentieret. Man vil ikke længere i samme grad se industrisamfundets klare opdeling i lønmodtagere og kapitalejere. Det gør, at partierne ikke længere kan definere sig i forhold til bestemte samfundsgrupper. Deres opgave bliver i højere grad at "sælge" et identitetsgivende mediebudskab. Det ser man f.eks. i amerikansk politik, hvor det er sværere at se en polarisering i venstre- og højrefløj, og hvor begreber som socialisme og liberalisme nærmest ikke eksisterer. En "liberal" i USA er identisk med en "progressiv", ja, næsten "venstreorienteret". Udviklingen har også ført til, at mange danske partier bliver skeptiske over ideologibegrebet. Nogle midterpartier (f.eks. CD) og centrumhøjrepartier (f.eks. De Konservative) har erklæret sig for ideologiløse.
|
LINKS: ideologier og partierr |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||