Anm:  Thatcher blev  blev som liberalistisk ideolog kendt for udtalelsen: "There is no such thing as society. There are individual men and women, and there are families." Woman's Own, October 31 1987. Man kunne også nævne økonomen Friedrich von Hayek eller filosoffen Nozick. "Marcuse - venstresocialisme": Opfattelsen af begrebet "venstresocialisme" svarer ikke helt til det danske venstresocialistiske partis ideologi, som for de fleste af partiets fraktioner var mere påvirket af Marx end af Marcuse, men til det venstresocialismebegreb, der identificeres med dele af den såkaldte "ældre Frankfurterskole", hvor man foretog en begrebslig fusion af venstrefreudianisme og marxisme.  

Ideologier er sammenhængende idékomplekser, som formulerer  mål  for samfundsudviklingen. Af gamle ideologier kan nævnes  konservatisme, liberalisme og socialisme. Den første gik ind for at bevare (konservere)  træk samfundet, der opfattedes som bevaringsværdige. Den anden, liberalismen, gik ind for at frigøre individet og markedet.
   Den tredje, socialismen, gik ind for større økonomisk lighed, fællesskab og solidaritet. Ideologierne ændrer sig løbende som et resultat af samfundsudviklingen. Nedenfor en kort omtale af hovedideologier.

VH

Et af de steder, hvor der arbejdes med ideologier, er i de politiske partier. De har behov for at se samfundsudviklingen i helheder. Der skrives f.eks. partiprogrammer, hvor ideologiske elementer kommer til udtryk.

Partierne havde under det såkaldte fire-partisystem fra 1905 - ca. 1960 ideologiske opfattelser, der noget forenklet kan siges at svare til nogle af de  grundliggende opfattelser og interesser hos de befolkningsgrupper, der stemte på dem.

Figur 1: Venstre-højre skala under firepartisystemet

NYERE IDEOLOGIUDVIKLING

Med industrisamfundets omdannelse til service- og informationssamfund var klasseforholdene efter manges mening  ikke længere så entydige. I hvert fald den manuelle arbejderklasse blev mindre, der blev flere funktionærer. Om arbejderklassen er blevet mindre, afhænger dog af, hvordan man definerer den. Men hvis vi godtager argumentet om, at den blev mindre, eller klassedelingen mindre overskuelig og klar, så kom det til at påvirke ideologiudformningen.
    Ideologi drejer sig bl.a. om at give mål og retning for den politikudvikling, man står midt i. Den daglige virkelighed bliver et stort kaos, hvis man ikke har mål og retning et eller andet sted i baghovedet.
 
    De moderne massemedier, især TV, bevirkede i Danmark, at politik flyttede fra forsamlingshusene og provinsbyernes valgmøder til TV-skærmen. Senere bredte også kabel-TV og private reklamefinansierede TV-kanaler sig. Det gjorde det muligt for medietrænede politikere at samle store vælgermasser omkring sig. Ofte kunne det ske på enkeltsager, f.eks. Irakkrigen, som f.eks. i USA førte til en patriotisk bølge, der nedtonede partimæssige og ideologiske forskelle. Dermed svækkedes ideologierne, og nogle mente, det slet ikke var nødvendigt med ideologi mere.

Figur 2: Traditionel Venstre-højre skala

Mange mener, at ideologierne er påvirket af det, man kalder postmoderniteten. Der er f.eks. tale om en postmodernistisk synsvinkel, når Mandelson ovenover taler om en befolkning, der sætter spørgsmålstegn ved politikeres evne til at skabe en forskel i deres tilværelse. Eller når han taler om, at en faldende andel af vælgerne identificerer sig som enten "venstre" "eller højre".  Postmodernitet betyder, at troen på uundgåelige fremskridt, at samfundet kan planlægges rationelt, er opgivet,  altså at vi med brug af videnskaben og den højere fornuft kan indrette det gode samfund.

Produktionens og samfundets indretning har ændret sig væsentligt gennem det 20. århundrede. Produktionsteknikken i industrien har ændret sig væk fra forhåndsindstillede produktionssystemer, som styrer arbejderne og bestemmer organisation og produktudformning (standardiserede masseprodukter), og over til produktionssystemer, som er lette at omprogrammere. Computerstyring kommer ind overalt. Det øger omstillingsevnen. Forbrugernes behov og efterspørgsel bliver afgørende for, hvilke typer af produkter der kommer på markedet. Stordrift og standardisering er ikke længere det eneste saliggørende.

Samfundet bliver præget af mere individualisering, specialisering og af vækst i serviceerhverv og informationssektor. Dermed bliver klassestrukturen mere differentieret. Man vil ikke længere i samme grad se industrisamfundets klare opdeling i lønmodtagere og kapitalejere. Det gør, at partierne ikke længere kan definere sig i forhold til bestemte samfundsgrupper. Deres opgave bliver i højere grad at "sælge" et identitetsgivende mediebudskab. Det ser man f.eks. i amerikansk politik, hvor det er sværere at se en polarisering i venstre- og højrefløj, og hvor begreber som socialisme og liberalisme nærmest ikke eksisterer. En "liberal" i USA er identisk med en "progressiv", ja, næsten "venstreorienteret". Udviklingen har også ført til, at mange danske partier bliver skeptiske over ideologibegrebet. Nogle midterpartier (f.eks. CD) og centrumhøjrepartier (f.eks. De Konservative) har erklæret sig for ideologiløse.