Anm: Det er noget arbitrært at anføre politikeren Thatcher som repræsentant for "ultraliberalisme". Hun blev som liberalistisk ideolog kendt for udtalelsen: "There is no such thing as society. There are individual men and women, and there are families." Woman's Own, October 31 1987. Man kunne også nævne økonomen Friedrich von Hayek eller filosoffen Nozick. Marx er med vilje ikke identificeret med begrebet "videnskabelig socialisme", da der er en del uenighed om, i hvilken grad han kan tillægges dette. "Marcuse - venstresocialisme": Opfattelsen af begrebet "venstresocialisme" svarer ikke helt til det danske venstresocialistiske partis ideologi, som for de fleste af partiets fraktioner var mere påvirket af Marx end af Marcuse, men til det venstresocialismebegreb, der identificeres med dele af den såkaldte "ældre Frankfurterskole", hvor man foretog en begrebslig fusion af venstrefreudianisme og marxisme. En af Marcuses teser er f.eks. den såkaldte "repressive afsublimering", der populært sagt går ud på, at det senkapitalistiske samfund tillader frihed på områder (porno, seksuel frigørelse, materielt konsum), hvor det ikke truer kapitalens reproduktion.

Ideologier er sammenhængende idékomplekser, som formulerer  mål  for samfundsudviklingen. Af gamle ideologier kan nævnes  konservatisme, liberalisme og socialisme. Den første gik ind for at bevare (konservere)  træk samfundet, der opfattedes som bevaringsværdige. Den anden, liberalismen, gik ind for at frigøre individet og markedet. Den tredje, socialismen, gik ind for større økonomisk lighed, fællesskab og solidaritet. Ideologierne ændrer sig løbende som et resultat af samfundsudviklingen. Nedenfor en kort omtale af hovedideologier.

VH-Skala

Et af de steder, hvor der arbejdes med ideologier, er i de politiske partier. De har behov for at se samfundsudviklingen i helheder. Der skrives f.eks. partiprogrammer, hvor ideologiske elementer kommer til udtryk.

Partierne havde under det såkaldte fire-partisystem fra 1905 - ca. 1960 ideologiske opfattelser, der noget forenklet kan siges at svare til nogle af de  grundliggende opfattelser og interesser hos de befolkningsgrupper, der stemte på dem.

Figur 1: Venstre-højre skala under firepartisystemet

NYERE IDEOLOGIUDVIKLING

Med industrisamfundets omdannelse til service- og informationssamfund var klasseforholdene efter manges mening  ikke længere så entydige. I hvert fald den manuelle arbejderklasse blev mindre, der blev flere funktionærer. Om arbejderklassen er blevet mindre, afhænger dog af, hvordan man definerer den. Men hvis vi godtager argumentet om, at den blev mindre, eller klassedelingen mindre overskuelig og klar, så kom det til at påvirke ideologiudformningen.
    Ideologi drejer sig bl.a. om at give mål og retning for den politikudvikling, man står midt i. Den daglige virkelighed bliver et stort kaos, hvis man ikke har mål og retning et eller andet sted i baghovedet.
 På den anden side er der nok heller ingen tvivl om, at det er idéer, der hovedsagelig finder klangbund hos store dele af de relativt priviligerede i det moderne "2/3 velfærdssamfund". Den marginaliserede tredjedel vil være svær at få i tale med disse idéer. Der er da også ved at danne sig både en betydelig venstreopposition (bl.a. det trotskistisk inspirerede Socialist Alliance) til venstre for Ny Labour i Storbritannien og en opposition i midten af det politiske spektrum omkring Liberaldemokrater og Grønne.
    Den europæiske venstrefløj fik ny inspiration i forbindelse med Irakkrigen i 2003. Den gav mulighed for en modstand imod det, man ser som en ny amerikansk-britisk imperialisme og stræben efter amerikansk globalt herredømme, der udspringer af den ny-konservative elite, der kom til magten i Washington i starten af 2001 med valget af George W. Bush til præsident. Denne udvikling kommenterer den britiske Labourpolitiker Mandelson således:

Den amerikansk ledede militærintervention i Irak har givet mange på Kontinentets venstrefløj et fagre nyt kampråb, en bekvem forenende kraft efter deres nylige nederlag til et fremstormende nyliberalt Højre. Men det er en illusion, hvis venstrefløjen tror, at skabelsen af en ny antiamerikansk massebevægelse er svaret på deres politiske bønner. Denne misforståede fundamentalisme vil ikke fremme vore mål for global social retfærdighed, som kun kan opnås i partnerskab med et internationalistisk USA.

Debatten er interessant. Den er udtryk for, at Venstre-Højre ideologimarkeringer ikke længere kan ses så isoleret nationalstatsligt som tidligere, men at den globale dimension i stigende omfang må inddrages. Så er det lige meget, om man diskuterer velfærdssamfund, indvandrere eller udviklingen i international politik. Det kan godt være klasseskel ikke ses som afgørende af vælgerne i rige europæiske velfærdssamfund. Men på globalt plan er de økonomiske forskelle i mange tilfælde vokset.
    De moderne massemedier, især TV, bevirkede i Danmark, at politik flyttede fra forsamlingshusene og provinsbyernes valgmøder til TV-skærmen. Senere bredte også kabel-TV og private reklamefinansierede TV-kanaler sig. Det gjorde det muligt for medietrænede politikere at samle store vælgermasser omkring sig. Ofte kunne det ske på enkeltsager, f.eks. Irakkrigen, som f.eks. i USA førte til en patriotisk bølge, der nedtonede partimæssige og ideologiske forskelle. Dermed svækkedes ideologierne, og nogle mente, det slet ikke var nødvendigt med ideologi mere.

Figur 2: Venstre-højre skala efter 1973

Mange mener, at ideologierne er påvirket af det, man kalder postmoderniteten. Der er f.eks. tale om en postmodernistisk synsvinkel, når Mandelson ovenover taler om en befolkning, der sætter spørgsmålstegn ved politikeres evne til at skabe en forskel i deres tilværelse. Eller når han taler om, at en faldende andel af vælgerne identificerer sig som enten "venstre" "eller højre".  Postmodernitet betyder, at troen på uundgåelige fremskridt, at samfundet kan planlægges rationelt, er opgivet,  altså at vi med brug af videnskaben og den højere fornuft kan indrette det gode samfund.

Produktionens og samfundets indretning har ændret sig væsentligt gennem det 20. århundrede. Produktionsteknikken i industrien har ændret sig væk fra forhåndsindstillede produktionssystemer, som styrer arbejderne og bestemmer organisation og produktudformning (standardiserede masseprodukter), og over til produktionssystemer, som er lette at omprogrammere. Computerstyring kommer ind overalt. Det øger omstillingsevnen. Forbrugernes behov og efterspørgsel bliver afgørende for, hvilke typer af produkter der kommer på markedet. Stordrift og standardisering er ikke længere det eneste saliggørende.

Småvirksomheder kan med fordel benytte den nye produktionsteknik. De er tættere på kunderne og kan få lavet de serviceydelser uden for virksomheden, som store virksomheder før fik lavet i virksomheden. Netværk af småvirksomheder bliver derfor mere velegnede til omstilling end masseproduktionens storvirksomheder.

Samfundet bliver præget af mere individualisering, specialisering og af vækst i serviceerhverv og informationssektor. Dermed bliver klassestrukturen mere differentieret. Man vil ikke længere i samme grad se industrisamfundets klare opdeling i lønmodtagere og kapitalejere. Det gør, at partierne ikke længere kan definere sig i forhold til bestemte samfundsgrupper. Deres opgave bliver i højere grad at "sælge" et identitetsgivende mediebudskab. Det ser man f.eks. i amerikansk politik, hvor det er sværere at se en polarisering i venstre- og højrefløj, og hvor begreber som socialisme og liberalisme nærmest ikke eksisterer. En "liberal" i USA er identisk med en "progressiv", ja, næsten "venstreorienteret". Udviklingen har også ført til, at mange danske partier bliver skeptiske over ideologibegrebet. Nogle midterpartier (f.eks. CD) og centrumhøjrepartier (f.eks. De Konservative) har erklæret sig for ideologiløse. Ligeledes har også Dansk Folkeparti afvist VH-skalaen. Det kan da også, hvis man vil bruge denne skala, diskuteres, hvor et parti som Dansk Folkeparti skal placeres. I lov- og orden spørgsmål og indvandrerpolitik kan man placere det, som det er gjort i figur 2, mens partiet måske i velfærdsspørgsmål skal placeres længere inde mod midten.

Død og/eller genkomst? - er de herskende tanker de herskendes tanker?

Man ser imidlertid, at debatten om ideologi alligevel svinger frem og tilbage. Ideologierne har det med at blive ved med at poppe op, på trods af irritationen over dem og forsøgene på at mane dem i jorden. Svenskeren Herbert Tingsten erklærede allerede i 1950'erne ideologierne for døde, og siden er debatten bølget  frem og tilbage. Hvad man kan konstatere er, at der i perioder sker en genoplivning af interessen for politisk ideologi. Der er visse grundliggende samfundsspørgsmål, mennesker søger svar på. Det kan være spørgsmål som:

- Lederskab og græsrødder: Hvor stort et hierarki? Hvor meget magtdistance mellem "høj" og "lav"?
- Frihedsbegrebet. Frihed over for lighed og frihed over for kollektivitet/fællesskab - er der en modsætning?
- Hvordan opfatter man, at den sociale orden, f.eks. kapitalismen, er blevet tilvejebragt? Og behøver den være sådan, som den er?
- Fordelingen af goderne. Mere lighed eller mere ulighed?
- Social forandring. Hvordan bør samfundsmæssige ændringer, og her tænkes på mere grundlæggende strukturændringer, ske?
- Hvad skal de overordnede samfundsmæssige mål for samfundet fremtidige udvikling være? Hvilke midler er acceptable
   for  at   nå/realisere målene? Hvilke værdier tillægges vægt?

    Ideologier indeholder som oftest nogle grundlæggende værdier og analyser af samfundet. Disse kan være forbundet mere eller mindre logisk med den konkrete stillingtagen til samfundsmæssige spørgsmål. En af de førende ideologiske strømninger på USA's højrefløj i starten af det 21. århundrede har været det såkaldte "religiøse højre".
    Ud fra en grundlæggende kristen fundamentalisme har man haft meget stålsatte holdninger til ægteskab, kernefamilie, abort og homoseksualitet. Da præsident Clinton således ville tillade erklæret homoseksualitet i det amerikanske militær i 90'erne, kom han under kraftigt pres fra det konservative religiøse højre. I dette højres syn på kernefamilie, f.eks. når det gælder enlige sorte mødre, udvikles der holdninger omkring beskyttelse af kernefamiliens værdier, der kan beskrives som socialkonservatisme. Sociale problemer anskues ud fra en optik, der hedder "familiens krise", "værdiernes opløsning", etc. Da debatten om homoseksuelles indgåelse af ægteskab og adoption af børn kom på dagsordenen i USA, kom også den konservative George W. Bush under pres.
    Ideologibegrebet er også blevet anvendt på en anden måde end om skiftende politiske holdninger, der er forankret i grundlæggende værdier og stillingtagen til samfundet. Denne opfattelse ses ifølge den anden som en slags subjektiv fortolkning af samfundsforholdene. Det er modsat den i marxismen gængse opfattelse af ideologi som også et "objektivt" fænomen, idet det er blevet anvendt om en klasses opfattelse af sig selv og sin stilling i samfundet, hvor denne er bestemt (dialektisk) af den dominerende samfundsstruktur. Den dominerende samfundsmæssige ideologi er da den herskende klasses ideologi. Der er naturligvis en sammenhæng imellem disse anvendelser af ideologibegrebet, men optik og fokusering er forskellige. I marxismen bliver ideologibegrebet da også et spørgsmål om at tage stilling for eller imod den sociale orden. Kapitalismen skabte en social orden med et borgerskab og en arbejderklasse med hver sin ideologi om samfundets beskaffenhed. Samfundsideologien bliver til som et resultat af de rådende produktionsforhold: De herskende tanker er ikke andet end det ideelle udtryk for de herskende materielle forhold. (Karl Marx i Den tyske Ideologi). Forskellige tider bringer forskellige dominerende klasser til magten. Det frembringer forskellige dominerende tanker:

I den tid aristokratiet herskede, herskede begreberne ære, trofasthed, etc, i den tid bourgeoisiet herskede, herskede begreberne frihed, lighed, etc. Den herskende klasse bilder gennemgående sig selv dette ind. (Den tyske Ideologi).

Disse begreber almengøres, så de opfattes som rigtige og naturlige, uden at man tænker nærmere over det:

Mere og mere abstrakte tanker kommer til magten, dvs tanker, som mere og mere antager form af det almene. Hver ny klasse, som sætter sig i stedet for en, der herskede før den, er nemlig - allerede for at gennemføre sit mål - nødt til at fremstille sin interesse som fælles interesse for alle medlemmer af samfundet, og det vil ideelt udtrykt sige: at give sine tanker form af det almene, at fremstille dem som de eneste fornuftige og almengyldige (Den tyske Ideologi).

På den måde antages det altså, at de dominerende tanker og forestillinger er udtryk for de dominerendes interesser, som igen har sit udspring i produktionsrelationerne. Da disse er "objektivt givne", har vi altså her at gøre med en opfattelse af ideologi, der forankres dybere i en samfundsanalyse, end når man ser ideologi som et subjektivt udtryk for "synspunkter" og "holdninger".
 

Globaliseringsdiskussion i sluthalvfemserne og murens fald i 1989 udgangspunkt for nye ideologiske markeringer

Debatten om globaliseringen har f.eks. ført til, at forskellige nye sociale bevægelser forsøger at mobilisere omkring og formulere helhedsopfattelser af deres syn på verden. Man kan således sige, at der er en dominerende neoliberal opfattelse og en opfattelse, der er blevet kaldt antiglobalisering, men som tilhængerne af dette standpunkt selv vælger at betegne på andre måder, f.eks. "globalisering nedefra". "Historiens slutning" hypotesen kan siges at være en ny variant over temaet "ideologiernes død". 

Seattle-bevægelse og Verdens sociale Forum

Fukuyamas opfattelse af en verdensorden bygget på det liberale demokratis og kapitalismens konsensus og harmoni er blevet afvist fra flere sider.
   I slutningen af november 1999 var der møde i WTO i Seattle. Det var meningen, man skulle starte en ny toldreduktionsrunde inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen WTO. Mødet blev imidlertid afbrudt af heftige demonstrationer. Demonstrationerne fortsatte de kommende år ved nye møder i IMF, Verdensbanken og WTO, organisationer, som man fra demonstranternes side så som varetagere af rige vestlige landes interesser og vendt imod de fattige lande i Syd.
    Det blev også fulgt op af møder i Verdens Sociale Forum i Porto Alegre i Brazilien, det første i 2000. Her formuleredes sloganet "En anden Verden er mulig". Det er i virkeligheden en slags genoplivning af den socialistiske idé på globalt niveau. Den socialistiske utopi forsøgte også at formulere en vision om, at "en anden verden er mulig".
   Det vil sige, at man afviser Fukuyamas forestilling om, at historien er kommet til sin slutning.
   Hvad det så er for "en anden verden", man forestiller sig, er ikke formuleret særlig detaljeret.