ØKONOMISK TEORI Økonomisk teori: Til højre er der links til modstående henholdsvis socialliberal efterspørgselsorienteret økonomisk teori (Keynes) og liberal udbudsorienteret teori (Friedman). Figuren herunder kan illustrere nogle af de traditionelle økonomiske balanceproblemer, man har arbejdet med i national økonomisk politik. Det gælder efter ortodoks økonomiske opfattelse om, at den firkant, der kommer frem ved at forbinde punkterne ikke bliver for stor. Den må endda gerne blive til en konkav trekant (hvis der f.eks. er betalingsbalanceoverskud). I dag er det ofte begivenheder i den globale økonomi, der bestemmer, hvordan de ovenstående balancer udvikler sig. Når et land omsætter over halvdelen af de samlede varer og tjenester med udlandet, er der ikke meget, man kan gøre i den nationale økonomiske politik isoleret set. Man kan derimod forsøge at tilpasse sig den internationale økonomi på en sådan måde, at målene kommer nærmere ad den vej. Økonomisk politik i en global verden Det kan være sværere at forestille sig økonomisk politik i en global Verden. Hvem skal føre den? Måske bliver det ikke meget andet end rekommendationer fra G8, centralbanker og andre internationale fora. Der er ikke noget overordnet finansministerium eller enkelt global centralbank. I mangel af bedre vil det ofte være USA, der bestemmer den "globale økonomiske politik" via bevægelser på de amerikanske offentlige budgetter og evt. underskud/overskud på betalingsbalancen, dollaren som international reservevaluta, the Federal Reserves politik etc. Men det foregår ikke altid på en bevidst planlagt måde. USA's rolle er også ved at blive mindsket som følge af de østasiatiske økonomiers og EU-økonomiens større vægt i den globale økonomi.
Figur 1: Udviklingen i det amerikanske BNP .pr indbygger i faste priser (1996 dollars)
Udviklingen i den amerikanske økonomi betyder som sagt en del for resten af Verden p.g.a. den amerikanske økonomis størrelse.
USA har over 300 mio. indbyggere med høj eller relativt høj levestandard.
USA's økonomi er tæt forbundet med den canadiske økonomi mod nord og den
mexicanske mod syd. Den samlede nordamerikanske økonomi (NAFTA-området)
overgår dermed den samlede EU-økonomi i størrelse. USA aftager store dele af
Vesteuropas - og den øvrige verdens - produktion. Herunder ses udviklingen i det føderale budget. Når der er underskud på budgettet, stimuleres ikke alene USA's, men som følge af den globale økonomiske forbundethed, også resten af Verdens økonomi. Det er f.eks. sket under præsidenterne Ronald Reagan i 1980'erne og George W. Bush i 1. årti af det 21. århundrede. Figur 2: Udviklingen i de føderale budgetter i pct af BNP
Herunder ses udviklingen i den amerikanske betalingsbalance. Den begyndte at gå kraftigt i minus, allerede under præsident Clinton i sluthalvfemserne. Underskuddet forstærkedes under præsident Bush i det første årti i det 21. århundrede. Som følge af et kraftigt fald i dollarkursen er USA's konkurrenceevne øget noget til sidst, og derfor sætter der en bedring i tallene ind i slutningen af perioden. Figur 3: Udviklingen i den amerikanske betalingsbalance. Månedstal, mio $
Den udvikling, figur 3 udtrykker, påvirker i betydelig grad resten af Verden. Da USA har verdens førende reservevaluta, dollar, kan landet i princippet finansiere underskuddet ved at "printe dollars" og sende dem ud som betaling. Det kan f.eks. være amerikanske "treasuries" (statsobligationer udbudt af the Treasury, det føderale finansministerium i Washington), der så ligger i f.eks. de store centralbanker i Østasien og andre steder, hvor der hobes likvide overskud op. En sådan udpumpning af likviditet kan påvirke den globale inflation og de globale renter opad. Kasinoøkonomi? Figur 4: Udviklingen i kurserne på NASDAQ-teknologibørsen
IT-aktierne faldt til under 1/3 af den værdi, de havde, da de toppede. Der kom også i løbet af 2001 kraftige fald i Dow Jones industriindekset (de 30 største) og S&P 500 (de 500 største amerikanske virksomheder). Disse fald var dog ikke nær så voldsomme som faldet i Nasdaq. Det var dog nok til at være symptomatisk for bobler, der blev prikket hul på, og det truede med at påvirke den øvrige økonomi (se f.eks. krusningen i BNP-stigning i figur 1). Medvirkende til dette var også terroristangrebet på World Trade Center 9. sep. 2001. Det var i den situation, Alan Greenspan, chefen for Federal Reserve (USA's centralbank) lempede pengepolitikken i en grad, som mange økonomer i dag er kritiske overfor. Renten kom ned på 1 pct i en lang periode. Man mener, at Greenspan herved kom til at lægge grunden til nye spekulative bobler, bl.a. i husmarkedet. Samtidig lempede man reglerne for husfinansiering, så det blev muligt for folk med relativt svagt funderet økonomi at tage lån, der var uden afdrag og billige i en begynderperiode ("teaserlån") for siden at stige i rente. Og lånene kunne være udformet sådan, at den sparede rente blev lagt på hovedstolen. Det bevirkede, at mange husejere blev udsat for en særdeles ubehagelig form for realitetsterapi, når de dyrere lån skulle til at afddrages og forrentes. Samtidig begyndte huspriserne at falde. Mange husejere kom nu i en meget vanskelig situation med truende tvangsauktioner forude. De kunne i mange tilfælde ikke slippe ud af klemmen, fordi husprisfaldet måske bevirkede, at gælden var større end markedsprisen på huset. Figur 5: Rentetilpasningslån, herunder Subprimelån, der forfalder til ændrede betalingsvilkår i den kommende tid.
Når denne form for spekulationsboble er kommet til at betyde langt mere end i f.eks. starten af det 20. århundrede, skyldes det, at husejet er blevet så udbredt. I lande som USA og Danmark er det omkring 2/3 af befolkningen, der bor i egen bolig. En spekulationsboble i boligsektoren kan blive enorm. Den globaliserede økonomi og de mange muligheder for nye fancy
finansielle instrumenter ("derivatives") betyder, at problemerne omkring det
amerikanske husmarked kan brede sig til resten af verden. Et af de
interessante produkter i finanssektoren er den såkaldte CDO, som står for
Collateralised Debt Obligation. Det betyder en gældsobligation, der er
udstedt mod sikkerhed hos en kautionist, eller i fast ejendom, i dette
tilfælde f.eks. amerikanske huslån. De dårlige lån er blevet "pakket" i
obligationslån, som er blevet solgt rundt omkring i Verden, i alt omkring
350 mia $. Problemet er, at ingen ved, hvem der sidder med dem. Det ser man
først, når en større bank laver nogle refinansieringer eller nedskrivninger
på sin balance (aktiver/passiver), som da den schweiziske storbank UBS i starten af
december 2007 nedskrev sin eksponering i subprime-inficeret gæld med 10 mia
$. Centralbankerne har forsøgt at modvirke det ved at gå sammen om likviditetsudpumpning og i enkelthandlinger nedsættelser af renten, som f.eks. Federal Reserve har gjort i slutningen af 2007. Det er imidlertid et spørgsmål, om det er en særlig klog politik at forlænge pinen på denne måde. Man risikerer at overforsyne den globale økonomi yderligere med likviditet, så det ender i kraftig inflation og rentestigninger. Men vi danske er da heldigvis klogere? Panikken breder sig Den 22. januar 2008 nedsatte den amerikanske centralbank den amerikanske
rente med ikke mindre end 0,75, fra 4,25 pct til 3,5 pct. Det var en kraftig
rentenedsættelse, og ovenikøbet gennemført ved et ekstraordinært møde. Dagen
inden var europæiske og asiatiske hovedbørser faldet med 5-7 pct. Børserne i
USA var lukket den dag p.g.a. Martin Luther King dag. Og da de åbnede
tirsdag morgen, faldt Dow Jones indekset med 400-500 points. Så kom
rentenedsættelsen, og markedet stabiliserede sig noget.
|
Links: Til
uddybende tekster:
Eksterne links: Liberal økonomi
|