ØKONOMISK TEORI

Økonomisk teori: Til højre er der links til modstående henholdsvis socialliberal efterspørgselsorienteret økonomisk teori (Keynes) og liberal udbudsorienteret teori (Friedman).

Figuren herunder kan illustrere nogle af de traditionelle økonomiske balanceproblemer, man har arbejdet med i national økonomisk politik. Det gælder efter ortodoks økonomiske opfattelse om, at den firkant, der kommer frem ved at forbinde punkterne ikke bliver for stor. Den må endda gerne blive til en konkav trekant (hvis der f.eks. er betalingsbalanceoverskud).

I dag er det ofte begivenheder i den globale økonomi, der bestemmer, hvordan de ovenstående balancer udvikler sig. Når et land omsætter over halvdelen af de samlede varer og tjenester med udlandet, er der ikke meget, man kan gøre i den nationale økonomiske politik isoleret set. Man kan derimod forsøge at tilpasse sig den internationale økonomi på en sådan måde, at målene kommer nærmere ad den vej.

Økonomisk politik i en global verden

Det kan være sværere at forestille sig økonomisk politik i en global Verden. Hvem skal føre den? Måske bliver det ikke meget andet end rekommendationer fra G8, centralbanker og andre internationale fora. Der er ikke noget overordnet finansministerium eller enkelt global centralbank.

I mangel af bedre vil det ofte være USA, der bestemmer den "globale økonomiske politik" via  bevægelser på de amerikanske offentlige budgetter og evt. underskud/overskud på betalingsbalancen, dollaren som international reservevaluta, the Federal Reserves politik etc. Men det foregår ikke altid på en bevidst planlagt måde.  USA's rolle er også ved at blive mindsket som følge af de østasiatiske økonomiers og EU-økonomiens større vægt i den globale økonomi.

 

Figur 1:  Udviklingen i det amerikanske BNP .pr indbygger i faste priser (1996 dollars)


Kilde: Bureau of Economic Analysis. Disp. indkomst: Indkomst efter skat

Udviklingen i den amerikanske økonomi betyder som sagt en del for resten af Verden p.g.a. den amerikanske økonomis størrelse. USA har over 300 mio. indbyggere med høj eller relativt høj levestandard. USA's økonomi er tæt forbundet med den canadiske økonomi mod nord og den mexicanske mod syd. Den samlede nordamerikanske økonomi (NAFTA-området) overgår dermed den samlede EU-økonomi i størrelse. USA aftager store dele af Vesteuropas - og den øvrige verdens - produktion.
    Man kan se på kurven, hvornår der har været stagnation (nedadgående bevægelser) i amerikansk BNP. I disse perioder kan der være en stagnerende efterspørgsel fra de amerikanske forbrugere. 

Herunder ses udviklingen i det føderale budget. Når der er underskud på budgettet, stimuleres ikke alene USA's, men som følge af den globale økonomiske forbundethed, også resten af Verdens økonomi. Det er f.eks. sket under præsidenterne Ronald Reagan i 1980'erne og George W. Bush i 1. årti af det 21. århundrede.

Figur 2: Udviklingen i de føderale budgetter i pct af BNP


Kilde: Office of Management and Budget. Wash. Underskud finansieres f.eks. ved udstedelse af treasuries (obligationer)

 

Herunder ses udviklingen i den amerikanske betalingsbalance. Den begyndte at gå kraftigt i minus, allerede under præsident Clinton i sluthalvfemserne. Underskuddet forstærkedes under præsident Bush i det første årti i det 21. århundrede. Som følge af et kraftigt fald i dollarkursen er USA's konkurrenceevne øget noget til sidst, og derfor sætter der en bedring i tallene ind i slutningen af perioden. 

Figur 3: Udviklingen i den amerikanske betalingsbalance. Månedstal, mio $


Kilde: BOC: International Trade in Goods & Services. Anm: Månedstal, dvs ca. 60 mia $ pr måned eller over 700 mia pr år.

Den udvikling, figur 3 udtrykker, påvirker i betydelig grad resten af Verden. Da USA har verdens førende reservevaluta, dollar, kan landet i princippet finansiere underskuddet ved at "printe dollars" og sende dem ud som betaling. Det kan f.eks. være amerikanske "treasuries" (statsobligationer udbudt af the Treasury, det føderale finansministerium i Washington), der så ligger i f.eks. de store centralbanker i Østasien og andre steder, hvor der hobes  likvide overskud op. En sådan udpumpning af likviditet kan påvirke den globale inflation og de globale renter opad. 

Kasinoøkonomi?

Liberaliseringerne på finansmarkederne, som gennemførtes i 1980'erne ("Big Bang" på Londonbørsen i 1986, hvor grunden via omfattende kapitalliberaliseringer blev lagt til Londons opstigning til førende globalt finanscenter) og 1990'erne har øget mulighederne for at den internationale økonomi kan komme ud af kontrol.
    Stor likviditet og uigennemsigtige kapitalstrømme kan skabe spekulative bobler. Det så man f.eks. i 2000/2001, da aktiekurserne kom højt op i USA og andre steder. Særlig voldsom var dot.com-boblen, jvf f.eks.figuren herunder. 

Figur 4: Udviklingen i kurserne på NASDAQ-teknologibørsen


Kilde: Freelunch.com. Figuren viser udviklingen i Nasdaq Composite Index.

IT-aktierne faldt til under 1/3 af den værdi, de havde, da de toppede. Der kom også i løbet af 2001 kraftige fald i Dow Jones industriindekset (de 30 største) og S&P 500 (de 500 største amerikanske virksomheder). Disse fald var dog ikke nær så voldsomme som faldet i Nasdaq. Det var dog nok til at være symptomatisk for bobler, der blev prikket hul på, og det truede med at påvirke den øvrige økonomi (se f.eks. krusningen i BNP-stigning i figur 1). Medvirkende til dette var også terroristangrebet på World Trade Center 9. sep. 2001. Det var i den situation, Alan Greenspan, chefen for Federal Reserve (USA's centralbank) lempede pengepolitikken i en grad, som mange økonomer i dag er kritiske overfor. Renten kom ned på 1 pct i en lang periode. Man mener, at Greenspan herved kom til at lægge grunden til nye spekulative bobler, bl.a. i husmarkedet.

Samtidig lempede man reglerne for husfinansiering, så det blev muligt for folk med relativt svagt funderet økonomi at tage lån, der var uden afdrag og billige i en begynderperiode ("teaserlån") for siden at stige i rente. Og lånene kunne være udformet sådan, at den sparede rente blev lagt på hovedstolen. Det bevirkede, at mange husejere blev udsat for en særdeles ubehagelig form for realitetsterapi, når de dyrere lån skulle til at afddrages og forrentes. Samtidig begyndte huspriserne at falde. Mange husejere kom nu i en meget vanskelig situation med truende tvangsauktioner forude. De kunne i mange tilfælde ikke slippe ud af klemmen, fordi husprisfaldet måske bevirkede, at gælden var større end markedsprisen på huset.

Figur 5: Rentetilpasningslån, herunder Subprimelån, der forfalder til ændrede betalingsvilkår i den kommende tid.


Kilde: Bank of America. Her efter The Economist.

Når denne form for spekulationsboble er kommet til at betyde langt mere end i f.eks. starten af det 20. århundrede, skyldes det, at husejet er blevet så udbredt. I lande som USA og Danmark er det omkring 2/3 af befolkningen, der bor i egen bolig. En spekulationsboble i boligsektoren kan blive enorm.

Den globaliserede økonomi og de mange muligheder for nye fancy finansielle instrumenter ("derivatives") betyder, at problemerne omkring det amerikanske husmarked kan brede sig til resten af verden. Et af de interessante produkter i finanssektoren er den såkaldte CDO, som står for Collateralised Debt Obligation. Det betyder en gældsobligation, der er udstedt mod sikkerhed hos en kautionist, eller i fast ejendom,  i dette tilfælde f.eks. amerikanske huslån. De dårlige lån er blevet "pakket" i obligationslån, som er blevet solgt rundt omkring i Verden, i alt omkring 350 mia $. Problemet er, at ingen ved, hvem der sidder med dem. Det ser man først, når en større bank laver nogle refinansieringer eller nedskrivninger på sin balance (aktiver/passiver), som da den schweiziske storbank UBS i starten af december 2007 nedskrev sin eksponering i subprime-inficeret gæld med 10 mia $.
   Generelt bevirker subprime-krisen, at bankerne ofte holder kortene tæt på kroppen, og de holder op med at låne til hinanden på lette og favorable vilkår i interbankmarkedet. Det bevirker credit crunch (kreditklemme) og likviditetsophobning. Når credit crunch og likviditetsophobning kombineres med faldende forbrugerforventninger og altså en faldende forbrugskvote, kan recessionen sætte ind på grund af faldet i effektiv efterspørgsel.

Centralbankerne har forsøgt at modvirke det ved at gå sammen om likviditetsudpumpning og i enkelthandlinger nedsættelser af renten, som f.eks. Federal Reserve har gjort i slutningen af 2007. Det er imidlertid et spørgsmål, om det er en særlig klog politik at forlænge pinen på denne måde. Man risikerer at overforsyne den globale økonomi yderligere med likviditet, så det ender i kraftig inflation og rentestigninger.

Men vi danske er da heldigvis klogere?
    Ja, det er jo spørgsmålet. Spørgsmålet er, om ikke husfinansieringskrisen blot kommer senere til Danmark? I Danmark lempede man lånefinansieringen for boliger med de afdragsfrie lån i 2003. De er dog fuldt rentebærende i denne periode. Alligevel vil mange husejere, også i Danmark, kunne komme i en alvorlig knibe fra ca. 2013, når mange afdragsfrie lån får fuld afdragsbyrde.

Panikken breder sig

Den 22. januar 2008 nedsatte den amerikanske centralbank den amerikanske rente med ikke mindre end 0,75, fra 4,25 pct til 3,5 pct. Det var en kraftig rentenedsættelse, og ovenikøbet gennemført ved et ekstraordinært møde. Dagen inden var europæiske og asiatiske hovedbørser faldet med 5-7 pct. Børserne i USA var lukket den dag p.g.a. Martin Luther King dag. Og da de åbnede tirsdag morgen, faldt Dow Jones indekset med 400-500 points. Så kom rentenedsættelsen, og markedet stabiliserede sig noget.
    Hvad var der sket?
    Det var især frygten for recession, en længerevarende økonomisk nedgang, der spøgte. Der var en voksende erkendelse af, at den amerikanske konjunkturopgang fra 2002-07 måske var en ren luftspejling, som the New York Times skrev. Den var bygget på "varm luft": Husprisboble og gældsfinansieret forbrug (f.eks. belånte friværdier i huse). Nu da boligmarkedet var begyndt at falde, var det ikke længere muligt at finansiere et øget forbrug på denne måde. Samtidig var der en stigende erkendelse af, at globaliseringen kan ramme ikke alene fabriks- og servicearbejdere, hvis jobs outsources til Østen, men også investorer, der går efter den hurtige gevinst via gearede investeringer. På en måde var det en gentagelse af 1920'ernes spekulation, der som bekendt endte i den store depression. Når centralbanken greb ind med så kraftig en rentenedsættelse, kan det være for at undgå en gentagelse af tidligere dybere recessioner. Spørgsmålet er imidlertid, om det er nok. Man risikerer også, at den rigelige likviditet, som lempelsen af pengepolitikken medfører, kan føre til inflation. 


   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Links:

Til uddybende tekster:
Keynes
Friedman
Ny økonomi

Phillips-kurve

 

Eksterne links:

Liberal økonomi
Artikel om marxistisk økonomi af Leksikongruppen

 

LINKS TIL ØKONOMER
Paul Krugman
Jeffrey Sachs
London School of Economics

ORGANISATIONER

DJØF
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
BLADE/MAGASINER
Ugebrevet Mandag Morgen
Samfundsøkonomen
The Economist
Børsen

ANDRE LINKS

Diagrammer (aktier m.v.)
Økonomisk makrohistorie (NBER)
Papers fra National Bureau of Economic Research (USA)