RECESSION  -   IKKE-RECESSION? - diskussion på økonblogs
Jeg har tidligere på denne sted omtalt Paul Krugmans blog på New York Times. Det er økonomi på både en meget seriøs og underholdende måde. Der er kommentarer, hvor mange deltager i debatten. Det er måske ikke så mærkeligt, da han som Princeton-økonom, medlem af White House Council of Economic Advisers  i 1982-3 (hvad han kalder et "eye-opening year") og kommentator på New York Times er blevet en af USA's kendteste økonomer.
    Han indlader sig ofte i debat med andre økonomer. En af de seneste, han har kastet sig i lag med, er Greg Mankiewicz, der er kendt blandt danske økonomistuderende som forfatter af en meget anvendt grundbog i økonomi.
    De har ofte meget forskellige opfattelser, da Krugman politisk er, hvad man i USA vil kalde en "liberal", dvs progressiv/moderat venstreorienteret, hvor den anden ligger lidt mere mod højre. Det er altså en neo-keynesianer over for en mere neo-klassisk økonom.

    Den seneste diskussion, Krugman har sat i gang med kollegaen fra Harvard går på det også for os danskere ret så interessante spørgsmål: Er vi på vej ind i en dybere recession, eller er vi ikke? Krugman mener, vi er på vej ud i recession. Mankiewicz mener, at den amerikanske økonomi stadig kører rimelig pænt.
    Nedenfor kommer to af de charts/diagrammer, hver af de to har fremlagt som dokumentation af sin påstand.

 
1. Salg af nye enfamiliehuse i USA 2. Nye ansøgninger om arbejdsløshedsunderstøttelse første måned af recessioner, den nuværende og tidligere siden 1980

Hvem sagde "boble"? - er en af Krugmans kommentarer til figur 1 ( - tænk, at man kan være så poppet som Princeton-økonom!) . Og så siger Krugman ellers torsdag den 31.1.:

Oops:  First-time jobless claims (første gangs ledighedsansøgninger)  rocketed higher last week (røg i vejret sidste uge).

Initial claims rose 69,000 to 375,000 in the week ended Jan. 26, the Labor Department reported Thursday. This is the highest level since early October and the biggest gain since September 2005 in the wake of Hurricane Katrina.  -  "Det højeste niveau siden begyndelsen af oktober og den største stigning siden september 2005 efter Orkanen Katrina".

Det er så et tal, der kan sætte luftgyngerne på aktiemarkedet i gang igen, selv om den amerikanske nationalbank to gange over 8 dage havde sat renten ned med hele 1,25 pct.


Nå, men så har vi da heldigvis finanspolitikken til at gøre noget ved et sådant problem:


Kilde: Wuerker. Politico.com. Se mange flere instruktive cartoons her. (Used for educational purposes only)

Hvad vil det sige, præsidenten drejer på veto-hanen? Hvem er de to i kedeldragter?

Kig engang på rørene, der fører væk fra Federal Budget (føderalt budget, altså unionsbudgettet). Måske er Bush den mest "keynesianske" præsident siden Franklin D. Roosevelt? Hvilke oplysninger mangler der for at kunne vurdere det?

 

 

  Krugmans blog

Mankiewicz' blog

Dani Rodrik's blog
Unconventional thoughts on economic development and globalization


Danske økonomiske
nøgletal