NY ØKONOMI
Er det nødvendigvis stadig sådan, at lavkonjunktur med arbejdsløshed følger efter højkonjunktur med stigende priser? Baggrunden er en vedvarende konjunkturopgang igennem 1990’ernes amerikanske økonomi.
Figur 1: Argumenter for "ny økonomi"
| VIDEN | Viden og innovationsevne giver konkurrenceevne i den nye økonomi. Samfundet satser på uddannelse og forskning. Det samme gør virksomhederne, der skal forsøge at omsætte viden og forskningsresultater til nye produkter og serviceydelser. Når man går fra gammel til ny økonomi, skifter virksomhederne strategi fra omkostningsminimering til innovationsmaksimering - (for nu at sige det lidt slagordsagtigt). |
| GLOBALISE-RING | Liberaliseringerne af vare- og kapitalmarkeder bevirker, at virksomheder kan placere produktionsudvidelser i udlandet. Derved fjernes en del af det inflationære pres forårsaget af større efterspørgsel og produktionsudvidelse |
| INFORMATI-ONS- OG SERVICESEK-TOR | Flere beskæftigede i information og service è Flere ansatte på midlertidige kontrakter og som selvstændige konsulenter è svækker fagforeningsmedlemsskab og dermed pres for at holde lønninger. Informationsteknologiske virksomheder kører med mindre lagre è dæmper konjunkturudsving, da der ikke skal opbygges så store lagre |
| JUST-IN-TIME PRODUKTION | Informationsteknologiske virksomheder kører med mindre lagre è dæmper konjunkturudsving, da der ikke skal opbygges så store lagre |
| LIBERALISE-RINGER OG PRIVATISE-RINGER | Friere og mere åbne markeder è Større konkurrence mellem virksomheder og udbydere è dæmpning af priser |
| IT OG KONJUKTUR | Hastig fremgang i informationsteknologi. Moores lov:
Fordobling af kvalitet/ydelse i forhold til pris (mikroprocessorer og lagringschips) è billiggørelse af kapital è lavere capital/output ratio è lavere acceleratorvirkning è dæmpede konjunkturudsving è lavere inflationspres ved konjunkturopgang |
| IT OG RATIONALI-SERINGER | "Intelligent" informationsteknologi muliggør
rationaliseringer i massiv skala - også i servicesektoren è billiggørelse af serviceydelser è lavere priser |
| TURBO PÅ FORBRUGET | Forbrugerne forføres til at opretholde et højt og stigende forbrug via intensiveret påvirkning i medier og reklamer, hvor der sker øget kommercialisering og øget brug af ny medieteknologi. Den ny økonomi passer dermed som fod i hose til det postmoderne menneske, der afprøver identitetsdefinitioner via spejling i vareæstetikkens livsstilsaspekter. |
Noter: "Intelligent" IT: F.eks. automatiske kassesystemer i supermarkeder og handel over internet, systemer til automatisk vedligeholdelse af varelagre, fakturering og bestilling, etc. Ekspertsystemer til at stille diagnoser og udbedre skader ved tekniske anlæg, m.v. Moores lov: forholdet ydelse/pris fordobles hver 18. måned. Capital/output ratio: Forholdet mellem tekniske anlæg og maskiner på den ene side og produktionen af varer/ydelser på den anden. IT gør tælleren mindre, kapitalapparatet bliver mindre/billigere. Dermed fører en fremgang i produktion og afsætning til lavere investeringer. Accelerator: Virkningen på økonomisk aktivitetsniveau af forholdet mellem maskiner/produktion og investeringer på den ene side og produktionen på den anden; en procentvis ændring i efterspørgselen og produktionen slår igennem procentvist meget stærkere på investeringerne: Hvis der i et samfund er 100 bygninger, der hver holder i 100 år, så skal der bygges en ny bygning pr år. Investeringen er altså én bygning pr år. Hvis efterspørgselen stiger til 101 bygninger som følge af befolkningsvækst, så skal der altså bygges to bygninger det pågældende år. Investeringen er steget 100 pct. Acceleratorens størrelse afhænger af den såkaldte capital/output ratio, dvs forholdet mellem kapitalapparat og produktion. Det er ca 3-4 i en traditionel industriøkonomi, men altså noget lavere i en vidensøkonomi, hvor der ikke er sat den samme kapitalpris på arbejdskraftens vidensniveau.
Normalt vil man under en sådan konjunkturopgang se tendenser til stigende inflation og lønstigninger, når der begynder at blive mangel på arbejdskraft. Det er det, der er beskrevet i Phillipskurven.
I slutningen af 1990’erne havde arbejdsløsheden i lang tid ligget på omkring eller lige under 5 pct i den amerikanske økonomi, hvad der anses for at være tæt på fuld beskæftigelse. Alligevel udeblev de ventede lønstigninger. Man blev ved med at have økonomisk vækst, men uden den inflation og stigende renter, som ellers altid er fulgt med, når arbejdsløsheden er blevet lav nok.
Svaret på spørgsmålet om baggrundene har ført til det, man kalder teorien om den "nye økonomi". En sammenfatning af de almindeligste forklaringer er givet i figur 1.
Mange amerikanske virksomheder er i dag internationale i deres produktion og beslutninger om investeringer. Hvis der kommer et pres på ressourcerne, f.eks. mangel på arbejdskraft, forsøger man ikke at overbyde andre indenlandske producenter for at få arbejdere, man optrapper i stedet produktionen i de udenlandske afdelinger.
Globaliseringen spiller altså ind og forhindrer inflation. Liberaliseringen har ført til åbning af markeder og fjernelse af skranker ved landegrænser. Dermed flyder varer og kapital lettere mellem landene. For Europa betyder det således noget, at der åbnes op for konkurrence med Østeuropa, hvor der er ledig arbejdskraft til meget lavere lønninger
Det betyder også noget, at man laver "indre markeder" (EU) i de handelspolitiske sammenslutninger (udover EU f.eks. NAFTA i Nordamerika). Inden for et stort fælles marked deregulerer (fjerner forhindringer for konkurrence) man hele brancher. Derved bliver der meget mere konkurrence. Priserne presses ned.
En anden faktor er det, man kalder den digitale revolution, udviklingen af computere, netværk, internet, computerstyret produktion, etc. Her går den teknologiske udvikling så hurtigt, at forholdet mellem kvalitet og ydelse på den ene side og pris på den anden fordobles på 1 ½ år (Kaldet "Moores lov" efter den ene af grundlæggerne af Intel, som påpegede denne sammenhæng).
Figur 2: Moore’s lov
Det medvirker til at billiggøre kapitalen og giver dermed "billigere investeringer". En konjunkturopgang fører dermed ikke så hurtigt til risiko for ressourcebelastning med stigende priser som dengang, man skulle udvide maskinfabrikker, stålværker o.lign, når der var opgang økonomisk.
Den digitale revolution har også ført til et ændret arbejdsmarked. Virksomheder i service- og informationssektoren har som regel løsere tilknyttet arbejdskraft, der ofte ikke er så fagligt organiserede og bevidste som arbejderne i "gammeldags" fabriksproduktion, hvor der kunne være hundredevis af stål- eller maskinarbejdere på samme niveau i produktionen og med en oplevet modsætning til en kapitalistisk arbejdsgiver. De ansatte i informationsvirksomhederne menes i højere grad at have en opfattelse af at være individuelt ansvarlige og/eller være i samme båd som arbejdsgiveren.
Der menes også at være en tendens til, at konjunkturudsving ikke er så kraftige som tidligere. Det skyldes, at den digitale teknik muliggør langt lavere varelagre. Tidligere har konjunkturerne svinget meget omkring opbygning af og nedbringelse af lagre. På samme måde bevirker billiggørelse af kapital, at der ikke længere er så kraftige virkninger af investeringsstigning. Det er billigere at installere computerteknik end store faste anlæg og maskiner. Disse ting findes naturligvis stadig, men de er i dag en mindre del af et produktionsapparat end tidligere. I dag er viden en væsentlig del af produktionsapparatet. Viden ligger indbygget i computersystemerne og i de medarbejdere, der betjener dem og udvikler nye ting.