Det mest succesrige samfund, verden nogensinde har kendt? | |||||||||||||||||||||||||||||||||
Samfundsmodeller mellem stat, marked og sociale
parter Der er en del forvirring omkring begreberne "nordisk model", "dansk model", den "universelle velfærdsmodel", m.fl. Den "nordiske model" bruges som begreb ofte som synonymt med en velfærdsmodel med stor organisationsgrad på arbejdsmarkedet og betydelig korporatisme i beslutningsprocesser, dvs organisationerne inddrages i et formaliseret mønster af beslutningstagning sammen med staten. Den "danske model" betyder et samfund, hvor en
betydelig del af det nationale regelgrundlag vedrørende arbejdsmarked,
mindsteløn, m.v. tilvejebringes igennem aftaler mellem arbejdsmarkedets
parter, LO/DA, CO-Industri/Dansk Industri m.v., hvor mange af de samme ting
i udlandet reguleres via lovgivning - hvis de overhovedet reguleres. I
Frankrig og England har man f.eks. en lov om mindsteløn. Det, der gør den
danske model mulig, er naturligvis en høj organisatinsgrad på
arbejdsmarkedet. Hvis organisationerne ikke dækkede bredt med deres
aftaler, ville det ikke have megen mening. Figur 1: Samfundsindretning mellem stat, sociale parter og marked
Som grundlag for sin vurdering siger Polly Toynbee, der skrev artiklen i Guardian, at der i Sverige er offentlige serviceydelser, der i kvalitet og dækning kan måle sig med et hvilketsomhelst land i Verden. Der er offentlig børnepasning til alle med uddannet personale i daginstitutionerne. Skolerne uddanner bredere og til et højere niveau end i Storbritannien. Der er en velfungerende sundhedssektor med næsten gratis sundhed til alle. Der er velholdte byrum, pæne, velholdte byggerier og offentlig transport, der fungerer. Det samlede skattetryk ligger på 51 pct af BNP. Til gengæld er der overskud på de offentlige finanser, noget man ikke kan konkurrere med i England eller landene nede på kontinentet. Herefter går hun over til at se Sverige som nordisk model, der støtter åbne markeder og jobfleksibilitet, med alle de muligheder arbejdsgivere har behov for for at kunne udskifte arbejdskraft og nyansætte efter ændrede behovs- og efterspørgselsforhold. Dette system får dog kun støtte fra fagforeningerne p.g.a. et "generøst" socialt sikkerhedsnet, der kan mildne faldet for de, der mister deres job i kortere eller længere tid. Den "magiske ingrediens" siger hun, er en "pagt mellem stat, arbejdsgivere og arbejdsstyrke, der gør velfærdssystemet til en integreret del af arbejdsmarkedssystemet. Derfor, siger hun, skal man ikke skære ned på de offentlige serviceydelser og overførslerne. Hvis man gør det, vil hele det møjsommeligt bygningsværk risikere at smuldre. Det ved svenskerne, siger hun. Det er derfor, de er så anti-EU, så bange for, at den angelsaksiske model skal komme og blande sig i det svenske samfunds opbygning.
Partier og valgresultat i 2005 Fredrik Reinfeldt, leder af Moderaterne, det borgerlige højreparti, som led et betydeligt valgnederlag i 2002 på en borgerlig politik, der gjorde en forskel, havde nedtonet budskabet denne gang med forsikringer til vælgerne om, at den svenske sociale model ville være i sikre hænder under en regering med Moderaterne. Dengang foreslog man skattelettelser på 100 mia. danske kroner, denne gang på 35 mia. Det er især skatten i bunden, der skal lettes. Samtidig vil man nedskære satsen for arbejdsløshedsunderstøttelse fra 80 pct af tidligere indkomst til 65 pct. Partiet gik frem med ca. 10 pct af stemmerne. Socialdemokraterne tabte 4-5 pct af stemmerne i forhold til sidste gang. Valgresultatet 2005
The Economist 9.9.06 beskæftiger sig også med den svenske model i lyset af valget. Her er der en noget større skepsis over for modellens succes. Også her er det mest den økonomiske succes, der forsøges målt. Og her er billedet ikke så imponerende, når man ser på væksten, jvf figuren, der viser udviklingen i den købekraftskorrigerede BNP pr person i forhold til et OECD gennemsnit. Hvor den svenske økonomi i perioden 1870-1950 havde noget nær verdensrekord i økonomisk vækst og produktivitetsudvikling, så er landet i de seneste årtier faldet relativt tilbage. Det ville man se, hvis man sammenligner med Danmark. Danmark er i dag relativt set rigere end Sverige. Også med hensyn til beskæftigelsessituationen ligger Danmark lige for øjeblikket bedre. Arbejdsløsheden er lavere, og i den seneste tid har mange svenskere i det sydlige Sverige søgt over Øresund efter arbejde - og fået det. Der er pt et stort antal svenskere beskæftiget i Københavnsområdet.
Der er dog her tale om en i øjeblikket gunstig økonomisk konjunktur. Set over det længere tidsløb har man i de to lande ført en meget forskellige valutakurspolitik. Danmark har siden begyndelsen af 1980'erne bundet kronen til først D-mark, siden euroen. Sverige har bundet sin valuta til en bredere kurv af valutaer og i perioden foretaget styret flydning af valutaen. Sammenlignende kan man sige, Danmark har ført revalueringspolitik og Sverige nærmere en slags devalueringspolitik. Det har givet svensk industri stor konkurrencedygtighed og har bevirket, at landet har et meget stort betalingsbalanceoverskud på over 6 pct af BNP, en af den vestlige verdens højeste. Det bagvedliggende rationale har formentlig været, at man har villet bevare industriarbejdspladser. Det noterer Economist også, at landet har haft held til. Der er en høj produktivitet i svensk industri på baggrund af store investeringer i udstyr og anlæg, og industriarbejdspladserne er kun i ringe grad udsat for outsourcing. Den "dyre danske krone" har ført til andre typer af tilpasninger i dansk økonomi. Her har man opbygget en konkurrencedygtig servicesektor og der har været en satsning på energi og en mere højteknologisk industriproduktion. En del af den arbejdsintensive industri har måttet lukke/outsource. Alligevel er man altså tilsyneladende bedre til at skabe nye jobs, end man er i Sverige. Economist mener, Sverige er verdensmestre i manipulation med arbejdsløshedstal. Det er en kunstart, der heller ikke er ukendt i Danmark. Der nævnes folk i offentlige aktiveringsjobs, tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og studerende, der gerne ville i job, hvis de kunne komme det. Der er et ("mistænkeligt") stort antal langtidssygemeldte lønmodtagere. Sverige har vanskeligt ved at få indvandrere i beskæftigelse. Der citeres en undersøgelse af somaliere, der viser, at kun en tredjedel er i beskæftigelse. Til sammenligning anføres, at i Minnesota, USA, er dobbelt så stor en andel af somaliske indvandrere i de arbejdsdygtige aldersgrupper i arbejde. Problemerne med at vinde indpas på arbejdsmarkedet giver mange marginaliserede mennesker, der har tendens til at koncentrere sig bestemte steder. Antallet af områder for "ekskluderede", dvs områder, der har en lav score (deprivation) med hensyn til boliger, jobs, adgang til ordentlige transportforhold, beskyttelse imod kriminalitet, etc. er steget fra tre i 1990 til 157 nu. Det er samtidig områder, hvor koncentrationen af indvandrere er høj. Så alt er ikke uproblematisk i den højt besungne nordiske model.
|