Et familiemedlem til et af de 45 ofre for Actealmassakren besøger mindestedet, som er anlagt ved gerningsstedet.

    I   rapporten Chiapas, la guerra en curso (”Chiapas, den igangværende krig”) skriver Menneskerettighedscentret Miguel Agustin Pro Juáres, at massakren viste, hvad det var for en politisk-militær strategi den mexicanske regering satte i værk med “lavintensitetskrigen” imod zapatisterne. Ved hjælp af paramilitære styrker og daglig undertrykkelse og forfølgelse skulle indianerne skræmmes til at opgive deres autonome landsbyer.
    Der er ikke noget internationalt retsgrundlag for at føre sig frem imod en civilbefolkning, som det skete i Chiapas med den mexicanske hærs fremfærd i januar 1994, februar 1995 og senere, hvor man opbyggede en jernring omkring zapatisternes tilholdssteder. De paramilitære styrker blev ifølge rapporten anvendt for ikke at besudle hærens og PRI-statsapparatets ry. Ved at benytte terror og forfølgelse kunne man underminere zapatisternes sociale basis i indianersamfundene på en diskret måde.
    Derfor krævede mange i Mexico de virkelige ansvarlige, som mentes at være  indenrigsministeren Emilio Chuayffet og øverstbefalende for hæren, og måske endda også daværende præsident Zedillo, sat til regnskab for massakren i Acteal. I stedet har man set et retsligt forløb, der betegnes som skueprocesser. Nogle af de direkte udøvende er blevet pågrebet. Men man har ikke formået fra officielt hold at trænge til bunds i de virkelige årsager til massakren. I stedet har man henvist til de religiøse konflikter i Chiapas og anklaget grupper af de såkaldte ”evangeliske” indianere for medvirken.
   To dage efter begivenhederne sagde den føderale indenrigsminister Chuayffet, at den mexicanske forbundsregering ikke havde noget at gøre med sagen. De paramilitære kaldte han ”bevæbnede grupper af civile”. Det er siden kommet frem, at det var den paramilitære organisation Mascara Roja, der stod bag.  Det er blot én af de mange paramilitære grupper i området. Den mest kendte er Paz y Justicia (”Fred og Retfærdighed”). Denne organisation fik en støtte på 5 mio. pesos af lokalregeringen i Chiapas før valget i juni 97. Det var en regering bestående af det evige flertalsparti Det institutionelle Institutionsparti PRI under ledelse af Ruiz Ferro. Pengene gik officielt til et ”program for reaktivering af kvægsektoren”.
     Det verdenskendte Centro de Derechos Humanos Fray Bartolomé de las Casas ((Menneskerettighedscentret CDHFBC), har tidligere meddelt, at der er tilstrækkelige beviser for, at de statslige myndigheder i Chiapas gik med til, at ”civile bar våben, som ellers var forbeholdt hæren, samt at de kunne benytte offentlige køretøjer og faciliteter til transport af de paramilitære”.

Status 9 år efter

På niårsdagen for massakren gør dagbladet La Jornada status. Sagen er stadig ikke retligt afsluttet. For godt et år siden blev den indbragt for Den mellemamerikanske Kommission for Menneskerettigheder. Formanden for Las Abejas, den pacifistiske indianerorganisation, som de 45 Totzilindianere tilhørte, udtaler til bladet, at i løbet af de seks års Vicente Fox styre, som sluttede 1.12. er der ingen nye fremskridt m.h.t. at opnå retfærdighed. "Der er stadig 27 ikke-udførte pågribelsesordrer imod nogle af de, der medvirkede, og de ansvarlige bagmænd er ikke blevet straffet".

Ifølge menneskerettighedscentret Centro de Derechos Humanos Fray Bartolomé de las Casas er Actealsagen præget af fejl, hvad der har medført en genoptagelse/fornyelse af den ved flere lejligheder.

Itzel Silva Monroy, retsordfører for organisationen, siger, at den føderale retsinstans "har gjort alt, hvad der er muligt for at drabene i Acteal ikke skal tage sig ud som en organiseret forbrydelse. Det sker for, at man ikke skal kunne sige, at den er udført af paramilitære.

Religiøs overtoner?

Den mexicanske regering giver i dag udtryk for, at årsagen til konflikten havde sit udspring i uenigheder om rettighederne til en sandbanke (un banco de arena). Men for NGO'er, familie og venner til ofrene er der ifølge avisen ingen tvivl om, at konflikten havde sit udspring i lavintensitetskrigen, som skulle holde EZLN stangen.

Det kan nok ikke afvises, at der også ligger religiøse motiver bag massakren. Disse er imidlertid blandet sammen med politiske og sociale konflikter. PRI borgmesteren i Chenalhó kommunen, hvor Acteal ligger, blev arresteret efter massakren. Han er protestant, som det også formodes, at bagmændene er det, ifølge et amerikansk universitetssite, Columbia.edu. De dræbte tilhørte den ikke-voldelige organisation Las Abejas, og de tilsluttede sig den katolske befrielsesteologi, som bispesædet i San Christobal traditionelt er et af hovedcentrene for i Latinamerika. Religionen er imidlertid blevet udnyttet af PRI på det lokale niveau til yderligere polarisering af indianersamfundene. De er blevet spillet ud imod hinanden af de lokale magthavere af PRI politikere, administratorer og lokale hvide jordejere. Ifølge Jelle Wind fra Chiapas afdelingen af menneskerettighedsorganisationen  International Service for Peace (SIPAZ), så har det religiøse konflikter eksisteret i de sidste 30 år, men de har aldrig ledt til vold tidligere. "Religionen er den måde, hvorpå PRI svækker de sociale sammenhænge på det lokale niveau."

Kilder: www.Jornada.unam.mx 22.12.03, 22.12.06
www.sjsocial.org/PRODH/
www.columbia.edu