Livsstil kan ses både som en identitetsmæssig søgen hos individerne og en tilsvarende udformning af en daglig livsform. Livsstil kan også forbindes med social differentiering.  Social differentiering kan være flere ting. Man taler f.eks. om differentiering, der bygger på værdimæssige segmenter, differentiering der bygger på funktionel opgavevaretagelse og endelig differentiering, der tager udgangspunkt i uligheder i adgangen til – og fordelingen af – ressourcer og goder, dvs en form for klasseanalyse. Konkret kan man f.eks. benytte SFI's socialgruppeinddeling eller en inddeling efter arbejde, indkomst o.lign.

Hos Bourdieu har valg af livsstil og kulturelle præferencer haft sammenhæng med økonomi og social klasse i bredere forstand. Formidlingen sker via hans habitusbegreb. Habitus er udtryk for individets holdnings- og adfærdsdispositioner, som de er blevet til igennem socialisationsprocessen. Den udvikler sig løbende igennem individets fortolkning.
   Det er ikke en "objektiv egenskab" ved individet som del af en social klasse. Individet er subjekt for sine egne handlingsorienteringer og fortolker løbende virkeligheden.
   Det kan sammenlignes med grammatikkens betydning for sprogbeherskelse. Vi indlærer en række grammatiske regler - ofte helt ubevidst, men vi bruger dem i en meget fleksibel sproganvendelse, hvor der hittes på nye sproganvendelser. På samme måde med habitus. Der er grundlæggende handlingsdisponeringer, kulturopfattelser, normer og værdier, men i praksis er den enkelte kreativ i udførelsen af handlinger.
   Der har været en sammenhæng mellem besiddelse af forskellige former for kapital, økonomisk, kulturel og symbolsk kapital og folks muligheder for f.eks. at foretage æstetiske valg. Bourdieu er kritisk over for det traditionelle marxistiske klassebegreb, som han mener forenkler og reducerer komplekse sociale fænomener for meget til økonomi.
   Hierarkierne dannes inden for de sociale rum/sociale felter, og der indgår både økonomisk, kulturel og symbolsk kapital.

Figur 1: Bourdieus billede af det sociale rum


Kilde: Fransk Wikipedia (forenklet i forhold til versionen i La Distinction). Note: Cadres prives/publics: Akademisk uddannede ansat i privat og offentlig sektor. Professeurs secondaire: Gymnasielærere.  Instituteur: Lærer. Cadres moyens administratifs: administrative medarbejdere med mellemlange uddannelser. Employees de bureau: Kontoransatte.  Ouvriers Qualifiees: Faglærte arbejdere. Contremaitres: Formænd Exploitants agricoles: Landmænd. Èchecs: Skak.  Equitation: Hestesport. Voile: Sejlsport. Peche: Fiskeri. Vote á gauche: Stemme til venstre. Vote á droite: Stemme til højre. Biere: Øl. Vin Rouge ordinaire: Rød bordvin.

For Bourdieu er individernes livsstil altså en reproduktion af deres sociale position formidlet via habitus. På dette punkt er han mere specifik end Minerva (jvf links her på siden), der til gengæld ikke i samme grad som Bourdieu risikerer at blive kritiseret for reduktionisme til det økonomiske og klassemæssige analyseniveau. Bourdieu bestræber sig på at få en korrelation frem mellem måden at leve på, føle og handle, individernes smag  - og ikke mindst deres afsmag, og den plads, de på den anden side indtager i de sociale hierarkier. Det er sammenfattet i figur 1.

Der er en modstilling af folk i venstre side, f.eks. professorer, der har meget kulturel kapital, og folk i højre side, f.eks. virksomhedsejere (Patrons i handel og industri), der har meget økonomisk kapital og kun lidt kulturel kapital. Der er tale om relationelle størrelse, ikke absolutte, dvs de skal ses i forhold til hinanden. Det er derigennem, de får mening. Der foregår en løbende symbolsk kamp, hvor social dominans sker via en beherskelse af symbolsk magt, der f.eks. kan vise sig i evne til at se, hvad der er prestigegivende i et samfund, herunder en evne til at skelne mellem god og dårlig smag. Det er naturligvis relationelt. Hvis man f.eks. siger, en praksis eller en smag er "vulgær", så er en sådan dom aldrig absolut. Der er ikke noget, der kan være i absolut forstand "vulgært". Det er udtryk for de dominerendes bedømmelse af et andet socialt lags smag eller praksis. De, der har symbolsk kapital, har en evne til at udøve definitionsmagt, der går ud på at definere, hvad der er rigtigt og forkert i givne sociale sammenhænge.
   Det er en pointe hos Bourdieu, at når det gælder livsstil, så vil et lavere socialt lag vil forsøge at efterligne den "gode smag" for på den måde at komme med i det gode selskab. Det bevirker, at "det gode selskab" vil udvikle sin smag i nye retninger, så dominansen kan opretholdes. Det er dermed en del af  "den symbolske kamp" (La lutte symbolique). Det er bl.a. her, modsætningen til den klassiske marxisme kommer ind, idet han tillægger  denne del af kampen mellem de sociale grupper afgørende betydning. Bourdieus kulturbegreb får derved en bredere bestemmelse end det klassiske marxistiske kulturbegreb, der i højere grad forankres i klassen i "objektiv" forstand.
   Kampen for social dominans foregår i lige så høj - eller højere grad - igennem en kamp om kontrol over vidensmæssige, kulturelle og symbolske ressourcer, som den foregår som en kamp om de økonomiske ressourcer. Eller mere korrekt: Disse kampe er indbyrdes forbundne. Hierarkiseringen er imidlertid specifik for det sociale felt. 
   De, der samlet set har lidt kapital, befinder sig nederst i de to nederste kvadranter. De, der har meget kapital, befinder sig i de to øverste. Her kan den minde lidt om Minerva. Men ellers er den spejlvendt i forhold til Minerva. I højre side er de, der stemmer til højre (vote a droite), til venstre de, der stemmer venstreorienteret (vote a gauche). Den forskellige besiddelse af kapital følges af forskellige præferencer og smag, f.eks. fodbold nederst, bordvin (vin ordinaire) nederst og øl (biere) lidt højere oppe. I 1. kvadrant er der præference for hestesport (equitation), jagt (chasse), lidt længere nede sejlsport (voile) og der drikkes champagne, i 2. kvadrant er der snarere præference for skak (echecs), og der drikkes whisky. Øverst interesse for at spille på klaver og lidt længere nede natation(svømning), og endnu længere nede guitar. Blandt de småhandlende og håndværkere (petits commercants et artisans) er det petanque og pernod.

Der er nok mange, der vil synes, disse generaliseringer er horribelt forenklende, og det er de nok også, specielt når man kigger et par årtier tilbage fra nu, men man skal også huske på, at Bourdieu siger, at der er en konstant udvikling i, hvad distinktionsevnen "distingverer". Kampen om symbolsk kapital kører videre.  Hvordan ser det ud i Danmark? Hvor ligger husene, hvor der er Arne Jacobsen møbler, wegenerstole og PH-lamper? Hvem køber "Ægget" til over 50.000,- kr.? Hvem kører BMW cabriolet, og hvem Fiat Panda med soltag?  Fodbold er nok i højere grad blevet en sport, der strækker sig ud over de sociale lag, siden Bourdieu lavede sit diagram, men så kan man i dag til gengæld inden for denne sport se en vis "distinction". Der er forskel på at være Brøndby supporter og FCK tilhænger.   

Ifølge Bourdieu reproduceres den sociale orden via en konstant genskabelse af kulturel kapital i den sociale orden og igennem en legitimering af denne reproduktion. Her spiller uddannelsessystemet en hovedrolle. Uddannelsessystemet er udformet sådan, at børnene fra de dominerende sociale lag får de bedste uddannelser, hvorefter de får de bedste jobs (og således reproducerer den sociale orden). Det legitimeres ved at denne samfundsmæssige oprindelsesmekanisme er maskeret i form af, at forskellene i uddannelsesmæssigt resultat tillægges individernes medfødte egenskaber, deres intelligens og "begavelse", snarere end ved en grundlæggende accept af, at disse størrelser også kan anskues som sociale konstruktioner. 

De velkendte segmenter fra Minervamodellen, så som blå, grøn, rosa og violet, er blevet udsat for  kritik fra reklame- og konsulentbranchen selv, ikke mindst efter, at et gråt residualsegment i midten blev reguleret op og ned i størrelse.

Figur 2: Partiplaceringer i Minervamodellens segmenter
    

Note:  Værdierne er tilvejebragt igennem spørgeskemainterviews med op imod 2500 personer. Værdier er derefter registreret efter respondenternes svar, som "afslører" gennemgående holdningsdispositioner. Det sker igennem en form for indeksering, dvs der gives rangordnede talværdier for svar. Vælgeradfærdsplacering af partier er foretaget i overensstemmelse med den gængs forekommende efter Minervamodel 1999 og blandt politiske sociologer/kommunikationskonsulenter. Det gælder dog ikke placeringen af Ny Alliance, som her er anbragt efter et skøn. Flere af især de større partiers vælgere kan placeres gruppevist opdelt i diagrammet, idet partierne kan have flere "vælgertyper".  

Til at få  klasseaspektet lidt klarere med kan det måske give inspiration at se på Pierre Bourdieus opfattelse af sociale rum og livsstile som udtryk for habitus og klasse. Bourdieu er inspireret af Max Weber m.h.t. kulturanalyse og symbolsk reproduktion og af Marx m.h.t. klasseanalysens fundering i økonomisk struktur og økonomisk dominans.

Livsstile statistik England

Mosaic livsstils-segmenter (sociogeo-metode)

RISC og Kompas