Hvad er kriminelt? Det kan være svært at afgøre.

Man definerer ofte kriminalitet som en social afvigelse fra gældende normer, en afvigelse, der er "uacceptabel" for samfundet, og som derfor rammes af samfundets sanktioner. Den definition er ikke baseret på jura. Ethvert samfund har sociale afvigere, dvs mennesker der falder uden for den gældende normalitet. Normalitetsbegrebet kan være forskelligt i forskellige samfund. Derved vil det, der betragtes som afvigelse, også være forskelligt.

Juridisk set har samfundet fastlagt sine sanktioner i straffeloven, som er vedtaget af folketinget. Ud fra denne betragtning kan det være relativt let at fastslå, hvad der er kriminelt, idet det simpelthen kan være overtrædelser af straffelov og særlove (skatte-, told-, miljø- arbejdsmiljølovgivning, etc.), som fører til retlige sanktioner (bøder, straffe).

Med de ovenstående definitioner er vi i en vis forstand sprunget over, hvor gærdet er lavest. Vi ved alle, at definitionen af, hvad der er kriminelt, svinger fra den ene sociale sammenhæng til den anden. Mord, det at tage en andens liv, opfattes som en af de mest modbydelige former for kriminalitet. I en krigssituation er det imidlertid ikke kriminelt at tage en andens liv, og i nogle samfund afhænger graden af "faktisk kriminalitet" i denne handling af offerets race og etnicitet. Indtil for nogle år siden var det sådan i nogle lande, at ægteskabet gav manden en automatisk ret til seksuelt samvær med hustruen. De fleste steder er denne ret nu afskaffet, så det, der tidligere var "i orden", hvis der blev udøvet tvang fra mandens side for at tiltvinge sig retten, sidenhen er blevet kriminelt og i realiteten altså sidestillet med voldtægt.

Ofte er det sådan, at det kriminelle er det, vi hæfter etiketten "kriminel" på. Man kan tage et begreb som "shoplifting", butikstyveri, dvs at tage ting ned fra hylderne i en forretning og undlade at betale for dem ved kassen. I visse diplomatkvarterer eller underafdelinger af multinationale selskaber, der ligger i lande, hvor man har høje afgifter på vin og spiritus, kan der være etableret toldfrie butikker for medarbejderne, hvor de kan hente disse varer. Det tages ikke så nøje, om man husker at krydse af, når man henter en flaske whisky eller cognac. Det kan ligefrem være et personalegode, at man kan gøre dette. Hvis man gør noget tilsvarende i det lokale supermarked i et fattigt kvarter, er der tale om tyveri, som takseres til en straf, hvis man opdages. Det, der er kriminelt i den ene sammenhæng, er det ikke i den anden. En aktivitet bliver altså "kriminel" ved, at omgivelserne hæfter etiketten "kriminel" på aktiviteten.

Samtidig har det en virkning, at denne etiket hæftes på visse former for social aktivitet. Den kriminelle brændemærkes som "kriminel" og vil begynde at indrette sin adfærd efter, at både omgivelserne ser personen som sådan, og at selvidentiteten bekræfter billedet.

Kriminalitet er et af de sociologiske forskningsområder, som der er lavet mange teorier om. Der er i tidens løb lavet både biologiske, psykologiske og sociologiske forklaringer på kriminalitet.

Biologisk og psykologisk teori

Hvordan ser den typiske forbryder ud? Lavstammet? Lav, fremspringende pande? Buskede øjenbryn og mørke øjne – eller andre måder at se skummel ud på? Måske kan man ligefrem måle sig frem til forbryderens fysiognomi gennem kvantitativ generalisering? Den italienske kriminolog Cesare Lombroso (1836-1909) er blevet berømt eller berygtet for sine teorier om forbryderens fysiognomi (bl.a. hovedformen) som forklaring. Og i tidens løb er der lavet mange forsøg på at finde forklaringen i forbryderens gener. Her skal vi holde os til de sociologiske forklaringsforsøg, dvs forklaringer, der tager udgangspunkt i de sociale grupper og samfundet.

I psykologisk teori hæfter man sig ved, at bestemte personlige egenskaber kan være fremmende for kriminel adfærd. Den hidsige, opfarende person kan komme til at forløbe sig og derved udøve voldskriminalitet.

En af de mest anvendte psykologiske kriminalitetsteorier er teorien om psykopaten. En psykopat er en person med en ringe grad af empati og med få sociale hæmninger. Empati vil sige indfølingsevne, altså det at kunne sætte sig i en anden persons sted og "føle" med vedkommende. Hvis man ikke har denne evne og mangler sociale hæmninger, er det nærliggende at udøve vold. Man føler ikke med offeret.

SOCIOLOGISK TEORI

I sociologisk teori inddrages socialisationen, dvs indlæring af roller og normer, social differentiering (klasser, køn, race, etc) og kulturbegrebet, når kriminalitet skal forklares.

En væsentlig forklaring kan ligge i socialiseringen til det givne samfund. Er samfundet et materialistisk konkurrencesamfund, hvor borgerne udsættes for et mediebombardement med de dominerende materielle værdier, har individet jo nærmest fået disse ind med modermælken.

Hvad bliver virkningen af det?

Differentielle muligheder

Man bliver derved præget af det etablerede samfunds mål for succes, f.eks. at man skal have uddannelse, et godt job, karriere og penge og alle de ting, penge kan købe, men det opleves som vanskeligt at få adgang til goderne. I teorien om differentielle muligheder siger man, at nogle grupper har lettere ved at nå målene end andre. De, der har vanskeligt ved at nå målene, bruger da kriminelle metoder til at realisere dem. Det ligger også i teorien, at ikke alene er der ulige adgang til lovligt at nå succesmålene i samfundet. Der er også ulige adgang til at bruge illegitime metoder til at nå succesmålene. Forretningsverdenens kultur kan føre til former for økonomisk kriminalitet, som der er differentiel adgang til udøvelse af. I slutningen af 1990’erne var det danske samfund optaget af de såkaldte "selskabstømmersager".

Selskabstømning vil sige, at man tager værdierne ud af en virksomhed uden at blive beskattet af dem. Det kan gøres på mange måder, hvor man udnytter skatteregler i Danmark og udlandet. Den enkleste måde kan simpelthen være: Hvis virksomhedens bygning og maskiner f.eks. er 10 mio kr værd, og de 4 mio kr af denne værdi er penge hensat til senere skattebetaling, så sælger man altså som ejer det hele og stikker fortjenesten i lommen og bosætter sig i Sydengland eller Brazilien, - uden at betale den skyldige skat..

Samfundet var fra ca 1989 - 94 blevet snydt for ca 2 mia kr i manglende skat til det offentlige. Og adskillige mennesker havde bosat sig i England efter at have tømt virksomheder for værdier. Det besynderlige var, at mange banker og etablerede advokater åbenbart havde hjulpet godt til på forskellige måder. Bankerne ved at finansiere køb af selskaber med hensat skat og advokaterne ved rådgivning og udfærdigelse af dokumenter. Enten gik den økonomiske kriminalitet dybt ned i den etablerede forretningsverden eller også var det fordi, samfundets regler for, hvad der var kriminelt ikke var særlig godt defineret. Det var vanskeligt at se, hvor grænsen for, hvad der er en dygtig forretningsmand og være "lidt for dygtig" egentlig gik. Sådan er det ofte med den økonomiske kriminalitet. Den er svær at få ram på - også fordi de økonomisk kriminelle ofte kan hyre dyre advokater til at føre sagerne for sig. I teorien om differentielle muligheder hæfter man sig ved alle de områder af samfundet, hvor mulighederne for at "score kasse" er forskellig for forskellige mennesker som følge af deres forskellige sociale placering.

En af sociologiens klassikere er teorien om normløshed (anomi), der går tilbage til den klassiske sociolog Èmile Durkheim (1858-1917). Anomi vil sige, at der ikke er klare standarder og normer for den sociale adfærd i givne sammenhænge. I moderne samfund bliver standarder og normer undermineret uden, at man kan finde nye standarder og normer.

Antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser stiger kraftigt i Danmark fra 1965-1970. Det kan måske hænge sammen med denne sociologisk klassiker i forklaringerne på kriminalitet. En fornemmelse af, at de sociale normer er i opbrud, eller at der nærmest ikke er normer, kan gøre mennesker usikre og utrygge. Normerne går i opløsning og ændrer sig i samfund, som er inde i hurtige forandringsprocesser. Det var det danske samfund netop fra 1965 - 70. Det var år præget af hastig industrialisering og økonomisk vækst. Gamle kvarterer i byernes indre blev saneret, og folk bosatte sig i parcelhusområder i forstæder til de større byer. Eller gamle kvarterer i bymidten blev saneret, og familierne blev genhuset i betonbebyggelser i forstæderne. Det kunne være miljøer præget af ringere nabokontakter og sociale netværk, end familierne havde haft i byens ældre kvarterer.

Man begyndte at handle i supermarkeder i stedet for hos købmanden på hjørnet. I supermarkedet står varerne bare fremme på hylderne. Fristelsen til at proppe noget i lommerne er større, - også fordi man ikke har så personligt et forhold til personalet, som man havde til "købmanden på hjørnet".

Privatbilismen steg. Fjernsynet gjorde sin entre i mange flere hjem. Familiemønstret ændrede sig med mange flere udearbejdende kvinder.

De sociale forandringer var mange og meget omfattende. Der var dog muligvis en meget mere enkel forklaring på den stigende kriminalitet i denne periode: Det var den periode, hvor baby-boomgenerationen fra slutningen af II. Verdenskrig var ung. Og da volds-, indbruds- og berigelseskriminalitet (ikke økonomisk kriminalitet) mest er et ungdomsfænomen, er det ikke overraskende at finde en høj kriminalitetshyppighed i denne periode.

Social ulighed

Renæssancen for marxistiske samfundsteori i 1970’erne betød, at man hæftede sig ved sociale konflikter, ulighed og klasser i forklaringerne på kriminalitet.

Når forskellene på kriminalitetshyppighed i Danmark og USA f.eks. skulle forklares, kunne der blive henvist til velfærdsordningernes forskellige udbygning. Goderne er mere ligeligt fordelt i et vesteuropæisk velfærdssamfund. Lønstrukturen på arbejdsmarkedet er mere lige. Det ses, hvis man f.eks. måler forskellen på den laveste løn og en faglært arbejders løn, eller forskellen på en ufaglært og en direktør i en privat virksomhed af en vis størrelse.

Bag denne formulering ligger en teori om, at social ulighed medfører kriminalitet. Det behøver ikke uden videre at være korrekt. Det kan bl.a. afhænge af styrken af de sociale normer i samfundet. I autoritære og normstyrede samfund kan man have held med at "holde de fattige på plads".

Det kan også afhænge af mulighederne for social mobilitet (muligheden for at kravle op ad den sociale rangstige). Hvis disse er store, er det ikke sikkert, at de fattige vil benytte sig af kriminalitet for at "omfordele" goderne.

Konjunktur og kriminalitet

Når der er økonomisk krise og stor arbejdsløshed, så stiger kriminaliteten vel?

Det er en nærliggende tanke. Folk må blive sultne, hvis de er arbejdsløse og skal leve af bistandshjælp eller støtte fra a-kassen? Og så begår de berigelseskriminalitet?

Rent faktisk har man ikke kunnet konstatere, at krisetider har haft nævneværdig indflydelse på kriminaliteten i nyere tid. Undersøgelser af tiden før industrialiseringen eller i den tidlige fase af industrialiseringen viser dog, at der dengang kunne være en sammenhæng. Man har f.eks. sammenlignet udviklingen i kornpriserne og kriminaliteten og set, at der var en sammenhæng. Når kornprisen steg, steg antallet af tyverier, simpelthen fordi folk var sultne, når den grundliggende ernæring blev for dyr for dem.

I nyere tid er der ikke så klar en sammenhæng.

I nyere tid ser det ud til, at kriminaliteten i visse perioder er steget mest under højkonjunktur, f.eks. i 1960’erne. Det gælder ikke højkonjunkturen i 1990-erne, men her kan udviklingen forklares ved de små ungdomsårgange. Udviklingen siden 2. verdenskrig har været præget af stigende velstand. Figur 1 viser, at produktionen i Danmark er mere end fordoblet i sidste halvdel af det 20. århundrede. Kriminaliteten målt ved antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser er samtidig også steget, faktisk endnu mere end produktionen.

Mænds kriminalitetshyppighed er betydelig højere end kvinders, i hvert fald når man måler kriminaliteten ud fra den officielle statistik. Man bør være opmærksom på denne statistiks mangler. Der er meget, der slet ikke anmeldes, og det kan tænkes, at anmeldelseshyppighed påvirkes af fordomme om de kriminelle. Den "pæne kriminelle" er måske ikke helt så "slem" som den mindre pæne.

Man har forklaret de forskellige tal for mænds og kvinders kriminalitet ved kønsrolleforskelle. Den traditionelle mandlige kønsrolle disponerer i højere grad for traditionel straffelovskriminalitet. Det kan være det, man traditionelt ser som det aktive og udfarende i manderollen. Trangen til spænding og oplevelse. Det kan også være de mere "afstumpede" sider af manderollen: Den manglende evne til at udtrykke følelser viser sig så i stedet i, at der bruges "slående argumenter", og at man "udtrykker sig igennem kropssproget", hvad enten det foregår ved et pengeskabskup, ved at køre for hurtigt i bil, slå ældre damer ned på gaden eller udøve hustruvold.

Kønsforskelle slår ikke igennem med samme styrke i de forskellige arter af lovovertrædelser. Kvinder er "bedre med", når det gælder ejendomsforbrydelser. Her viser kønsforskellene sig imidlertid også: Ca en fjerdedel af bedragerierne begås af kvinder, men kun 1/25 af indbruddene. Kønsrollerne ændrer sig, og det ser også ud til at vise sig i statistikken, idet der i de senere år ses klare tegn på stigninger i kvindernes kriminalitet.

Alder, status og kriminalitet

En meget stor del af den registrerede berigelseskriminalitet og voldskriminalitet begås af unge mænd. Det er også i vidt omfang dem, der som indsatte befolker arresthuse og fængsler.

Det påstås også ofte, at det gennemgående er unge mænd fra de lavere sociale lag. Det er sandsynligvis korrekt. Det hænger sammen med den måde, vort retssystem fungerer på.

Hvis man udvider det til en påstand om, at kriminalitet især begås i de lavere sociale lag, så er det vanskeligt videnskabeligt at bevise denne påstand. Samfundet slår ned på den påviselige berigelses- og voldskriminalitet. Her er der som regel også et offer, som både er synligt og foretager anmeldelse.

Økonomisk kriminalitet og særlovskriminalitet

Når det gælder den økonomiske kriminalitet, forsvinder en stor del af synligheden. Mange lovovertrædelser opdages slet ikke. De fortaber sig simpelthen i den måde, et virksomhedsregnskab er lavet på, og det er kun for indviede (revisorer o.lign.) at kunne få øje på.

Ved skatteunddragelse er "offeret" samfundet. Det kan være vanskeligt at "se" forbrydelsen og dermed foretage anmeldelse. Det samme kan også være tilfældet, når der er sket brud på arbejdsmiljøloven eller miljøloven. Virkningerne af et dårligt arbejdsmiljø viser sig måske gradvist og langsomt. I visse tilfælde kan det dog vise sig hurtigt og umiskendeligt, men så er det sommetider vanskeligt at placere skylden.

Etnicitet og kriminalitet

I amerikanske storbyer som New York, Los Angeles, Detroit eller Washington begås i gennemsnit adskillige mord pr uge i hver af byerne. I hele Danmark er det tilsvarende tal nærmere omkring 1 mord pr uge. Hvad skyldes denne forskel?

Man har peget på, at USA er et multiracialt og et multietnisk samfund, dvs et samfund, der består af forskellige racer og etniske grupper. Der er store mindretal af sorte, spansktalende og asiatiske indvandrergrupper. Danmark har også i de senere år været på vej til at udvikle sig til et multietnisk samfund, omend i mindre grad end USA. Det ser nogen da også som én af årsagerne til stigende kriminalitet i det danske samfund.

Kriminaliteten forklares da ved rodløshed hos det etniske mindretal, ikke mindst 2. og 3. generation efter de oprindelige indvandrere. De står ofte med "et ben i to kulturer" og føler sig ikke helt accepteret og velset nogen af stederne.. Følelsen af at stå med et ben i hver kultur giver en fornemmelse af normløshed og man føler sig forkastet af den dominerende officielle kultur i samfundet. Genvejen til at nå succesmålene bliver da kriminalitet.

Det afhænger af, hvor integreret de etniske grupper er, og i det hele taget, hvordan samfundet er i stand til at håndtere de etniske problemer.

Stiger kriminaliteten? Det er et spørgsmål, der ofte stilles, og som det kan være vanskeligt at give et entydigt svar på. Når man ser på tallet for anmeldte straffelovsovertrædelser, ser det ud til, at den stigning, der var i en længere årrække, er afløst af stagnation. Spørgsmålet er imidlertid, om dette tal er særlig interessant, da der bag ved det ligger for det første et stort "mørketal" af en mængde "kriminalitet", der aldrig bliver anmeldt, for det andet er anmeldte straffelovsovertrædelser et tal, der dækker over både små og store sager. Der burde altså skelnes inden for disse, og man burde gå ind og se på grovheden af overtrædelserne. For det tredje dækker udviklingen i anmeldelser over ændrede forsikringsforhold.

I perioder har befolkningen været stærkt opskræmt over en udvikling, man har set som stigende kriminalitetshyppighed: Kan man ikke længere gå på gaden om aftenen uden at være bange for at blive slået ned bagfra? Politikere reagerer måske ved at kræve strengere straffe.

Hvornår er det medierne, som serverer mere "saftige" historier om overfald og vold? Og hvornår er voldskriminaliteten reelt stigende?

Statistikkerne viser tit et stigende antal afgørelser for lovovertrædelser. Antallet af voldsafgørelser er faktisk steget ganske meget. Man kan desværre som regel ikke se ud af tallene, hvordan tilfældene er sammensat af mindre grove og grovere voldsforbrydelser. En af pointerne i debatten om den stigende vold er netop, at voldstilfældene bliver mere og mere alvorlige. Der anvendes knive og skydevåben i større antal end tidligere, hævdes det.

Den registrerede kriminalitet er størst blandt unge mænd, har vi set. Det vil sige, at kriminalitetstallet påvirkes af ungdomsårgangenes størrelse. I 1990’erne faldt ungdomsårgangene. Det kan være med til at forklare stagnationen i antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser. Når så antallet af afgørelser samtidig stiger, så kan det have en sammenhæng med en stigning i den mere alvorlige kriminalitet.

Antallet af manddrab svinger betydeligt fra år til år. Det er 1.2 - 1.5 pr 100.000 indbyggere i Danmark. Det amerikanske tal ligger mellem 8 - 10 pr 100.000 indbyggere, altså 6-7 gange så højt.

I de senere år har man i mange vestlige lande været stærkt bekymret over en stigende narkokriminalitet. Forbrug, besiddelse og handel med narkotika er forbudt næsten alle steder, og denne kriminalisering af narkoforbruget har medvirket til en stærkt stigende narkokriminalitet. Narkokultur og handel med narko er også en del af hverdagen i fængslerne i den vestlige verden. En betydelig del af de indsatte var narkomaner, da de fik deres dom, og de fører forbruget og altså efterspørgselen efter stofferne med sig ind i fængslet.

I Sydamerika har en stærkt stigende voldskriminalitet været forbundet med stigende udbredelse af narkotika. Narkoen har ikke været den eneste forklaring. Men den kan forklare nogle af forskellene mellem landene, f.eks. at tallene for Columbia er så høje. Medvirkende forklaringer har også været de hurtigt voksende storbyer og lemfældige våbenlove.

Man kan også bringe normløsheden ind som forklaring. De latinamerikanske samfund gennemgik nogle voldsomme ændringsprocesser i 1980’erne. Hastig industrialisering, urbanisering (voksende byer og vandring fra land til by), brudte familier, opløsning af traditionelle netværk i landsbysamfund, etc.

Den kriminelle rammes af samfundets sanktioner, når kriminaliteten er af alvorligere art. Sanktionerne og begrundelserne for dem har været meget forskellige i forskellige samfund. Samfundets økonomiske udviklingsniveau og kultur har spillet ind. Det samme har opfattelsen af "retfærdighed": Hvis man har taget af en anden persons ejendom, er det "retfærdigt", at man straffes. Det samme gælder, hvis man har taget den andens liv, eller øvet vold mod personen Der har gjaldt hævnmotiver i "øje for øje - tand for tand" princippet.

Der kan også ligge et hævnmotiv i dødsstraffen, som stadig findes i mange samfund: Den, der har taget en andens liv, skal bøde med sit eget.

I vort samfund spiller det såkaldte generalpræventive hensyn en vigtig rolle. Straffen skal være sådan indrettet, at man forebygger kriminalitet. En bøde eller en betinget dom vil kunne gøre det. Det er ikke sikkert, det er nødvendigt med fængselsstraf. Hvis der er udsigt til straf, vil man, ifølge opfattelsen, tænke sig om to gange, før man igen begår noget kriminelt.

Forbrydelser imod den private ejendomsret har traditionelt været straffet ret hårdt i Danmark:

"Hvis man slår en mand ned på gaden, giver det normalt to-tre måneders fængsel. Men hvis man samtidig tager ofrets tegnebog, stiger straffen straks til fængsel i et år" (Formand for Dommerforeningen til Politiken 14.1.97)

Formålet med at straffe kan også være at beskytte borgerne imod farlige kriminelle.

Adskillige samfunds straffesystemer bygger i dag på den filosofi, at det ikke altid kan ses som værende de kriminelles egen skyld, at de er blevet kriminelle. Uden at tage ansvaret fra den enkelte, kan man forklare noget ved dårlige opvækstbetingelser, belastede livsforhold, psykiske problemer, m.m. Ud fra en sådan opfattelse vil man prøve at hjælpe den kriminelle tilbage til samfundet. Det kaldes resocialisering. Man oplever imidlertid ofte, at fængselsophold har den stik modsatte virkning. Derfor har man da også gjort forsøg med samfundstjeneste, øget brug af betingede straffe, tilsynsværger m.v.

Under alle omstændigheder kan man se, at det, man kalder recidivprocenten er temmelig høj. Recidivist betyder tilbagefaldskriminel, og det defineres som en person med ubetinget eller betinget dom til frihedsstraf, som inden for tre år efter dommen har fået en ny, tilsvarende dom. I alt er det omkring 40 pct af mændene, der er recidivister, men kun godt 20 pct af kvinderne. Mænds recidivprocent er næsten dobbelt så høj som kvinders Det hænger sammen med både kønsroller og de forskellige gruppemønstre og kulturer, som findes i mandlige og kvindelige fængsler.

Der er tendenser til, at recidivet falder, når straffen lempes. Det kan hænge sammen med både fængselsinstitutionens negative indflydelse på den kriminelles personlighed og fængselsmiljøets påvirkning af den enkelte indsatte med rollemønstre og adfærd, som ikke er hensigtsmæssige uden for fængselsmurene. Hertil kommer virkningen af at være "brændemærket" ude i samfundet, når man har en fængselsdom bag sig. Det kan gøre det vanskeligere at få job. Familien har måske trukket sig helt eller delvist væk. Samfundet ser på den tidligere indsatte på en måde, som bevirker, at denne bliver isoleret og måske reagerer ved at søge tilflugt i det kriminelle miljø. Man har forsøgt sig med andre former for straf, som kan mindske tilbagefaldet. Mange steder har man brugt samfundstjeneste, dvs en eller anden form for arbejde for samfundet. I Sverige har man ladet dømte strafafsone i eget hjem. De dømmes til en slags husarrest. Husarresten sikres ved, at myndighederne sætter en elektronisk "lænke" om ankel eller håndled. Personens bevægelser registreres herefter i en elektronisk box, som sender de registrerede oplysninger videre via modem til myndighederne.

I 1997 overvejede man at indføre denne form for straf i Danmark. Der var dog delte meninger om det. Nogle politikere mente, at der ikke herved blev straffet tilstrækkeligt. Det blev bl.a. fremhævet, at straffen så også ville være forskellig efter værdien af folks bolig. Man kan forestille sig strafafsonere i egen velbeliggende villa med computer og adgang til internet, mv. på den ene side, og på den anden side strafafsonere i lejet værelse eller et-værelses lejlighed. Det kan måske overvindes ved, at straffens længde differentieres efter "hjemmets kvalitet"?

Kan man helt lade være med at straffe? Det ville stride imod det generalpræventive hensyn og imod befolkningens retfærdighedssans.

Narkotikakriminalitet er forsøgt bekæmpet på meget forskellige måder i forskellige lande. Lande som Schweiz (på forsøgsbasis) og Holland har forsøgt at afkriminalisere området ved at indrette klinikker, hvor narkomaner har kunnet få stoffer under lægekontrol. Flere amerikanske delstater er gået den modsatte vej med forstærket kriminalisering sådan, at besiddelse af bestemte mængder af et stof på forhånd i straffeloven tildeles en bestemt straframme. Det har sammen med andre lov-og-orden tiltag været en medvirkende årsag til, at der sidder en 7 gange så stor en andel af den amerikanske befolkning i fængsler som i Europa.