Dette spørgsmål er der på det seneste rejst en del tvivl om. Man har hidtil formodet, at på basis af Verdensbankens PPP (købekraftsparitet) beregninger, skulle Kina have Verdens næststørste økonomi på lidt under 10 trillioner $ 2006. Med fortsat høje økonomiske vækstrater (10 pct) skulle Kina gå forbi USA allerede i 2010.
En anden måde at opgøre det på er at bruge BNP i markedspriser, omregnet til en fælles international valuta, f.eks. dollar. Ud fra dette mål er det kinesiske BNP kun 1/5 af USAs (2,7 trillioner $ over for 13,2 trillioner for USA). Denne simple omregning til markedets vekselkurs foretrækkes af mange økonomer, fordi de varer og tjenester der omsættes internationalt udgør en stor del af landenes produktion, og det er en "troværdig" målestok. Enhver beregning af BNP i PPP værdi vil afhænge af, hvilke målestokke for PPP, man sætter op. Det kan ikke undgå at få et vist præg af en "statistisk diskurs", hvad enten man bruger den ene eller den anden metode.
Figur 1: Indskrumpede giganter. Ti største økonomier. BNI i mia$ PPP
Kilde: World Bank. Her efter Economist 19.12.07
Når man gerne vil bruge en PPP-beregning, hænger det selvfølgelig sammen med, at enhver der har besøgt Kina, kan bevidne, hvor langt man kommer med sine penge i det prisbillige land. Landets reelle produktion er altså betydelig større, end det nominelle, markedsmæssige BNP lader formode.
Der har været udbredt anvendelse af PPP-opgørelserne, men nu er det kommet frem, at de er højst usikre, ikke mindst for Kinas vedkommende. De er reelt baseret på statistiske gæt, idet Verdensbankens seneste prisundersøgelser ikke har inkluderet Kina (Economist 1.12.07). Verdensbanken er koordinator for International Comparison Programme, som samler oplysninger ind om 800 varer og tjenester i lande over hele kloden. De seneste af disse har dog ikke omfattet Kina. I stedet baserer bankens oplysninger om priserne i Kina sig på en sammenlignende studie af priserne i USA og Kina, der går tilbage til 1980'erne. Disse tal har man så ekstrapoleret frem. I midten af december 2007 offentliggøres den næste prisopgørelse fra International Comparison Programme, og den har Kina med. De foreløbige oplysninger om indholdet i denne undersøgelse bekræfter, at tallene for Kinas BNP er betydelig overvurderet. Tallene er blevet offentliggjort af den Asiatiske Udviklingsbank, og de viser, at Kinas BNP er blevet ca. 40 pct overvurderet.
Tabel 1: De største økonomiers BNP i markedsværdi og i Burgerindeks-PPP
| BNP i markedsværdi mia $ | Pris i $ | ||
| Prisen på en Big Mac | PPP ud fra burger- | ||
| Ifølge Burgerindekset | indekset | ||
| 1 USA | 13202 | 3,22 | 13202 |
| 2 Japan | 4340 | 2,31 | 6050 |
| 3 Germany | 2907 | 3,82 | 2450 |
| 4 China | 2668 | 1,41 | 6093 |
| 5 United Kingdom | 2345 | 3,9 | 1936 |
| 6 France | 2231 | 3,82 | 1881 |
| 26 Denmark | 275 | 4,84 | 183 |
Det sjove er, at hvis man lægger Burgerindekset til grund for PPP, så lander Kinas BNP faktisk på den nye reviderede værdi, nemlig ca. 40 i fradrag i forhold til det hidtidige tal på lidt under 10 trn $. Da McDonald-burgeren produceres over hele kloden, er den anvendelig som en tilnærmelse til PPP, i hvert fald for de varer og tjenester, der indgår i produktionen af en sådan. I tabel 1 er lavet en sådan beregning hvor prisen på en Big Mac er brugt som basis for en omregning af BNP. Det antages altså, at de relative priser på Big Mac'en kan bruges som et udtryk for prisniveauet i landet.
Det kan måske lade sig gøre for Kina, men hvad med tallet for Japan? Er det realistisk at antage, at en Big Mac skulle være billigere i et højindkomstland som Japan end i USA? Det er det nok ikke. Det, der nok spiller et puds her, er spekulative kapitaloverførsler, der har medvirket til devaluering af yen. Yen er blevet brugt som lånevaluta (bl.a. i carry trade transaktioner) p.g.a. den lave japanske rente. Der er lånt i yen og til gengæld efterspurgt valutaer, hvor renten er relativt høj, f.eks. Storbritannien.
I markedsværdi ligger Kina nede på en fjerdeplads. Målt i Burgeromregnede dollars rykker landet lige netop op på en andenplads foran Japan. Der er dog stadig et stykke vej op til USA, der er mere end dobbelt så stor.
Ifølge de nye tal fra den asiatiske udviklingsbank skal også Indiens PPP
BNP justeres ned med 40 pct.
Hvis disse tal er korrekte, har det interessante konsekvenser for
opgørelserne over økonomisk vækst de senere år. Man har hidtil antaget, at
de såkaldte emerging economies, f.eks. Kina og Indien, har haft en vækst
betydeligt over de rige lande. Det har de også haft, men det blegner lidt
med de nye tal. Figur 2 giver et interessant billede. Det viser, at den
megen snak om, at den fattige verden er ved at komme med, måske er lidt
overdrevet.
Godt nok er disse landes (emerging markets) andel af det globale BNP steget
siden starten af 90'erne, men de ligger i 2007 under niveauet for 1980
i markedsbytteværdi
- og det til trods for, at den befolkningsmæssige vægt i disse områder
relativt er øget i forhold til de rige lande.
Figur 2: To syn på Verdens BNP vækst - et i købekraftparitet og et i markedsvekselværdi
Kilde: Economist 1.12.07
Quick Reference Tables i World Bank
Se det seneste Burgerindeks her