Der er pt mange paradokser i international økonomi, et af dem er spørgsmålet om "det islandske tilfælde". Hvordan skal man egentlig vurdere det?
    Ifølge UNDP (FN's udviklingsorganisation) havde Island i 2007 Verdens bedste velfærd målt efter Human Developments index (HDR-indekset).
    Hvordan rimer det med, at landet ifølge flere økonomer nu er på det økonomiske sammenbruds rand?
    Ja, det rimer muligvis godt nok, idet det er meget forskellige ting, der måles på. Den høje materielle velfærd har bygget på kunstigt oppustede værdier i en finansiel sektor.
    Høj velstand er én af de variable, der måles på i HDR. Island havde et højt BNP pr indbygger, næsten på samme niveau som Danmark. I løbet af de seneste måneder er den islandske valuta imidlertid faldet med op imod 30 pct i værdi i forhold til euro-zonelandene, herunder Danmark. Det er et voldsomt fald, og det vil gøre tallene over BNP pr indbygger målt i nominel værdi relativt forældede og påvirke landets score på dette område fremover.
    Et andert - og mere interessant spørgsmål end om en hel befolkning i et land på størrelse med Aarhus, har råd til at køre i offroadere, eller de må nøjes med mere beskedne køretøjer, er, hvordan den islandske nedtur, der er ret dramatisk, egentlig skal forklares.

Lad os først se på, hvordan krisen egentlig skal beskrives, ud over valutakursfaldet, der er del af en nødvendig pristilpasning.

Figur 1: Udviklingen i betalingsbalancens løbende poster. Island

Kilde: Islands nationalbank.

Figur 1 viser udviklingen i betalingsbalancens løbende poster i mio. islandske kroner. Det er voldsomt. Målt i pct af BNP er underskuddet over 25 pct. Hvis der overhovedet er noget positivt i de allerseneste tal er det, at varehandelsbalancen ikke er så meget i underskud. Importen af offroadere og andre ting er begyndt at falde kraftigt. De islandske forbrugere er begyndt at erkende sagernes sammenhæng, Til gengæld ses undeskuddet i indkomst og overførsler i forhold til udlandet at vokse eksplosivt.

Figur 2. Udviklingen i gældsætning i islandsk økonomi af vigtigste låntagere

Kilde: Samme som figur 1

Figur 2 viser, at det er de private banker (deposit money banks), der står for en stor del af gældsætningen. De har kunnet låne masser af penge på de "gavmilde" internationale finansmarkeder. Dermed har disse banker reelt finansieret betalingsbalanceunderskuddet. Det er dog vanskeligt at fortsætte denne låntagning nu p.g.a. finanskrisen. Hertil kommer, at låntagningen er gået langt ud over, hvad de relativt moderate indskud i disse banker skulle berettige til. Det muliggøres bl.a. af, at den islandske nationalbank har pumpet betydelige mængder af likviditet i systemet. Og det viser sig igen i en stærkt stigende inflation.

Island har været et "offer" for de internationale finansmarkeders ageren de seneste år. Der er endda foregået en debat om, at der bevidst er drevet "kurspleje" for, at der kan spekuleres i de faldende valutakurser. Økonomer i Bear Stearns offentliggjorde for nogle måneder siden en rapport, der tegnede et sortmaleri af den islandske økonomi, bl.a. med sammenligninger af den med Kazakhstans økonomi. Det  forårsagede yderligere kursfald i valutaen. Det gjorde det muligt for investorer at "shorte" den islandske valuta, dvs låne i den og sælge, for senere at købe den, når den var faldet i værdi.  Med den form for adfærd har hedgefonde medvirket til den islandske økonomis crash.

Island har endvidere været et yndet mål for den såkaldte carry trade, hvor man låner i lavrentevalutaer (f.eks. japanske yen) og sætter pengene i højrentevalutaer, f.eks. islandske kroner. Det fik den islandske valuta til at stige i værdi indtil 2007 - og er en medvirkende faktor bag den fine placering i Verdensbankens BNP/pr indbygger tal (og dermed også indirekte HDR-indekset). Da der var udsigt til vending i valutakursudviklingen, solgte carry traderne/hedgefondene ud af valutaen og fremskyndede dermed dens crash de seneste måneder. Den stærke valuta gjorde islændingene til power shoppere. Udenlandske varer var jo billige. Det kan ses i betalingsbalancetallene frem til slutningen af 2007. Så kom den internationale finanskrise og gjorde en ende på festen. Bankerne kunne ikke længere så let låne til valutaunderskuddet. 

Resultatet af valutacrashet er bl.a. stærkt forværrende levevilkår for almindelige forbrugere på Island. Landet producerer selv kun får, fisk og mejeriprodukter. Alle importvarer bliver dramatisk dyrere med den devaluerede valuta.

En definition på short selling:
Short-selling is the act of speculators selling a currency, security or other asset they do not own in the belief the price will drop, allowing them to make a profit when they buy it back at a lower price. Se mere her: http://www.todayonline.com/articles/248014print.asp Her kan man i øvrigt få hele den konspiratoriske g(e)yser-historie om anslaget mod Islands økonomi. Spørgsmålet om, hvem der i virkeligheden har udnyttet hvem, er dog muligvis ikke helt afklaret endnu...... Det hører med til historien, at Islands økonomi som helhed er blevet sammenlignet med en hedge fund.

Islands nationalbank med økonomiske nøgletal