Vi antager, at vælgere og politiske aktører baserer deres holdninger og handlinger på en iagttagelse af empiriske data og sammenholder det med egne værdier og mål, når de stemmer og handler socialt og økonomisk.

En lang række iagttagelser af faktiske holdninger og faktisk vælgeradfærd kunne tyde på, at denne model er alt for naiv. Den er for lidt virkelighedscentreret. I Danmark har vi f.eks. set, hvordan et flertal af danske vælgere hen over sommeren 2010 skiftede holdninger til efterlønnen. I sensommeren og det tidlige efterår 2010 var der pludselig etableret et flertal, der mener, at det er sandsynligt, efterlønnen afskaffes de kommende år. Holdningsskiftet kunne være sket efter iagttagelse af data og moden overvejelse: Den danske økonomi, den danske velfærdsmodel, kan ikke klare sig i den stadig mere intensive internationale konkurrence, når den skal slæbe rundt på en dødvægt i form af udbredt universel velfærd a la efterlønnen. Meget tyder dog på, at det ikke er en sådan rationel beskæftigen sig med data, der ligger til grund for de nye holdninger til efterlønnen, men snarere påvirkninger fra medier og de allestedsværende økonomer og andre "eksperter", der har udsat menigmand for t påvirkningsbombardement af historiske dimensioner.

Hvordan skal man forklare, hvad der er sket?

Det er oplagt at se på den rationelle vælgermodel og spørge: Findes der ikke en model for den irrationelle vælger? Når man kigger sig om i det samfundsvidenskabelige landskab, må man konkludere: Jo, der findes en sådan model. Den er bl.a. beskrevet i en rapport, som miljøfolk i World Wildlife Fund (WWF) har udsendt.

Figur 1: Værdimodel. Værdidimensioner

Note: Modellen er baseret på en undersøgelse, hvor 1800 studerende fra 15 lande ratede betydningen af forskellige livsværdier. Kilde: Tom Crompton and Tim Kasser: Meeting Environmental Challenges:. The Role of Human Identity. WWF 2009

Figuren ovenover viser i koncentreret form, hvad teorien går ud på. Den bygger på empiri, nemlig en undersøgelse af 1800 unges prioritering af værdier.

Den sociale identitet skabes af værdier, som disse psykologer kategoriserer som ydre eller indre. Der er altså ydrebaserede værdier og indrebaserede værdier (henholdsvis venstre og højre side af figur 1). De ydrebaserede værdier drejer sig om status og selvpromovering. Folk med ydre værdier fokuserer på, hvordan andre ser dem. De lægger vægt på økonomisk succes, image og berømmelse.  Indre værdier drejer sig om forhold til venner, familie, lokalsamfund og selvaccept. De, der har et stærkt sæt af indre værdier, er ikke afhængige af ros eller belønninger fra andre. De har et tros- og holdningssæt, der transcenderer (overskrider) egen-interessen.

Det er en anden antagelse end rational choice modellen, hvor alle ligger under for egeninteresse og logisk fornuft. Pointen er, at i ydre-/indreværdimodellen er handlingstilskyndelser værdibestemte, ikke i første række snævert bestemt af ratio.

Normalt formes de sociale identitet i de fleste mennesker af en blanding af ydre og indre værdier. Og mennesker bruger naturligvis fornuft i deres handlingsorienteringer. Men det interessante er skiftet i fokus.
   De, der har et stærkt ydreværdipræget fokus på økonomisk succes, har således mindre empati (indfølingsevne) og stærkere manipulative tilbøjeligheder. De er endvidere stærkere knyttet til hierarki og ulighed. De har stærkere fordomme over for fremmede og er mindre optaget af menneskerettigheder, social retfærdighed og miljøet.
    Værdierne undertrykker hinanden: Jo stærkere en binding op på ydre værdier, jo svagere er indreværdierne.

Værdierne er sociale konstruktioner, der er under konstant forandring. De påvirkes således løbende af politiske og mediemæssige påvirninger. I USA og Storbritannien fik Thatcher-Reagan epoken i 1980'erne stor betydning for, at der kom et værdiskifte. I Danmark så man det med værdikampen, der blev indvarslet i 2001. Befolkningen blev skubbet i retning ad ydrestyrede værdier. Derfor har en ellers velfærdsorienteret befolkning udvist en stigende villighed til at acceptere privathospitaler, øget ulighed og altså nu også efterlønnens afskaffelse. Voksende sociale og økonomiske hierarkier betragtes som normale. 

Når forfatterne til en miljørapport går op i disse ting, er det naturligvis fordi, de lægger op til, at miljøkampen ikke er slået godt nok igennem, fordi den kommunikationsmæssigt har været delvist forfejlet. Den har forsøgt at lægge facts frem for at lade vælgerne tage stilling ud fra antagelser om rationelle vælgere. Det er sket med f.eks. FN's klimapanels undersøgelser. Hvis vælgerne imidlertid styres af andet end facts, er det klart, at en sådan strategi kan slå grueligt fejl. Hvis vælgerne er styret af det ydre værdisæt,  burde man i stedet have addresseret vælgernes værdier og forsøgt at påvirke i retning ad en indre-værdistyring, væk fra hedonisme og det fysiske selv og i retning ad selvovervindelse og samfundsværdier. Det kan f.eks. være uheldigt at agitere for miljømæssig omstilling v.h.a. markedsargumenter, grøn økonomi o.lign., hvis det, der skal til, er markedets overvindelse og styring ud fra samfundsinteresser.