Økonomiske indikatorer arbejder vi med, når vi vil forsøge at forudsige den økonomiske udvikling: Hvordan udvikler den økonomiske konjunktur sig? Spørgsmålet er så naturligvis, hvad det er, der driver konjunkturen. Her er der mange ting, det kan være væsentligt at kigge på, f.eks.: Forbrugerforventninger, igangsætning af nybyggeri, virksomheders ordrebeholdninger og lagre, investeringer, m.m. Kig f.eks. på Nationalbankens hjemmeside. Vælg den nyeste kvartalsoversigt. Her er en række tabeller, hvor man kan se væsentlige tal for økonomiske indikatorer. Det er også værd at besøge Den europæiske Centralbanks, ECB's, konjunkturanalyser og indikatorer(mange også på dansk)

En anden vigtig kilde er Det økonomisk Råd. Her har man mulighed for at se vurderinger af den økonomiske udvikling i Det økonomiske Råds rapporter om dansk økonomi, som udsendes to gange om året. En tredje kilde kan være Danmarks Statistik. Det er efterhånden ikke så mange af Danmarks Statistiks tal, der er gratis, men på institutionens hjemmeside lægges som regel nogle aktuelle tal, man kan kigge på.

Konjunkturbevægelser.

Der er givet mange forklaringer på konjunkturerne, og vi kan ikke her komme ind på dem alle. Efter angrebet på World Trade Center 11.9.01 så man, hvordan konjunkturerne pegede nedad i det meste af Verden. Der var imidlertid tale om forstærkning af en nedgangskonjuktur, der allerede var i gang, og som var blevet udløst af negative forventninger hos amerikanske forbrugere og virksomheder. Den var også udløst af, at der gik hul på aktieboblen i Wall Street i marts 2000. Nasdaq teknologiindekset toppede i en kurs på over 5000. I oktober, efter det amerikanske og allierede angreb på Afghanistan faldt det til under 1500. Negative forventninger kan altså betyde meget - både for aktieindeks og økonomiske konjunkturer i det hele tage.

Figur 1: Årlige procentvise ændringer i USA’s boom/bust cyclus (BNP-ændringer i pct i fastpris-BNP).

Kilde: Tal fra www.Bea.gov . Det, der måske påvirker konjunkturerne mest på det korte sigt  i ovenstående figur, er "eksterne" effekter, f.eks. de offentlige budgetter. De interne effekter er de effekter, der er forbundet med kapitalakkumulationens egendynamik, jvf. omtalen af teorier herunder. Ifølge disse teorier indeholder konjunkturen "kimen" til den næste udvikling. Højkonjunktur fører f.eks. til overakkumulation og løn- og prisstigninger, som hæmmer fortsat ekspansion. Ligeledes vil en lavkonjunktur indeholde "kimen" i sig til næste konjunkturopgang, når f.eks. realløn synker som følge af overudbud af arbejdskraft. Det fører til bedre konkurrenceevne over for udlandet. Og det fører til øgede overskud/bedre forrentning af kapitalen og dermed øget investeringslyst, som vil sætte gang i en opadgående konjunktur.
 

Når man kigger på figur 1, kan man se klare cykliske svingninger i den økonomiske aktivitet i den globalt største økonomi, den amerikanske. Virkningerne af energikriserne i 1973-74 og 1979-81, og 9/11 nedgangen ses tydeligt.  Den lange konjunkturopgang i 1990’erne forklares ofte ved dot.com bølgen (IT-økonomis opgang). Man kan ikke se det på figuren ovenover, men i 2008 kom der en ny krise. Den startede med en lånekrise på det amerikanske boligmarked, og den bredte sig til en global finanskrise, hvor bankerne var tøvende med at låne penge ud. Det gik ud over erhvervsinvesteringerne. Det førte til kraftige stigninger i arbejdsløsheden, der i USA udviklede sig til over 10 pct af arbejdsstyrken.

Det er klart, at de hårde økonomiske facts i virksomhedernes investeringsforløb spiller en hovedrolle for en konjunkturs udvikling, og her må man se på afkast af investeret kapital og pengerenten i forhold hertil. Under den økonomiske recession i 2009 så man, hvor stor en rolle investeringerne spiller for konjunkturforløbet.
   Når virksomhederne køber flere maskiner, og stat og kommuner bygger flere veje og skoler, så kommer der mere gang i økonomien.

Forventninger

Forventninger til fremtiden spiller som sagt en stor rolle for konjunkturen. Det gælder både forbrugerforventninger og virksomhedsledernes forventninger.

Hvis forbrugerne har positive forventninger, øger de deres forbrug og sparer mindre op. Man siger, at forbrugskvoten stiger, og opsparingskvoten falder.

Danmarks Statistik og forskellige konjunkturanalyseinstitutter laver løbende undersøgelser af forbrugerforventninger og virksomhedsledernes forventninger.

Forventningerne er ikke ren psykologi. Positive forventninger forstærkes af en økonomi i fremgang. Men de kan så yderliger skubbe til væksten igennem øgning af forbruget. Pessimistiske forventninger skyldes ofte en økonomi, der er i tilbagegang. Men også her forstærkes tendensen af forventningerne.

Rente og afkast

Når virksomhederne overvejer at skulle foretage nyinvesteringer, indgår der i overvejelserne, at det forventede afkast af en investering gerne skulle være bedre end den rente, man kan få ved at sætte penge i banken eller købe obligationer. Dette er blevet analyseret af Keynes. Ellers kan man jo lige så godt anbringe sine penge på en bankbog eller købe obligationer, hvor man er sikret et bestemt afkast. Og det er stort set risikofrit. Det er en erhvervsinvestering ikke. Virksomheden går ned, hvis den giver underskud i længere tid.

Derfor kan et fald i renten føre til øgede investeringer. Konjunkturen kan altså stimuleres via pengepolitikken. Den kan selvfølgelig også stimuleres via finanspolitikken. Det, der ofte interesserer ved konjunkturen, er imidlertid økonomiens indbyggede selvbevægende kræfter. Det er et forsøg på at forstå, hvad det er, der med næsten naturnødvendighed får økonomien til at bevæge sig op og ned i konjunkturer.

Konjunkturcykler

Den økonomiske teori har længe hæftet sig ved, at konjunkturer kan være af forskellige længder. De længste er de såkaldte Kondratieff-bølger af 40 - 50 års varighed. De menes at hænge sammen med større teknologiske fornyelser, f.eks. omkring indgangen til det 20. århundrede jernbaner, elektricitet og elektromotorer, i 50'erne udbredelsen af automobilet, de hårde hvidevarer og fjernsynet, og omkring det 21. århundredes begyndelse IT-revolutionen, elektronisk handel og alt, hvad der ellers henhører til den nye økonomi. På et eller andet tidspunkt løber effekten af de teknologiske stød til økonomien ud, og en lavkonjunktur sætter ind.

Ud over disse langsigtede konjunkturer er der konjunkturcykler af 8-10 års varighed. De hænger som oftest sammen med udviklingen i bygge- og anlægsvirksomhed og investeringerne. Der kan være tale om, at længerevarende investeringsgoder, langsigtede forbrugsgoder som biler og boliger skal skiftes ud, eller fornyes/repareres. Starten af en sådan konjunktur er præget af god indtjening i erhvervene og stigende investeringer. Når konjunkturen rinder ud, gør den modsatte virkning sig gældende.

På det korte sigt hænger konjunkturerne sammen med ændringer i lagerinvesteringer og forbrugerforventninger.

Udviklingen i konjunkturen kan følges ved hjælp af de økonomiske indikatorer. Følgende indikatorer er f.eks. gode til at tage temperaturen på den økonomiske udvikling med:.

Konjunkturindikatorer

Nationalbankens kvartalsoversigter  indeholder månedlige og kvartalsvise konjunkturindikatorer