|
Økonomiske
indikatorer arbejder vi med, når vi vil forsøge at forudsige den økonomiske
udvikling: Hvordan udvikler den økonomiske konjunktur sig? Spørgsmålet er
så naturligvis, hvad det er, der driver konjunkturen. Her er der mange
ting, det kan være væsentligt at kigge på, f.eks.: Forbrugerforventninger,
igangsætning af nybyggeri, virksomheders ordrebeholdninger og lagre,
investeringer, m.m. Kig f.eks. på Nationalbankens hjemmeside. Vælg den nyeste
kvartalsoversigt. Her er en række tabeller, hvor man kan se væsentlige tal
for økonomiske indikatorer. Det er også værd at besøge Den europæiske
Centralbanks, ECB's, konjunkturanalyser
og indikatorer(mange også på dansk)
En anden vigtig kilde er Det økonomisk Råd.
Her har man mulighed for at se vurderinger af den økonomiske udvikling i
Det økonomiske Råds rapporter om dansk økonomi, som udsendes to gange om
året. En tredje kilde kan være Danmarks
Statistik. Det er efterhånden ikke så mange af Danmarks Statistiks tal,
der er gratis, men på institutionens hjemmeside lægges som regel nogle
aktuelle tal, man kan kigge på.
Konjunkturbevægelser.
Der er givet mange forklaringer på konjunkturerne, og vi kan ikke her
komme ind på dem alle. Efter angrebet på World Trade Center 11.9.01 så man,
hvordan konjunkturerne pegede nedad i det meste af Verden. Der var imidlertid
tale om forstærkning af en nedgangskonjuktur, der allerede var i gang, og
som var blevet udløst af negative forventninger hos amerikanske forbrugere
og virksomheder. Den var også udløst af, at der gik hul på aktieboblen i
Wall Street i marts 2000. Nasdaq teknologiindekset toppede i en kurs på
over 5000. I oktober, efter det amerikanske og allierede angreb på
Afghanistan faldt det til under 1500. Negative forventninger kan altså
betyde meget - både for aktieindeks og økonomiske konjunkturer i det hele
tage.
Figur 1: Årlige procentvise ændringer i USA’s boom/bust cyclus
(BNP-ændringer i pct i fastpris-BNP).

Kilde: Tal fra www.Bea.gov . Det, der måske påvirker konjunkturerne mest på det
korte sigt i ovenstående figur, er "eksterne" effekter,
f.eks. de offentlige budgetter. De interne effekter er de effekter, der er
forbundet med kapitalakkumulationens egendynamik, jvf. omtalen af teorier
herunder. Ifølge disse teorier indeholder konjunkturen "kimen"
til den næste udvikling. Højkonjunktur fører f.eks. til overakkumulation og
løn- og prisstigninger, som hæmmer fortsat ekspansion. Ligeledes vil en
lavkonjunktur indeholde "kimen" i sig til næste konjunkturopgang,
når f.eks. realløn synker som følge af overudbud af arbejdskraft. Det fører
til bedre konkurrenceevne over for udlandet. Og det fører til øgede
overskud/bedre forrentning af kapitalen og dermed øget investeringslyst,
som vil sætte gang i en opadgående konjunktur.
Når man kigger på figur 1, kan man se klare cykliske svingninger i den
økonomiske aktivitet i den globalt største økonomi, den amerikanske.
Virkningerne af energikriserne i 1973-74 og 1979-81, og 9/11 nedgangen ses
tydeligt. Den lange konjunkturopgang i 1990’erne forklares ofte ved
dot.com bølgen (IT-økonomis opgang). Man kan ikke se det på figuren
ovenover, men i 2008 kom der en ny krise. Den startede med en lånekrise på
det amerikanske boligmarked, og den bredte sig til en global finanskrise,
hvor bankerne var tøvende med at låne penge ud. Det gik ud over
erhvervsinvesteringerne. Det førte til kraftige stigninger i
arbejdsløsheden, der i USA udviklede sig til
over 10 pct
af arbejdsstyrken.
Det er klart, at de hårde økonomiske facts i
virksomhedernes investeringsforløb spiller en
hovedrolle for en konjunkturs udvikling, og her må man se på afkast af investeret kapital og pengerenten
i forhold hertil. Under den økonomiske recession i 2009 så man, hvor stor en
rolle investeringerne spiller for konjunkturforløbet.
Når virksomhederne
køber flere maskiner, og stat og kommuner bygger flere veje og skoler, så
kommer der mere gang i økonomien.
|
KONJUNKTURTEORI
Det
velanskrevne The Economist skrev på lederplads i sit nr., der udkom
3.3.07:
En amerikansk nedgangskonjunktur er kun forventelig nu. Markederne
kan have forbandet Hr. Greenspan for at nævne ordet
"recession". Faktisk så talte han masser af fornuft. Han sagde
ikke, at recession var sandsynlig. Han noterede sig blot den sandhed, at
USA's erhvervslivs proftmarginer "er begyndt at stabilisere
sig", et tegn på, at den økonomiske cyklus er ved at gå ind i sine
sene faser. Cyklusen er med andre ord ikke ophævet (abolished).
Ordret sagde Greenspan: "Når Man kommer så langt væk fra den seneste
recession, begynder det uundgåeligt at bygge op til den næste recession,
og det begynder vi faktisk at se tegn på". Det er jo næsten et
halvreligiøst udsagn om økonomiens tilstand, en hårdnakket påstand om
økonomisk lovmæssighed, som da også blev modsagt af den mere postmoderne
nuværende chef for the Fed, Ben Bernanke, der på et møde med Kongressen i
marts udtalte: "Der synes at være en formodning om, at vækstperioder
dør af alderdom. Og når de når et vist punkt, så begynder de helt
naturligt at slutte. Jeg mener ikke, at kendsgerningerne støtter den antagelse."
Det er en interessant udtalelse. Så er vi tilbage i debatten om "ny
økonomi" fra sluthalvfemserne.
Bladet Economist var i lighed med aktieinvestorer
rystet efter en uge med faldende aktiekurser over hele Verden. De blev
udløst af aktiefald på Kinabørserne på knap 10 pct. Det er underligt, at
det skulle påvirke investorer i resten af verden, da beholdninger af
Kina-aktier kun udgør 3 pct af disse samlede beholdninger. Men der kan gå
meget psykologi i aktiemarkedets bevægelser. Psykologi og massive
kursfald kan også være med til at udløse konjunkturnedgang, men kun hvis
de underliggende forhold har gødet en sådan tendens.
Keynesiansk konjunkturteori
De underliggende forhold, som f.eks. Keynes påpegede, var en
tendens til at hobe likvider op. Det kunne investorer gøre i afventning
af "bedre tider", eller i afventning af, at aktie- og
obligationskurser kom så langt væk fra et formodet toppunkt, at det var
sikkert at investere igen. Men når der hobes likvider op, er det jo
udtryk for en stigende opsparingskvote. Når forbrugskvoten falder, falder
den effektive efterspørgsel. Det kan forstærkes af den såkaldte
multiplikatoreffekt.
Den effektive efterspørgsel kan også falde som følge
af et fald i "kapitalens marginale effektivitet". Investeringstilbøjeligheden
påvirkes af forskellen på kapitalens afkast og lånerenten. Den marginale
kapitaleffektivitet kan beregnes for et investeringsgode ved at
sammenholde investeringsgodets pris med værdien af de tilbagediskonterede
betalingsstrømme, som anvendelsen af investeringsgodet fører til.
Tilbagediskonteringen sker ved at gange de fremtidige betalingsstrømme
med brøken 1/(1 + r)n , hvor r er lånerenten og n
er antal perioder i det fremtidige forløb. Hvis de tilbagediskonterede
nettoindtægter er større end den oprindelige erhvervelses- og
installationspris, er det fordelagtigt at investere. Jo lavere r,
desto flere investeringer vil blive rentable. Og jo højere afkast (f.eks.
en maskines produktionsresultat, og hvad det kan sælges til), desto
større incitament til at investere. Faldende lånerente kan da selvsagt
stimulere investeringerne. Et investeringsfald kan forstærkes af den
såkaldte acceleratoreffekt, der hænger sammen med, at investeringsgoder
har længere løbetider. Der kommer dermed et cyklisk mønster i
fornyelses-/vedligeholdelsesinvesteringer, der forstærker konjunkturop-
og nedgange.
|
Forventninger
Forventninger til fremtiden spiller som sagt en stor rolle for
konjunkturen. Det gælder både forbrugerforventninger og virksomhedsledernes
forventninger.
Hvis forbrugerne har positive forventninger, øger de deres forbrug og
sparer mindre op. Man siger, at forbrugskvoten stiger, og opsparingskvoten
falder.
Danmarks Statistik og forskellige konjunkturanalyseinstitutter laver
løbende undersøgelser af forbrugerforventninger og virksomhedsledernes
forventninger.
Forventningerne er ikke ren psykologi. Positive forventninger forstærkes
af en økonomi i fremgang. Men de kan så yderliger skubbe til væksten
igennem øgning af forbruget. Pessimistiske forventninger skyldes ofte en
økonomi, der er i tilbagegang. Men også her forstærkes tendensen af
forventningerne.
Rente og afkast
Når virksomhederne overvejer at skulle foretage nyinvesteringer, indgår
der i overvejelserne, at det forventede afkast af en investering gerne
skulle være bedre end den rente, man kan få ved at sætte penge i banken
eller købe obligationer. Dette er blevet analyseret af Keynes. Ellers kan man jo lige så
godt anbringe sine penge på en bankbog eller købe obligationer, hvor man er
sikret et bestemt afkast. Og det er stort set risikofrit. Det er en
erhvervsinvestering ikke. Virksomheden går ned, hvis den giver underskud i
længere tid.
Derfor kan et fald i renten føre til øgede investeringer. Konjunkturen
kan altså stimuleres via pengepolitikken.
Den kan selvfølgelig også stimuleres via finanspolitikken. Det, der
ofte interesserer ved konjunkturen, er imidlertid økonomiens indbyggede
selvbevægende kræfter. Det er et forsøg på at forstå, hvad det er, der med
næsten naturnødvendighed får økonomien til at bevæge sig op og ned i
konjunkturer.
Konjunkturcykler
Den økonomiske teori har længe hæftet sig ved, at konjunkturer kan være
af forskellige længder. De længste er de såkaldte Kondratieff-bølger af 40
- 50 års varighed. De menes at hænge sammen med større teknologiske
fornyelser, f.eks. omkring indgangen til det 20. århundrede jernbaner,
elektricitet og elektromotorer, i 50'erne udbredelsen af automobilet, de
hårde hvidevarer og fjernsynet, og omkring det 21. århundredes begyndelse
IT-revolutionen, elektronisk handel og alt, hvad der ellers henhører til
den nye økonomi. På et eller andet tidspunkt løber effekten af de
teknologiske stød til økonomien ud, og en lavkonjunktur sætter ind.
Ud over disse langsigtede konjunkturer er der konjunkturcykler af 8-10
års varighed. De hænger som oftest sammen med udviklingen i bygge- og
anlægsvirksomhed og investeringerne. Der kan være tale om, at
længerevarende investeringsgoder, langsigtede forbrugsgoder som biler og
boliger skal skiftes ud, eller fornyes/repareres. Starten af en sådan
konjunktur er præget af god indtjening i erhvervene og stigende
investeringer. Når konjunkturen rinder ud, gør den modsatte virkning sig
gældende.
På det korte sigt hænger konjunkturerne sammen med ændringer i
lagerinvesteringer og forbrugerforventninger.
Udviklingen i konjunkturen kan følges ved hjælp af de økonomiske
indikatorer. Følgende indikatorer er f.eks. gode til at tage temperaturen på
den økonomiske udvikling med:.
Forbrugerprisindeks (gennemsnit af
forbrugerpriser. Vægtet ved en gennemsnitsfamilies
forbrugssammensætning)
Råvareprisindeks (gennemsnitsprisudvikling for råvarer)
Lønindeks private sektor (gennemsnitsberegning af lønudvikling i den
private sektor)
Detailomsætningsindeks (gennemsnitsudvikling for størrelsen af omsætning
i detailbutikker)
Byggeomkostningsindeks boliger (prisudvikling for omkostninger ved at
opføre og reparere boliger)
Påbegyndt boligbyggeri
Salg af enfamiliehuse
Import
Eksport
= Betalingsbalancen
Valutabeholdning (resultat af udvikling på betalingsbalancens løbende
poster og af kapitalbevægelser til og fra udland)
Industriens omsætning (siger, hvor godt det går/gik i industrien)
Industriens ordreindgang (siger, hvor godt det kommer til at gå i
industrien)
Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (økonomiens aktivitetsomfang måles i
beskæftigelsesudviklingen)
Ledigheden (stigende ledighed: Lavkonjunktur eller stagnation)
Nationalbankens diskonto (påvirker andre renter)
BNP: Bruttonationalproduktet (2000-priser) i mia. kr. (produktionen målt i
fast værdi/volumen)
BNP i markedspriser: Bruttonationalproduktet i mia. kr (produktionen i
markedspriser)
|
|