Det britiske ugeblad The Economist kan citeres for følgende i sit september 2001 tillæg om globalisering: Når alt kommer til alt, er globalisering ikke meget andet end KAPITALISME skrevet med stort. Når ordet "kapitalisme" bruges i den sammenhæng, ses det som synonymt med "fri markedsøkonomi med privateje". Den kapitalistiske økonomi, forstået på den måde, har bredt sig ud over verden. Det er der nogle, der opfatter positivt, og andre, der opfatter negativt. Det er således også en kamp om diskurser.
   Siden de første undersøgelser af den globale økonomis udbredelse er der kommet ikke så få nye analyser til, både nogle, der er kritiske og en del, der er meget positive.  Den globaliserede økonomi indeholder udviklingsmuligheder, men så sandelig også mange problemer for den verden, økonomien udfolder sig i.
    Udtrykket "globalisering" betyder almindeligvis, at den internationale sammenhæng og forbundethed i Verden øges. Det sker med den internationale kapital som motor og drivkraft, og nationalstaterne som med-/modspillere.
    Det, vi foretager os i Danmark, har konsekvenser for andre dele af Verden. Og det, der sker andre steder, får konsekvenser for os. Globalisering ses ofte som noget andet og mere end internationalisering. "Internationalisering" betyder direkte oversat "mellem nationer", altså øget internationalt samkvem. "Globalisering" går videre, idet der sker en nedbrydning og forandring af det nationale aspekt, f.eks. styringen og reguleringen inden for nationalstatens rammer, som vi har vænnet os til.

De multinationale selskaber - en del af den økonomiske globalisering.

Tabel 1: Verdens største virksomheder 2008

Kilde: Global 500, hos Cnn.com.

 Forestillingen om fuldstændig fri frihandel kan blive lidt af en myte, efterhånden som det er en voksende del af verdenshandelen, der foregår som virksomhedsintern handel i de store virksomheder. De har dermed mulighed for at kontrollere, hvordan handelen finder sted og under hvilke vilkår. Virksomhederne er hovedsagelig forankret nationalt i USA, Vesteuropa og Japan.
    I de senere år er også kinesiske virksomheder begyndt at gøre sig gældende. Den kinesiske stat har sat et stort beløb af sin kæmpemæssige valutabeholdning ind i en kapitalfond, der skal købe op i vestlige virksomheder, herunder også virksomheder i den finansielle sektor. På den måde forsøger kineserne at erhverve sig ekspertise blandt vestlige firmaer, så de de kommende år vil kunne gøre sig mere gældende blandt globaliseringens topvirksomheder. Kina kan hurtigt blive en vigtig spiller sammen med USA, Japan og EU. Det er ikke alene den store eksport, der giver kineserne kapital til nye fremstød. Det er også den store opsparing i landet og et børsmarked, der udvikler sig hastigt. I 2007 har kinesiske virksomheder hentet 87 mia $ i ny kapital på børsmarkedet. Det er 1/4 af den samlede kapital hentet på Verdens børser i 2007 (Børsen 17.12.07). De store kinesiske investeringer vil ikke alene føre til en hastigere modernisering af den kinesiske økonomi, når kineserne erhverver sig den nyeste teknologi, også i servicesektoren. De vil også kunne præget globaliseringen, idet betydelige dele af de kinesiske investeringer foretages af statslige selskaber, hvorimod de dominerende vestlige selskaber er private. Kineserne har dog ikke signaleret noget om, at de kinesiske virksomheder vil agere anderledes end vestlige m.h.t., at det er bundlinjen, der tæller. De er måske endda mere bundlinjeorienterede end vestlige virksomheder, hvor der i de senere år har været en del diskussion om shareholder value (værdi til aktionærer) ctr. værdibaseret ledelse i øvrigt. Det vil sige, man diskuterer, om virksomhederne skal have bredere målsætninger end blot at maksimere afkastet til aktionærerne. I FN diskuterer man udformningen af en global compact for de transnationale virksomheder. Det er et regelsæt for, hvordan virksomhederne skal påtage sig et ansvar for det omgivende samfund.  

Figur 1: Udviklingen i den internationale handel i det 21. århundrede

Et centralt element i globaliseringen er, at den geografiske afstand formindskes i betydning som følge af forbedrede transportforhold og forbedret telekommunikation. Virksomhederne kan dermed inddrage hele kloden i deres planlægning, idet omfang lande og områder ligger åbent for investeringer.

Figur     : Forskellige omkostninger ved produktion (direct labor cost dollar pr time) fører til outsourcing af arbejde.

Kilde: Georgia Institute of Technology 2004.

Fire opfattelser af globaliseringens betydning

Der er i den samfundsvidenskabelige forskning stor uenighed om, hvor gennemgribende virkninger det, man kalder globaliseringen, vil få på vort samfund.
   Det ene yderliggående standpunkt står hyperglobalisterne med japaneren Kenichi Ohmae for. Det er den ultraliberale diskurs. Den peger på en vidtgående virkning af den økonomiske globalisering. Der vil blive skabt ét verdensmarked med en global konkurrence mellem virksomheder, som vil bevirke udligning af smag, varemærker og priser over hele kloden.

Figur     : Verdens handel med varer (landbrug, minedrift/olie og industri. 1950 = 100. Log skala)

Kilde: WTO's handelsstatistikker

GLOBALISERING - et diskursivt begreb
Ordene ”globalisering” og ”imperialisme” er blevet brugt på mange måder. Det er altså en social og politisk diskurs, lige så vel som det refererer til en "virkelighed".

   De fleste af ”anti-globalisterne” vender sig imod denne betegnelse. De er ikke imod globalisering i sig selv. De er imod nyimperialisme. Det er den neoliberale variant af globalisering (ofte lig nyimperialisme), de er imod. Derfor kalder de sig ikke antiglobalister, men alterglobalister. Det er et ord, der er overtaget fra det franske ”altermundialisation” (”anderledes globalisering”). Når de siger det sådan, gør de ordet ”globalisering” synonymt med ”internationalisering og åben verden”. De vil bare ”åbne verden” på en anden måde end liberalisterne vil.

    Det forvirrer altså, at ordet ”globalisering” både bruges som ideologisk ord og ideologisk skældsord, på den ene side og på den anden side som et forsøg på en faktuel beskrivelse af den udvikling, der er sket i Verdens økonomi, politik og kultur i de senere år. Gud ved, hvordan "Das Ding an sich" ser ud!

De første analyser af globaliseringen og nogle af dens virkninger var de, der blev foretaget af nogle af de klassiske økonomer, f.eks. Adam Smith i "Wealth of Nations" (arbejdsdeling, den "usynlige hånd"/det frie marked) og Marx i Det kommunistiske Manifest. Ifølge den marxistiske metode vil globaliseringen blive set som et resultat af markedskræfterne, der virker "blindt" bag menneskenes rygge. Når det kan lade sig gøre, skyldes de udvekslingen af bytteværdier på markedet. I den marxistiske analyse deles varen i et bytteværdiaspekt og et brugsværdiaspekt. Ifølge det første sker udvekslingen af varer efter profitmotiv og økonomisk effektivitet. Markedsdeltagerne kommer derved til at handle på måder, der har delvist utilsigtede konsekvenser. De investerer f.eks. for at få et økonomisk udbytte af investeringen, men uden at tænke på, at investeringen fører til en produktion og en varedistribution, der har utilsigtede konsekvenser m.h.t. f.eks. fordelingsvirkninger og beskæftigelsesvirkninger.