DET DÅRLIGE SELSKAB - en anderledes vinkel på neoklassisk økonomi

DET DÅRLIGE SELSKAB

(……)

Vi er dem de andre ikke må lege med
vi er det dårlige selskab
vi har en svag karakter og en billig fantasi
det' da godt at vi blev født
før aborten den blev fri
oh yeahhh. (Larsen, E. Clausen)

Det var nok ikke helt løgn, hvad Larsen sang for nogle år siden. Nu er der amerikanske økonomer, der på seriøst samfundsvidenskabeligt plan har taget problematikken omkring abortens påvirkning eller ikke-påvirkning af ungdomskarakter og -adfærd op!  Og så gælder det nok om at spidse ører!!

Man kan bruge tabelmateriale til at lave undersøgelser, der kan bruges som tentative verificeringer/falsificeringer af antagelser om samfundsmæssige sammenhænge. Herunder refereres en diskussion, der har været ført i The Economist om Freakonomics som et bud på, hvordan økonomisk og sociologisk teori og metode har befrugtet hinanden i Leavitts og Donohues undersøgelse af sammenhænge mellem abortlovgivning og kriminalitet.

 De amerikanske økonomifreaks

 Økonomen Steven Levitt fra Chicago University skriver i sin meget omtalte bog ”Freakonomics”[i] om sammenhængen mellem abort og kriminalitet: ”abortion was one of the greatest crime-lowering factors in American history”[ii]. Denne del af bogens gennemgang er hentet fra en artikel[iii], han har skrevet sammen med økonomen John Donohue fra Yale Law School. Argumentet er, at der med fri abort i højere grad fødes ønskebørn. Derfor vil der ikke komme så mange af de adfærdsforstyrrelser, der kan påvirke kriminalitetshyppigheden.

    Mange af metoderne og resultaterne af Levitts undersøgelser i ”Freakonomics” har været omtalt i den offentlige debat og diskuteret, også blandt fagøkonomer. Påstanden om sammenhæng mellem abort og kriminalitet er nok den af Levitts påstande, der har provokeret flest, hvad der formentlig hænger sammen med, at abortspørgsmålet er en af de mest ”divisive issues” overhovedet i den amerikanske kultur- og værdipolitik.

Den frie abort blev indført i USA samtidig med, at aborten blev givet helt fri i Danmark. Det var i 1973. Det skete i USA med højesteretsdommen Roe versus Wade, der henviste til den forfatningsmæssige sikring af individets rettigheder.

Figur 1: Strafferetsafgørelser for vold (aggravated assault) USA 1960-2004.  

Kilde: Tal fra FBI. Her fra: www.Freelunch.com

De rent summariske tal ser ud til at bekræfte Levitts teori, se figur 1. Der bør naturligvis foretages en opgørelse på relative tal. Det gør Levitt da også. Og minsandten: sammenhængen holder stadig. - I hvert fald ifølge de to freakonomister.

Når man ser på strafferetsafgørelser for mord, ser billedet lidt mindre entydigt ud, men også her kan konstateres et kraftigt kriminalitetsfald omkring 1992, der er det år, hvor de fødte efter 1973 når "kriminalitetens skelsår og – alder".

Figur 2: Strafferetsafgørelser for mord. USA 1960-2004.

Kilde: Samme som figur 1

Kritik af freakonomics' verifikation af hypotesen om den frie aborts gavnlige virkninger på kriminaliteten

Kritikerne af Levitt og Donohue tilbageviser teorien med henvisninger til diverse mellemkommende variable, der, påstås det, har større forklaringskraft end Levitt og Donohues variable. Christopher L. Foote and Christopher F. Goetz  fra Federal Reserve Bank of Boston argumenterer i papiret Testing Economic Hypotheses with State Level Data[iv] for, at hvis teorien skal kunne siges at holde, så skal abortens mulige indflydelse adskilles fra andre faktorers indflydelse. Nogle af disse faktorer varierer år efter år, andre stat efter stat.

    Foote og Goetz undersøger den mulige påvirkning, som den meget store udbredelse af stoffet crack havde på ungdommens adfærdsmønster i USA i starten af 1990’erne. Udbredelsen af stoffet var meget forskellig forskellige steder i landet.

   Levitt og Donohue tager faktisk højde for crackproblematikken, idet de undersøger arrestationsmønstret for 18- og 20-årige i New York i 1992, idet de antager, at påvirkningen fra forbruget af crack vil være ens i de to aldersgrupper. Dataene viser et markant fald i kriminaliteten hos de 18-årige, der som fødte efter 1973 i højere grad skulle indeholde ”ønskefødsler”, i forhold til de 20-årige, da de var 18. Foote og Goetz påviser nogle fejl i behandlingen af datamaterialet, men ikke nok til at afkræfte sammenhængen for New York.

     Foote og Goetz går herefter over til at bruge amerikanske befolkningsstatistikker (fra Census Bureau) til at opstille sammenlignelige data for kriminalitet i forhold til aldersgrupper og med højde for relative befolkningsstørrelser. Herefter synes sammenhængen mellem abort og kriminalitet at forsvinde, i hvert fald hvad angår arrestationshyppigheder. 

Hvad sker, når aborten ikke længere er fri?

Tesen om sammenhæng mellem abort og kriminalitet er også undersøgt på omvendt facon: Hvordan påvirkes kriminaliteten, når der indføres abortrestriktioner? Her benyttes Rumænien som ”laboratorium”, der kan levere nogle empiriske data.

I 1966 forbød Nicolae Ceauscescu-styret abort i landet. Abort var i stor stil blevet benyttet som præventionsteknik. Fødselstallet skød da også kraftigt i vejret. Fødselsraten steg fra 1,9 barn pr kvinde til 3,7 barn pr kvinde inden for et år. Pop-Eleches fra Columbia University har undersøgt, hvordan de ”ekstra fødte børn” klarede sig senere i livet, og der skulle være gode indicier for, at kriminalitetsadfærden udviklede sig i retning ad stigning[v]. Pop-Eleches mener dog, at mellemkommende variable, f.eks. ”the changing times”, vil kunne forklare afvigelserne. Det kunne f.eks. være de hastige samfundsforandringer op til systemsammenbruddet i slutfirserne. Men det er dog interessant nok, at der er en statistisk sammenhæng.

Kan vi bruge denne akademiske excercits ud i grænseområdet af økonomiens og sociologiens metoder til noget om danske sammenhænge?

Ja, det kan vi vel -  Man kan f.eks. med anvendelse af dansk statistik forsøge sig med en primitiv Levitt-Donohue.

Figur  3: Dømte til frihedsstraf pr. 100.000 i forskellige aldersklasser

Kilde: Samfundsstatistik 2005

Der kunne se ud til at være en vis sammenhæng, også i de danske tal. Kriminaliteten stiger faktisk - i relative tal - i de relevante aldersklasser. Det er ikke nogen voldsom stigning, vil nogle nok anføre. Men OK, under alle omstændigheder er hypoteserne sjove.

 Gregers Friisberg

Freakonomics hjemmeside (på engelsk)

Økonomernes Indiana Jones - en dansk artikel om Freakonomics - på dansk

Effekten af countrymusik på selvmord eller andre skrækhistorier - en øvelse i samfundsviden-skabelig kausalitet