Fordelingsproblematik: Redegørelse for og undersøgelse af, hvordan masser af menneskers og virksomheders samvirke tilvejebringer et produktionsresultat (BNP) og dette produktionsresultats fordeling. Der er tale om en meget ujævn fordeling, når man ser det globalt, se f.eks. på Human Development Report i pdf-format på UNDP's website.
   Fordelingen i Danmark er også ulige, men knap så voldsomt, som det er tilfældet i andre lande rundt omkring på kloden. Der er tendens til større lighed i højtudviklede industri- og serviceøkonomier end i fattige u-lande. Inden for de første er der dog betydelige forskelle i forhold til, hvor meget velfærdsstatslige træk er bygget ind i samfundsstrukturen. F.eks. er USA betydelig mere ulige end Danmark og de andre skandinaviske lande. Dette hænger også sammen med arbejdsmarkedets funktionsmåde. Et etnisk opdelt arbejdsmarked og lav organisationsgrad på arbejdsmarkedet vil alt andet lige tendere imod skabelse af større ulighed end i et land, hvor arbejdsmarkedet er relativt homogent, og hvor der er en høj organisationsgrad på arbejdsmarkedet.

Kilde: World Development Report

Den officielle statistik giver et billede af indkomstfordelingen, som det fremgår af figur 1. Den viser såkaldte Lorenz-kurver over indkomstfordelingen i Danmark og et par indbyrdes forskellige u-lande eller nyindustrialiserede lande. Uligheden er større, jo større arealet mellem 45 graderslinjen og den blå kurve er. Størrelsen af dette areal sat i forhold til hele området under 45 graderslinjen udgør den såkaldt gini-koefficient. Den er ca 25 for Danmarks vedkommende. Et land som Brazilien, hvor indkomstfordelingen er meget ulige, ligger på en ginikoefficient på 60. I Mexico er den også meget høj.

Note: Tal for Danmark fra Danmarks Statistik. Decilgruppe: Tiendedel af indkomster. Decilgrupper mod højre er stigende indkomst/formue. 10. decilgruppe er altså den tiendedel, der har de største formuer. Deres andel ses op ad y-aksen.

Formuefordelingen er langt skævere end indkomstfordelingen, jvf figur 2. Det hænger sammen med, at en stor del af befolkningen bor i egen bolig. I starten har man en langt større gæld end tilgodehavender i et hus. Efter nogle år kan gælden være betalt ned, og der fremkommer en friværdi (forskellen mellem husets værdi i fri handel og gælden), og så vil ejeren få en positiv nettoformue. Mange andre ting spiller naturligvis også ind på formuefordelingen. Virksomhedsgrundlæggelse kan give anledning til skabelse af store formuer. Se f.eks. Forbes' liste over de rigeste i Verden. Den stigende udbredelse af markedsøkonomi i Verden, eller det, man med en anden betegnelse kalder globalisering, er således medvirkende til skabelse af økonomisk ulighed.

Britisk rapport om ulighed

Den britiske regering har offentliggjort den største rapport (An Anatomy of Economic Inequality in the UK) over social ulighed, der nogensinde er lavet i Storbritannien. Rapporten er bestilt af Ministeriet  for ligestilling og Social Lighed, og den er lavet af en række økonomer anført af professor John Hills fra London School of Economics. Rapporten giver et billede af uligheden og dens udvikling i Storbritannien de senere år.

Rapporten undersøger nærmere, i hvor høj grad landet er blevet mere ulige i løbet af de seneste 30 år.

M.h.t. formuefordelingen viser rapporten, at de rigeste 10 pct af den britiske befolkning er 100 gange så velhavende som den fattigste tiendedel. Gennemsnitsformuen for den rigeste tiendedel ligger på 853.000 £, gennemsnittet for den fattigste tiendel på 8.800 £. Det er boligmarkedet, der sætter sig igennem her. Men det er også de større regionale forskelle. London og Sydøstengland er løbet fra de andre. Gennemsnitsindkomsten i det fattigste område ligger nu 40 % under det bedst aflagte.

Igen m.h.t. formuefordelingen: Den rigeste 1 pct har hver en familieformue på i gennemsnit 2,6 mio £.

M.h.t. indkomster: Rapporten konkluderer, at Storbritannien i 2007/08 nåede et niveau for indkomstulighed, der var det højeste siden II. Verdenskrig.

Som rapporten viser, med tal fra OECD, er det ikke kun i Storbritannien, at uligheden er øget:
 

SOURCE: OECD. Parentes efter landet angiver de to år, der er sammenlignet

Man kan forestille sig, at Danmark ligger tæt på Sverige eller imellem Sverige og Finland. Frankrig går på tværs, hvad man kan formode hænger sammen med den ret så statsstyrede franske velfærdsmodel, hvor bl.a. den ved lov fastsatte mindsteløn (Le SMIC) i de senere år er reguleret opad i en grad, der har fået franske arbejdsgivere til at vånde sig.  Omvendt kan man se en tendens til, at uligheden er øget kraftigt i de meget markedsstyrede modeller, herunder ikke mindst den angel-saksiske model. Den franske mindsteløn er noget højere end den britiske, selv om de to lande ligger tæt på hinanden indkomstmæssigt. - Og altså også, selv om Frankrig har en konservativ regering og Storbritannien en socialdemokratisk. Det er forskellen på den centraleuropæiske model og den angel-saksiske, der sætter sit præg på tallene. Forskellen i minimumsløn de to lande imellem er dog også øget de seneste år som følge af de valutariske forskydninger i vekselkurserne.

Når det gælder den sociale mobilitet, er rapporten heller ikke egnet til at gøre en Labour-mand eller dame glad lige her før parlamentsvalget. Rapporten konkluderer, at mobiliteten er stagneret. Social klasse har en stor indflydelse på mobiliteten, især formidlet via boligforhold og uddannelsessystem:

"De data, vi har kigget på, viser den lange skygge, som folks baggrund kaster, m.h.t. hvordan deres chancer i livet kommer til at falde ud. Det strækker sig igennem livets faser, i bogstaveligste forstand fra vugge til grav. Forskelle i formue er i særlig grad forbundet med muligheden for at købe huse i de eftertragtede områder, de områder, hvor de bedste skoler ligger, eller at have råd til privatskole. Det giver altsammen muligheder for børnene, der fortsætter igennem uddannelsessystemet og ud på den anden side af dette. I den anden ende af livet, kan man se, hvordan det slår ud i voldsomme forskelle m.h.t. den forventede gennemsnitlige levealder efter 50."   

Gregers Friisberg  

UNDP's human development report (indikatorer for udvikling i alverdens lande. På engelsk)

OECD: Ulighedsside

Links til britisk måling:

Rapporterne på LSE's Website

Datasheet
(alle data er tilgængelige i xls-format på websitet hos LSE - følg linket ovenover. Eller klik her for
data i xls)