FORDELING
Fordelingsproblematik: Redegørelse for og undersøgelse af, hvordan masser af menneskers og
virksomheders samvirke tilvejebringer et produktionsresultat (BNP) og dette
produktionsresultats fordeling. Der er tale om en meget ujævn fordeling, når man ser det
globalt, se f.eks. på Human Development Report i pdf-format på UNDP's
website.
Den officielle statistik giver et billede af indkomstfordelingen, som det fremgår af figur 1. Den viser såkaldte Lorenz-kurver over indkomstfordelingen i Danmark og et par indbyrdes forskellige u-lande eller nyindustrialiserede lande. Uligheden er større, jo større arealet mellem 45 graderslinjen og den blå kurve er. Størrelsen af dette areal sat i forhold til hele området under 45 graderslinjen udgør den såkaldt gini-koefficient. Den er ca 25 for Danmarks vedkommende. Et land som Brazilien, hvor indkomstfordelingen er meget ulige, ligger på en ginikoefficient på 60. I Mexico er den også meget høj.
Formuefordelingen er langt skævere end indkomstfordelingen, jvf figur 2. Det hænger sammen med, at en stor
del af befolkningen bor i egen bolig. I starten har man en langt større gæld end
tilgodehavender i et hus. Efter nogle år kan gælden være betalt ned, og der fremkommer
en friværdi (forskellen mellem husets værdi i fri handel og gælden), og så vil ejeren
få en positiv nettoformue. Mange andre ting spiller naturligvis også ind på
formuefordelingen. Virksomhedsgrundlæggelse kan give anledning til skabelse
af store formuer. Se f.eks. Forbes' liste over de rigeste i Verden. Den
stigende udbredelse af markedsøkonomi i Verden, eller det, man med en anden
betegnelse kalder globalisering, er således medvirkende til skabelse af
økonomisk ulighed. Den britiske regering har offentliggjort den største rapport (An Anatomy of Economic Inequality in the UK) over social ulighed, der nogensinde er lavet i Storbritannien. Rapporten er bestilt af Ministeriet for ligestilling og Social Lighed, og den er lavet af en række økonomer anført af professor John Hills fra London School of Economics. Rapporten giver et billede af uligheden og dens udvikling i Storbritannien de senere år. Rapporten undersøger nærmere, i hvor høj grad landet er blevet mere ulige
i løbet af de seneste 30 år. Igen m.h.t. formuefordelingen: Den rigeste 1 pct har hver en familieformue på i gennemsnit 2,6 mio £. M.h.t. indkomster: Rapporten konkluderer, at Storbritannien i 2007/08 nåede et niveau for indkomstulighed, der var det højeste siden II. Verdenskrig. Som rapporten viser, med tal fra OECD, er det ikke kun i Storbritannien,
at uligheden er øget:
Man kan forestille sig, at Danmark ligger tæt på Sverige eller imellem Sverige og Finland. Frankrig går på tværs, hvad man kan formode hænger sammen med den ret så statsstyrede franske velfærdsmodel, hvor bl.a. den ved lov fastsatte mindsteløn (Le SMIC) i de senere år er reguleret opad i en grad, der har fået franske arbejdsgivere til at vånde sig. Omvendt kan man se en tendens til, at uligheden er øget kraftigt i de meget markedsstyrede modeller, herunder ikke mindst den angel-saksiske model. Den franske mindsteløn er noget højere end den britiske, selv om de to lande ligger tæt på hinanden indkomstmæssigt. - Og altså også, selv om Frankrig har en konservativ regering og Storbritannien en socialdemokratisk. Det er forskellen på den centraleuropæiske model og den angel-saksiske, der sætter sit præg på tallene. Forskellen i minimumsløn de to lande imellem er dog også øget de seneste år som følge af de valutariske forskydninger i vekselkurserne. Når det gælder den sociale mobilitet, er
rapporten heller ikke egnet til at gøre en Labour-mand eller dame glad lige
her før parlamentsvalget. Rapporten konkluderer, at mobiliteten er
stagneret. Social klasse har en stor indflydelse på mobiliteten, især
formidlet via boligforhold og uddannelsessystem: Gregers Friisberg
|
Links: UNDP's
human development report (indikatorer for
udvikling i alverdens lande. På engelsk) Links til britisk måling:
Datasheet
|