Europæisk sikkerhedspolitik i klimakrisens skygge

Klimaforandringer kan føre til større spændinger imellem de rige nord og det fattige syd som følge af, at problemerne især er forårsaget af det velstående Nord, mens virkningerne især vil blive følt i det fattigere Syd.

Det er en ret så opsigtsvækkende rapport om EU’s udfordringer i skyggen af klimakrisen, som Javier Solana, lederen af EU’s udenrigspolitiske koordinering og Benita Ferrero-Waldner, EU’s udenrigskommissær, har foreredt til EU’s stats- og regeringschefers møde torsdag/fredag 13.-14. marts 08 i Bruxelles. Rapporten er lækket til The Guardian (omtale 10.3.08).

   EU har i løbet af sin 50 årige historie absorberet flere bølger af immigranter. Der var mange, der flygtede fra Østeuropa under Den kolde Krig. Der var millioner, der flygtede fra tidligere kolonier i 1960’erne og 70’erne, og i 90 flygtede hundredetusindevis fra væbnede konflikter på Balkan og i Mellemøsten/Iran og Afrika.
    Inden for det kommende årti vil EU måske komme til at få en bølge af ny indvandring som følge af klimakrisens virkninger. ”Miljømigranten” er en ny type indvandrer, på flugt for følgerne af Global Warming. Det kan dreje sig om millioner af mennesker, og EU vil mærke et kraftigt forøget pres på grænserne. Der er allerede nu lande, som hårdt ramt af virkningerne af klimaændringer udtrykker ønsker om, at denne nye årsag til migration anerkendes, på linje med, hvordan flygtningekonventionerne har anerkendt, at folk migrerer som følge af krige og religiøs og anden undertrykkelse i deres hjemlande.
    Virkningerne af klimaændringerne vil især komme i områder et stykke vej fra Europa, men som er vitale for europæisk sikkerhed, og hvor mange mennesker lider under virkningerne i form af politisk radikalisering, sult og almindelig forarmelse. Hungersnødkatastrofer vil opstå som følge af tab af opdyrkelig jord. Der vil komme krige forårsaget af mangel på vand, energi og råstoffer i det hele taget. De to forfattere forudser, at FN-systemet kan blive undermineret som følge af det pres, som disse problemer vil udløse.

”Det multilaterale system er i fare, hvis det internationale samfund ikke formår at tage hånd om truslerne. Klimaforandringernes virkninger vil puste til vredens politik i krydsfeltet mellem de, der har størst ansvar for klimaændringerne og dem, som det især går ud over… og det vil forøge politiske spændinger både nationalt og internationalt”(formulering fra rapporten).

Det er ikke kun fremtid. Dokumentet fremhæver, at sidste år var appeller og ansøgninger om humanitær hjælp til FN alle, bortset fra én forbundet med klimaforandring.

De to skribenter ser klimaforandring som en ”trusselsmultiplikator”, som forstørrer og forværrer eksisterende problemer, ustabilitet og spændinger. Stater vil blive overbelastet i områder, der allerede er befængt med socio-økonomisk konflikt.  

Hvad er så EU’s opgave i den anledning? Her bliver rapporten mere spagfærdig. Europa, siger de, skal ”get its act together” (tage sig sammen), hvis der skal være nogen som helst chance for at tage sig af de apokalyptiske scenarier.

Det kan være en bleg og velmenende opfordring til statslederne om at ”tage sig sammen”. Udsigten til at de gør det, er ikke særlig stor. Der vil nok blive udtrykt masser af god vilje og lavet en resolution, der gentager nogle af de gode argumenter, men meget konkret handling skal man nok ikke vente sig.

Og, som The Guardian bemærker, så reduceres EU’s muligheder da også for at gøre noget effektivt, nærmest fra dag til dag som følge af den demografiske udvikling. Den gennemsnitlige europæer er i dag 39 år gammel. Sammen med Rusland har EU 11 pct af Verdens befolkning på 6,7 mia mennesker. I 2050 vil det tal være skrumpet til 7 pct, og gennemsnitseuropæeren vil være 47 år gammel. Et svagere Europa skal altså tage hånd om de problemer, de to udenrigspolitiske bosser lister op.

Potentielle – og nuværende -  katastrofeområder

Det arktiske område.

Smeltningen af iskappen vil have stor geostrategisk betydning. Der vil opstå konflikter om adgang til de enorme mængder af energiressourcer og andre ressourcer, der hidtil har været skjult og svært tilgængelig under isen. Disse ressourcer kan nu blive tilgængelige, hvad der vil udløse konflikter om adgang og udvindelse. Nye havskibsruter vil åbne sig for den internationale handel. Europas muligheder for at sikre sine interesser i området vil blive udfordret.  

Latinamerika

Karibien og Centralamerika er allerede plaget af orkaner og oversvømmelseskatastrofer som følge af ekstremt vejrlig.

Afrika

Afrika er særlig sårbar p.g.a. problemer med at klare klimaforandringer med de ringe ressourcer og den lave udviklingsgrad i området. Problemerne bidrager allerede til Darfurkatastrofen og konflikterne omkring  Det afrikansk Horn. 75 pct af de opdyrkelige områder i Nordafrika og Sahel kan gå tabt. 5 mio mennesker i Nildeltaet kan blive berørt af stigende havniveau og salt.

Centralasien

Her forårsager klimaforandringerne mangel på vand.

Mellemøsten

Vandforsyningen kan falde med 60 pct I Israel I løbet af århundrede. Og der vil blive signifikant fald i vandforsyning i Tyrkiet, Irak, Syrien og Saudiarabien, hvad der yderligere vil destabilisere denne ”strategisk vitale region”.  

Sydasien

Næsten to mia asiater bor inden for godt 50 km fra en kyst. Mange af dem vil blive truet af højere vandstand i havene. Ødelæggelser af opdyrkelig jord og landbrugsproduktion vil gøre det vanskeligt at brødføde befolkninger, der stadig mange steder vokser hastigt. Endnu en mia vil blive påvirket af et fald i vandtilførsel fra Himalya-området. Smitsomme sygdomme vil i højere grad end i dag true disse befolkninger.

Et nyt NATO i støbeskeen?

Et topmøde af NATO-ledere i Bukarest i april 2008 vil for første gang se på problemene omkring klimaændringer, og samtidig lægges der op til en større ændring af den vestlige alliance, hvor den i højere grad til blive et "instrument for energisikkerhed". Det 150 sider store manifest for et nyt NATO er skrevet af 5 pensionerede forsvarschefer og højtstående militære chefer fra USA, England, Frinkrig, Tyskland og Holland. De peger i deres rapport bl.a. på den betydelige friktion, der vil opstå i det arktiske område som følge af klimaforandringer.

Rapport om global
warming og sikkerhed (på eng.)

Guardians omtale af rapporten fra EU's udenrigspolitiske hold