Eurospil

EUROTRAGEDIE - ET ROLLESPIL

ROLLER:

En græsk finansminister.

En ECB-direktør.

Talskvinde for Kommissionens budgetkommissær.

En tysk og en fransk finansminister.

En chef for Eurostat.

De øvrige udgør resten af EURO-RÅDETs finansministre (de øvrige lande, der er med i euro-samarbejdet)

Forberedelse til spillet: Først skal I finde nogle omlysninger om forskellige relevante landes økonomiske stilling. Find oplysninger f.eks. i aviser, Infomedia, eller hos Verdensbanken (Countries at a glance: http://www.worldbank.org/data/countrydata/countrydata.html#aag . Gloser til disse tabeller her: http://www.gf.dk/worldbankbegr.htm )
Forbered jer dernæst på jeres rolle. De ”øvrige lande” forsøger at finde frem til fælles holdning til, hvordan de vil tackle det græske problem, der består i, at Grækenland har holdt oplysninger om det reelle budgetunderskud skjult, da landet søgte om optagelse i den fælles valuta, euroen. De officielle tal fremgik tidligere af officielle rapporter og lå på den rigtige side af grænsen på 3 pct, men det skyldte kreativ bogføring fra Grækenlands side. Det viser sig nu, at Grækenlands relle underskud i alle årene siden 1997 ifølge en Eurostat rapport har overskredet de tilladelige -3 pct af BNP, som de må ifølge vækst- og stabilitetspagten. I 2003 nåede underskuddet ifølge denne rapport over -4 pct af BNP. Hvad skal EU gøre?

Spillet går ud på, at EURO-finansministerrådet skal diskutere sig frem til en fælles holdning til det ”græske problem”. Tyskeren og franskmanden har problemer, fordi de på den ene side gerne vil have en stærk euro, så den gryende euro-imperialisme (over for dollaren) har et reelt indhold, men på den anden side kan virke hykleriske, fordi der også er underskud på budgetterne i Tyskland og Frankrig. Det kan den græske minister bruge i sin argumentation.

Spillet starter med, at chefen for eurostat fremlægger sin rapport. Den græske finansminister forsvarer sig efter bedste evne. Derefter kører diskussionen.
ECB-direktøren forsøger at mægle. Men hans rolle ses som ”tvivlsom” af de øvrige, fordi ECB’s opgave er jo primært inflationsbekæmpelse og sikring af euroens værdi.

Den fælles holdning er først nået, når der er enighed mellem ”øvrige lande” og ECB-direktøren om, hvordan man kan tillade sig fra EU-side at se på/løse det græske problem. Der er forskellige besværlige hensyn, f.eks. til USA/$ og de nye medlemslande, der ikke må få det indtryk, at EU er for slap i koderne. Hvis man ikke kan enes, må man lave en afstemning i Ministerrådet.

Figur 1: Afkast på statsobligationer og Samlet balance på offentlige budgetter

Kilde: The Economist 27.10,06. Note: Ten-year government bond yield: Rente på tiårig statsobligation. General government balances: Balance på offentlige budgetter samlet. Government debt: Offentlig gæld som pct af BNP (GDP, Gross Domestic Product).

Tabel 1: Over- og underskud på EU-landenes offentlige budgetter

Mio. euro Pct. af BNP

2001 2002 2003 2004 2001 2002 2003 2004

Belgien 1.586 314 962 230 0,6 0,1 0,4 0,1

Finland 7.047 5.980 3.533 3.146 5,2 4,3 2,5 2,1

Frankrig -22.700 -48.700 -65.800 -59.800 -1,5 -3,2 -4,2 -3,7

Grækenland -4.716 -5.783 -7.934 -10.148 -3,6 -4,1 -5,2 -6,1

Holland 322 -8.561 -14.748 -11.540 -0,1 -1,9 3,2 -2,5

Irland 1.033 -470 270 1.953 0,9 -0,4 0,2 1,3

Italien -35.963 -32.656 -37.792 -40.877 -3,0 -2,6 -2,9 -3,0

Luxembourg 1.360 523 117 -282 6,2 2,3 0,5 -1,1

Portugal -5.336 -3.465 -3.804 -3.953 -4,4 -2,7 -2,9 -2,9

Spanien -3.389 -1.960 2.358 -2.254 -0,5 -0,3 0,3 -0,3

Tyskland 58.600 -77.500 -81.300 -80.300 -2,8 -3,7 -3,8 -3,7

Østrig 543 -466 -2.504 -3.094 0,3 -0,2 -1,1 -1,3

Euro-zonen i alt -119.457 -172.744 -206.643 -206.919 -1,7 -2,4 -2,8 -2,7

Danmark   5.604 3.055 2.301 5.363 3,2 1,7 1,2 2,8

Storbritannien   10.794 -28.754 -53.494 -54.383 0,7 -1,7 -3,4 -3,2

Sverige   6.175 -742 406 4.033 2,5 -0,3 0,2 1,4

EU15 i alt -96.884 -199.172 -257.372 -251.884 -1,1 -2,2 -2,8 -2,6

Cypern -242 -494 -733 -526 -2,3 -4,5 -6,3 -4,2

Estland 18 107 246 155 0,3 1,4 3,1 1,8

Letland -196 -267 -148 -9 -2,1 -2,7 -1,5 -0,8

Litauen -273 -225 -314 -444 -2,0 -1,5 -1,9 -2,5

Malta -275 -252 -446 -227 -6,4 -5,9 -10,5 -5,2

Polen -7.999 -7.272 -8.352 -9.470 -3,9 -3,6 -4,5 -4,8

Slovakiet -1.399 -1.469 -1.078 -1.096 -6,0 -5,7 -3,7 -3,3

Slovenien -614 -562 -494 -491 -2,8 -2,4 -2,0 -1,9

Tjekkiet -4.024 -5.295 -9.345 -2.616 -5,9 -6,8 -11,7 -3,0

Ungarn -2.134 -5.860 -4.582 -3.581 -3,7 -8,5 -6,2 -4,5

EU-25 i alt -114.008 -220.738 -282.591 -270.237 -1,2 -2,3 -2,9 -2,6

Ny Version

Et møde i Euro-gruppen før finansministermøde - et spil med 17 deltagere (ØMU-medlemmer og formand for Kommissionen)
Man skal tage stilling til, hvordan det kan undgås, at euroen bryder sammen (jvf teksten herunder)

Der skal fremsættes mindst to forslag, som der stemmes om. Forslagene skal være udformet sådan, at de kan fremlægges i ECOFIN, der mødes senere.
Landene bruger bl.a. økonomioplysninger fra vedlagte link til landedata (herunder) til forsvar for deres position.

Kilde: EU-Kommissionen, DDB og Børsen.
Overskredne konvergenskriterier i rødt. Tredjesidste kolonne: Statsgæld i pct af BNP. Næstsidste kolonne: Betalingsbalances løbende poster i pct af BNP. Sidste kolonne: S&P vurdering af landets statsgæld/obligationer) Landedata fra Verdensbanken.

The Independent sammenligner euroen med en "et-benet mand, der forsøger at give den som Tarzan". For at en økonomisk og monetær union (ØMU) kan fungere, må den have to ben. Det ene ben er den fælles valuta- og pengepolitik, det andet er tilstrækkelig stærke finanspolitiske myndigheder, der kan gennemtvinge en fælles finanspolitik.

EU's økonomiske og monetære union har en fælles pengepolitik, der føres af den europæiske centralbank (ECB), men der er ikke nogen samlet finanspolitik. Den stritter i alle mulige retninger. Det kan, i betragtning af den nuværende krises udvikling, gå hen og blive helt fatalt for foretagendet, mener avisen. Nogle af euroens medlemslande har nu så store statsbudgetunderskud på vej, at det er uholdbart for den fælles valutas værdi.

Tyskland har stor veneration for den fælles valuta. En del af den tyske ekspansion de senere år har hængt sammen med et stort indre marked, der har fungeret med en fælles valuta. I kombination med Berlinmurens fald er den tyske storindustris Drang nach Osten endelig lykkedes.

Og det er Tyskland, der er ansvarlig for den måde, ØMU'en er skruet sammen på med de såkaldte konvergenskriterier, der sætter regler op for, hvor stort budgetunderskuddet må være, hvor stor udlandsgælden, hvor store forskelle i priser og renter, der må være, etc. Samtidig er den europæiske centralbank modelleret efter den tyske forbundsbank m.h.t. at sætte inflationsbekæmpelse øverst.

Alt det er nu truet af en højkonjunktur, der er løbet totalt løbsk og er vendt til en nedgangskonjunktur, der truer med at blive til en dyb økonomisk krise. Den lave eurorente var med til at stimulere konjunkturen i f.eks. Irland og Spanien, hvor byggeriet løb helt løbsk (en situation, man kan genkende også i Danmark). Det er Club Med landene (Spanien, Italien, Portugal og Grækenland), samt Irland (statsbudgetunderskud på over 10 pct af BNP), der truer euroen med sammenbrud. Oven i det dystre billede kommer OECDs seneste prognose for medlemsøkonomierne, som viser, at produktionsnedgangen i 2009 bliver betydelig dybere, end man hidtil har skønnet. Den tyske økonomi alene kan se frem til en nedgang i væksten på godt 5 pct. Hvis OECDs tal holder, vil prognosen i figuren ovenover allerede kunne være en underdrivelse.

Det er ikke muntre udsigter, da det netop er Tyskland, alle ser hen til som den stærke økonomi, der skal "baile" de andre ud, hvis foretagendet skal overleve.

Under alle omstændigheder er "Tarzan" svækket. Det medfører, at foreløbig vil enhver snak om en ny Verdensvaluta, der kan erstatte dollaren, også forstumme. EU er den største økonomiske blok i Verden, og området kunne potentielt have forsynet Verden med en stabilitetsorienteret valuta, der ikke var bundet op i en enkelt nation, som dollaren er det. Det var chancen for at få en multilateralt baseret global reservevaluta, der røg med Tarzans badevand.