Enhedslisten - et parti blandt andre partier

PARTIET: HISTORIE OG BAGGRUND

Dannet i 1989 ved et i starten valglistesamarbejde mellem tre tidligere venstrefløjspartier. Det var Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), Venstresocialisterne (VS) og Socialistisk Arbejderparti (SAP, en dansk afdeling af trotzkistisk Internationale). Det var altså i starten en parlamentarisk paraply for venstreorienterede partier/organisationer.  Efterhånden smeltede det sammen til partiet Enhedslisten med et fælles program. Efterhånden oversteg antallet af individuelt indmeldte medlemmer langt antallet af de, der kom fra de oprindelige partier. Partiet begyndte også at brande sig som De Rød-Grønne (The Red Green Alliance på engelsk), et brand, der klinger bedre end det noget kønsløse "Enhedslisten", men også et brand, der kan medvirke til at anbringe partiet i en europæisk mainstream af sådanne partier. Det kan give fremtidige risici for konturløshed, da denne mainstream af grøn-røde partier er meget bred.

ORGANISATION

Formand: Enhedslisten har ingen formand, da man er imod topstyret, hierarkisk organisation, men der er en kollektiv ledelse. Partiet har en stærk hovedbestyrelse, der mødes månedlig og  kan fastlægge partiets politik imellem landsmøderne. Årsmødet er Enhedslistens øverste myndighed. Her mødes Enhedslistens medlemmer fra hele landet for at fremlægge, diskutere og vedtage partiets politik for det næste år frem (hjemmesiden).
   Partiet har rotation til valgte poster, da man vil undgå pamperi. Man må kun sidde maksimalt 7 år sammenhængende i Folketinget. Efter at Johanne Schmidt-Nielsen opnåede 47.000 personlige stemmer ved valget i 2011, bragtes rotationsprincippet i spil i medierne, men partiet holdt fast på, at der ikke skulle gøres nogen undtagelse.
   Da man går ind for ligeløn, lønnes folketingsmedlemmer, borgmestre og partisekretærer på samme måde som gennemsnittet for faglærte arbejdere i København. Evt. overskydende løn afleveres til partikassen.
   I modsætning til de fleste andre partier er det i Enhedslisten partiorganisationen og dennes hovedbestyrelse, der har magten i partiet imellem de årlige landsmøder:

Enhedslistens hovedbestyrelse består af 25 medlemmer valgt på årsmødet. Hovedbestyrelsen er det bestemmende organ mellem årsmøderne. Den tager sig af løbende politiske prioriteringer, overordnede beslutninger omkring vores politiske kampagner samt overordnede økonomiske beslutninger (hjemmesiden).  Om folketingsgruppen hedder det:

Enhedslistens folketingsmedlemmer er opstillet og valgt på Enhedslistens grundlag og er ansvarlige over for Enhedslistens hovedbestyrelse og årsmøde. Væsentlige politiske spørgsmål drøftes mellem folketingsgruppen og hovedbestyrelsen.

Denne magtfordeling betyder, at Enhedslisten kan komme til at fungere på andre måder som parlamentarisk bais for en regering end andre partier. Kompromisser, der indgås i sene nattetimer efter lange forhandlinger, kan blive vanskeligere at få afsluttet hurtigt, hvis Enhedslistens hovedbestyrelse først skal indkaldes til godkendelse af aftalen. Set ud fra en demokratisk synsvinkel er det dog en fordel, at forbindelser til medlemmer og bagland er sikret.Det reducerer risikoen for, at man lever et isoleret liv i en glasklokke på Christiansborg.

PARLAMENT OG BEVÆGELSER

Enhedslisten havde i lighed med forgængeren VS (Venstresocialisterne) den opfattelse, at Folketinget er en talerstol for fremføring af partiets synspunkter. Den virkelige kamp for at ændre samfundet foregår ude i samfundet, blandt græsrodsbevægelser og folkelige organisationer. I de senere år har man modereret denne opfattelse. Partiet kan nu godt stemme for f.eks. noget så samfundsbevarende som en finanslov - og konstruktivt komme med forslag til finanslovsændringer. Hvis finansloven indeholder forbedringer, kan man stemme for den.
    Partiet stemte også for dansk deltagelse i Libyenkrigen i 2011. Nogle uger senere trak partiet dog sin støtte.
    Med den mere samarbejdsvillige parlamentariske holdning kunne Enhedslisten blive et parlamentarisk grundlag for den såkaldte "røde blok", der vandt valget i 2011 og overtog regeringsmagten fra VK(O).

Figur 1: Pct-andele af afgivne stemmer. 1990 - 2011

ANALYSE AF DEN KAPITALISTISKE ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

Enhedslisten anvender et marxistisk udgangspunkt i sin analyse af kapitalismen. Det fremgår f.eks. af følgende uddrag af hovedbestyrelsens beretning til årsmødet i 2011:

Enhedslisten afviser myterne om, at det er slut med industriproduktion i Danmark, og at det skulle være muligt at sikre beskæftigelsen gennem produktion af viden uden en dertil hørende produktion af varer. Vi afviser også myterne om, at den offentlige sektor ikke må deltage i denne vareproduktion, og at det skulle være muligt at sikre beskæftigelsen ved at give tilskud til udvalgte kapitalgrupper. Det forholder sig lige omvendt. Udviklingen viser med al tydelighed, at det ikke er muligt at sikre bæredygtig beskæftigelse i samfundet, hvis man overlader al produktion af varer og tjenesteydelser til markedsmekanismer og private kapitalinteresser.

Liberaliseringen af finanssektoren og af kapitalbevægelser i det hele taget, banede vejen for den dybeste økonomiske krise siden
1930´erne. Konsekvenserne er alvorlige for arbejderklassen og for hele samfundet. Arbejdsløsheden er eksploderet i byggeri og transport, tusindvis af industriarbejdere har ikke noget job at vende tilbage til. Deres job er blevet ”eksporteret” til Asien og lavtlønsområder i Europa

Enhedslisten mener, at den offentlige sektor skal være en motor for hele samfundet med hensyn til at udvikle gode og bæredygtige
arbejdspladser, velfærd og demokrati. Det bidrager samtidig til at ændre styrkeforholdene, så der flyttes magt fra kapitalen til arbejderklassen og det store flertal af befolkningen. Det er ikke i sig selv socialisme, men det er socialistisk politik!

VELFÆRD

 Vil imødegå privatisering og privat tilkøb inden for sundhed, pleje og ungdom. Flere penge til kommuner og fl ere ansatte i ældrepleje, i skoler og institutioner. Vil hæve ydelser for syge, arbejdsløse og pensionister og give lavtlønnede i den offentlige sektor mere i løn. Man gik til valg i 2011 på en hævning af SU (Statens Uddannelsesstøtte) med 1000,- kr mere om måneden. Desuden vil man forbedre vilkårene for de arbejdsløse, herunder stoppe det "meningsløse aktiveringscirkus". Genopretningsplanen fra foråret 2010, der førte til en halvering af arbejdsløshedsdagpengeperioden, vil man have tilbageført m.h.t. vilkårene for de arbejdsløse. Enhedslisten har som eneste parti i Folketinget stemt imod satspuljen, der tager 0,3 pct af indeksreguleringen ud af overførselsindkomsterne.   

MILJØPOLITIK 

Omlægning af energiforsyningen til vedvarende energi. Miljøregulering og –standarder skal forbedres, også selvom EU måtte forbyde det (partiet er modstander af unionen og vil altså have den danske stats suveræne beslutningsvilje tilbage). Fødevareproduktion skal omlægges til økologisk produktion.  

SKAT

Skattelettelser til velstillede og virksomheder rulles tilbage. Skattelettelser til dem med de lave indkomster - også uden for arbejdsmarkedet - først og fremmest finansieret med penge fra Nordsøolien. De multinationale selskaber skal tvinges til at betale mere i skat.

UDLÆNDINGE/ASYL

Vil af med 24-års-regel og tilknytningskrav. Asylansøgere skal kunne arbejde og bo i samfundet. Særlig indsats for at få svagtuddannede med anden etnisk baggrund i job.  

UDENRIGSPOLITIK OG EU

Mener, at Danmark i for høj grad har underlagt sig og samarbejder med amerikansk imperialistisk politik over for de fattige lande, f.eks. de tidligere kolonier. Modstandere af  den europæiske unionsudvikling, idet partiet mener, at EU er i færd med at udvikle sig til en ny superstat og dermed supermagt a la. USA. Det vil sige, EU vil føre en aggressiv politik over for resten af Verden, fordi man vil være underlagt den kapitalistiske logik, hvor det gælder om at få afsætningsmarkeder og adgang til ressourcer og billig arbejdskraft.

UTOPIEN

Enhedslisten står for et alternativt program for samfundets fremtid. Partiet vil  som langsigtet mål have et socialistisk samfund. Det formuleres f.eks. sådan i principprogrammet:

.....det er nødvendigt at opstille nogle målsætninger for det socialistiske alternativ, vi kæmper for. En socialisme, der peger frem mod et klasseløst/kommunistisk samfund. Dvs. et samfund, hvor den enkeltes frie udvikling er betingelsen for alles frie udvikling, og et samfund hvor enhver yder efter evne og nyder efter behov.  (Principprogram 2003 - 4)

Det er velkendte marxistiske tanker om, at kapitalismen, der defineres som et samfundssystem med privatejede virksomheder, der producerer og sælger til at marked med profit for øje, er præget af en kamp mellem sociale klasser. Den klasse, der ejer produktionsmidlerne (virksomhederne) kaldes for borgerskabet, og den klasse, der ikke ejer produktionsmidler, kaldes for arbejderklassen. I øvrigt menes klassestrukturen dog at være mere kompliceret, idet der også er mellemlag og småborgerskab (jvf principprogrammet). Den afgørende klassemodsætning er dog mellem borgerskab og arbejdere. Revolutionen indebærer, at disse overtager kontrollen med produktionsmidlerne, og der indføres et socialistisk demokrati:

Den socialistiske revolution erstatter kapitalismen med en demokratisk planlagt og kontrolleret behovsstyret økonomi. Produktionsmidlerne vil blive overtaget af arbejderne på de forskellige virksomheder og vil blive drevet og videreudviklet på basis af et arbejdspladsdemokrati i samspil med de politiske organer, der fastlægger de økonomiske mål og rammer. Arbejderråd, beboerråd og brugerråd er sammen med interesseorganisationer og græsrodsbevægelser vigtige dele af det socialistiske demokrati, hvor deltagelsen i beslutningerne kan ske med forskellig udgangspunkter.

I den marxistiske tænkning er det ikke en utopi, men en udvikling, der sker lige så logisk og naturligt, som da samfundet udviklede sig væk fra feudaltiden (med herremænd og fæstebønder, håndværkerlaug og købstadsprivilegier) til kapitalismen (næringsfrihed og privat ejendomsret, produktion for profit, markeder og økonomisk vækst). I dagens Danmark er det dog ikke desto mindre blevet en utopi  - og en utopi, der har givet problemer for partiet med hensyn til at forklare sig over for medier og vælgere. Derfor er man inde i overvejelser om at ændre principprogrammet, så man kan sige tingene i et mere "moderne sprog"  Partiets politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen siger til avisen Information 28.9.11:

Journalisterne tager med deres spørgsmål udgangspunkt i forestillingen om, at "revolution" nødvendigvis må være et voldeligt fænomen, og de tager udgangspunkt i den miskredit, som de østeuropæiske statskapitalistiske systemer før 1989 var kommet i som følge af overbureaukratiserede, betonagtige udviklingstendenser, ethvert reflekteret menneske måtte tage afstand fra. Disse samfund kaldte sig nok kommunistiske, men var det ikke i den forstand, ordet bruges i Enhedslistens principprogram fra 2003, og som svarer til den klassiske marxistiske analyse af et klasseløst samfund. I ikke-østeuropæisk marxisme er "folkedemokratierne" i Østeuropa blevet set som statskapitalistiske samfund med en anden uretfærdig klassestruktur end den, der ifølge analysen gælder under kapitalismen. At gøre de marxistiske klassikere ansvarlige for kuldsejlingen af den "virkeliggjorte socialisme" i Østeuropa ville svare til at tage det ny testamente til indtægt for den spanske inkvisition.

Det er en sondring, der er vanskelig at håndtere for poppede medier - og for vælgere, der er udsat for et dagligt bombardement fra dem.
    Der er dog næppe heller nogen tvivl om, at den marxistiske analyse i principprogrammet kunne trænge til modernisering. Som alle andre samfundstænkere var også Marx et barn af sin tid. Tyrkertroen på naturvidenskabeligt inspireret modellering viser sig f.eks. i den alt for skematiske determinisme i den historisk-materialistiske oversigt over samfundenes udvikling og progression. Marx var også præget af de klassiske økonomer. Arbejdsværdilære, værdilov og revenuformer kunne trænge til en begrebslig afpudsning, der tager højde for, hvordan produktion og distribution ser ud i den senmoderne kapitalisme. Det påvirker selvsagt også klasseanalysen. Hertil kommer vækst- og fremskridtstro, der korresponderer dårligt med grøn ansvarlig tænkning i dag.

Der er  ikke noget at sige til, at partiet har ønsket at udvide sin folkelige appel, og det lykkedes ved valget i 2011, men udvidelsen af appellen var også udtryk for, at et stort segment af vælgere var blevet trætte af de andre partiers kompromisvillighed og optagethed af den  mediestyrede offentlighed og elektorale proces. Ved at gå på kompromis med utopien risikerer Enhedslisten at skabe plads for et nyt revolutionært parti på venstrefløjen.
 

Enhedslisten

Principprogram