Enhedslisten - et parti blandt andre partier

PARTIET: HISTORIE OG BAGGRUND

Dannet i 1989 ved et i starten valglistesamarbejde mellem tre tidligere venstrefløjspartier. Det var Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), Venstresocialisterne (VS) og Socialistisk Arbejderparti (SAP, en dansk afdeling af trotzkistisk Internationale). Det var altså i starten en parlamentarisk paraply for venstreorienterede partier/organisationer.  Efterhånden smeltede det sammen til partiet Enhedslisten med et fælles program. Efterhånden oversteg antallet af individuelt indmeldte medlemmer langt antallet af de, der kom fra de oprindelige partier. Partiet begyndte også at brande sig som De Rød-Grønne (The Red Green Alliance på engelsk), et brand, der klinger bedre end det noget kønsløse "Enhedslisten", men også et brand, der kan medvirke til at anbringe partiet i en europæisk mainstream af sådanne partier. Det kan give fremtidige risici for konturløshed, da denne mainstream af grøn-røde partier er meget bred.

ORGANISATION

Formand: Enhedslisten har ingen formand, da man er imod topstyret, hierarkisk organisation, men der er en kollektiv ledelse. Partiet har en stærk hovedbestyrelse, der mødes månedlig og  kan fastlægge partiets politik imellem landsmøderne. Årsmødet er Enhedslistens øverste myndighed. Her mødes Enhedslistens medlemmer fra hele landet for at fremlægge, diskutere og vedtage partiets politik for det næste år frem (hjemmesiden).
   Partiet har rotation til valgte poster, da man vil undgå pamperi. Man må kun sidde maksimalt 7 år sammenhængende i Folketinget. Efter at Johanne Schmidt-Nielsen opnåede 47.000 personlige stemmer ved valget i 2011, bragtes rotationsprincippet i spil i medierne, men partiet holdt fast på, at der ikke skulle gøres nogen undtagelse.
   Da man går ind for ligeløn, lønnes folketingsmedlemmer, borgmestre og partisekretærer på samme måde som gennemsnittet for faglærte arbejdere i København. Evt. overskydende løn afleveres til partikassen.
   I modsætning til de fleste andre partier er det i Enhedslisten partiorganisationen og dennes hovedbestyrelse, der har magten i partiet imellem de årlige landsmøder:

Enhedslistens hovedbestyrelse består af 25 medlemmer valgt på årsmødet. Hovedbestyrelsen er det bestemmende organ mellem årsmøderne. Den tager sig af løbende politiske prioriteringer, overordnede beslutninger omkring vores politiske kampagner samt overordnede økonomiske beslutninger (hjemmesiden).  Om folketingsgruppen hedder det:

Enhedslistens folketingsmedlemmer er opstillet og valgt på Enhedslistens grundlag og er ansvarlige over for Enhedslistens hovedbestyrelse og årsmøde. Væsentlige politiske spørgsmål drøftes mellem folketingsgruppen og hovedbestyrelsen.

Denne magtfordeling betyder, at Enhedslisten kan komme til at fungere på andre måder som parlamentarisk bais for en regering end andre partier. Kompromisser, der indgås i sene nattetimer efter lange forhandlinger, kan blive vanskeligere at få afsluttet hurtigt, hvis Enhedslistens hovedbestyrelse først skal indkaldes til godkendelse af aftalen. Set ud fra en demokratisk synsvinkel er det dog en fordel, at forbindelser til medlemmer og bagland er sikret.Det reducerer risikoen for, at man lever et isoleret liv i en glasklokke på Christiansborg.

PARLAMENT OG BEVÆGELSER

Enhedslisten havde i lighed med forgængeren VS (Venstresocialisterne) den opfattelse, at Folketinget er en talerstol for fremføring af partiets synspunkter. Den virkelige kamp for at ændre samfundet foregår ude i samfundet, blandt græsrodsbevægelser og folkelige organisationer. I de senere år har man modereret denne opfattelse. Partiet kan nu godt stemme for f.eks. noget så samfundsbevarende som en finanslov - og konstruktivt komme med forslag til finanslovsændringer. Hvis finansloven indeholder forbedringer, kan man stemme for den.
    Partiet stemte også for dansk deltagelse i Libyenkrigen i 2011. Nogle uger senere trak partiet dog sin støtte.
    Med den mere samarbejdsvillige parlamentariske holdning kunne Enhedslisten blive et parlamentarisk grundlag for den såkaldte "røde blok", der vandt valget i 2011 og overtog regeringsmagten fra VK(O).

Figur 1: Pct-andele af afgivne stemmer. 1990 - 2011


ANALYSE AF DEN KAPITALISTISKE ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

Enhedslisten anvender et marxistisk udgangspunkt i sin analyse af kapitalismen. Det fremgår f.eks. af følgende uddrag af hovedbestyrelsens beretning til årsmødet i 2011:

Enhedslisten afviser myterne om, at det er slut med industriproduktion i Danmark, og at det skulle være muligt at sikre beskæftigelsen gennem produktion af viden uden en dertil hørende produktion af varer. Vi afviser også myterne om, at den offentlige sektor ikke må deltage i denne vareproduktion, og at det skulle være muligt at sikre beskæftigelsen ved at give tilskud til udvalgte kapitalgrupper. Det forholder sig lige omvendt. Udviklingen viser med al tydelighed, at det ikke er muligt at sikre bæredygtig beskæftigelse i samfundet, hvis man overlader al produktion af varer og tjenesteydelser til markedsmekanismer og private kapitalinteresser.

Liberaliseringen af finanssektoren og af kapitalbevægelser i det hele taget, banede vejen for den dybeste økonomiske krise siden
1930´erne. Konsekvenserne er alvorlige for arbejderklassen og for hele samfundet. Arbejdsløsheden er eksploderet i byggeri og transport, tusindvis af industriarbejdere har ikke noget job at vende tilbage til. Deres job er blevet ”eksporteret” til Asien og lavtlønsområder i Europa

Enhedslisten mener, at den offentlige sektor skal være en motor for hele samfundet med hensyn til at udvikle gode og bæredygtige
arbejdspladser, velfærd og demokrati. Det bidrager samtidig til at ændre styrkeforholdene, så der flyttes magt fra kapitalen til arbejderklassen og det store flertal af befolkningen. Det er ikke i sig selv socialisme, men det er socialistisk politik!

VELFÆRD

 Vil imødegå privatisering og privat tilkøb inden for sundhed, pleje og ungdom. Flere penge til kommuner og fl ere ansatte i ældrepleje, i skoler og institutioner. Vil hæve ydelser for syge, arbejdsløse og pensionister og give lavtlønnede i den offentlige sektor mere i løn. Man gik til valg i 2011 på en hævning af SU (Statens Uddannelsesstøtte) med 1000,- kr mere om måneden. Desuden vil man forbedre vilkårene for de arbejdsløse, herunder stoppe det "meningsløse aktiveringscirkus". Genopretningsplanen fra foråret 2010, der førte til en halvering af arbejdsløshedsdagpengeperioden, vil man have tilbageført m.h.t. vilkårene for de arbejdsløse. Enhedslisten har som eneste parti i Folketinget stemt imod satspuljen, der tager 0,3 pct af indeksreguleringen ud af overførselsindkomsterne.   

MILJØPOLITIK 

Omlægning af energiforsyningen til vedvarende energi. Miljøregulering og –standarder skal forbedres, også selvom EU måtte forbyde det (partiet er modstander af unionen og vil altså have den danske stats suveræne beslutningsvilje tilbage). Fødevareproduktion skal omlægges til økologisk produktion.  

SKAT

Skattelettelser til velstillede og virksomheder rulles tilbage. Skattelettelser til dem med de lave indkomster - også uden for arbejdsmarkedet - først og fremmest finansieret med penge fra Nordsøolien. De multinationale selskaber skal tvinges til at betale mere i skat.

UDLÆNDINGE/ASYL

Vil af med 24-års-regel og tilknytningskrav. Asylansøgere skal kunne arbejde og bo i samfundet. Særlig indsats for at få svagtuddannede med anden etnisk baggrund i job.  



»


 


 
  LINKS:

Enhedslisten

Principprogram