Den letteste måde at lave beregninger - og især et antal gentagne beregninger -  er ved at bruge et elektronisk regneark, f.eks. excel. Princippet for, hvordan man bruger et regneark, er vist i figuren herunder. Regnearket er inddelt i rækker (1,2,3,4....) og kolonner (A,B,C,D.....). Det giver et stort antal celler, hvori der kan tastes talværdier og tekst. Når man vil lave beregninger, skal man fortælle regnearket, at der arbejdes med talværdier. Det gøres i Excel ved at sætte = foran i cellen.
   Det smarte er, at cellerne kan referere til hinanden. Det indebærer, at når man har lavet regnearket med cellereferencer, kan man skifte tallene ud, og så beregnes der med de nye tal, man sætter ind.

Hvis man vil beregne en eksponentiel vækst, skrives =A2*(1+0,05)ⁿ
   Det er også det, man kalder "rentes-rente" vækst. Det beregner altså, hvor meget et beløb A2 udvikler sig til i n perioder og ved en vækstprocent på 5 (se et eksempel her). Potensophæveren sidder som regel til højre på tastaturet og har form af en vinkel med spidsen opad.   
   Regnearket indeholder funktioner, så man f.eks. kan beregne annuiteter og foretage mange andre finansberegninger. For at bruge denne facilitet går man ind under indsæt formler og taster funktion. Finansielle og statistiske funktioner er relevante for samfundsfag. Herefter følger man vejledningen og taster tallene ind. Når der endelig tastes ok, kommer formlen til at stå i den celle, hvor cursoren stod.
   Regnearket kan bruges til at lave diagrammer i. Du maler et par talrækker med musen, f.eks. en årstalsrække og en række, der indeholder den variabel, du vil vise udviklingen for. Derefter klikkes på diagramikonet i menubjælken. Gå dernæst ned i regnearket og klik med venstre musetast og "træk" diagrammet ud i det format eller størrelse, du vil have det;, og man følger dernæst retningslinjerne i diagramwizarden. Til fortsat redigering kan der klikkes med højre musetast for at fremkalde en menu, der gør det muligt at ændre de steder i diagrammet, man vil ændre noget.
    Når man arbejder med diagrammet, er det vigtigt at blive klar over de muligheder, der er for at udforme sit diagram bevidst, så præsentationen ændrer sig efter de valg, man vil gøre. Man kan f.eks. lave ændringer af y-aksen, indsætte ekstra y-akse, etc. Hvis man indsætter en ekstra y-akse, kan man arbejde med visning af kurver for variable med indbyrdes meget forskellige størrelsesforhold. Hvis man f.eks. vil vise udviklingen i bruttonationalproduktet (BNP) og sammenholde med rentens eller inflationens udvikling, så er der jo her tale om talstørrelser, der er meget forskellige. De små tal ville forsvinde ud af syne, hvis der kun var én y-akse.
    Hvis man arbejder med en variabel, der ændrer sig meget over tid, eller hvis man arbejder med sammenligning af indbyrdes meget forskellige talstørrelser, f.eks USA's BNP sammen med Islands, så kan man vise tallene i et logaritmisk diagram. Man placerer cursoren på y-aksen og trykker på højre musetast. Herefter kommer en menu frem, så man  kan ændre y-aksens skala til logaritmisk skala.

Pct-beregninger af vækst

Man bruger ofte procentberegning for at sammenligne vækst. I økonomisk redegørelse fra Finansministeriet har vi f.eks. følgende tal for Danmarks udenrigshandel:

Jeg trækker begyndelsesår fra slutår og beregner forskellen i pct af begyndelsesår for at vise ændringen , f.eks. for landbrugseksporten: (95,7-86,7)*100/86,7 = 10,38%.

    For at kunne ræsonnere om betydningen af de økonomiske sammenhænge er det vigtigt at være klar over, hvad det er, der er blevet sammenlignet. Læg f.eks. mærke til, at de økonomiske ændringer er i årets priser.

Hvis vi vil se de virkelige økonomiske ændringer, bør vi trække prisudviklingen fra, så vi får ændringen i volumen, i mængde.

Man deflaterer tallene, dvs renser dem for inflation,  ved at dividere med et prisindeks. Vi kan finde prisudviklingen, f.eks. forbrugerpristallet hos Danmarks Statistik. 
   Her tager vi altså forbrugerprisindekset i forhold til år 2000. Tallene kan nu beregnes i faste priser ved at tallet hvert år divideres med prisindekset det pågældende år og ganges med indekset i begyndelsesåret.

Det vil sige, at industrieksporten i faste priser i 2007 i forhold til 2000 er 361*100/114,2  = ?.  (Da forbrugerprisindekset jo er steget fra 100 til 114,2  fra 2000 til 2007). Man kan også sige, at man trækker 14,2 pct fra for at få det i faste priser. (Eksempel på huspriser renset for inflation: Klik her)


Beregning af procentvise andele

Tabel 2: Vareeksport 2006 og 2008

Ovenfor er vist tal for vareeksporten fra Danmark. Normalt forventer man, at landbrugseksporten er en faldende del af den samlede vareeksport. Det kan være svært at se med det blotte øje. Derfor kan det være relevant at beregne den procentvise fordeling af industri- og landbrugseksport i forhold til den samlede eksport. De to eksportformers andel af den samlede eksport er altså beregnet ved at de divideres med den samlede eksport (og ganges med 100, eller der klikkes på pct-ikonet i menubjælken).

Sådan gør jeg med lommeregner:
Først skal vi gøre tabellen klar, så det kommer til at se overskueligt ud. Det er gjort ovenover. Der er to år, der iagttages, 2006 og 2008, og for at kunne vise procenterne, er en kolonne sat ind efter hvert års kolonne. Herefter beregnes procenttallet for industrieksporten: 343,6*100/460,9, og resultatet 74,5 sættes ind i den tomme celle i tabellen. Sådan fortsættes, til alle tallene er sat ind.

Sådan gør jeg i elektronisk regneark:
Formlen i regnearket for industrieksportens andel i 2006 ser således ud:

=B4*100/$B$7 (tabellen står i området A2:E7. 343,6 ganges med 100 og divideres med 460,9, og der er sat $ foran B og 7 for at kunne copypaste de øvrige celler i 2006 pct-kolonnen).

Når du skal beregne procentvise andele, vil du ofte have behov for at lave plads i regnearket til det, f.eks. ved at indsætte rækker eller kolonner, hvor du kan lave beregningerne. I tabel 2 er der som nævnt ovenover. sat en kolonne ind mellem 2006 og 2008, hvor procent beregnes. For at sætte en kolonne eller række ind, går man op i menubjælken og klikker på Indsæt. I undermenuen kan man så vælge at sætte arkkolonner eller arkrækker ind. Her kan man så lave sine udregninger. Man kan også gå et helt andet sted hen i regnearket og lave sine beregninger. Inden man går i gang, er det vigtigt at få overblik over, hvordan tabellen skal se ud som færdig tabel: Hvilke tendenser i tallenes udvikling vil man undersøge? Når man har afklaret det, skal man indrette sig tabel efter det, så det bliver overskueligt for læseren at se den udvikling, man gerne vil vise.
 

Ræsonnementer ud fra relative tal og væksttal

Man skal generelt være forsigtig med at udlede alt for meget om politik ud fra løse, absolutte tal. Til gengæld kan ræsonnementer blive mere sikre, når man foretager dem ud fra relative tal. Tabel 3 herunder fra økonomisk redegørelse illustrerer problemet.

Her skal vi være forsigtige med at konkludere noget om politiske beslutninger, der afgør tallenes udseende. Vi kan derimod ræsonnere meget omkring den økonomiske konjunkturs betydning. Den fører jo til faldende arbejdsløshedsunderstøttelse i starten af perioden, hvor beskæftigelsen stiger kraftigt under konjunkturopgangen. Med krisen omkring 2009 stiger udbetalingerne til mange overførsler, f.eks. arbejdsløshedsunderstøttelse og bistandshjælp, fordi flere bliver ledige.
    Tal bruges i politisk spin. Det er derfor, det er vigtigt at være på vagt over for, hvad det er for tal, der ses på.  Efterlønnen er ofte blevet inddraget i den økonomisk-politiske debat. En politisk fløj har ønsket ordningen helt afskaffet. Den vil f.eks. understøtte sin argumentation med, at "efterlønnen koster hele 20 mia om året - og hertil kommer produktionstabet for samfundet, når arbejdsføre mennesker ikke laver noget". Hvis man er tilhænger af ordningen, vil man argumentere anderledes. Det ser ud til, udgifterne til ordningen er stagnerende i absolutte tal. Det kan der gøres opmærksom på.  Og der kan gøres opmærksom på, at hvis vi beregner tallene renset for inflation, vil udgiften være faldende. Det vil en måling i pct af BNP også vise.
    Vi kan altså gøre tal mere anvendelige til økonomisk-politisk ræsonnement ved at rense dem for inflation. Og vi kan som sagt også beregne tallene relativt i forhold til BNP, jvf ovenover i tabellen for skatter i pct af BNP (skattetryk). Den viser, at skattetrykket har faldende tendens. Når vi ser skatter i løbende priser, ser de ud til at vokse.  (Tabel 3 ligger i regneark her : www.gf.dk/indkbnp.xls )
 

Finansregning på computer

Andre indeks 

Lynkursus i excel

Hvordan beregner jeg pct-vækst?

Hvordan beregner jeg pct-vise andele?

Hvordan renser jeg for inflation?

Hvordan laver jeg indeksberegning på tidsserier?

Mat Lex

Bloomberg finansregner (her kan du beregne rentes-rente, annuiteter og meget mere)

BNP udvikling med tendenslinje

Opgave i befolkning

Annuiteter

 Valutaregner

 Regn på boligen

 Regn på pensionen