Den britiske regering har offentliggjort den største rapport (An Anatomy of Economic Inequality in the UK) over social ulighed, der nogensinde er lavet i Storbritannien. Rapporten er bestilt af Harriet Harman, minister for ligestilling og social lighed, og den er lavet af en række økonomer anført af professor John Hills fra London School of Economics. Rapporten giver et billede af uligheden og dens udvikling i Storbritannien de senere år.

Rapporten undersøger nærmere, i hvor høj grad landet er blevet mere ulige i løbet af de seneste 30 år. Det interesserer New Labour regeringen, da det er en meget omdiskuteret sag i Storbritannien, om uligheden er øget under de seneste Labourregeringer (siden Labour overtog magten fra De Konservative i 1997). Og der er ingen tvivl om, at rapportens konklusioner kommer til at give genlyd i debatten frem til valget til Underhuset i maj 2010.

Ifølge rapporten er ansvaret for den øgede ulighed ikke kun New Labours. Det antydes også, at en betydelig del ligger hos de konservative regeringer, der sad før Labour.

M.h.t. formuefordelingen viser rapporten, at de rigeste 10 pct af den britiske befolkning er 100 gange så velhavende som den fattigste tiendedel. Gennemsnitsformuen for den rigeste tiendedel ligger på 853.000 £, gennemsnittet for den fattigste tiendel på 8.800 £. Det er boligmarkedet, der sætter sig igennem her. Men det er også de større regionale forskelle. London og Sydøstengland er løbet fra de andre. Gennemsnitsindkomsten i det fattigste område ligger nu 40 % under det bedst aflagte.

Igen m.h.t. formuefordelingen: Den rigeste 1 pct har hver en familieformue på i gennemsnit 2,6 mio £.

M.h.t. indkomster: Rapporten konkluderer, at Storbritannien i 2007/08 nåede et niveau for indkomstulighed, der var det højeste siden II. Verdenskrig.

Som rapporten viser, med tal fra OECD, er det ikke kun i Storbritannien, at uligheden er øget:
 

Tabel 1: Forskelle mellem den bedst lønnede tiendedel og den dårligst lønnede tiendedel
Land År	1980 (or early 1980s)	2008 (or mid-2000s)
United States (80/08)	3.83	4.89
United Kingdom (80/08)	2.99	3.62
Australia (80/08)	2.83	3.34
Germany (84/05)	2.88	3.26
Japan (80/08)	3	3.02
New Zealand (84/08)	2.17	2.91
Netherlands (80/05)	2.54	2.91
France (80/05)	3.25	2.91
Finland (80/07)	2.47	2.55
Sweden (80/04)	2.03	2.31

SOURCE: OECD. Parentes efter landet angiver de to år, der er sammenlignet

Man kan forestille sig, at Danmark ligger tæt på Sverige eller imellem Sverige og Finland. Frankrig går på tværs, hvad man kan formode hænger sammen med den ret så statsstyrede franske velfærdsmodel, hvor bl.a. den ved lov fastsatte mindsteløn (Le SMIC) i de senere år er reguleret opad i en grad, der har fået franske arbejdsgivere til at vånde sig.  Omvendt kan man se en tendens til, at uligheden er øget kraftigt i de meget markedsstyrede modeller, herunder ikke mindst den angel-saksiske model. Den franske mindsteløn er noget højere end den britiske, selv om de to lande ligger tæt på hinanden indkomstmæssigt. - Og altså også, selv om Frankrig har en konservativ regering og Storbritannien en socialdemokratisk. Det er forskellen på den centraleuropæiske model og den angel-saksiske, der sætter sit præg på tallene. Forskellen i minimumsløn de to lande imellem er dog også øget de seneste år som følge af de valutariske forskydninger i vekselkurserne.

Når det gælder den sociale mobilitet, er rapporten heller ikke egnet til at gøre en Labour-mand eller dame glad lige her før parlamentsvalget. Rapporten konkluderer, at mobiliteten er stagneret. Social klasse har en stor indflydelse på mobiliteten, især formidlet via boligforhold og uddannelsessystem:

"De data, vi har kigget på, viser den lange skygge, som folks baggrund kaster, m.h.t. hvordan deres chancer i livet kommer til at falde ud. Det strækker sig igennem livets faser, i bogstaveligste forstand fra vugge til grav. Forskelle i formue er i særlig grad forbundet med muligheden for at købe huse i de eftertragtede områder, de områder, hvor de bedste skoler ligger, eller at have råd til privatskole. Det giver altsammen muligheder for børnene, der fortsætter igennem uddannelsessystemet og ud på den anden side af dette. I den anden ende af livet, kan man se, hvordan det slår ud i voldsomme forskelle m.h.t. den forventede gennemsnitlige levealder efter 50."   

Links:

Rapporterne på LSE's Website

Datasheet
(alle data er tilgængelige i xls-format på websitet hos LSE - følg linket ovenover. Eller klik her for data i xls)