Det blev gjort et passende sted, nemlig i et ottomansk palads ved bredden til Bosphorus Strædet i Istanbul, med udsigt til den store bro, der går over strædet og symbolsk forbinder øst og vest, Asien og Europa.
Rapporten undersøger de grundliggende årsager til den voksende kløft mellem den muslimske verden og Vesten, som man f.eks. så i Muhammedtegningskrisen og ved flere andre lejligheder. Rapporten siger, det er fattigdom og politisk skabte konflikter, der er årsagen til stridighederne, snarere end at disse bunder i religionsforskelle og kulturforskelle. Rapporten afviser altså Samuel P. Huntingtons tese om Clash of Civilizations (Civilisationernes Sammenstød), der ellers har præget en del af debatten.
"Årsagerne er af politisk art," sagde ærkebiskop Desmond Tutu fra Sydafrika, en af forfatterne til rapporten, til BBC. "Opfattelsen af, at der er et uundgåeligt "sammenstød af civilisationer" er en total misforståelse. Der er spændinger. Der er endda fjendtligheder, men de er ikke forårsaget af religion, af kultur, eller af civilisationer. Årsagerne er af politisk art. De optår, når folk er fattige, når de er sultne eller bliver ydmyget. Men religionen er moralsk neutral."
En stor del af konflikten mellem den muslimske og den vestlige verden tilskrives, at forskellige konflikter af politisk art ikke er blevet løst. Det drejer sig f.eks. om Palæstinakonflikten og Irak- og Afghanistankonflikterne.
Nogle ord fra rapportens indledning:
Angsten og forvirringen forårsaget af "clash of civilizations" teorien har beklageligvis fordrejet betingelserne for diskursen om det virkelige problem, Verden står overfor. Historien om forholdet mellem kulturer er ikke kun en historie om krig og konfrontation. Den er også baseret på århundreder af konstruktive udvekslinger, gensidigt befrugtenden interaktion og fredelig sameksistens. Ydermere: At karakterisere samfund, der er i konstant intern forandring og som er vidt forskellige, langs civilisationsbegrebets hurtige konklusioner lukker øjnene for mere oplysende måder at forstå spørgsmål om identitet, motivation og adfærd. Brydninger mellem de magtfulde og dem uden magt eller mellem rige og fattige, eller mellem forskellige politiske grupper, klasser, erhverv og nationaliteter har større forklaringskraft end sådanne kulturelle kategorier. Ja, faktisk forholder det sig sådan, at kulturelle stereotyper kun bidrager til, at fastlåste polariserede meninger bliver yderligere fastslåste. Hvad værre er, ved at fremme det misforståede synspunkt, at kulturer er på en uundgåelig kollisionskurs, hjælper de med at gøre uenigheder, der kunne forhandles, til tilsyneladende uforsonlige identitetsbaserede konflikter, som derved får magten over de almindelig gældende forestillinger. Det er derfor væsentligt at gå imod stereotyperne og misforståelserne, som får mønstre af konflikt mellem samfund til at låse sig fast. (Alliance of Civilisationsrapporten)
 |