Tom symbolpolitik eller reelle interesse- og politikmodsætninger?

Det er sjældent, man har set så forskellige vurderinger af, hvad et valg drejer sig om, som de, der fremlægges om valget 2011. F.eks. skriver Politiken i en leder:

Væksten sparkes ikke i gang ved, at Danmarks to største partier, Socialdemokraterne og Venstre, kopierer hinandens tomme gavepakker. I de seneste dage har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og oppositionsleder Helle Thorning-Schmidt ( S) smidt enhver stolthed over bord og fremlagt flere bizarre forslag, der minder ordret om hinanden, men som de omvendt ikke vil vedtage sammen. I weekenden tilsluttede S og SF sig regeringens forslag om midlertidige checks til boligkøbere, der kan minde om de boligskattelettelser i USA, der skabte subprimemarkedet. Kombinationen af skatterabat og afdragsfrie lån fik folk til at købe alt for dyre boliger, som de ikke havde råd til at bo i, da skatten kom tilbage - hvorved boligboblen bristede. Hvordan oppositionen kan føle trang til at gå tilbage til sådan en fuser virker gådefuldt. Landets økonomer nåede dog ikke at pille ideen fra hinanden, før regeringen i går fremlagde en ny pakke, der var en kopi af S og SF's forslag om at fremrykke offentlige investeringer. Efter imånedsvis at have afvist behovet for stimulans af den skrantende samfundsøkonomi vil V og K nu pludselig efterligne de mest interimistiske initiativer i ' Fair løsning'. PARADOKSET er, at selv om de to blokke nærmer sig hinanden med en fart, der skaber risiko for en snarlig kollision, har hverken Lars Løkke eller Helle Thorning-Schmidt flertal bag deres kortsigtede valgudspil. (Pol. 24.8.11

Det var lige før valget blev udskrevet. Man fortsatte med at skrive om "politisk striptease", "valgflæsk", og tomme løfter.

I en anden avis kaldes valget "det vigtigste for danskerne i ti år - forskellen mellem rød og blå er markant" (Information). I denne avis tales om en "rød plan" og en "blå plan" som to forskellige veje i dansk politik: Ex: i bunden af artiklen.

 

Note: Økonomisk "nødvendighed"/Realpolitisk boksramme formuleres f.eks. på følgende måde i Økonomisk Redegørelse august 2011 fra Finansministeriet: De seneste måneder har mørkere skyer samlet sig over den internationale økonomi. Gældskrisen i Europa, der nu også omfatter flere større lande. Væksten i den vestlige verden er bremset op. Uro på de finansielle markeder og store fald i aktiekurserne. Usikkerheden om styrken i det internationale opsving er dermed forøget. Det har også betydning for Danmark. Vi er en lille åben økonomi, som er meget afhængig af eksport. Samtidig kan vi se, at husholdningerne holder lidt igen med at forbruge. I en sådan situation er det særligt vigtigt, at der er sikkerhed og troværdighed om den økonomiske politik og de offentlige finanser. Der er meget lidt, vi kan gøre ved den internationale økonomiske udvikling. Men vi kan holde orden i eget hus. Prisen for en utroværdig og uklar økonomisk politik er høj: Højere renter og endnu større tilbageholdenhed hos familier og virksomheder. Det vil øge vores underskud, svække væksten og øge ledigheden.

Der er i virkeligheden tale om meget forskellige syn på, hvad politik drejer sig om i vort nuværende samfund og det, der er på vej. Og ikke mindst er det forskellige syn på, hvordan politik skal forstås og analyseres.

I det ene syn ser man på politik som diskursive kampe, hvor kampen om det politiske flertal bestå i at overbevise en klump midtervælgerne v.h.a. politikkens italesættelse.

I det andet syn ses politik som reelle interessekampe, en fordelings- og værdipolitisk kamp, der gælder den økonomiske fordeling i samfundet via skatte og velfærdspolitikken og kampen om værdierne (indvandrerpolitikkens, retspolitikkens, miljøpolitikkens, m.fl. politikkers udformning).

De fleste vil nok nikke genkendende til, at det, der er foregået mellem rød og blå blok i lang tid mere minder om en gang strippoker end seriøs politik. Rets- og indvandrerpolitiske initiatver fra blå blok er blevet mødt med stort set næsten lige så markante markeringer fra rød blok. Der er blevet spillet poker med statsløse palæstinenseres rettigheder og med kommende boligejeres økonomi. Det har hverken været særlig kønt eller særlig klogt.

Når man skal forstå, hvorfor politik udvikler sig til en blanding af symbolpolitik og strippoker, skal man nok se på nogle af de faktorer, der antydes i figuren ovenover. Der er tilsyneladende ikke så stort et rum for udvikling af velfærdspolitik mere p.g.a. den "økonomiske nødvendighed", der sættes af globalisering og demografiudvikling (befolkningens alderssammensætning). Læg dog mærke til, at jeg skriver "tilsyneladende", dvs efter almindelig forståelse. Reelt er mulighederne større end som så, hvis man har mod til at sprænge den almindelige økonomiske fornufts bornerte  ramme.
    Man forsøger at række ud over denne "nødvendighedens kedsommelige ramme" ved at foreslå kreative tiltag, f.eks. mere tilgang af udenlandsk (veluddannet) arbejdskraft, incitamenter via radikalt nedsatte skatter m.v., men reelt er der ikke mange, der tror på bæredygtigheden af sådanne forslag.

Et diskursivt, socialkonstruktivistisk syn på politik står over for et mere traditionelt essentialistisk syn på politikkens mulighed. Spørgsmålet om blokpolitik eller samling hen over midten kan i den situation blive en ny form for symbolpolitik, der kan bruges til at bringe nogle af de mange midtertvivlere ind i folden.

Valgdatoerne siden 1945 og årsager til dem:

  • 30. oktober 1945: Befrielsesvalget.
  • 28. oktober 1947: Sydslesvig.
  • 5. september 1950: Importreguleringen. (Det var dengang, nationalstaten kunne lave importregulering!)
  • 21. april 1953: Grundlov. (afskaffelse af Landstinget. Ved grundlovsændring skal der udskrives ft-valg)
  • 22. september 1953: Grundlov.
  • 14. maj 1957: Slutningen af 4-årig periode.
  • 15. november 1960: Slutningen af 4-årig periode.
  • 22. september 1964: Slutningen af 4-årig periode.
  • 22. november 1966: Skattereform – kildeskat.
  • 23. januar 1968: Økonomi – indefrysning af dyrtidsportioner.
  • 21. september 1971: Slutningen af 4-årig periode.
  • 4. december 1973: Økonomisk politik, boligpolitik m.v. (Erhard Jakobsens udebliven fra afstemning. Det efterfølgende valg førte til grundliggende ændringer af folketingets sammensætning).
  • 9. januar 1975: Venstres økonomiske helhedsplan.
  • 15. februar 1977: Kriseoplæg.
  • 23. oktober 1979: SV-regeringens sammenbrud.
  • 8. december 1981: Anbringelse af pensionsmidler.
  • 10. januar 1984: Forkastet finanslov.
  • 8. september 1987: Slutningen af 4-årig periode.
  • 10. maj 1988: NATO-valget. (spørgsmålet om, hvorvidt udenlandske skibe i danske havne skulle orienteres om, at de var i atomvåbenfrit farvand)
  • 12. december 1990: Helhedsplan – 6%-skatten.
  • 21. september 1994: Slutningen af 4-årig periode.
  • 11. marts 1998: Slutningen af 4-årig periode.
  • 20. november 2001: Slutningen af 4-årig periode.
  • 8. februar 2005: Slutningen af 4-årig periode.
  • 13. november 2007: Kvalitetsreform for den offentlige sektor
  • 15. september 2011: Slutningen af 4-årig periode/Sammenbrudstendens for VK(O) flertalsparlamentarisme. .
     

Kilde: Folketinget

Som det ses af listen ovenover, er mange valg udskrevet på uenigheden om økonomisk politik. Det er sjældent udenrigspolitik, der udløser valg. En undtagelse var valget i 1988. Forud var gået flere års tovtrækkeri om den såkaldte fodnotepolitik i NATO, hvor et alternativt flertal i folketinget var imod den af regeringen førte politik m.h.t. NATO's bevæbning af Vesteuropa med mellemdistanceraketter.


To  "essentielle" planer  -  eller diskurser?:
Rød plan
Vækst
- 10 mia. i fremrykkede offentlige investeringer
- Straksafskrivning for 15 mia. af private virksomheders investeringer i nye maskiner
- Desuden foreslår partierne det samme som regeringen på boligområdet, men vil samtidig give andelskøbere et kontant tilskud i samme størrelsesorden, som boligejerne sparer på tinglysning etc.

Økonomi
- Vil hæve skatter og afgifter for 18mia. og bruge pengene på kollektiv trafik, sundhed og miljø. - Vil i trepartsforhandlinger hæve danskernes gennemsnitlige arbejdstid – svarende til 15 mia.
- Vil lukke de langsigtede huller i statskassen ved bl.a. at hæve uddannelses niveauet, få studerende til at gennemføre hurtigere, øge beskæftigelsen og forbedre integrationen
- Vil bl.a. afskaffe starthjælp og hæve overførselsindkomster med 1.000 kr. månedligt

Udlændinge
- Vil indføre lempeligt pointsystem for familiesammenføringer for personer over 24 år. For alle under 24 år, vil regeringens regler blive videreført
- Desuden har Socialdemokraterne meldt ud, at »nok er nok«, hvorfor der ikke skal foretages yderligere stramninger på udlændingeområdet. 24-årsreglen og tilknytningskrav bevares
- Oppositionen vil udvide asylansøgeres muligheder for at arbejde og bo frit........

 Blå plan
Vækst
Tiltag for 11 mia. over tre år:
- Midlertidig suspension af tinglysningafgift, ejendomsværdiskat og kommunal grundskyld for boliger, der købes frem til udgangen af 2012
- Udvidelse af boligjobordning, fremrykkelse af boligrenovering og offentlige investeringer i vej- og baneprojekter m.m.

Økonomi
Allerede gennemført:
- Fastfrysning af offentlige budgetter frem til 2014
- Dagpengeperioden forkortet fra 4 til 2 år og loft over fradraget
- Har sat loft over børnepengene på 30.000 kr. årlig pr. familie
- En lang række besparelser på uddannelses- og universitetsområdet

Vil gennemføre
- Efterlønsalderen sættes gradvist op med to år og efterlønsperioden forkortes fra fem til tre år. (aftalt med DF og R)
- Begrænse SU til normeret tid og afskaffe SU til hjemmeboende (ingen aftale)

Udlændinge
- Har senest indført stramme regler for familiesammenføring og opholdstilladelse i form af det nyeste pointsystem, der blandt andet stiller skrappe sprogkrav
- Vil indføre såkaldte optjeningsprincipper, der begrænser udlændinges adgang til velfærdsydelser
- Konservative har afvist yderligere stramninger af udlændingepolitikken efter et valg (Inform. 27.8.11

 

 
  Link:
  Folketinget/valg
   
  Surveybanken