Inden for industrisektorerne er der sket en fremvækst af de såkaldte maquiladora, dvs virksomheder, oprindelig især i grænseegnene til USA, som har importeret råvarer og maskineri fra USA og sendt de færdige produkter tilbage, efter at der er sket en lokal tilvirkning v.h.a. af lavtbetalt mexicansk arbejdskraft.

Mexico har således nok haft en stærk vækst i eksporten, men oftest uden at det har haft særlig voldsomme spredningsvirkninger for den øvrige økonomi.

Figur 1: Udvikling i BNP pr indbygger, Mexico og andre lande 1975 - 2004. Købekraftsparitet (dvs der er taget højde for forskellige prisniveauer i landene, så tallene skulle være sammenlignelige)

Kilde: IMF. NB: Logaritmisk skala. Logaritmisk skala gør det muligt direkte ud fra kurvernes forløb at sammenligne vækstrater, selv om niveauer og udgangspositioner er forskellige.

Figur 1 fortæller den noget nedstemmende historie om en "vild globalisering", der har favoriseret nogle lande, og været til stor ugunst for andre, herunder Mexico.

Mexico havde en pæn økonomisk vækst i 1960'erne og 70'erne. I de følgende årtier stagnerede væksten, og man vil af figuren se, hvordan BNP pr indbygger dårligt nok flyttede sig.

Irland lå i 1970'ernes midte kun lidt over Mexico i BNP pr indbygger. Men i 1980'erne og 90'erne tog Fanden ved den såkaldte "Keltiske Tiger", og i dag er Irland, målt ved BNP pr indbygger, et af de rigeste lande i EU. Det er selvfølgelig ikke fordi irerne er mere intelligente end mexicanerne. Årsagen ligger i de muligheder for catch-up effekt, som EU-integrationen giver. Irerne indførte en selskabsskattesats på 10-15 pct af virksomhedernes overskud. Det gjorde det muligt for det engelsktalende land at tiltrække store investeringer fra amerikanske multinationale, som ville have foden inden for Fort Europa. De massive investeringer førte til galopperende vækst, der hurtigt skabte arbejdskraftmangel og stigende lønninger i det lille land.

De kinesiske økonomier, Singapore og Kina, frembyder et andet interessant billede. Man vil se af figuren, at Singapore ligger nogenlunde på niveau med Mexico i midthalvfjerdserne. Så tager fanden ved denne østasiatiske tigerøkonomi, og den ender med at ligge højere end en relativt rig EU-økonomi som Spanien i 2004. Den lille østat får succes som internationalt finanscentrum og overgangsindustriøkonomi. Man kan se af figuren, at Kinas take-off starter allerede før de berømte Deng Hsiao Ping reformer (eksportfrizoner og begyndende markedsøkonomi) fra 1979. Kinas voldsomme økonomiske vækst hænger sammen med meget høje opsparings- og investeringskvoter (ca. 40 pct af BNP spares og investeres). 

Tabel 1: Vækst i BNP/produktion (output), produktivitet (output per worker), vækst i bidrag til produktivitet (contribution to output per worker).

TFP: Totalfaktorproduktivitet, altså stigning i produktion som følge af dels fysisk kapital, dels indsats af human kapital (arbejdskraft). 1/ og 2/: To forskellige kilder (Faals og Loyaza et al), der har vurderet det lidt forskelligt. East Asia, less China: Østasien bortset fra Kina. Som det kan ses af tabellen, bryder Chile tilsyneladende billedet af generel latinsk stagnation. Chile har imidlertid stadig betydelige strukturelle økonomiske svagheder. En stor del af væksten skyldes meget favorabel prisudvikling for kobber fra 90'erne og frem, bl.a. p.g.a stærke efterspørgsel fra Kina som følge af den kinesiske industrielle vækst. Chile bærer altså stadig noget præg af at være en "monokultur".
Kilde: IMF.

Tabel 1 bekræfter billedet af den økonomiske udvikling i Latinamerika sammenlignet med Østasien. Der er givet mange forklaringer på det.

Forskellige udviklingsøkonomiske diskurser

Ifølge IMF og de internationale finansinstitutioner i Washington er årsagen manglende afregulering og mangelfuld indførelse af markedsøkonomi. Det giver mangelfuld konkurrenceevne. Konkurrenceevne i denne nyliberale forstand måles f.eks. af Verdens Økonomiske Forum (World Econonic Forum). Her ser man på effektivitet i administrationen, mangel på korruption, uddannelsesniveau, infrastruktur, etc.

Figur 2: World Economic Forums måling af konkurrenceevne

Kilde: IMF. I figuren til højre måles konkurrenceevnen ved at se på infrastruktur, økonomisk præstationsevne(economic performance), regeringers effektivitet (government efficiency) og erhvervseffektivitet (business efficiency). Jo mindre "diamant", jo større konkurrenceevne. Der er noget efterrationaliserende/cirkelslutning i denne måde at gøre det på: "Landet kan ikke konkurrere, fordi de økonomiske præstationer er lave"; det er i virkeligheden det samme, man siger.

Andre iagttagere peger på de postkoloniale samfundsstrukturer og den amerikanske dominans. Spanierne indførte et kastelignende samfund i Latinamerika, som er fortsat til den dag i dag. En hvid overklasse dominerede landene på bekostning af dels de oprindelige indianske befolkninger, dels indførte slavebefolkninger fra Afrika (f.eks. Brasilien). Selvstændigheden fra Spanien og Portugal førte ikke til reel økonomisk selvstændighed, idet  der fortsat var vigtige økonomiske bånd tilbage til de tidligere kolonimagter, og USA gik ind i landene med investeringer og gode råd til landenes politiske eliter.
    Der er i denne teori tale om, at man forsøger at finde nogle årsager i den historiske udvikling og i de institutionelle faktorer, f.eks. hvorledes magtforhold og landets integration i arbejdsdelingen med andre lande er sket. Det har været medvirkende til at fastlåse landet i en given økonomisk struktur, som har forhindret udvikling og fornyelse.

Figur 3: Mexico har ikke kunnet klare sig i kampen med Kina om markedsandele på det amerikanske marked

Kilde: IMF. Export share: Andel af samlet eksport fra alle lande til USA. Seasonally adjusted (tilpasset): "Renset" for sæson.

Figur 3 er tankevækkende. Mexico har haft svært ved at klare konkurrencen med Kina, selv på det mexicanske marked. Det er endda kommet dertil, at kinesiske varer er kommet ind i Mexico selv via tredjelande, når man har forsøgt sig med handelsrestriktioner over for kinesiske varer. En del af Kinas eksportoffensiv på det noramerikanske marked ligger inden for varegrupper, masseproducerede industrivarer, herunder tekstiler og elektronik, hvor Mexico traditionelt har en "komparativ fordel", og hvor det derfor har været alvorligt for landet at måtte se sig distanceret.
 

Illegal indvandring til USA

De økonomiske problemer i Mexico taget i betragtning, er det ikke mærkeligt, at der har været et pres på den lange grænse USA og Mexico har fælles. Der menes at være et stort tal af illegale indvandrere i USA. Der nævnes tal på fra 6 til 12 mio. Af gode grunde er det nøjagtige antal ikke kendt. Mange af dem arbejder under den amerikanske mindsteløn (i 2006 var den føderale mindsteløn 5.15$ i timen). I alt var der i USA i 2006 omkring 40 mio. såkaldte hispanics, dvs indvandrere eller efterkommere af indvandrere fra Latinamerika. Antallet er voksende, da indvandringen dels fortsætter, og hispanics har en højere fødselsrate end både hvide og sorte amerikanere.
    I 2006 kom indvandringsspørgsmålet op på den politiske dagsorden. Mange, især på det Republikanske partis højrefløj, ønskede stramninger. Højrefløjen er ofte delt i dette spørgsmål, idet mange arbejdsgivere er glade for den billige arbejdskraft. En stor del af USA's økonomi i især det sydlige og vestlige USA ville bryde mere eller mindre sammen, hvis det ikke var for de mange latinske indvandrere. Deres potentielle styrke viste sig omkring Labor Day (1. september) 2006, da der foranstaltedes store demonstrationer af hispanics over hele USA, og der var omfattende arbejdsnedlæggelser på denne dag.

Den amerikanske Kongres besluttede i 2006 at opføre et forstærket hegn ved 700 miles af grænsen til et beløb på over 7 mia dollars. Samtidig skulle grænsebevogtningen skærpes. Præsidenten besluttede inden da at sende 6000 nationalgardister til grænsen for at hjælpe grænsepolitiet i en overgangsperiode, indtil dette var øget i antal og udrustning.

Ungdomsarbejdsløshed

Den mexicanske avis Cuarto Poder har ofte skrevet om den mexicanske ungdomsarbejdsløshed, f.eks. den 14.10.06: "At være ung i Mexico og lede efter job er en hård nyser. Tallene er overvældende. Ifølge det statistiske departement INEGI er der i hele landet 27 mio. unge mellem 15 og 29. Af disse har 13 millioner forsøgt at finde arbejde, men har ikke kunnet få det. Det produktive apparat i landet har ikke kapacitet til at absorbere næsten en million mexicanere, der kommer ind på arbejdsmarkedet hvert år".

Avisen fortsætter med at fortælle om unge med forskellige slags uddannelser, der slet ikke kan få jobs inden for de områder, de har uddannet sig til og fortsætter: "Ungdomsledigheden i Distrito Federal (Mexico City og omegn) er så omfattende, at der er en konstant exodos af unge på vej ud, enten på vej mod andre storbyer i landet eller i retning mod USA, på trods af "muren" og alt, hvad den indebærer, for at leve den stadig mindre sandsynlige amerikanske drøm".

Som bladet noterer sig, hænger problematikken sammen med den mexicanske vækst, der i de senere år har været sporadisk og ikke høj nok til at give et tilstrækkeligt antal arbejdspladser. Der henvises bl.a. til den teknologiske udvikling: "Alt hvad en computer kan gøre, det får den lov til at gøre. Alt det arbejde, der bekvemt kan outsources, det bliver outsourcet. Unge mexicanere må i dag konkurrere med kinesere, indere og vietnamesere."

Det er jo nok ikke løgn, men man må stille spørgsmålet: Hvad er det så, der gør, at mexicanere åbenbart har svært ved at klare sig i denne konkurrence? Og hvad er det med teknologisk udvikling og outsourcing? Det forhindrer åbenbart ikke skabelse af et tilstrækkeligt antal arbejdspladser i andre lande, der er bedre placeret i den internationale arbejdsdeling.

Problemerne hænger også sammen med demografien. Den lægger ellers op til et mere optimistisk skøn for fremtiden, hvis det skal dreje sig om fremtidig tilgang til arbejsmarkedet.

Figur 4: Udviklingen i den årlige befolkningsvækst i Mexico

Kilde: Inegi .

Den mexicanske befolkningsvækst toppede i 1960'erne, jvf figur 4, og siden da har landet været igennem det, man kalder "den demografiske transition", dvs overgangen til en lavere fødselsrate. Det sker ofte som led i industrialisering og ændrede kønsroller. Befolkningen er over 100 mio. Så selv en befolkningsvækst på godt en procent giver en pænt stigende befolkning. Der vil dermed ved fortsat økonomisk stagnation og opretholdelse af lønforskellene mellem Mexico og USA fortsat være tendens til pres på nordgrænsen. Hertil kommer, at der er en betydelig illegal migration sydfra, fra de endnu fattigere lande i Centralamerika.

    

Verdensbankdata for Mexico

Human Development Report om Mexico

Amerikansk immigrationsstatistik

Andel af den mexicanske befolkning, der bor, hvor de er født