Nu gik man her og troede, at Venstre-højreskalaen hører fortiden til. Og så er den åbenbart på vej tilbage for fuld udblæsning. -
    Hvordan måler man, om et land går mod venstre?  Har det noget at gøre med voksende ulighed i USA, faldende eller stagnerende realløn for store grupper i middel- og arbejderklassen, samtidig med at overskud og direktørlønninger i den private sektor vokser? Har det noget at gøre med de voksende problemer, mange almindelige amerikanere har med at klare dagen og vejen?
    Nej, det har det ikke. Det måles ikke ud fra analyser af socioøkonomiske problematikker og benchmarks. Det skal måles ud fra vælgernes holdninger, og hvordan de reflekteres i det politiske system. I et Gallup-demokrati som det amerikanske måles disse holdninger bl.a. i politikeres anticiperede reaktioner. De kommer f.eks. til udtryk i politikertaler, i politikeres stemmeadfærd i parlamentet og i politikeres markeringer i forhold til hinanden. Der findes et amerikansk website, der systematisk sammentæller både stemmeafgivninger i parlamentet (Kongressen) og politikerudtalelser, jvf link til højre. Amerikansk politik har nået det stade, hvor ideologi på systematisk plan er afskaffet. Der findes ikke særlig systematiserede principprogrammer. Det er snart issue politics det hele. Politikerne afsøger vælgersegmenter og de tilhørende issues for forskellige segmenter, og så formuleres politik herudfra. Men det indebærer så sandelig ikke, at ideologi er væk. Det er da også det, Information har set med bladets "jagt på den ideologiske orientering". Og det interessante ved dette valg er netop, at holdningerne er i voldsomt skred i USA. Det er det,der giver en ny karismatisk politiker som Barack Obama så store chancer.

    Spørgsmålet er imidlertid, når man skal vurdere amerikanske vælgerreaktioner, om ikke det mere er et opgør med Bush end med konservatisme som sådan, vælgerne ønsker?
    En af John McCains seneste meldinger er, at han vil gøre George W. Bush' skattelettelser fra 2001/02 permanente. Hvordan vil man måle en sådan melding på VH-skalaen? Man kan nok roligt konstatere, at man skal afvente valgresultatet i november, før man med nogen sikkerhed kan afgøre, hvilken retning landet har bevæget sig.

  Det amerikanske website www.ontheissues.org  giver mulighed for at sammenligne kandidaternes holdninger i forskellige sager. Her kan man se, at John McCain er tilhænger af dødsstraf. Eller se f.eks. disse holdninger på det uddannelsespolitiske område:

McCain er imod nationale standarder. Det er op til skoledistrikterne at fastlægge skolepolitikken, herunder også hvorvidt Darwin er OK.
    McCain er tilhænger af det ultraliberale voucher og charter school program:

En gennemførelse af disse ideer vil lægge op til endnu større uddannelsesmæssig ulighed, end man allerede har.

Når det gælder det udenrigspolitiske  område er hans politik præget af betydelig konservatisme, der kan lede tankerne hen på the NeoCons, men også en del sund pragmatisme, hvor det er svært, i hvert fald i USA-sammenhæng, konsistent at sætte klare VH-mærkater på,  f.eks.om udenrigspolitik:
 

Neokolonial tankegang?: Hvordan man vil bære sig ad med at stævne Castro for en domstol,  det er da vist lidt uklart. Måske for the International Criminal Court? Betyder det, at USA fra evt. indsættelse af McCain i præsidentembedet, vil begynde at respektere denne internationale domstols afgørelser? Naivt at udelukke brug af atomvåben? De radikale løsningers mand.

Og det miljømæssige:

Det var rart. Så behøver vi ikke stige ned fra 4-hjulstrækkeren! Vækst og miljø udelukker ikke hinanden. Mere om miljø:

EPA er det amerikanske miljøagentur. At ville gøre dette til et ministerområde tyder på en interesse i at styrke miljøpolitikken. Han vil også have mere kviksølvsoprydning. Endelig fokus på resultater, ikke regulering!

Om den store frihedsrettighed, retten til at eje sit eget våben, er McCain også rimelig klar i mælet:

Om fagforeninger:

Der er vist ikke mange fagforeninger, der har monopol på salg af arbejdskraft i USA, men det er ikke så vigtigt at undersøge en sådan sag, inden man udtaler sig. For fagforeninger er pr definition a bad thing.

Skattepolitikken er dejligt håndterbar. Han slår selv Ny Alliance i skattepolitisk simplicitet:

Læg mærke til den sunde fiskalkonservatisme i sidste punkt. At være tilhænger af the balanced budget er nærmest en revolution efter George W. Bush.

I modsætning til andre af de republikanske toppolitikere er McCain rimelig klar i mælet, når det gælder brugen af tortur. Det er da også noget af det, han er citeret for i Danmark:

McCain er desuden tilhænger af fortsat krigsførelse i Irak, - indtil problemet er løst:

Og hvordan forholder det sig så med de demokratiske kandidater? Deres holdninger kan man også underkaste en undersøgelse på ontheissues.org. Og man vil da se, at de velkendte påstande om, at der ikke er forskelle i amerikansk politik, ikke holder vand. Der er faktisk temmelig store forskelle i politiske holdninger mellem Demokrater og Republikanere. Så er problemet, at man ikke kan dømme folk ud fra alene, hvad de siger, men man bør også se på,  hvad de gør. En debat mellem Obama og Hillary Clinton i Los Angeles, som er refereret i New York Times giver anledning til at se på i hvert fald formulerede holdninger. Ved dette møde siger Barack Obama f.eks.:

I believe we're at a defining moment in our history. Our nation is at war. Our planet is in peril. Families all across the country are struggling with everything from back-breaking health care costs to trying to stay in their homes. 

Her ser vi en diagnose af den amerikanske problematik, der ser noget anderledes ud end den, der formuleres af McCain. Det er da også noget af det, der giver McCain anledning til at skyde på Demokraterne som advokater for skatter og Big Government. Der er næppe tvivl om, at en politik udledt af Obama-udsagnet ovenfor nok vil kunne føre til besparelser på forsvarsbudgettet, men i øvrigt til øgede udgifter til miljøpolitik, familiepolitik og sundhed.  Clinton ligger i betydelig grad på linje med denne politik, men hun er ofte mere specifik - og mere "socialistisk" på enkelte punkter. Hun vil f.eks. gøre offentlig sygesikring obligatorisk for alle. Obama vil løse det ved øgede tilskud til de, der ikke har forsikringer.

On the Issues  -  giver mulighed for at sammenligne kandidaters holdninger til en række sager.