| Bali Konference om global opvarmning | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
FN's Bali-konference om global opvarmning,
som skulle forberede Københavns konferencen i 2009, blev ikke det fremskridt
for miljøet, som mange havde håbet på. Den blev bl.a. præget af stor
uenighed mellem EU og USA om fastsættelse af bindende mål for CO2-emission,
som de er formuleret i FN's klimapanel IPCC. EU ønskede at fastlægge mål på
25-40 pct reduktion af emission af drivhusgasser i forhold til niveauet i
1990.
Slutdokumentet anerkender dog problemet og etablerer en køreplan for
kommende møder, først i Poznan Polen i 2008 og endelig mødet i København i
2009, der skal ende i en international traktat til afløsning af Kyoto, som
udløber i 2012.
Konferencen var også præget af uenighed om, i hvilket omfang de såkaldte "emerging economies", f.eks. Kina og Indien, skulle bidrage. USA's standpunkt var her en fastholden i lang tid af, at man ville betinge sig en ligelig deltagelse, før USA ville forpligte sig. Der er naturligvis ingen tvivl om, at der er stærkt stigende drivhusgasemission fra nogle af de nyindustrialiserede lande. De ligger dog stadig langt under de højtudviklede lande. Tabel 1: CO2-emission pr indbygger og BNP pr indbygger i nogle i- og u-lande
Kilde: WRI (CO2 2003) og Verdensbanken.(BNP tal 2006) Tabel 1 viser nogle karakteristiske forskelle i niveau i nogle i- og u-lande. Hvis man lagde den over i excel, lavede et x-, y- punktdiagram, og fandt tendenslinje for korrelation ville man utvivlsomt se en ret så stærk korrelation mellem BNP pr indbygger og drivhusgasudledning. Kina ligger betydelig højere end u-lande i Afrika og Latinamerika, men der er stadig et stykke vej op til de i-lande, der har den mest voluptuøse livsstil, f.eks. Australien og USA.
|